Trangen til særlige fødevarer er et normalt biologisk behov, der genopretter balancen i krop og sjæl og styrker vores velbefindende. Gennem budskaberne fra hjernens hormoner, kaldet neurotransmittere, udfører hjernen et fantastisk stykke arbejde med at kommunikere præcis, hvad den har brug for til at fungere optimalt. Disse hormoner sender budskaber fra den ene hjernecelle til den anden. Specielt er 2 hormontyper vigtige for kommunikationen mellem hjerneceller, humørstabilitet og trangen til mad: Serotonin og Endorphiner.

Serotonin (udløses, når man spiser kulhydrater) udvirker ro og humørstabilitet i hjernen, og Endorphiner (udløses, når man spiser fedt) udvirker et højt niveau af energi og eufori i hjernen. Vi har et biologisk behov for disse to hormontyper, og når vi tilfredsstiller trangen, får vi det godt og humøret stiger. Kvinder er specielt følsomme overfor de kemiske ændringer i hjernen forårsaget af hormonsvingninger, menstruationscyklus, graviditet, fødsler, produktion af mælk i brysterne, overgangsalder, stress, underskud på søvn, m.v. - og maden er en naturlig måde at regulere disse processer på.

Chokolade består af både sukker og fedt, og da sukkeret sætter gang i serotoninet i hjernen og fedtet sætter gang i endorphinerne, er resultatet effektivt. Hormonerne er steget til det optimale niveau og kan forny energien og øge humøret.

Udover at tilfredsstille det biologiske behov giver chokolade også nogle psykologiske oplevelser. Der er i chokolade en blanding af 500 forskellige smagsstoffer, og den er derfor en uovertruffen smagsoplevelse. Desuden ligger der mange følelsesmæssige symboler gemt i chokoladen, der bl.a. bliver forbundet med velvære, nydelse og kærlighed.

Debra Waterhouse tager afstand fra vægtfokusering og slankekure, da det er hendes filosofi, at afholdenhed fører til overspisning. Når først man bliver fanget i slankefælden, er det vanskeligt at slippe ud af den igen, man bliver meget nemt restriktiv i sin handlemåde i forhold til mad, spisning og krop. Forfatteren mener, at man i stedet for den dårlige samvittighed skal fokusere på nydelsen, og hun opstiller en fempunktsplan til fremme herfor, som hun kalder "Optimal næring for krop og psyke":

• Stol på din trang til bestemt mad.
• Opdag din yndlingsmad.
• Lær at spise med maksimal tilfredsstillelse.
• Fordel din mad for øget velvære (tidspunkt på dagen).
• Hold dig til dine optimale spisevaner.

I bogen gives der gode eksempler på og vejledninger til at lære at stole på sin trang til bestemt mad, og det pointeres, at man godt kan holde op med at spise igen, selvom man giver sig selv lov til at spise, hvad man har lyst til.

Forfatteren klargør også, at man ikke tager på, for det er ikke trangen til særlig mad, der er skyld i vægtforøgelse, det er derimod fornægtelsen af trang til særlig mad, der har skylden. Hun giver det eksempel, at hvis man har trang til chokolade, og man ikke vil give efter for trangen, ja så spiser man måske først nogle gulerødder, dernæst måske et æble, bagefter noget hytteost og nogle riskager - og til sidst, fordi man ikke kan modstå trangen - spiser man så en hel plade chokolade. Hvis man nu havde fulgt sin trang til at spise chokolade fra starten af, så havde man måske kunnet nøjes med et par stykker. Som eksemplet viser, ender man i stedet ud med at have indtaget et større antal kalorier, end man egentlig havde behov for.

Ligeledes opfordrer forfatteren os til at skelne mellem biologisk og følelsesmæssig trang til mad, og hun henviser til sult- og mæthedsskalaen (kan ses under "Slankekure" i menuen ovenfor).

Det er mit indtryk, at forfatteren er godt funderet i både de biologiske og psykologiske processer, der har betydning for vores valg af mad og spisning. En grundig og uddybende forklaring bliver givet omkring alle aspekter, og det sker på en facon, som gør indholdet alment tilgængeligt.

En bog, der sætter fedtforskrækkelsen på plads, og som jeg derfor kan give mine varmeste anbefalinger. Læs bogen, hvis du vil gøre noget godt for dig selv, og hvis du ønsker at komme ud af slankeræsets fælde.

Læst og anmeldt af Elsebeth Søs Hansen - 08.04.2000