En beretning om vores Redaktør
Frode W. Nielsen
Så blev
det vores redaktør Frode, som vi skal have en snak med i Kabyssen.
Frode har virkeligt gjort et stort stykke arbejde for klubben. I perioden 1993-1996 var han formand for klubben.
En af de ting han kæmpede for var at få et større klublokale. Som de fleste kan huske, så sad vi på en lang række og nogle måtte stå i døråbningen for at være med, men udvidelsen kom først i 1997.
Når man høre navnet Frode, kommer man straks til at tænke på vores klubblad, som han bruger en masse energi på. Fra at være et blad på fire sider til det bladet er i dag. Man må nok sige at det er et flot blad, som vi alle har glæde af, men det kommer vi til at høre mere om senere. Frodes kone Lene har da også en hobby, nemlig Patchwork som hun går meget op i.
Mens vi siddet over et veldækket kaffebord, er det så ikke på tide at Frode selv fortæller, hvordan han startede med at bygge modelskibe.
Jeg startede vel som de fleste andre gør, nemlig som dreng hvor man byggede små nemme modeller, jeg kan huske, at den første hed Kvik og var et byggesæt fra DMI.
Da jeg dengang boede i Brønshøj var det nærliggende at sejle i Utterslev mose. For dem der ikke ved det, er det et område på 200 ha som i 1942 blev omdannet til en Natur og Folke Park, som i dag er fredet og rigt på fugleliv. Der sejlede jeg så med en vis skeptisk for om jeg fik skibet hjem i god behold, for det med fjernstyring lå uden for mine økonomiske rammer.
Men der går så nogle, jeg må hellere sige mange år, før jeg begynde at tage min hobby op igen. Jeg boede dengang i en lejebolig og havde derfor ikke rigtigt noget at tage mig til i min fritid.
Men jeg havde ikke fundet nogen egnede steder hvor jeg kunne sejle, og da jeg nu havde fået fjernstyring kunne jeg godt tænke mig at sejle sammen med andre som havde den samme interesse. Min hobbyforretning var et sted hvor man solgte cykler og den lå i Albertslundcentret, og en dag jeg skulle ind og have noget fittings kom vi i snak. Jeg spurgte bl.a. om der ikke var en klub her omkring, den unge mand i forretningen svarede at det var der skam, han hentede en brun kuvert frem fra disken og rakte mig den. I kuverten var der alt hvad jeg skulle bruge, et klubblad, indbetalingskort, introduktionsblad som omhandlede alt om klubben, det var Nils vores kasserer dengang, som havde lavet dem. Kuverten blev kun udleveret til dem som virkelig var interesseret i modelskibssejlads. Jeg fik så ringet til Nils og fik en lang sludder, og så var jeg solgt. Det viste sig, at den unge mand fra forretningen var junior i klubben og arbejdede i sin fritid i cykelforretningen så det var bare dagen den 5/9 1988.
Men Frode, vi kan nok ikke komme uden om at du er redaktør for vores klubblad, og jeg ved du bruger megen tid på det. Jeg kan forstå du er uddannet som elektromekaniker, men i dag arbejder du inden for EDB branchen, hvor du er Teamleder for Tele og Data teknikerne i Danmark øst.
Er der en lille redaktør i dig?
Men sådan foregår det ikke mere. I dag starter det tit med et stort kaos, der er disketter med indlæg, der er breve som skal skannes ind. Der er en del som skal gennemlæses for at vide om det kan bruges til VMK bladet.
Det hænder at der kommer anonyme breve, dem sorterer jeg fra, for det skal være sådan at man kan stå inde for det, der står i bladet. Man kan godt være anonym, men jeg skal kende forfatteren.
Til at redigere bladet bruger jeg Microsoft Publisher, her kan jeg sætte det hele op og flytte rundt med det, som det passer mig. Det er altid en god ide at starte med de faste artikler, dem ved du hvad indeholder og hvor meget de fylder, så har du nogle tomme sider tilbage, hvor du så kan sætte de andre artikler ind. Det er ikke altid det hele går op i en helhed så må man flytte rundt igen, der er mange ting at tage hensyn til, før det hele er på plads. Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg i starten lå på gulvet med alle artiklerne, alle siderne var kopieret på forside og bagside, de lå spredt ud over det hele for på den måde at samle bladet til en helhed, det var kaos. Sådan er det heldigvis ikke mere. Men inden bladet skal til trykkeren, skal Ellen lige læse korrektur på bladet. Det er ca. 40 sider hun skal igennem. Ellen er fantastisk, uden hendes hjælp havde jeg ikke påtaget mig jobbet som redaktør på bladet igen.
Det må klart være Bluebird of Chelsea en lystyacht fra 1931. Men jeg vil bygge den som den så ud efter renoveringen i 1986. Jeg har også en drøm om at bygge kabeludlæggeren Peder Faber, et spændende skib som jeg har været ombord på og filmet sammen med Gert og Verner. Det jeg har gang i for tiden er Dolly et lille brandslukningsfartøj, Patricia en model som skal drives frem ved hjælp af damp, og til sidst er jeg ved at renovere sejlskibet Gracia.
Men Frode og Kim har en drøm at installere et videokamera i supertankeren, så man får et udsyn fra broen inde på land. Du har vist en hel del projekter at se til, men sådan er det vist med alle modelbyggere. Vi kunne desværre ikke få en snak med Lene om hendes Patchwork som hun går meget op i, fordi Lene havde reddede sig ind influenza. Men hvis der er noget fritid tilbage, så bruger Frode det på deres hus og have, og så er der også lidt puslerier med en helikopter.
Frode, du skal have tak for kaffe og kage, det har været en hyggelig formiddag.
Hilsen Jørgen / Claus
