MAD & DRIKKE
Jeg har tidligere "reklameret" en del for Tjekkisk øl. Uden at være ekspert på området, har jeg fået fortalt, at grunden til den enestående kvalitet skal findes i produktionstiden. Tjekkerne bruger meget længere tid på at producere en øl end de danske bryggerier.
En detalje, som kan være nok så vigtig for ølglade
danskere på ferie, er procentsatsen. Tjekkisk øl er generelt IKKE stærkere end
dansk øl. Selvom der står 12% på flasken, har det ikke noget med indholdet af
alkohol at gøre, der imod handler det om vægtfylde. Ofte kan du med mindre bogstaver læse den for danskere
velkendte procentsats.
En brygmester på et bryggeri i Prag har i forbløffende klare vendinger fortalt om hans holdning til dansk øl. Uden at overdrive kan man roligt konstatere, at det næppe bliver ham der kommer til at gøre Carlsberg endnu større.
I Tjekkiet var der traditionelt mange lokale bryggerier. I dag er der færre, og en del lokale er opkøbt af de større, som igen er under indflydelse af udlandsk kapital. I Prag hedder den lokale øl Staropramen og det er muligt at få en rundvisning på bryggeriet. De i udlandet mest kendte bryggerier er dog som tidligere nævnt Urquell og Budovar. Prisen på en halv liter øl i en forretning svinger fra 2-4 danske kroner. Der er pant på flaskerne. Øl på dåse findes, men bliver ikke købt/drukket af Tjekkerne.
Men Tjekkiet er også meget andet end øl - for eksempel spiritus. Priserne på spiritus der bliver produceret i landet er ganske fornuftige. Til gengæld er de importerede varer noget dyrere.
Tjekkernes "national-snaps" er Becherovka, som bliver produceret i
kurbyen Karlovy Vary. Tjekkerne betegner den selv som en "likør", men
den har ikke meget til fælles med de søde sager, vi i Danmark betegner
likører. Den smager noget sprittet, men er efter en kort tilvændingsperiode
ganske glimrende. Den findes i tre farver gul, blå og rød der indikerer
forskellig styrke i smagen. Man bør bestemt købe en Becherovka med hjem, om
ikke andet for at uddele gavmilde smagsprøver til venner og bekendte. Hvis du
klikker her, kommer du til firmaets
internationale hjemmeside.
Becherovkaen smager glimrende iblandet kaffe.
Tjekkerne har ikke det store køkken. Men efter murens fald er der efterhånden mange gode restauranter. Priserne er meget varierende, generelt dyrest i turistområderne.
Det klassiske Tjekkiske køkken består af meget kød, især svine- og oksekød samt pommes frites. Det kan dog lade sig gøre at finde vegetar-restauranter.
Der findes mange forskellige "etniske" restauranter. I den klart billigste ende er de mange Italienske pizzariaer. Maden er generelt udmærket og priserne får nok mange Danskere til at svinge sig op til lidt dyrere retter.
Vil du vide mere om maden, kan du finde opskrifter fra det Tjekkiske køkken her.