CAMPING
Camping er på
mange måder en livsstil. Uanset om man har et lille 2-mandstelt eller
en stor campingvogn, er der en særlig glæde ved denne frie ferieform.
Østeuropa er med rette berygtet for en meget dårlig hygiejne-
standard på pladserne. Jeg har selv oplevet campingpladser, især
i Polen, som var så ulækre, at man skyndte sig videre næste
dag. De pladser vi har besøgt i Tjekkiet har været af en
hæderlig kvalitet. Der bliver gjort rent mindst en gang om dagen og
der bliver flere separate bruserum. En del af landets campingpladser var
tidligere drevet af fagforeninger, "bilklubber eller kommuner, nu forsøger
private iværksættere at drive pladserne videre. I Prag er der en del campingpladser,
og der er i de sidste år kommet endnu flere til. Vi har ikke oplevet
de store problemer med at få plads. Ofte har vi dog valgt at campere
udenfor byen i Veltrusy.
Veltrusy er mest kendt for sit slot, som
ligger ganske få hundrede meter fra Camping Obora. Et par kilometer fra
pladsen ligger Veltrusy by, hvor man kan købe diverse fornødenheder til en
rimelig pris. Selve pladsen
består både af hytter og traditionel campingplads. Der er en
restaurant på pladsen, der ofte skifter forpagter, dette betyder, at maden de
forskellige år har svinget fra rædselsfuld til aldeles fremragende. Du finder Obora ved at
dreje fra mod Veltrusy omkring 25 km. nord for Prag (vejen fra Dresden E55).
I gamle dage kørte man nærmest lige ind i pladsen, i dag kommer
man via den nye motorvej et par kilometer forbi. Når man først er drejet
fra motorvejen, er skiltningen ganske god. Selve pladsen ligger lige ned
til Vltava, og man kan nærmest slå sit telt op på flodbredden.
Det er en rolig familieplads uden alt for meget
larm
. Prisen for opholdet er lav, og man får masser
af atmosfære for pengene. Selve køreturen ind til Prag er ikke
det store problem, blot skal man huske at parkere bilen og bruge offentlige
transportmidler inde i byen. Adresse: Autocamp Obora, CZ-27746
.. Der
er sjældent fuldt belagt.
Hvis man foretrækker at bo inde i byen, ligger der en lille
campingplads på en ø midt i Vltava. Faktisk er der 2 pladser
lige efter hinanden, vi kan klart anbefale den anden. Fra selve pladsen,
som ligger i forbindelse med den lokale yachtklub, sejler en lille båd
ind til fastlandet. Fra bådens anløbsplads er der kun få
meter til metrostationen Smichov. Systemet fungerer fremragende, og det er
klart den mest centrale campingplads i Prag, til
g
engæld kan
den være lidt svær at finde. Pladsen har helt nye sanitære
anlæg, og den mangler nok lidt atmosfære. Der er stille på
nær når de store udflugtsbåde sejler forbi sent om aftenen.
Prisen er næsten dobbelt så høj som i Veltrusy, men til
gengæld får man så den centrale beliggenhed. Adresse:
Caravan Park Cisarská Louka, Pristav C. 599, CZ-15000...