TYKKE BØRN

OBS!   
 

 Academy for Eating Disorders, der er en international organisation af eksperter, har ultimo februar 2009 udgivet et sæt retningslinjer for "bekæmpelse og forebyggelse af overvægt og fedme" hos børn. Se nedenfor under punkt 6, nederst på denne side.

At et barn er tykt betyder på ingen måde, at det allerede har udviklet en decideret spiseforstyrrelse eller at det senere vil gøre det. Når jeg alligevel har valgt at medtage emnet tykke børn på hjemmesiden, hænger det sammen med de personlige beretninger, jeg igennem tiden har modtaget fra overspisere, der var tykke som børn. Disse beretninger vidner i høj grad om, hvilken betydning samfundets normer i forhold til tykke børn har haft for udviklingen af spiseforstyrrelser hos dem som børn/unge/voksne. Jeg frygter, at samfundets fokusering på børns kropstykkelse og slankningen af dem er en kraftig medvirkende faktor til at skabe spiseforstyrrelser, for når man sætter børn på slankekur eller udtrykker ønske om at deres kroppe skal se anderledes ud, formidler man et budskab om, at barnet ikke er godt nok, som det er.

Samfundets normer omkring kropstykkelse og årsagerne hertil har alvorlige konsekvenser for den måde, det enkelte menneske oplever sig selv og sin krop på. Det gør sig gældende for alle, uanset kropstykkelse. Men især påvirker det tykke mennesker uophørligt at blive betragtet som dovne, ugidelige, hæmmede, uduelige, ukontrollerede, ulækre, syge..... - ja, skældsordene er utallige. Forestil dig, hvordan et barn oplever sig selv, hvis det hele tiden bliver set på denne fordomsfulde måde. Ikke bare af klassekammerater, lærere, læger og folk på gaden, men også af forældre og familie i øvrigt. Kan du forestille dig, at et sensitivt barn kan vokse op og blive fuldt af selvværd og livsglæde, hvis det hele sit liv er blevet mødt på denne måde?

Læger bruger ofte et statistisk materiale som anledning til at argumentere for, at børn og unge, der er tykke, skal sætte fokus på vægten og slanke sig. Mange sætter helt uberettiget lighedstegn mellem en tyk krop og udviklingen af sygdomme, og deres fokusering på børnenes vægt kan netop være med til at danne grundlaget for en senere spiseforstyrrelse. Ikke kun anoreksi og bulimi, men i allerhøjeste grad overspisning. Hvordan tror du det er at vokse op med det billede hængende på sig, at man er potentiel syg, ja nærmest snart død? Hvad tror du, det gør ved et måske i forvejen dårligt selvværd?

Desværre er lægerne ikke alene om deres mission. Det er blevet kutyme at sende tykke børn og unge væk fra hjemmet med det formål at reducere deres vægt. Eller man sætter på anden vis initiativer i gang for at opnå det samme. Succeskriteriet er tab af vægt eller fastholdelse af kroppens størrelse. Kontrolvejninger. Hvilket billede mon et barn får af sig selv, når det hele tiden skal vejes og modtage sin dom? Hvilket billede mon et barn får af sig selv, når det hele tiden skal vurderes i forhold til kroppens størrelse? Er jeg rigtig nok nu? Eller er jeg stadigvæk forkert? Kan jeg komme hjem, når jeg ser rigtig ud? 

Kan man kun være rigtig, hvis man ser ud på en bestemt måde?

© Camilla Eriksson - omfattet af loven om copyright - må IKKE kopieres - http://elsebeth.hansen.homepage.dk/

Menneskelivet er utroligt varieret fra naturens hånd. Vi bliver født og vokser op med forskellige hudfarver, hårfarver, øjenfarver, højder og tykkelser. Det er kun kulturen, der søger at ændre på dét: Blegning af hud, solarier, cremer. Hårfarvningsmidler i blåt, rødt og sort. Kontaktlinser med farver. Vækstbremsning og knogleforlængelse. Og så er der slankekurene.

Det er kulturen - og KUN kulturen - der bestemmer, hvordan idealerne er for tiden. Det har INTET med sundhed at gøre. Derimod kan det blive til et sundhedsproblem, når kulturen sætter for snævre grænser for menneskelivet - det er spiseforstyrrelserne (dem alle tre!) et aktuelt udtryk for.

Det er adskillige gange vist, at slankekure udløser spiseforstyrrelser eller generelt gør folk tykkere. Det er den negative fokusering på vægt og krop, der giver et dårligt selvbillede og en dårlig selvfølelse. Slankekure defineres her som "målrettet slankning". Metoden er uden betydning. Det, man i dag kalder kostomlægning eller livsstilsændring, kan altså også være en slankekur.

At være tyk som barn kan have mange grunde:

  • Man er genetisk disponeret til at være tykkere end gennemsnittet. 
  • Fokusering på et barns vægt kan være med til at gøre det tykkere, sådan at den genetiske arv i tilgift bliver eskaleret af kulturelt betingede vilkår.
  • Man kan være et sensitivt barn, der reagerer på dårlige psyko-sociale forhold i familien med kropslige symptomer.
  • Fokusering på et barns vægt kan være med til at gøre det tykkere, sådan at psyko-sociale problemer i familien bliver projiceret over på barnets vægt.
  • Man kan kede sig og mangle stimulation og af den grund bruge maden som adspredelse.
  • Fokusering på et barns vægt kan være med til at gøre det tykkere, sådan at barnets krop og spisning pludselig bliver et "interessepunkt" og "emne" for samvær.
  • Man kan være stresset over at opholde sig mange timer i et støjfyldt miljø og/eller over at skulle forholde sig til mange ydre ting og reagere herpå ved at få kropslige symptomer.
  • Fokusering på et barns vægt kan være med til at gøre det tykkere, sådan at de oplevede krav om at skulle være på en bestemt måde og se ud på en bestemt måde giver forøget stress og dermed øgede kropslige symptomer.
  • Man kan blive mobbet af mennesker i sine omgivelser - af børn og voksne, det forekommer alle steder - og derved kan man få nedsat lyst til at deltage i det sociale liv og til at bevæge sin krop.
  • Fokusering på et barns vægt kan være med til at gøre det tykkere, sådan at mobning og isolation er forstærkende faktorer i forhold til nedsat fysisk aktivitet.
  • Etc.

© Elsebeth Søs Hansen

OBS!   
 

 Academy for Eating Disorders, der er en international organisation af eksperter, har ultimo februar 2009 udgivet et sæt retningslinjer for "bekæmpelse og forebyggelse af overvægt og fedme" hos børn. Se nedenfor under punkt 6, nederst på denne side.
 
 
SIDEMENU:
 
Nedenfor kan du finde en lang række relevante studier og artikler, der bl.a. fortæller om årsagen til at børn bliver tykke, samt om den mobning de tykke børn udsættes for. Jeg har opdelt dem under følgende kategorier (tryk på linket for hurtig adgang): 
 
 
1 Statistikker og videnskabelige studier:
 
»Maternal Feeding Practices and Childhood Obesity«, sammenfatning af studie (Arch Pediatr Adolesc Med. 1998;152:1010-1014), hvor konkluderes, at læger og andet sundhedspersonale, som diskuterer et barns vækst med dets mor, skal undgå at give udtryk for, at et barns vægt nødvendigvis er en målestok for et barns sundhed eller forældrenes kompetence. Forældre, som bruger mad til at tilfredsstille deres barns følelsesmæssige behov eller til at opnå god opførsel hos deres barn, kan gøre deres barn tykt ved at manipulere med barnets evne til at regulere sin egen fødeindtagelse. 
 
 
»Weight Status, Parent Reaction, and Self-Concept in Five-Year-Old Girls«, studie (Pediatrics, Vol. 107, No. 1, January 2001, pp. 46-53, Kirsten Krahnstoever Davison and Leann Lipps Birch), hvor konkluderes, at lavere selvværd er mærkbar hos piger med højere vægtstatus, også hos de der kun er 5 år gamle. I tilgift er forældres bekymring omkring deres barns vægtstatus samt restriktioner i tilgang til mad associeret med negativ selvopfattelse hos piger. Offentlige sundhedsbudskaber omkring børns vægt kan have negativ indflydelse på børns sundhedstilstand.
 
  »Food Restriction Linked To Lower Self Esteem Among Overweight 5-Year-Old Girls«, artikel på baggrund af ovennævnte studie med interview af den ene af forskerne, Dr. Leann Birch. Piger, som var tykke, havde lavere selvværd og opfattede sig selv som dummere end piger, der var slankere. Fædres bekymring omkring døtres vægt var associeret med pigernes opfattelse af at have dårligere fysiske evner. Mødres bekymring omkring døtres vægt var associeret med pigernes opfattelse af at have dårligere fysiske evner samt af at være dummere. Mødres restriktion omkring døtres adgang til mad var associeret med de tykke pigers opfattelse af at have dårligere fysiske evner samt af at være dummere, mens der ikke var de samme associationer i forhold til slankere piger.
 
 
»Peer, Parent, and Media Influences on the Development of Weight Concerns and Frequent Dieting Among Preadolescent and Adolescent Girls and Boys«,  studie (Pediatrics, Vol. 107, No. 1, January 2001, pp. 54-60, Alison E. Field, Carlos A. Camargo Jr, C. Barr Taylor, Catherine S. Berkey, Susan B. Roberts, and Graham A. Colditz), hvor konkluderes, at både forældre og medier har indflydelse på udviklingen af optagethed omkring vægt og vægtkontrol hos børn og unge. De børn, som mente, at det var vigtigt for deres far, at børnene var slanke, var i højere grad end deres venner tilbøjelige til konstant at være på slankekur.
 
 
»Parents’ restrictive feeding practices are associated with young girls’ negative self-evaluation of eating«, sammenfatning af studie (Journal of The American Dietetic Association, November 2000, Volume 100, Number 11 - Jennifer Orlet Fisher, PhD, Leann L. Birch, PhD.), hvor konkluderes, at restriktion af pigers adgang til bestemte typer af mad kan øge pigernes ønske om indtagelse af netop disse madtyper, og at det endda kan give pigerne en negativ selvfølelse, idet deres adfærd derved kommer i strid med forældrenes forventninger.
 
 
»Risk Factors for Binge Eating Disorder. A Community-Based, Case-Control Study.«, studie (General Psychiatry, Vol. 55 No. 5, May 1998) hvoraf ses, at mennesker med Binge Eating Disorder i højere grad end øvrige kontrolgrupper havde en opvækst præget af: negativ selvopfattelse, forældres depression, kritik fra forældre, store forventninger, manglende kærlighed, mangel på omsorg, overbeskyttelse, seksuelle og fysiske overgreb, familiens kritiske kommentarer omkring krop, vægt og spisning. 
 
 
»Relation between mothers’ child-feeding practices and children’s adiposity«, sammenfatning af studie (American Journal of Clinical Nutrition, March 2002, Vol. 75 No. 3.), hvor konkluderes, at mødre, der er bekymrede for, at deres børn er tykke eller er på vej til at blive det, og derfor laver restriktion på visse fødevarer, har større sandsynlighed for rent faktisk at få et overvægtigt barn. 
 

 
»A Prospective Study of the Role of Depression in the Development and Persistence of Adolescent Obesity«, referat af studie (Pediatrics, vol. 110, no. 3., September 2002, pp. 497-504, Elizabeth Goodman, MD, and Robert C. Whitaker, MD, MPH.), hvor konkluderes, at depression hos børn og unge giver øget risiko for at udvikle fedme og forblive fed. Mens det i dag er en almindelig antagelse, at det er fedmen, der fører til depressioner, er det i virkeligheden det modsatte, der er nærmere sandheden. Derfor bør forebyggelses- og behandlingsstrategierne ændres. Som bekendt er bl.a. stress og indadvendt vrede nært sammenhængende med udviklingen af en depression.
 
 
»Child Exposure to Marital Conflict and Child Coping Responses as Predictors of Child Adjustment«, referat af studie (Cognitive Therapy and Research, 21(1), 39-59) der viser, at børn, der overværer forældres skænderier, har større negativ selvopfattelse end andre børn - dvs. lavere selvværd. De børn, der forsøgte at blande sig i forældrenes skænderier - eller som lod sig trække ind i skænderierne af forældrene - tog mere skade end de børn, der typisk reagerede på forældrenes skænderier ved at fjerne sig fra de aggressive forældre - alligevel oplevede de børn, der typisk reagerede med "flugt" fra ufreden, mindre kærlig kontakt med forældrene udenfor de ufredelige episoder.
 

 
»Deconstructing Media Misinformation«, af Karen Stimson, skarp kritik af artikel om, at fedme hos børn fører til hjertesygdomme hos dem som voksne. Undersøgelser og forskning omkring fedme bliver ofte manipuleret, og hvis undersøgelserne ikke viser, hvad de helst skulle, vælger nogle forskere at fremføre deres egne subjektive fortolkninger og lade dem danne grundlag for konklusioner fremfor videnskab. 
Talrige studier viser derimod, at slankekure og vægtsvingninger øger risikoen for fedme samt fedmerelaterede sygdomme. Læs mere under "slankekure" i menuen ovenfor.
 
 
»Implications of childhood obesity for adult health: findings from thousand families cohort study«, referat af studie (British Medical Journal, 2001;323:1280-1284 (1. december), der viser, at der ikke er noget belæg for at tro, at tykke børn automatisk bliver tykke voksne. Kun børn, der var tykke ved 13-års alderen, havde større risiko for at være tykke som voksne. Studiet viste også, at magre børn sagtens kunne udvikle fedme som voksne, og at de i så fald havde meget større risiko for at udvikle sygdomme end de, der var tykke som børn. 
 
  »Buttede børn giver ikke fede voksne«, artikel i Politiken 03.12.2001 på baggrund af ovennævnte studie, med interview af professor, overlæge, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse. Han mener, det indebærer en slags trøst for mange bekymrede forældre. Der er ingen særlig grund til at frygte, at deres lidt hvalpefede barn absolut ender som en overvægtig voksen. Og det er der faktisk utroligt mange mennesker, der er bange for. 
 
 
»Eating in the absence of hunger and overweight in girls from 5 to 7 y of age«, studie (American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 76, No. 1, 226-231, July 2002), der er det første bevis på, at børns spisning uden at være fysisk sultne er stabil over tid. Børn, der som 5-årige af forældrene blev udsat for restriktioner omkring maden, og derfor overspiste, havde som 7-årige den samme adfærd. 
 
  »Too many 'food' rules may lead to weight problems«, artikel hos Baylor College of Medicine på baggrund af ovennævnte studie med interview af den ene af forskerne, Dr. Jennifer Fisher. Spisevaner bør aldrig blive et mål for kamp eller konflikt i familien.  
 
 
»Weight Criticism During Physical Activity, Coping Skills, and Reported Physical Activity in Children«, studie (Pediatrics, Vol. 110, No. 2, August 2002, pp. e23) der viser, at børn, som udsættes for kritik omkring vægt fra familie og venner, har en negativ holdning til motion og har nedsat aktivitetsniveau. 
 
 
»Getting Worse: The Stigmatization of Obese Children«, studie (Obesity Research 11, 2003:452-456) der viser, stigmatiseringen af tykke børn er øget mærkbart i perioden fra 1961 til 2001.   
 
 
»Relation Between Dieting and Weight Change Among Preadolescents and Adolescents«, studie (Pediatrics, Vol. 112, No. 4, October 2003, pp. 900-906) der indikerer, at børn og unges restriktive spisning og/eller slankning for at kontrollere vægten ikke er effektiv, og at en sådan adfærd faktisk kan føre til vægtøgning.  
 
  »Studie viser, at børns slankekure kan føre til vægtøgning«, artikel hos Reuters Health på baggrund af ovennævnte studie. Børn, som forsøger at slanke sig, kan faktisk i det lange løb ende ud med at tage på. På baggrund af en gennemgang af de spørgeskemaer, som blev sendt til børnene, kunne man konstatere, at selvom de børn, der fortalte, at de slankede sig, også var mere aktive og fik færre kalorier end deres kammerater, så tog de mere på end de, der ikke slankede sig.  
 
 
»Associations Between Overweight and Obesity With Bullying Behaviors in School-Aged Children«, studie (Pediatrics, Vol. 113, No. 5, May 2004, pp. 1187-1194) viser, at tykke børn er mere udsat for at blive mobbet end deres "normalvægtige" kammerater.  
 
 
»Self-reported dieting experiences of women with body mass indexes of 30 or more«, studie (Journal of the American Dietetic Association, Volume 104, Issue 6, June 2004, Pages 972-974) af 149 kvinder med BMI mellem 30 og 70 indikerer, at kvinderne med de højeste BMI-tal var begyndt at slanke sig i en yngre alder (før 14 år) og oftere havde været på slankekur end de med de mindste BMI-tal.  
 
  »New survey of obese women finds many started dieting before age 14«, ovennævnte studie omtalt i en pressemeddelelse i US Berkeley News den 09.06.2004. Der er en voksende mængde bevis for, at gentagne forsøg på slankning har en negativ effekt på kroppens stofskifte, og at slankning før puberteten forstyrrer kroppens normale udvikling. Studiets resultater er specielt bekymrende, fordi også andre studier har vist, at slankning i børne- og ungdomsårene resulterer i vægtøgning, ikke vægttab.  
 
 
»Girls at risk for overweight at age 5 are at risk for dietary restraint, disinhibited overeating, weight concerns, and greater weight gain from 5 to 9 years«, studie (Journal of the American Dietetic Association, July 2004; Volume 104, Issue 7, Pages 1120-1126) viser, at en højere grad af restriktiv spisning, vægtbekymring og kropsutilfredshed hos piger med risiko for overvægt var ledsaget af større vægtøgning fra alderen 5 til 9 år. Studiets resultater er dermed i overensstemmelse med andre studier, som antyder, at børn og unges forsøg på vægtkontrol fører til vægtøgning.   
 
  »Forsøg på at slanke sig gør piger tykkere«, ovennævnte studie omtalt i Reuters Health. Jo mere ulykkelige pigerne var over deres vægt, jo mere prøvede de på at slanke sig, men det lykkedes ikke. Dette understøtter andre studier, der viser, at børn og unges forsøg på vægtkontrol kan medvirke til en forøgelse af vægten.  
 
 
»Reciprocal Influences Among Relational Self-Views, Social Disengagement and Peer Stress During Early Adolescence«, studiet (Child Development, July/August 2004, Volume 75, Number 4, Pages 1140-1154) viser, at børn og unge, som vurderer sig selv negativt, har en tendens til at trække sig tilbage fra interaktion med kammerater. Denne usikkerhed og tilbagetrækning fører derefter til en negativ reaktion fra kammeraterne, der så igen fører til en endnu stærkere tilbagetrækning, som giver børnene få chancer for at have tætte venskaber og øger risikoen for at være mål for drillerier og mobning.   
 
  »Negative self-image of adolescents fosters increasingly damaging behaviors«, ovennævnte studie omtalt på EurekAlert 26.07.2004. Skal der ske en ændring af disse nedadgående spiraler og en forbedring af børnenes venskaber, skal der iværksættes hjælp til både at ændre børnenes opfattelse af deres sociale formåen og værdi, så vel som hjælp til skolerne i forhold til at ændre det venskabsmiljø, som tillader social isolation, konflikter børnene imellem og mobning.  
Så i stedet for hele tiden at oplære børn i at ændre på kroppens størrelse for at tækkes andre børn og undgå mobning, hvad så med at lære de tykke børn at være glade for deres kroppe som de er og samtidig aflære de øvrige børn deres mobbeadfærd? 
 
 
»Abuse, Bullying, and Discrimination as Risk Factors for Binge Eating Disorder«, studiet (The American Journal of Psychiatry 159:1902-1907, November 2002) viser, at de, der er diagnostiseret med Binge Eating Disorder i højere grad end raske kan berette om en fortid med sexuelle overgreb, fysiske overgreb, kammeraters mobning samt diskrimination.  
 
 
»Teasing History, Onset of Obesity, Current Eating Disorder Psychopathology, Body Dissatisfaction, and Psychological Functioning in Binge Eating Disorder«, studie (Obesity Research 8:451-458 (2000)), hvor konkluderes, at en baggrund med drilleri på grund af fysisk udseende er associeret med kropsutilfredshed, depression og lavt selvværd. Undersøgelsen viser også, at alderen for udvikling af fedme samt nuværende BMI isoleret set ikke er associeret med sygelig spiseadfærd eller dermed associeret psykologisk funktion hos voksne mennesker med Binge Eating Disorder.  
 
  »Teasing Associated with Binge Eating Disorder«, kort referat af ovennævnte studie, der viser en sammenhæng mellem drilleri og mobning i barndommen og udvikling af Binge Eating Disorder.
 
 
»Predictors of Fat Stereotypes among 9-Year-Old Girls and Their Parents«, studiet (Obesity Research 12:86-94 (2004)) viser, at både piger og deres forældre havde stereotype opfattelser om tykke. Fædre, som var højt uddannede og havde en højere indkomst, var mere tilbøjelige til at bekræfte stereotyper om tykke, ganske ligesom både mødre og fædre med stor investering i deres fysiske fremtræden. Pigerne var mere tilbøjelige til at bekræfte stereotyper om tykke, når interaktioner med forældre og kammerater fokuserede på kropsform og vægttab. Piger med en høj grad af usmidige holdninger til spisning var også mere tilbøjelige til at bekræfte stereotyper om tykke. Der var ingen associationer mellem vægtstatus og stereotyper om tykke.  
 
 
»Associations of Weight-Based Teasing and Emotional Well-being Among Adolescents«, studiet (Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine. 2003;157:733-738) viser, at drilleri om kropsvægt var kontinuerligt associeret med lav kropstilfredshed, lavt selvværd, øgede depressive symptomer samt tanker om og forsøg på selvmord. Disse associationer gælder for unge piger og drenge på tværs af race, etnicitet og vægt. Yderligere var drillerier fra 2 kilder associeret med en højere forekomst af følelsesmæssige problemer end drillerier fra 1 kilde eller ingen drillerier. Forskerne konkluderer på baggrund af studiet, at læger og andet sundhedspersonale bør indse betydningen af vægtbaserede drillerier i forhold til unge. Politik, interventioner og undervisning bør fokusere på øget opmærksomhed omkring hvad der initierer vægtbaseret drilleri, drilleriernes potentielle skadelige effekt på unges følelsesmæssige velbefindende samt en reduktion af denne drilleadfærd.  
 
 
»Associations of Body Mass Index and Perceived Weight With Suicide Ideation and Suicide Attempts Among US High School Students«, studiet (Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine. 2005;159:513-519), der er baseret på en undersøgelse blandt unge i 9-12 klasse, viser, at de der opfattede sig selv om 'meget' overvægtige - uanset om de nu faktisk var overvægtige - var mere end to gange så tilbøjelige til at have overvejet selvmord, sammenholdt med de der opfattede sig selv om normalvægtige. Selv de unge, der opfattede sig selv om en smule overvægtige, havde en større tendens til at have selvmordstanker. På samme vis havde de unge, der opfattede sig selv som en smule eller meget undervægtige, en øget risiko for selvmordstanker.  
Endnu en meget uheldig konsekvens af samfundets negative fokusering på vægt og udseende!
 
»Obesity, shame, and depression in school-aged children: a population-based study«, studiet (Pediatrics, 2005 Sep;116(3):e389-92), der er baseret på en undersøgelse blandt svenske unge i alderen 15-17 år, viser, at fedme var signifikant relateret til depression og depressive symptomer, samt at fedme ligeledes var signifikant relateret til oplevelse af skam. De unge, der fortalte om mange oplevelser af skam, havde en øget risiko for at have en depression.  
Endnu en meget uheldig konsekvens af samfundets negative fokusering på vægt og udseende!
 
»Weight Concerns and Weight Control Behaviors of Adolescents and Their Mothers«, studiet (Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, december 2005;159:1121-1126), viser, at de unge piger og drenge, hvis mødre synes, at deres vægtstatus er vigtig, er tilbøjelige til oftere at ønske at blive tyndere eller til at engagere sig i slankekure.  
 
»Some Rare Good News on the Obesity Front«, artikel af John Luik den 08.11.2005 omhandlende 3 nye studier, der viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem børn og unges fedmeudvikling og køb af snacks og sodavand fra automater i skolerne eller portionsstørrelser i fast food restauranter.  
 
»Obesity, Disordered Eating, and Eating Disorders in a Longitudinal Study of Adolescents: How Do Dieters Fare 5 Years Later?« (Journal of the American Dietetic Association April 2006, Volume 106, Issue 4, Pages 559-568). Undersøgelsen viser, at de unge, der engagerer sig i vægtkontrol har en 3 gange større sandsynlighed for at være blevet tykke fem år senere end de, der ikke engagerer sig i vægtkontrol. Hertil kommer, at de unge, der engagerer sig i vægtkontrol har en forøget risiko for at udvikle spiseforstyrrelser som f.eks. overpisning og bulimi. Derfor vil et skift væk fra slankning og adfærd med vægtkontrol som formål være nødvendig. Almindelig varieret spisning og almindelig fysisk aktivitet er at foretrække i stedet. Undersøgelsen bygger på data fra 2.000 unge i perioden fra 1999 til 2004.  
Det er værd at bemærke sig, at denne undersøgelse er i overensstemmelse med en række andre undersøgelser på området over en årrække!
 
»Physical activity to prevent obesity in young children: cluster randomised controlled trial«, en skotsk undersøgelse (British Medical Journal, published online 6. oktober 2006) viser, at man ved at sørge for, at børn får mere motion, ikke forhindrer, at børn bliver tykke.  
545 4-årige børn indgik i undersøgelsen. Halvdelen fik i børnehaveklassen ekstra motion i form af 3 x ½ time pr. uge med fysisk leg og aktivitet samt information til forældre om at sørge for mere aktivitet og mindre TV derhjemme. Den anden halvdel af børnene fik ingen ekstra aktivitet eller information. Alle børn blev regelmæssigt målt og vejet, og deres BMI blev beregnet. Der var ingen forskel på de to grupper, den eneste forskel var, at de børn, der havde størst fysisk aktivitet, fik bedre motoriske evner.
Lige nu har du også adgang til at læse den fulde undersøgelse som PDF-fil! 
 
»The Construction of the Acceptable Female Body in Finnish School«, en artikel af Hannele Harjunen, publiceret på side 81-94 i en bog fra 2002 (Harjunen, Hannele (2002) The Construction of the Acceptable Female Body in Finnish School. In: Sunnari Vappu, Kangasvuo, Jenny and Heikkinen, Mervi (Eds.) Gendered and Sexualized Violence in Educational Environments. Femina Borealis publication series no 5: Oulu University Press.) Artiklen er skrevet på baggrund af kvinders erindringer og erfaringer med at være tyk. Kvinderne tilkendegiver, at det især var skolen - helbredsundersøgelser, gymnastiktimer og skolekammerater - der gav dem det indtryk, at de som mennesker havde en lavere værdi end andre, fordi deres kroppe var 'forkerte' og af en ikke acceptabel størrelse.
Det er almindeligt, at man i skolen bliver målt og vejet med det formål at spotte unormal udvikling. Men man må forstå, at denne praksis hverken er politisk neutral eller uskyldig. 
 
 
»Dietary energy density increases during early childhood irrespective of familial predisposition to obesity: results from a prospective cohort study«, studium (International Journal of Obesity (2007) 31, 1061–1067), hvori konkluderes, at der ikke er nogen forskel i energiindtag hos børn af mødre, der var enten slanke eller tykke før graviditeten. 
 
  »Kids are kids«, artikel af 4. juli 2007 af Sandy Szwarc på baggrund af ovennævnte undersøgelse. Forskerne undersøgte børns mad- og drikkevaner ved alderen 3 år, 4 år, 5 år og 6 år og sammenlignede dem med deres mødres vægt før graviditeten samt børnenes egen vægt. Forskerne fandt, at selvom alle børnene spiste og drak mere efterhånden som de blev ældre, så var der ikke nogen sammenhæng mellem deres forskellige madvaner, deres vægt eller deres mødres vægt. De tykke mødre gav ikke deres børn mere at spise end slanke mødre, og de tykke børn spiste heller ikke mere end eller forskelligt fra de slanke børn. 
 
 
»Daily food intake in relation to dietary energy density in the free-living environment: a prospective analysis of children born at different risk of obesity«, studium (American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 86, No. 1, 41-47, July 2007), hvori konkluderes, at børn, der spiser uden ydre restriktioner, helt naturligt regulerer kalorieindtaget over tid, sådan at de, hvis de spiser kalorierige fødevarer, modsvarer dette i mængde. 
 
  »Another chapter of "bad" foods (not) making kids fat«, artikel af 8. august 2007 af Sandy Szwarc på baggrund af ovennævnte undersøgelse. En af de mest anvendte metoder i forsøget på at slanke børn og i forsøget på at undgå, at børn bliver tykke, er at lave restriktioner på fødevarer, der er rige på energi. Tanken bag dette eksperiment er, at hvis man fylder børn op med fødevarer, der har et lavt indhold af kalorier og fedt, og som har et højt indhold af fibre som frugter og grøntsager, så vil børn indtage færre kalorier og ikke blive så tykke. Denne populære overbevisning fortsætter, selvom videnskaben igen og igen viser os, at børn vil vokse op til at have kroppe, der er i en variation af vægt, facon og størrelse, der ikke har sammenhæng med deres kost, og at fokuseringen på at 'spise sundt' samt at lave restriktioner på kalorier og fedt har en skadelig virkning på børn, både fysisk og psykisk. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at denne nye undersøgelse ikke fik mediernes opmærksomhed. Forskerne undersøgte, om børn justerede hvor meget de spiste ud fra hvor mange kalorier, der var i maden. Med andre ord: Får det børn til samlet set at indtage flere kalorier, at man lader børnene spise fødevarer, der er rige på kalorier - eller vil børnene kompensere og naturligt regulere det, de spiser, over tid i overensstemmelse med den energi, som deres kroppe behøver? Forskerne fandt ud af, at børn spiser mindre mad, når de spiser madvarer, der har et højt kalorieindhold, og mere mad, når de spiser madvarer, der har et lavt kalorieindhold. Børnenes kroppe justerede helt naturligt kalorieindtaget. 
 
 
»Can we recognise obesity clinically?«, undersøgelse (Archives of Disease in Childhood 2008;93:1065-1066), hvori konkluderes, at sundhedspersonaler generelt ikke ud fra den fysiske fremtræden er i stand til "korrekt" at identificere, hvilke børn der er tykke.
 
  »Actual pictures of childhood ‘overweight’ and ‘obesity’ surprised even most doctors«, artikel af 22. november 2008 af Sandy Szwarc på baggrund af ovennævnte undersøgelse. Undersøgelsen viser først og fremmest hvor tåbelig definitionerne for "overvægt" og "fedme" egentlig er. I medierne hører vi kontinuerligt forældre blive beskyldt for at fornægte deres børns "vægtproblem", men heller ikke sundhedspersonaler er reelt i stand til at spotte de tykke børn - og det er først og fremmest fordi børnene både ligner og er almindelige, sunde, raske og aktive børn.
 
 
 
2 Artikler med interviews af forskere, der forklarer og redegør på baggrund af videnskabelige studier:
 
»Så här skadar stress barn«, artikel i Socialpolitik, nr. 1, 2001. Forsker og kardiolog ved det svenske Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Peter Währborg fortæller her om de fysiologiske og psykologiske mekanismer bag de stressrelaterede symptomer (f.eks. fedme) og sygdomme (f.eks. diabetes type-2 og åreforkalkning).
Kuren handler altså ikke bare om at give børn letmælk i stedet for sødmælk, sådan som nogle danske ernæringsforskere ellers hælder til at simplificere problematikken med fedtbaner i blodet!
 

 
»Varva ner med din baby, pappa«, artikel i Aftonbladet den 22.01.2002. Interview med Peter Währborg, der er docent i kardiologi på Sahlgrenska Sygehuset i Göteborg, omhandlende den øgede forekomst af stress blandt børn, hvilket kan føre til adfærdsændringer samt fysiske sygdomme som f.eks. diabetes, astma og allergier. Der gives endvidere gode råd til, hvordan man kan formindske stressen.
 
 
»Stressede børn«, artikel af speciallæge i børnepsykiatri Gideon Zlotnik. 
Når et barn føler sig truet (og som regel græder hjælpeløst), er de voksnes hurtige respons med til dels at stimulere barnets egen forsvarsreaktion og dels direkte støtte og berolige barnet. Derimod hvis et barn mangler omsorg fra nærstående voksne, vil det udvikle en biologisk følsomhed og en psykologisk sårbarhed i forbindelse med stress. Set med barnets øjne, kan en tilværelse præget af overskuelighed og forudsigelighed, oversættes til omsorg fri for stress og pres - men når et barn lever under uklare og usikre kår, er det konstant under stress og er dermed svigtet. 
 

 
»Fedmens enkle paradigmer«, artikel af Thorkild IA Sørensen i Ugeskrift for Læger den 21.05.2001. »De har bare spist for meget og rørt sig for lidt«. Så enkelt er det vel, og løsningen er vel lige så enkel: »Spis lidt mindre og rør dig noget mere!« Dette paradigme har imidlertid vist sig ganske utilstrækkeligt. Det er fristende at foreslå, at fedmen kan være en konsekvens af en socio-psyko-neuro-endokrin ubalance, som hos genetisk disponerede individer medfører en øget tendens hos fedtcellerne til at optage og holde på fedtet, måske som en biologisk reaktion på en usikkerhed, der oprindeligt har betydet usikker adgang til føde. En af de stærkeste risikofaktorer for senere fedmeudvikling hos unge voksne er svigt i forældrenes omsorg og interesse i barndommen.
 
 
»TV used to fight child obesity«, artikel på The Age, Australien, af 09.12.2003 med interview af forsker Dr. Colin MacDougall, Flinders University. Normalt hører vi altid, at børn bliver tykke og inaktive af at se for meget TV, men nu har den australske sundhedsminister besluttet, at TV-kiggeri skal bruges som et middel til at øge børnenes aktivitetsniveau. Et australsk studie viser nemlig, at TV og computerspil inspirerer børn til at gøre det, de lige har set. Børn adskiller sport og leg. Sport er seriøs og ledet af voksne, hvor de voksne laver reglerne. Leg derimod ledes af børn, og det er børnene der laver reglerne - og de kan laves sådan at de tykke børn, de langsomme børn og de klumsede børn kan klare det lige så godt som de atletiske børn.   
 
 
»Mashing the 'couch potato' myth«, artikel af Michael Gard den 29.09.2004 på SpikedOnline. Der er en stærkt øget fokusering i samfundet på fedmeudvikling hos børn, og det er efterhånden blevet en vedtaget sandhed, at børn sidder og spiller computerspil og ser fjernsyn på bekostning af udendørs lege og aktiviteter - og at dette er årsagen til fedmeudviklingen. Men faktisk er der kun en spinkel eller slet ingen empirisk støtte for teorien om, at fjernsyn og computere er skyld i fedmeudvikling hos børn.   
 
 
»A new generation of insults«, artikel af Selicia Kennedy-Ross den 30.04.2005 på sbsun.com omkring den mobning, der finder sted mod tykke børn. Den negative stigmatisering af tykke børn på grund af andre menneskers fordomme om og antipati mod de tykke er steget med 40% fra 1961 til 2001. Fedme er den sidste store fordom, vi har holdt fast i. Det er ikke længere tilladt at hade folk på grund af deres hudfarve, men så kan vi i stedet hade de tykke. Stigmatiseringen af de tykke går i 2 retninger: Den ene går på en negativ bedømmelse af udseendet, og den anden går på den tykkes manglende karakterstyrke ved ikke at kunne kontrollere sin vægt. Vi har denne bizarre overbevisning, at vore forsøg på at få den tykke til at føle sig dårlig tilpas er for den tykkes egen skyld, for hvis den tykke føler sig dårlig nok tilpas, eller hvis den tykke bare prøvede hårdt nok, så ville vedkommende være slank.   
 
 
»The "Childhood Obesity Epidemic": What is The Real Problem and What Can We Do About It?«, videnskabeligt baseret artikel ved Jon Robison, PhD, MD, Michigan State University. Vi hører det hele tiden: Budskabet om det voksende antal tykke børn og unge på grund af indtagelse af for fedtrig og sukkerrig mad og for lidt motion. Løsningen bliver ustandseligt fremsat fra højre og venstre, fra eksperter og lægmand: De tykke børn og unge skal på skrump og bevæge sig mere end andre. Men hvad er videnskaben bag disse antagelser og råd? Er der overhovedet belæg for dem? Eller er de tykke børn taget som gidsler i en kamp om magt, opmærksomhed og økonomisk vinding? Bliver børnene i virkeligheden mobbet og undertrykt, fordi de er omgivet af fordomsfulde mennesker, der ikke har sat sig ordentligt ind i videnskaben bag katastrofebudskabet?
 
»Taunting may affect health of obese youths«, artikel baseret på en videnskabelige gennemgang (Psychological Bulletin 2007 Jul;133(4):557-80) af fire årtiers psykologiske, sociale og medicinske undersøgelser omkring børnefedme - i alt mere end 100 undersøgelser. Forskerne fandt ud af, at spydigheder, skubben, afvisning og social isolation kan gøre emotionel og fysisk skade i barndommen - en skade der sikkert rækker langt ud over barndommen - og at det har en konsekvens for helbredet. Det er vigtigt at forholde sig til, at det er forfølgelsen og drillerierne, der har denne skadelige konsekvens for det tykke barn, ikke overvægten i sig selv. Tykke børn, som er målet for spydigheder og fysisk mobning er igennem barndommen betydeligt mere udsat for tanker om selvmord, spiseforstyrrelser og for højt blodtryk end deres kammerater. En anden konsekvens er en voldsom undergravning af selvværdet. Skaden af denne forfølgelse er mest udbredt blandt de tykkeste børn, men selv de kun lidt tykke børn lider under forfølgelsen. Det er ikke kun kammeraterne, der mobber de tykke børn, det er også familiemedlemmer. 47% af meget tykke piger og 34% af meget tykke drenge siger, at de regelmæssigt bliver drillet med deres vægt af familiemedlemmer. 
 
 
»The epidemic that wasn’t?«, artikel af Sandy Szwarc den 28. maj 2008. En ny undersøgelse viser, at antallet af tykke børn og unge i USA ikke er øget siden 1999. Det, der førte til den aggressive kampagne mod tykke børn i USA i 2004, var reelt blot funderet i indførelsen af en ny metode til måling af børns vækst - anvendelsen af BMI i stedet for blot højde og vægt - hvorved næsten 2/3 af alle børn blev placeret i en højere vægtkategori, uden at de reelt havde øget deres vægt overhovedet.
For egen regning kan jeg tilføje, at det spin, der er lagt for dagen på dette område, først og fremmest er et udtryk for en kamp om magt, penge og opmærksomhed, og man glemmer helt, at de, der tages som gidsler - børnene - sættes i en forfærdelig situation. Børnene bliver helt grundløst mål for en negativ opmærksomhed, som påvirker deres selvværd, får dem til at engagere sig i en uhensigtsmæssig slankeaktivitet og gør dem sårbare overfor at udvikle spiseforstyrrelser. 
 
 
»The phantom epidemic of child diabetes«, artikel af Sandy Szwarc den 21. september 2008. Vi har alle hørt om det i medierne, og politikerne profilerer sig ved at være handlekraftige på den baggrund: Diabetes type 2 er forøget dramatisk blandt børn og unge, og det fører til, at børn og unge vil have et kortere liv end deres forældre. Det er sagt så mange gange, at vi efterhånden tror, at det er sandt. Men hvad siger videnskaben egentlig? Hvis du er en af de troende, så vil du nok blive overrasket over at høre, at diabetes type 2 hos børn og unge er uhyre sjælden, og at nye tilfælde af sygdommen ikke er stigende. Diabetes type 2 er stærkt genetisk funderet, men alligevel er der skabt den myte, at sygdommen opstår på baggrund af dårlig levevis og på grund af kropstykkelsen. Disse myter og fordomme medfører en voldsom stigmatisering af de, der udvikler sygdommen.
 
 
 
3 Forskellige faggruppers erfaringer med tykke børn:
 
»Working With Fat Children in Schools«, artikel af Michael I. Loewy, Ph.D., der er adjunkt i rådgivning og psykologi indenfor skoleområdet og ansat på The College of Education ved San Diego State University. Artiklen handler om den måde, som samfundet sanktionerer latterliggørelse og mobning af tykke børn, ligesom den giver anvisninger på, hvad man kan gøre for at ændre forholdene. Henviser til forskellige studier på området.
 
 
»Raising Children of Substance«, artikel med interview af forfatter og psykoterapeut Jane R. Hirschmann, M.S.W., der også er koordinator på The National Center of Overcoming Overeating. Artiklen omhandler den psykiske vold og fordømmelse, tykke børn er underlagt i samfundet - også af deres egne forældre - og hvad man kan gøre for at ændre forholdene. 
 

 
»Fireåringer på slankekur«, artikel i Tønsbergs Blad af 12.06.2000 med interview af forskellige faggrupper. Ellen Margrethe Berg Ottesen er ansat i "Interessegruppa for Kvinner med Spiseforstyrrelser": "Det stemmer, at børn under 5 år sættes på slankekure af forældrene. Vi oplever ganske ofte, at unge fortæller, at de blev sat på slankekur i en meget ung alder. Forældrene er bange for, at børnene skal blive udstødt og indfører meget strenge regimer, blandt andet når det gælder maden. De indser ikke, at slankekure i barndommen kan få fatale konsekvenser senere i livet. Udgangspunktet er, at et barn ikke skal slankes i det hele taget. Det er også vigtigt, at forældre ikke slanker sig åbenlyst foran deres børn. Det kan påvirke børn i en gal retning.
 

 
»Overweight Children. Does Your Child Eat for Comfort?« Børnepsykolog Beth Braun fortæller i The Oprah Show om tykke børn. Hun advarer forældrene mod at fokusere på børnenes vægt, idet det kan forårsage større skade end vægten i sig selv. Når forældre lægger pres på børn om at tabe sig, føler børnene sig meget ofte som en fiasko, hvis dette mål mislykkes.
 
 
»Vær opmærksom på den psykologiske næring«, en artikel af sundhedsplejerske på Bispebjerg Socialcenter Hanne Susie Andersen i tidsskriftet Sygeplejersken, nr. 4, 1997. Hvis man kun snakker kost og motion, flytter man fokus over på barnet, som formentlig i forvejen har en lav selvfølelse. Det er vigtigt at inddrage andre aspekter end de rent biomedicinske, idet samspillet og adfærdsmønstrene i familien har en vigtig rolle i barnets over/undervægt.
 
 
»Velfærd sætter børn under pres«, artikel i Kristeligt Dagblad den 7. juni 2002. Omhandler det faktum, at børn i stigende grad lider af stress, der kan være årsag til udvikling af bl.a. fedme. Interview med Børnerådets formand, Klaus Wilmann, lederen af Børns Vilkårs børnetelefon, Kirsten Gravesen, samt Peter Währborg, der er docent i kardiologi på Sahlgrenska Sygehuset i Göteborg.
 

 
»What Are They Hungry For?«, artikel af registreret diætist Jacqui Gingras. Når bekymrede forældre antager, at deres barn behøver hjælp til at afgøre hvad, hvornår og hvor meget det skal spise, kan barnet meget vel reagere med overdreven spisning som et forsøg på at blive uafhængigt. Når forældre introducerer adfærd omkring spisning med kun ganske få valgmuligheder med henblik på at lære selvkontrol, lærer barnet at være afhængigt af ydre spisesignaler som f.eks. ved at kigge på uret for at afgøre, hvornår det er sultent, ved at spise når der er reklamer i TV, eller ved at overspise snacks som en måde at mestre uløste følelsesmæssige problemer på.  
 

 
»Sårbarheden lurer om hjørnet«, artikel i Berlingske Tidende den 13.11.2002 med interview af lektor i socialpsykologi Bente Jensen. Artiklen handler ikke om tykke børn, men mere generelt om børns sundhedsadfærd. Bente Jensen langer ud efter sundhedskampagner, der skal få børn og unge til at holde sig fra smøgerne, drikke mindre, spise bedre og dyrke mere motion. De kan i værste fald være med til at øge udsatte børns usikkerhed og angst. Hun efterlyser i stedet, at sundhedsbegrebet bliver udvidet, så det også omfatter børnenes sociale liv - deres trivsel. 
 

 
»Forældres stress påvirker børn«, referat af artikel i Fredericia Dagblad den 08.03.2003. Det påvirker børn, når deres forældre er stressede. Nogle børn bliver triste og alvorlige, mens andre lader sig mærke knap så meget. Generelt er der dog stor risiko for, at børn får et lavere selvværd, hvis de ikke føler, at forældrene har tid til dem.  
 

 
»Børn rammes af forældrenes stress«, referat af artikel i Vejle Amts Folkeblad den 07.03.2003. Børn er loyale over for deres forældre, så de tager bare tingene på sig. De tror, at det er deres skyld, eller at de ikke er så vigtige for forældrene. Forældrenes stressniveau påvirker børnene, så de får et væsentligt lavere selvværd og bliver triste.  
 

 
 

»Vi hører hele tiden, at danskerne spiser for fed mad, og den skyldfølelse, det pålægger os, er invaliderende. Det er bedre at lære børn om selvværd og lære dem at få et godt forhold til mad, end det er at lære dem at tælle kalorier. Og hold så op med kontrolvejningen af overvægtige børn hos sundhedsplejerskerne i skolen. Det kan kun give dem en oplevelse af nederlag. Tal med de unge i stedet for at bruge vægten som ydre kontrol«, sagde Birgit Petersson. 

Birgit Petersson er psykiater og har 25 års erfaring i behandling af spiseforstyrrelser.

Kilde: Politiken, 11.01.2001
   
»Making Room for Size Acceptance«, artikel af Dana Williams fra august 2002 på tolerance.org. Hvis forældre og andre voksne giver udtryk for, at overvægt er noget slemt eller noget at være skamfuld over, så internaliserer børnene disse beskeder, ligesom de også bruger dem i deres omgang med andre mennesker. Tykke børn bliver meget ofte peget ud, latterliggjort, drillet og mobbet af kammerater på grund af deres størrelse. Studier viser, at tykke børn endda får en anderledes behandling af lærerne.  
 

 
»Stigningen i overvægtige er kun et symptom«, artikel i Mandat, nr. 8, august 2003, med interview af Elsebeth Søs Hansen. Mandat er amternes politiske magasin, udgivet af Amtsrådsforeningen. Fedme er ikke i sig selv farlig. Der er mange overvægtige, der er sunde, raske og velfungerende. Derimod skader kontrolvejning og slankekure børn både psykisk og fysisk, det er der allerede en del videnskabeligt materiale, der viser. Overvægten skal ses som et symptom, der opstår, fordi børn reagerer på stress, mobning eller problemer i familien. Det er disse problemer, der skal fokuseres på – ikke barnets krop.  
 

 
»STICK UP FOR YOURSELF! - Every Kid's Guide to Personal Power and Positive Selv-Esteem«, en bog af Gershen Kaufman, professor i psykologi ved Michigan State University. Du kan her læse et uddrag af bogen, der handler om, hvordan man opbygger et positivt selvværd. For at kunne forsvare sig selv kræver det, at man har personlig styrke og et godt selvværd. Et godt selvværd betyder, at man er stolt af sig selv, og at man føler stoltheden indvendig. Det betyder ikke, at man føler sig overlegen i forhold til andre mennesker, det har intet med andre mennesker at gøre.  
 

 
»Fat and Frightened«, artikel af Dale Atrens af 21.11.2003. Vi bliver dagligt fortalt, at de hovedskyldige for det stigende antal tykke børn er de, der har forført vores børn til at spise måltider, der har et højt indhold af fedt, salt og sukker. Angiveligt skulle fastfood-måltidernes dragende magt være årsag til, at børn er ved at spise sig selv ihjel. Den tåbelige opfattelse af, at visse madtyper gør os afhængige, tages alvorligt, selvom videnskaben bag denne hysteri  mangler. Årtiers forskning i ernæring har gjort meget lidt for at definere, hvad en ideel sund kost er. I stedet har forskningen vist, at menneskers forskellighed gør et sådant ideal absurd. Politikernes hast med at redde børnene fra sig selv vil gøre børnene mere angste, mere ignorante og mere hånlige overfor autoriteter. De, der er overvægtige, vil lide under konsekvenserne af at blive yderligere stigmatiseret. Den øgede hysteri vil sandsynligvis gøre dem federe, ikke tyndere. Der er god mængde bevis for, at kronisk mild stress fører til ændringer i stofskiftet, som medfører vægtøgning. Vores børn er fede og bange. Regeringerne er ved at gøre dem federe og mere bange.  
 

 
»Mommy, Am I Fat? Helping overweight children«, artikel på Family af 10.03.2003 med interview af Debra Waterhouse (læs om hendes bøger under sektionen bøger/film), der giver gode råd om, hvordan man kan hjælpe sit barn til at få et naturligt forhold til mad og spisning. Man skal være en god rollemodel og spise, når man er sulten, og så skal man lade være med at sige, at man er et dårligt menneske, når man spiser en burger eller drikker en cola. Motioner netop nok til at du føler dig stærk og energisk. Når dit barn ser, hvordan dit eget forhold til mad og motion er, så vil det identificere sig med dig. Endelig - og det er den sværeste del - så giv slip på kontrollen: Lad være med at kommentere barnets vægt!   
 

 
»Picking on fat kids«, artikel af Michael McGough i PostGazette den 21.06.2004. Kan man gøre noget ved 'fedmeepidemien' uden samtidig at gøre livet værre for de tykke børn? Politikere vil insistere på, at ved at stigmatisere tykke børn som et nationalt problem, gør de bare, hvad der tjener barnets bedste - men det er også hvad forældre siger, når de nægter deres buttede barn mere mad. Det gør stadig ondt, især når også medierne tilslutter sig fordømmelsen.  
 

 
»The lock-up diet«, artikel af Paul Campos på Spiked den 13.07.2004. Her er historien om den amerikanske pige Anamarie, der som 3-årig blev tvangsfjernet fra sine forældre, udelukkende fordi hun var meget tyk. Man kan ikke bare skubbe historien fra sig og sige, at det er bare i USA, at noget sådant kan ske, for rent faktisk har Dansk Folkeparti stillet forslag om, at meget tykke børn her i Danmark skulle tvangsfjernes fra deres familier.
Hvad der er svært at indse, selv for de, der har betalt den højeste pris under krigen mod fedtet, er, at det ikke er mennesker som Anamarie, der har et vægtproblem. Vi lever i et samfund, hvor autoritetspersoner kan se på et 3-årigt barn med den 'forkerte' slags krop og beslutte, på basis af intet andet end en irrationel overbevisning udsprunget af deres egen frygt og foragt for fedt, at barnets familie skal splittes. Se, dét er et vægtproblem.  
 

 
 

Psykolog Andrew Hill fra University of Leeds: 

»Børnene får generelt lavere selvværd, hvis de bliver drillet med deres vægt. Det starter en kompliceret proces, der kan føre til, at de begynder at gå på slankekur«

Citatet blev bragt i Berlingske Tidende den 02.04.2003 i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse blandt 400 børn, der viste, at hvert femte britiske barn bliver mobbet med sin overvægt, og at det får piger helt ned til 9 års alderen til at gå på slankekur. Undersøgelsen viste desuden, at omkring halvdelen af de børn, der blev mobbet med at være overvægtige, statistisk set havde en helt normal vægt. Andrew Hill forklarer udviklingen med, at børn påvirkes at den kultur, der er i samfundet om, at det ikke er attraktivt at være overvægtig.

Kilde: Nyhedsbrevet fra NetDoktor den 02.04.2003.

 
»Are your kids too fat? It's never too soon to start worrying«, artikel af Margaret Wente på The Globe and Mail den 10. august 2004. I dag stopper uskyldens alder allerede før puberteten. Små piger på 7-8 år taler om slankekure. Hvad er de bange for? Ikke skræmmende mænd bag buske eller aggressive hunde på vejen. De er bange for at blive tykke. Populærkulturen og dens idealisering af de super slanke er en stor del af problemet. Men det er muligt, at DU også er en del af problemet. Forældre så vel som sundhedseksperter er blevet så paranoide omkring fedme, at det er et under, at der stadig findes børn, som vokser op uden at udvikle en spiseforstyrrelse. I en normal verden ville intet barn tænke to gange over sin vægt. I denne verden er det alt, hvad barnet kan tænke på. Det er hvad sker, når sundhedsapostlene konspirerer med en populær kultur, som heroiserer en anorektisk adfærd.  
 

 
»Fat... So?«, artikel fra Teaching Tolerance magazine, Number 31, Spring 2007.  
Jagten på tykke børn i sundhedens hellige navn har konsekvenser. Tykke børn bliver set på med fordomsfulde øjne af både børn og voksne i deres omgivelser. Børn lærer at have negative attituder til tykke kroppe fra mange forskellige kilder, også fra voksne i deres nære omgivelser, som har det svært med deres egne kroppe og dermed lærer børnene, at drillerier i forhold til kropsstørrelse er i orden. Når nogen fortæller vittigheder om tykke mennesker, så bør reaktionen hverken være at grine eller at være tavs - de voksne bør sige højt og tydeligt fra!
 

 
»By whose definition?«, en artikel af Sandy Szwarc fra 31.03.2007. At få forældre til at anerkende og acceptere "børnefedme som en sundhedsrisiko" er af vital betydning for, at anti-fedme initiativer kan være en succes. Forældre beskyldes for at være "i en tilstand af fornægtelse", for at "være blinde overfor børnefedmens realiteter", for at være skyld i at "ignorere det åbenlyse" og være ude af stand til at "indse problemet og faren ved børnefedme".
Mens det er blevet populært at beskylde forældre til 'overvægtige' børn for at være uansvarlige og fostre en krise, så er de, der fremkommer med disse beskyldninger - også selvom de er 'eksperter' - ofte mennesker, der ikke har sat sig ordentligt ind i forholdene - de tror på mediernes historier og sensationelle budskaber, og at de meget ekstreme eksempler, der bliver trukket frem i medierne, er repræsentative for "problemet". Disse historier i medierne er imidlertid skabt af forskellige interessenter med egne agendaer.
Kropsvægt og kropsstørrelse er intet andet end en beskrivelse af et fysisk karakteristika, og det at være tyk er ikke nogen sygdom. Hvad mange glemmer at tænke på er, at definitionen af, hvad der er "for meget" - "overvægtig" og "fed" - er en helt igennem abstrakt ting, som varierer fra kultur til kultur og igennem historien. 
 

 
»Where’s the crisis?«, en artikel af Sandy Szwarc fra 02.04.2007. Når folk bliver spurgt, vil de fleste sikkert give udtryk for, at der er mindst dobbelt så mange tykke børn i dag i forhold til tidligere, og at de tykke børn er belastet af problemer med helbredet. Det er i hvert fald det alarmerende billede af "fedmeepidemien" blandt børn, som gives via medierne. Men hvor mange af os er stoppet op for at undersøge disse postulater nærmere og med egne øjne konstatere, hvor rigtig og realistisk truslen mod vore børn er? 
 

 
 
4 Patientforeningers erfaringer fra kontakt med tykke børn eller voksne, der var tykke som børn:
 
»Der er et menneske inde bagved«, debatindlæg af Elsebeth Søs Hansen i Information den 20. oktober 2001. Man har siden slutningen af 50’erne kunnet se en markant sammenhæng mellem manglende opmærksomhed og omsorg til børn og disses udvikling af overvægt/fedme som børn, unge eller voksne. Alligevel fokuserer man den dag i dag – mere end 40 år og flere samstemmende undersøgelser senere – stadig ensidigt på forkert mad og manglende motion som årsag til udviklingen af overvægt/fedme, ligesom man også stadigvæk tror, man kan slanke børn og unge ud af alle problemer. Man lærer børnene, at de kan løse deres problemer ved at regulere på kroppens størrelse, og samtidig undrer man sig over, at spiseforstyrrelser er i så hastig vækst.
 
 
»Din feite pasient«, artikel af Lisbeth Nilsen på websitet for Institutt for Samfunnsmedisinske Fag, Universitetet i Bergen. Lisbeth Nilsen er medforfatter af »Modvægtsbogen Fedt Nok«, der er anmeldt under "Bøger/Film". Hun fortæller her om, hvordan det er at blive sygeliggjort som barn og voksen, fordi man er tyk - ligesom hun giver gode råd om, hvordan læger og sundhedspersonale kan behandle en overvægtig patient med respekt. »Du er glad for frikadeller, ser jeg«, siger skolelægen til den trinde tiårige. Ellers er der ingen, der ser hende. Hun er et barn, som får mad som erstatning for kærlighed, nærhed og omsorg. Hun forsøger ubevidst at bære tabet, som ikke er til at bære, med sin egen kropsvægt. Sådan undgår hun at blive usynlig for sig selv, selv om hun ikke bliver set af andre. 
 

 
 
5 Personlige beretninger fra voksne, der var tykke som børn, eller forældre, der havde tykke børn:
 
»Hallo! Jeg er lige her inde!« af Elsebeth Søs Hansen. En personlig beretning om et liv, hvor kroppen altid har været i negativ fokus.
 
 
»Mobning i hjemmet«. En personlig beretning om at blive mobbet af sin egen far ved hvert eneste måltid. 
 
 
»Freedom« af Helen Bigelow. En mors beretning om den skam, hun altid har haft over at være mor til et overvægtigt barn/teenager/voksen kvinde, og hvordan erkendelsen af den har bragt hende videre. 
 
 
»My Fat History« af Susan Mason. En kronologisk gennemgang af vægt sammenholdt med alder og begivenheder i hendes liv - viser at hun altid har fået negativ opmærksomhed på sin krop og har manglet almindelig omsorg og kærlighed fra de voksne, der omgav hende. 
 
 
»I Was a Fat Kid..... This is My Story« En samling personlige beretninger om det at være et tykt barn og blive mobbet.
 

 
»The Truth and the Consequences« af Heather Wiebe Hildebrand. Hun har en vigtig og personlig historie at fortælle omkring samfundets behandling af tykke børn. Hun begyndte at genvinde sit selvværd, da hun holdt op med at lade tallene styre sit liv. 
 
 
Tykke børn er udsat for et utroligt pres, fordi de ikke lever op til samfundets idealer omkring udseende og vægt. Fedme sidestilles med det at være dum, doven, grim, grådig, osv. Fedme sidestilles med umådeholden spisning, sygdom og tidlig død. 
Tykke børn bliver chikaneret på grund af samfundets fordomme og uvidenhed. De bliver mobbet, latterliggjort og ydmyget. De bliver stigmatiseret. Det sker fra alle sider. Det sker i hjemmet via forældre, søskende og andre familiemedlemmer. Det sker i børnehave og skole via kammerater, pædagoger og lærere. Det sker på gaden i mødet med andre mennesker. Det sker professionelt via tilsyneladende velmenende voksne, der jo bare vil hjælpe de stakkels tykke børn med at slanke sig, så de kan undgå at blive mobbet. Det sker via politikerne, som peger de tykke børn ud for at få opmærksomhed til deres eget politiske liv.
Et tykt barn har ingen rettigheder. Det har ikke engang retten til et liv uden mobning. De færreste voksne tager det tykke barns parti og stopper overgrebene. Fordommene og uvidenheden er for stor. Magten og ønsket om kontrol er for fristende. 
Men stigmatiseringen og uretfærdighederne kan få alvorlige konsekvenser.
 
  Samuel begik selvmord som 12-årig.
Han skulle starte i en større skole i august 1996, og folk sagde, at den var hårdere end den, han var vant til. Samuel må have troet på dem, og at det ville blive mere, end hvad han kunne klare. Så aftenen før han skulle starte i den nye skole sneg han sig ud i baghaven, kastede et reb om et træ og hængte sig selv.   
 
  Kelly begik selvmord som 13-årig.
Hun blev drillet af kammeraterne og fortalte det til de voksne på skolen. Men ingenting blev gjort. Kammeraterne samledes foran hendes hjem, smed æg mod huset, og én smed en pakke smør ind gennem vinduet. En aften tog Kelly en overdosis af smertestillende piller, og hendes forældre fandt hende død næste morgen.  
 
  Brian begik selvmord som 15-årig.
Han blev slået af kammeraterne, og de gjorde nar af ham. Han sagde ingen ting, men man kunne se på ham, at det gjorde ondt. En dag tog han et gevær frem og skød sig for øjnene af kammeraterne. Hans sidste ord var: "Jeg er træt af det".   
 
 
»'Tell on bullies' - grieving parents«, artikel på BBC News den 28.09.2004. Dette er historien om 13-årige Laura, der begik selvmord efter at være blevet mobbet for sin overvægt igennem flere år. Her i Danmark er løsningen på mobning af tykke børn at sætte dem på slankekur. Hvornår mon de ansvarlige forstår, at det er mobberne, der skal sættes på plads? Det sker nok først den dag, de ansvarlige indser, at de selv tilhører gruppen af mobbere - eller bliver stillet til ansvar for deres gerninger!   
 
 
Hvis du har en personlig beretning om det at være tyk som barn og de konsekvenser, et fordomsfuldt miljø har haft for dit liv, så vil jeg være taknemlig for at kunne få lov til at bringe den her på hjemmesiden. Når jeg gengiver din personlige beretning, kan du vælge at være anonym, blot jeg kender til dit navn og din adresse.

 
 
6 En sund og helbredstjenlig tilgang til børns fødeindtagelse og krop:
 
»Ellyn Satter Associates - eating is about the connection with our bodies and with life itself.« En hjemmeside af Ellyn Satter, der er psyko- og spiseterapeut med mange års erfaring. På sidens links beskrives hvad spisning er, hvornår der er tale om forstyrret spisning, og hvornår der er tale om spiseforstyrrelser. Der gives praktiske anvisninger til brug for alle, også børn, hvor den indre fornemmelse af sult og mæthed er styrende. 
 
 
»First do no harm«, dette er det vigtigste budskab ved omgangen med og behandlingen af mennesker. En anderledes måde at se på mad, spisning, krop og vægt. Hjemmesiden er oprettet til brug for diætister, kosteksperter, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger og andre sundhedsarbejdere, som arbejder med patienter, hvor vægten giver anledning til bekymring.
 

 
»The Fries that Bind - The Pitfalls of Diet Restriction«, artikel omkring børns spisning. Forældre, som beder deres børn spise broccolien op først, før de kan få dessert, sender det forkerte budskab. Det devaluerer broccoli, mens desserten bliver til en belønning. Broccoli skal have en selvstændig værdi som spise fremfor at blive set som noget, der skal overståes. Når man laver restriktioner omkring maden, spiser børnene mere, end de har brug for. 
 

 
 

»Det er en myte, at der skulle findes sunde og usunde madvarer. Det er nemlig først, når vi sætter de enkelte madvarer sammen til retter og derefter til måltider og til sidst til den mad, vi spiser i løbet af en dag, en uge eller en måned, at vi kan tale om, at den mad, vi spiser, er sund eller ej.

Jeg kender således ikke den madvare eller ret, der ikke kan indgå i det at spise sundt.«

Lone Viggers, ernæringschef i Ringkjøbing Amt, Holstebro Sygehus, debatindlæg i Jyllands-Posten den 19.09.2004.


   
»Comparing Traditional and Nondiet Approaches to Eating and Weight Issues«. Karin Kratina, der er uddannet diætist, redegør her for forskellen på den ydre styrede og den indre styrede tilgang til krop, vægt og spisning.  
 

 
»Phat Camp«, hjemmeside for unge med det håb at kunne inspirere til samtale om kropskultur og en kritisk forholden sig til skønhedsidealer. Det er vigtigt at kunne leve i og holde af de kroppe, vi har.  
 

 
Igennem de seneste år har der på globalt plan været udvist store anstrengelser i bestræbelserne på at igangsætte projekter, der kan "bekæmpe og forebygge overvægt og fedme" hos børn. Disse projekter har imidlertid vist sig at bidrage til lavt selvværd, utilfredshed med kroppen og spiseforstyrrelser.

Det er vigtigt, at initiativerne udføres med lige hensyn til børns fysiske, sociale og følelsesmæssige sundhed. For at minimere risikoen for negative konsekvenser af disse projekter, har Academy for Eating Disorders, der er en international organisation af eksperter, den 26.02.2009 udgivet et sæt retningslinjer.  

Jeg er tilfreds ved at kunne konstatere, at retningslinjerne er identiske med det, jeg har gjort gældende i forhold til ministre, politikere, medier, m.v. igennem mange år nu.

Husk, at "fat" oversættes til det danske "tyk", der er en neutral og beskrivende betegnelse.

Den medicinske - og dermed dæmoniserende og nedladende - betegnelse "obese"/"obesity" oversættes til det tilsvarende danske "fed"/"fedme", og det ligeså dæmoniserende og nedladende "overweight" oversættes til "overvægt"/"overvægtig". Det er disse betegnelser, som akademiet henstiller til, at man dropper!
 

 
 

websitet om
OVERSPISNING
 11.03.2003