Grammatikside
OVERSIGT OVER NAVNEORDENES KØN
| maskulinum | femininum | neutrum |
| mandlige væsener | kvindelige væsener | dyreunger og børn |
| mennesker | hundyr | substantiverede infinitiver |
| de fleste dyr | mange frugter, træer og blomster | med endelserne:
-chen, -lein |
| tidsafdelinger | floder i Europa | med endelsen: -tum, -fon |
| bjerge | tal | med endelsen: -ment |
| med endelsen -en | med endelsen -e | med endelsen: -nis |
| med endelserne:
-ig, ing, -ling, -us |
med endelserne:
-ei, -heit, -keit, -schaft, -ung, -ik, -ur |
med forstavelsen: ge- |
| dannet af verbums stamme | med endelserne:
-cht, -ft, -st |
land, byer og søer |
PRAKTISKE REGLER:
1. Hvis et navneord hedder det samme eller næsten det samme på tysk som på dansk ( f.eks. glasset: das Glas), har ordet tit samme køn, med mindre dets køn på tysk bestemmes af ovenstående regler.
Da der på tysk er langt flere hankønsord end hunkønsord, svarer dansk fælleskøn i de fleste tilfælde til tysk hankøn.
stolen: der Stuhl - fingeren: der Finger
øret: das Ohr - geniet: das Genie.
2. Latinske låneord har på tysk oftest samme køn som på latin, f.eks:
insula: die Insel - regula: die Regel - publicum: das Publikum.
---------------------------------------------------------------
1. De fleste hankønsord danner flertal på -e med omlyd
2. De fleste intetkønsord danner flertal på -e uden omlyd
3. De fleste hunkønsord danner flertal på -(e)n uden omlyd
4. Hankøns- og intetkønsord der er stærkt bøjet, tilføjer -
(e)s i genitiv.
5. Hunkønsord er altid uforandrede i ental.
OVERSIGT OVER NAVNEORDENES BØJNING:
| flertalsendelser: | hankøn |
hunkøn |
intetkøn |
(*)e |
de fleste hankønsord
især enstavelsesord: f.eks. Stuhl |
ca. 30ord: f.eks. Hand
ord på -nis: f.eks Erlaubnis |
de fleste intetkønsord - især enstav-
velsesord: f.eks. Schaf |
(*)0 |
ord på -en, -el, -er. Ofte med
omlyd: f.eks. Garten |
kun Mutter og Tochter | ord på - en, -el, -er: f.eks. Fenster
-chen og lein -e med begyndelse Ge-: f.eks Gebäude |
(*)er |
der Geist, o.s.v.
hankønsord på -tum: f.eks. Reichtum |
en række enstavelsesord: f.eks. Buch
intetkønsord på -tum: f.eks. Königtum |
|
(e)n |
ord på -or: f.eks. Pastor
enkelte enstavelsesord: f.eks. See |
få intetkønsord: f.eks. Auge
få fremmedord: f.eks. Interesse |
|
(e)n |
ord på -e: f.eks. Junge
nogle enstavelsesord: f.eks. Bär ord af fremmed oprindelse: f.eks. Student |
alle hunkønsord - undtagen ca. 32 | Das Herz
|
Tyven brød ind i bådene og forsvandt med pengene. Mændene forsøgte at fange gerningsmanden, mens kvinderne passede på børnene. Dagene gik og der var intet nyt. Foråret bringer cirkus og munterhed til landet. Æblet smager bedre end pæren, men ikke så godt som jordbærret.
Eksperimentet lykkedes for forskeren. Venskab og kammeratskab er bare godt. Toeren kører fra banegården til kirken. Elben løber gennem det store Tyskland. Begyndelsen er altid svær. Med øvelsen kommer også mesterskabet til sidst.
Ugen går hurtigt med meget arbejde. Kunsten er at overleve. Mennesket lever ikke altid sundt. Frøkenen præsenterede sig selv. Frygten er til at bekæmpe, men angsten bliver der altid. Bygningen er den største i landet.
Følgende enslydende navneord ændrer betydning, når de skifter køn:
der Band -*e (litterær bind) das Band -*er (bånd af uld)
die Band - s (band, orkester)
der Bund -*e (forbund) das Bund -e (bundt, knippe)
der Chor -*e (sangkor) das(der)Chor -(*)e (kirkerum)
der Gefallen -0 (tjeneste) das Gefallen -o (behag, glæde ved
noget)
der Gehalt -e (indhold, lødighed af metal) das Gehalt -*er (løn)
der Schild -e (skjold) das Schild -er (skilt)
der See -n (indsø) die See -n (hav, sø)
die Steuer n (skat, afgift) das Steuer -0 (styr, rat, ror)
der Tor -en (dåre, dumt menneske) das Tor -e (port, fodboldmål)