Grammatikside
| no | ich |
du | er | sie | es | wir | ihr | sie |
| akk | mich | dich | ihn | sie | es | uns | euch | sie |
| gen | meiner | deiner | seiner | ihrer | seiner | unser | eurer | ihrer |
| dat | mir | dir | ihm | ihr | ihm | uns | euch | ihnen |
Det personlige stedord bruges på tysk ligesom på dansk, men tyskerne bruger også det personlige stedord ved dyr og ting.
eks: Der Hund ißt das Essen. Er ißt es jeden Tag.
Genitivformerne af det personlige stedord bruges ved præpositioner, tillægsord og udsagnsord, der styrer genitiv.
Präpositioner der styrer genitiv: anstatt(statt), diesseits, jenseits, während, wegen, um willen.
eks: Er kam statt meiner.
Tillægsord der styrer genitiv: etwas bewusst sein (bevidst), etwas gewiss sein ( vis på), etwas mächtig sein ( kyndig i), etwas sicher sein (sikker på), etwas wert sein (værd), etwas würdig sein ( værdig til).
eks: Er ist ihrer nicht würdig.
Udsagnsord der styrer genitiv: sich etwas annehmen (tage sig af noget), sich etwas bedienen ( betjene(benytte) sig af noget), sich etwas bemächtigen ( bemægtige sig noget).
eks: Ich nehme mich deiner an.
Øvelser:
Jeg vil besøge dem i morgen, sagde lægen til mig. Rudolf vil komme i stedet for hende. Har I papiret hos jer? Hun gik i stedet for ham, da han var meget syg. Hvor har du købt uret? Jeg har ikke købt det, jeg har fået det af ham. Vi går gerne i stedet for jer. Vi glæder os, når det går Dem godt. Han spurgte os om billedet, og derfor viste vi ham det. Har du pengene hos dig? Hvor har du dem? Er du sikker på ham? Hun har spurgt efter jer. Hvem spillede i stedet for Dem?
mein din
dein din
sein sin/hans
ihr sin/hendes
sein dens/dets
unser vores
euer jeres
ihr/Ihr deres/Deres
Ejestedordene bøjes i ental som det ubestemte kendeord og i flertal som det bestemte
kendeord. Det kan altså både stå tillægsagtigt og navneagtigt.
eks: Mein Vater kommt jetzt. Wann kommt deiner? Meine Kinder kommen nicht! Kommen
deine?
Øvelser:
Hvor er din taske? Jeg har glemt min! Kan du se hendes frakke? Den er helt ny, men min
er nu også ny. Dine forældre er flinke. I ferien rejser jeg med min mor og far til Italien.
Vores opgaver var umulige! Hvordan var jeres? Jeg kommer i min fars bil. Han tog sin
jakke og forlod vores plads. Min mor så sin kanariefugl flyve væk.
De påpegende stedord:
der den
dieser denne
jener den der, hin
solcher sådan
derselbe den samme
Af disse er der langt det almindeligste - hvor de andre bruges især i skrift.
bøjning:
Er de tillægsagtige (altså foran et navneord) bøjes de som det bestemte kendeord, men med tryk.
eks:
In dem Haus wohnt der Lehrer. Der er tryk på “dem”, så det oversættes: I det hus bor læreren.
Er “der” navneagtigt ( det står i stedet for et navneord) bøjes det som det henførende stedord.
eks:
Das Haus ist außerordentlich groß, und deshalb will er sich dessen bemächtigen. (Huset er
usædvanligt stort, og derfor vil han bemægtige sig dette(lidt højtidligt). Genitivformen af det
påpegende stedord, fordi sich bemächtigen styrer genitiv.
mærk: til dagligt bruges so ein ofte i stedet for solcher.( So ein(solches) Haus müssen wir haben).
Iøvrigt mister solcher sin endelse foran det ubestemte kendeord (Solch ein Haus müssen wir haben)
- og står det efter det ubestemte kendeord, skal det bøjes som et tillægsord(Ein solches Haus müssen wir haben)
Øvelser:
Kender du denne mand? Ja, dennes(hans) søster arbejder hos den familie der. Har du set den vogn? Sådanne sætninger hører man ikke hver dag. Vi har bestemt ikke de samme meninger. Denne bys huse er meget gamle. Gåsen her er ung, og denne er gammel. Sådan en historie kommer du ikke langt med. Sådan en historie er nemlig ikke god.
De mest almindelige, der bøjes som det bestemte kendeord:
aller; alle (al; alle) - Eks.: Alles Wetter ist gutes Wetter. Alle Freunde sind willkommen.
mærk: Mister ofte sin endelse foran andet bøjet ord.(All(e) deine Kameraden...)
anderer; andere ( anden; andre) - Eks: Andere Länder andere Sitten. Unter anderem(u.a.)
mærk: Bruges tit efter bestemmelsesord og bøjes så som tillægsord.( der andere Junge...)
beide (begge) - Eks: Beide Autos sind teuer. Die beiden Autos sind teuer(de to biler....)
einiger; einige ( nogen; nogle) - Eks: Einige Kinder lärmen.
mærk: bruges næsten kun i flertal.
jeder (enhver) - Eks: Jede Frau kann das tun. Er kommt jedes Jahr. Jeder kann das tun.
mærk: altså bruges både navneagtigt som tillægsagtigt.
mancher; manche, viele(mangen; mange) - Eks: Viele(manche) Menschen leben lange. Mancher Mann sieht gern Fußball.
mærk: bøjes ikke foran det ubestemte kendeord( Manch ein Mann sieht gern Fußball)
mehrere (adskillige, flere) - Eks: Ich habe mehrere Beispiele genannt!
Og nogle, som ikke bøjes:
man( man ) Eks: Man kann das nicht sagen.(er altid ental)
etwas( noget ) Eks: Er hat etwas gehört. Hast du etwas Essen für mich?
nichts( intet ) Eks: Sie hat nichts.
mærk: Kan ikke bruges foran et navneord( her bruges så "kein") Sie hat keine Arbeit.
ein paar( et par(nogle)) Eks: Wir haben ein paar Beispiele.(Vi har et par(2-3-4 stykker) (nogle) eksempler.
ein bißchen el. ein wenig( en smule) Eks: Mit ein bißchen (ein wenig) Behändigkeit geht es.
Øvelser:
Kender du alle børnene? Ja, jeg kender nogle børn, men ikke ethvert barn her. Jeg har et par gode historier. Javel, og jeg kender mange eventyr. Hvad kan man egentlig gøre? Noget bør gøres, siger adskillige politikere! Hav nu bare lidt tålmodighed. Vær ikke bange, der sker ikke noget(intet).