Østerbro Skater Hockey Klub - Nyt nr. 7 april 1999 (forårssæsonen)
De seneste nyheder.
Divisionsturneringen
Vi har startet anden halvdel af divisionsturneringen. Brune Stjerne som nu spiller under navnet Capital Starz var i en meget stærk opstilling, og virker som et rigtigt godt hold. Kampen mod dem blev tabt 5-8. I vores foreløbig anden kamp blev Rubinen fra Valby slået med 11-1. Læs mere om kampene på vores hjemmeside på Internettet.
Udendørstræning i Enghave Parken
Vi har med velvillig bistand fra Vesterbro Rulleskøjte Klub fået lov til at træne på skaterbanen i Enghave Parken hver fredag fra kl. 16.00 til 17.30. Første gang vi har gjort brug af banen var fredag den 16. april.
Husk at betale dit kontingent
Kontingent for sæsonen 1999 er 250 kr. for juniorspillere. Du kan enten gå direkte på posthuset og indbetale beløbet på vores girokonto 1-678-5865 eller kontakte Lars for at få et girokort udleveret. Bring nu dette i orden.
Skaterhockey bolde
Der kan bestilles bolde hos Skaterhockeyafdelingen. Kontaktperson er Britta Grønbæk (telefon 36 41 44 88). Priserne er de følgende: 1 stk. 45 kr. og 10. stk. 400 kr.
Dertil kommer forsendelsesomkostninger. Der gives 15% rabat til medlemmer.
Vesterbro Rulleskøjte Klub
Der er et godt sted på Internettet, som kan være et besøg værd. Vesterbro Rulleskøjteklub som bl.a. står bag skaterbanen i Enghave Parken på Vesterbro. Adressen er www.vrk.dk
Rulleskøjtekalender
Danmarks Trim-Komite udgiver en rulleskøjtekalender hvor alle former for rulleskøjtearrangementer vil blive optaget. Adressen er www.trim.dk
Database om folkeoplysning
Der er blevet udviklet en Internetservice med overblik over muligheder og problemerne i lov om støtte til folkeoplysning. Adressen er www.folkebasen.dk
Spillerlicenser
Vi betaler 30 kr. hver sæson for hver af jeres juniorlicenser. Licenserne skal altid medbringes til kampene. I praksis har jeg en mappe med alle vores licenser med ud til vores kampe.
Benyttelse af ikke spilleberettigede spillere medfører automatisk tabt kamp og eventuelle disciplinære sanktioner.
Generalforsamling afholdt 11. marts 1999
Den første ordinære generalforsamling blev afholdt torsdag den 11. marts hos klubbens formand. Der var deltagelse af klubbens formand Erik Sommer og klubbens kasserer Lars Christensen.
Der var deltagelse af de følgende spillere: Oliver, Joshua, Andreas, Snejstrup, Bo (ny), Michael, Jason og Jacob. Erik afgav beretning for klubbens aktiviteter i det første år. Lars gennemgik
klubbens regnskab. Herudover fortalte Lars, at der nu er blevet tegnet logo'er på klubbens trøjer. En stor tak til firmaet GANT for sponsorering af trøjerne.
Retur til
Østerbro Skaterhockey Klubs hjemmeside
Klubbens formand Erik Sommer kan træffes på telefon 35 42
56 46 (privat) eller 39 17 35 82 (arbejde). Med e-mail:
eso@dst.dk (arbejde).