Nu er Settlers jo ikke det eneste her i livet.
Viking-Con Consim Rubi-Con Essen AWES Spil Div.
Til dagligt er jeg at finde hos Jac Scandinavia A/S, hvor jeg som regnskabsfører tjener til livets ophold.
På hjemmefronten bor jeg stadig alene midt i københavn, hvilket giver mig plads og tid til at dyrke min absolutte største fritidsinteresse, nemlig spil.

Jeg er en af de ni personer der hvert år arrangere Viking-Con, som er Danmarks hvis ikke største, så ihvertfald ældste spiltræf. Vi er netop nu igang med at planlægge den 18. con, hvor ca. 750-800 spillere forventes at deltage.
Som Con arrangør er Viking-Con en stor mundfuld, hvor vi heldigvis har mange, og meget kompetente kræfter at trække på.
Deltagermæssigt kan Consims lille Deluxe con - Rubi-Con - godt gå hjem og pakke sig. På grund af sin størrelse er Rubi-COn, som jeg arrangere i samarbejder med Mogens Larsen en absolut overkommelig opgave, men bestemt lige så hyggelig og spændende som Viking-Con.
Jeg sidder også i bestyrelsen i spilforeningen Consim, hvor jeg også deltager i redaktion af vores medlemsblad Torden & Lynild.
Jeg står derudover for Consims årlige tur til Spieltage Essen, også kaldet Essen Messen, som er et mekke for spillere. Her findes så godt som alt inden for spillet, enten på de mange spilfirmaers stande, eller på brugtspilsmarked. Det er en salgsmesse for både bræt, rolle og computerspil, samt spil i afskygninger som man ikke havde forestillet sig før man står i de hellige haller. Fire dager i Essen er bare ikke nok.
Efter min tredie tur til Essen, som også var den første tur jeg arrangerede i Consim regi, kom det sig sådan, at med en del udenlandske kontakter i baglommen, fik jeg sammen med en god ven startet et lille importfirma, der har som formål at importere de ting som de etablerede forretninger ikke fører.
AWES spil er en hobby og et tilbud til det spillende folk.
Ud over alt dette, har jeg selvfølgelig mine forskellige spilgrupper, hvor jeg med jævne og ujævne mellemrum får mulighed for at spille både nye og gamle spil.
Til min spillerkreds tælle følgende:
Mette
Michael
Eivind
Martin
Torben
Erik
Martin
Asger
Og alle dem der følger

Jeg har nu også brugt et pr år eller mere på at samle lidt spil, en del ligger og samler støv på hyllen, men der er dog også et par interessante ting imellem, men døm selv.
Mine spil
Mange af mine kammerater, påstår at jeg er en haj, og altid vinder. Derfor er jeg begyndt at føre statistik over hvad jeg spiller. Det er også lidt spændende at se hvor lang listen kan blive.
21-6-99