Østerbro Skaterhockey Klub - November 1998 Nyt nr. 4
Træningsmulighed i Østerbro Huset
Der er en ny indendørs rulleskøjtebane i Østerbrohuset. Banen anlægges i alt 9 weekender fordelt over vinteren. Vi har netop nu modtaget tilbagemelding fra
Østerbrohuset, om at vi kan få adgang til en rullehockeybane incl. bander på lørdage fra kl. 11 til 13. Vi vil have adgang til banen de følgende lørdage i 1998: 7. november, 28. november, 12. og 19. december samt de følgende lørdage i 1999:
16. og 30. januar, 20. februar samt 6. og 20. marts. Vi forventer, at vi som forening får mulighed for vederlagsfrit at benytte hallen.
Hockeystævne uge 47 indendørs i Ballerup
Vi har tilmeldt et junior 15 hold (13-15 år) til et indendørs skaterhockeystævne arrangeret af DRU-hockeyafdelingen i uge 47 i hallen på Tempovej i Ballerup. Gulvbelægningen er beton og der
opsættes mobil bander. Stævnegebyret er 500 kr. Holdene udtages efter princippet "først til mølle". Der forventes 4 hold i Juniorrækken. Der spilles i den indledende pulje alle mod alle. Herefter er der semifinaler og finaler. Spillerene skal være
i besiddelse af gyldig spillerlicens. Spilletid 2 x 10 minutter (løbende tid). Vi har tilmeldt vores hold søndag den 1. november. Såfremt vores hold udtages til stævnet er vores tilmelding bindende. Der vil blive givet nærmere besked herom. Den indledende
pulje spilles mandag den 16. november (med 3 kampe i tidsrummet 18.00 til 22.05). Finalestævnet spilles søndag den 22. november (2 kampe i tidsrummet 15.00 til 19.50).
Stiftende generalforsamling for Østerbro Skater Hockey Klub afholdt
Der blev afholdt stiftende generalforsamling onsdag den 28. oktober 1998 kl. 18.00 hos Erik Sommer. De følgende personer deltog i mødet:
Erik og Oliver Sommer, Lars Christensen, Michael Bennedsen og Jonas Kretzschmer. Her følger et kort referat fra den stiftende generalforsamling. Kopi af vedtægterne vil blive tilsendt
hver enkelt medlem.
Klubbens bestyrelse
Klubbens bestyrelse består herefter af Erik Sommer (Formand), Lars Christensen (Kasserer) og Charlotte Ankerstad (bestyrelsesmedlem).
Aktive medlemmer
Der er p.t. 10 aktive junior 15 spillere i klubben med licens til at spille kampe i Danmarks Hockeyforbunds turneringer.
Passive medlemmer
Der er p.t. 3 passive medlemmer af klubben. Erik Sommer, Lars Christensen og Charlotte Ankerstad.
Kontingent for 1999
Aktivt medlemsskab koster 250 kr. for en hel sæson. Passivt medlemsskab koster 125 kr. pr. sæson.
Generalforsamling 1999
Der afholdes generalforsamling i februar måned. Der vil blive udsendt indkaldelse.
Revisorer
Som klubbens revisorer valgtes Jens Schirmer samt Per Henrik Sommer.
Med venlig hilsen
Erik Sommer
2. november 1998
Klubbens formand Erik Sommer kan træffes på
telefon 35 42 56 46 (privat) eller 39 17 35 82 (arbejde). Med e-mail
(1): erik_sommer@online.pol.dk (privat) eller e-mail
(2): eso@dst.dk (arbejde).