Egtved weekendstævne
Vejle Amts Folkeblad den 26. juni 2006


Godt 30 modelbådsbyggere og -sejlere mødtes i weekenden på Egtved Campingplads for at hygge om modelbådenes finesser, små mobbe hinanden og dyste i sejlads

 

Af Lise Nørgaard og Michael Svenningsen (foto)

 

»Louise Diver« kan lidt af hvert. Hendes ejer. N.J. Lejs­gaard, demonstrerer, hvordan skibet kran kan køre ud over rælingen, og kranens grabber kan åbne og lukke sig. Helikop­terens propel kan snurre på hendes dæk, og passagerne kan tale, dreje hoveder og arme.

»Louise Diver« er en gammel amerikanerbåd, der har ligget i Vejle Havn som slæbebåd, og det var her N.J. Lejsgaard først spottede hende.

Han blev så forelsket, at han ikke kunne give slip på hende. Så han tog til Hirtshals, hvor han fik lov til at holde ferie på hende. Her fik han skitseteg­ninger af båden, og så gik han ellers i gang med at konstruere sin egen »Louise Diver«.

Hun vejer 20 kilo, er over en halv meter lang, men han er sta­dig vild med hende, og hun er den af hans seks-syv modelbå­de, der oftest kommer med ud at sejle.

Ved to mands hjælp blev hun i weekenden endnu en gang for­sigtigt sat i søen ved Egtved Campingplads, hvor Vejle og Omegns Modelbådsklub holdt modelbådssejlads. Godt 30 med­lemmer kiggede forbi soen i lø­bet af weekenden for at lege med både og hygge sig.

Storbarmede kvinder

N.J. Lejsgaard er 64 år, bor i Silkeborg og er tidligere jour­nalist. Han har været forelsket i modelbåde siden 1978, hvor han første gang blev »besat af en gal finmekaniker«.

- Jeg holdt en pause på 15 år, hvor jeg ikke havde tid, men jeg savnede det frygteligt, fortæller N. J. l.ejsgaard, hvis hjerte især banker for modelbådenes tek­nik og mekanik.

- Og så skal det hele selvfølge­lig ligne virkeligheden så meget som muligt, tilføjer N. J. Lejsgaard.

Skibene er bygget af diverse materialer - metal. kobber, stål og messing, og for N. J. Lejs­gaard er det noget helt særligt at få fingre i så mange forskelli­ge materialer. Besætningen på »Louise Diver« er snittet i træ:

-Jeg har lavet over 100 figu­rer, og jeg har forsøgt at gøre dem mere livagtige med årene, så de for eksempel svajer i be­nene. Min kone siger altid, at jeg laver brysterne på kvinder­ne alt for store, og at jeg skal skære noget af dem, smiler N.J. Lejsgaard og løfter toppen af »Louise Diver«.

Et mini-motorrum kommer til syne. Alt er hjemmelavet - fra tandhjul, over ankerspil til en alarm, der hyler, hvis der kommer vand ind i vidunderet.

Alle de fine finesser på »Loui­se Diver« virker ikke på søens urolige vand.

- Man kan ikke styre en pind i vandet, men det er sjovt allige­vel. Jeg har et skab derhjemme, som jeg kalder praleskabet, hvor jeg har 20 forskellige kon­struktioner, som jeg har lavet bare for at lave dem - ikke fordi der var behov for dem på både­ne, men simpelthen for at se, om jeg kunne gøre det, og en gang imellem kan jeg så bruge noget af det, fortæller N.J. Lejs­gaard.

N. J. Lejsgaard har måske en af de flotteste både med de fleste detaljer, men på søen - der her­sker Søren Sørensen, 62, som er indehaver af Hobby Shoppen i Vejle.

Byggesæt og fri stil

Han har bygget modelskibe, siden han var 12-14 år og det blev han så fascineret af, at det endte med at blive hans levevej.

- Jeg har velsagtens 50 model­både. Jeg bygger efter tegninger fra værfter og rederier - aldrig byggesæt. Det er sjovere at lave noget, andre ikke har,-lyder det fra Søren Sørensen, der dog ik­ke har skibet »Emilie Robin« helt for sig selv. For den kan og­så fås i byggesæt, som dog er noget mindre end hans »Emilie Robin«.

Søren Sørensen betegner sig selv og kammeraterne som nog­le gamle legebørn.

- Det handler om at have no­get i fingrene, skabe noget unikt, siger Søren Sørensen, hvis både varierer fra 15 centi­meter til halvanden meter.

De store bliver dog oftest hjemme på hylden, for de er for tunge at bakse i vandet og bli­ver hurtigere skadet.

At bygge og sejle med model­både er for hele familien, og ko­ner og campingvogn er gerne med, når bådene luftes.

Hyggekonkurrence

 - Vi gør det til en hyggelig ud­flugt, hvor vi spiser og hygger os sammen - og mobber hinan­den lidt. Det handler ikke så meget om at vinde, lyder det fra gruppen, der har parkeret deres biler ved søen og hygger ved ha­veborde i solen, mens bådene fræser rundt på søen.

Konkurrencen går ud på at røre særlige udlagte bøjler, mens andre bøjler for alt i ver­den ikke må berøres. Flere af bådene kan sejle med en hastig­hed på op mod 30 kilometer i timen, selvom det ikke handler om at komme hurtigst i mål.

Et godt byggesæt kan købes for 1000 kroner og opefter, men det er ikke nødvendigvis lige til, at få en sejlklar båd ud af det. Foreningen regner med, at kun to tre både ud af 100 solgte byg­gesæt bliver sejlklare. Derfor er foreningen klar med råd til nye medlemmer.

Bådene med de mange fines­ser kan opleves ved den Inter­nationale Dampfestival i Vejle 9.-ll. juli og igen den 18.-19. au­gust, hvor danmarksmesterska­berne vil blive afholdt på Egt­ved Campingplads.

 

Til top