Settlers en kort introduktion

Efter at være blevet fejlciteret i selvest Højtryk, En Radioudsendelse jeg tilfældigvis hører så godt som hver dag, så må jeg vel hellere drage konsekvensen og fortælle hvad Settlers er for dem der aldrig har hørt om spillet før.

The Settlers er et brætspil, selv om der ikke er noget rigtigt bræt.
Spillet  med kasse og det hele
Brættet bygges op af sekskanter, som repræsentere forskellige typer råstoffer, såsom træ, mursten granit korn og uld.

Disse råstoffer skal spillerne bruge til at bygge veje, huse og byer.

På kanterne mellem sekskanterne bygger man veje og på hjørnerne bygger man først huse, huse som senere kan udbygges til byer.

Hver hus står på et hjørne der grænser op til tre sekskanter.

Det er huse og byer der giver point.

På hver sekskant der er en råstofbrik, ligger også et tal i værdien 2-12. Og da hver spiller starter sin tur med at kaste to terninger, så vil de felter der passer til terningslaget give udbytte til de spillere der har bygget ved disse felter.

Med de råstoffer som spillerne modtager i løbet af spillet, kan de udbygge deres rige.

Hver spiller starter med to huse og to veje, og for at komme videre skal spillerne bygge flere veje, og nye huse.

Nye huse andre steder giver mulighed for flere og måske nye typer af råstoffer.

Man kan også udbygge sine huse til byer.
Byer giver selvfølgelig flere point og flere råstoffer.

udsnit af brættet med felter, huse, veje og røveren Der er også en lille røver der rykkes rundt på brættet og bruges til at genere spillerne, da han røver råstoffer og blokere for produktion.

Som en sidste mulighed kan spillerne købe udviklingskort.
Disse kort giver spillerne mulighed for at flytte røveren, bygge ekstra veje, eller monopolicere råstoffer.
Med lidt held kan man også finde et ekstra point blandt kortene.

Første spiller der opnår 10 point har vundet.

Opdateret d. 5-1-2000