Østerbro Skaterhockey Klub - Nyt nr. 20 marts 2001 (formandens beretning) - sæson 2000

Her følger formandens beretning for Østerbro Skaterhockey Klubs sæson 2000. Østerbro Skater Hockey Klub har nu afsluttet sin tredie sæson. Den anden hele sæson siden klubben blev officielt stiftet den 28. oktober 1998.
Copenhagen Bears er flyttet til Gentofte Rulleskøjteklub
Den 1. juli 2000 flyttede Copenhagen Bears fra Østerbro Skaterhockeyklub til Gentofte Rulleskøjteklub. Vi repræsenterer derfor nu Gentofte Rulleskøjteklub og har licens for Gentofte Rulleskøjteklub.

Generalforsamling i Gentofte Rulleskøjteklub 2001
Der afholdes generalforsamling i Gentofte Rulleskøjteklub torsdag den 22. marts kl. 19.00 i ICG's klubrum på Gentofte Stadion. Mød op og find ud af hvad der sker i Gentofte. Dagsorden er vedlagt.
Alle spillere i Copenhagen Bears har licens i Gentofte Rulleskøjteklub. Kontingent skal derfor betales til Gentofte Rulle skøjteklub. Kontingentet forventes at blive 350 kr. I vil modtage en kontingentopkrævning fra Gentofte Rulleskøjteklub.

Mesterskabsaftenen på Gentofte Rådhus
Gentofte Kommunalbestyrelse har inviteret spillerne fra Copenhagen Bears med ledsager til at deltage i mesterskabsaftenen på Gentofte Rådhus tirsdag den 27. marts kl. 19.30. Invitationen skyldes at Copenhagen Bears vandt bronze ved Junior EM for klubhold september 2000.
Venligst giv besked om du/I vil deltage. Enten direkte til Erik/Oliver på telefon 3542 5646 eller til Gentofte Rådhus på telefon 39 98 03 92 senest den 20. marts.
Som en del af festlighederne er det aftalt, at vi giver en præsentation/opvisning i hvad det vil sige at spille skaterhockey. Præsentationen skal tage ca. 10-15 minutter. Vi har fået lov til at løbe på rulleskøjter i rådhussalen. Jeg forestiller mig, at et par stykker af jer spiller en lille opvisningskamp eller noget lignende. Husk på, at det er en god lejlighed til at skabe et positivt indtryk i Gentofte Kommune.

Østerbro Skaterhockey Klub's aktiviteter
Østerbro Skaterhockey Klub fortsætter sine aktiviteter. Klubben står for indendørs træning hver anden lørdag fra begyndelsen af oktober til slutningen af marts måned i Østerbrohuset i Århusgade. I denne vinter har vi haft et godt træningssamarbejde med Silverbacks.
Østerbro Skaterhockeyklub deltager i indendørsturneringer i Østerbrohuset i løbet af vinteren arrangeret af Københavns Skaterhockeyklub (KSK). I vinteren er vi blev placeret som nr. 5 i Bo Byg Cup (oktober 2000), nr. 2 i Nytårscup (december 2000) og har vundet Maxwell Cup (februar 2001).
Østerbro Skaterhockeyklub samarbejder med Københavns Skaterhockeyklub (KSK) om etablering af en ny skaterhockeybane på Østerbro. Der er planer om en bane i Fredens Park ved Blegdamsvej og/eller en bane på Ryparkens Idrætsanlæg.

Generalforsamling for Østerbro Skaterhockeyklub 2001
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2001 i Østerbro Skaterhockey Klub mandag den 26. marts kl. 18.00 på adressen Østerbrogade 119 (mødelokale i kælderen), 2100 København Ø. I skal ind igennem porten og nedad en trappe på venstre hånd inde i gården. Dagsorden for generalforsamlingen fremgår af nyhedsbrev nr. 19
På generalforsamlingen lægger vi planer for den kommende sæson herunder den økonomiske planlægning samt relationsforholdet til Copenhagen Bears. Regnskab for sæsonen 2000 er vedlagt.

Kontingentindbetaling til Østerbro Skaterhockeyklub 2001
Kontingentet vedtages på den ordinære generalforsamling. Indbetaling sker enten kontant eller på klubbens girokonto (1-678-5865) i BG Bank. I 2000 var kontingentet 350 kr. for aktive og 125 kr. for passive medlemmer.
På generalforsamlingen fastsætter vi kontingentets størrelse samt hvad det skal bruges til.

Turneringsdeltagelse for Copenhagen Bears
Holdets deltagelse i Dansk Rulleskøjte Unions Hockeyafdeling's turneringer samt internationale mesterskaber.

Junior 15 (forrige sæson 1998-1999)
DM for junior 15 for sæsonen 1998-1999 var blevet udskudt til april måned 2000. I finalerunden i Albertslund vandt Copenhagen Bears sin første DM med en finalesejr på 6-3 over Albertslund Gladiators.

Junior 15 (sæson 1999-2000)
Vi gentog DM sejren for junior 15 med en sejr på 2-1 i den tredie finalekamp mod Ugly Ducklings fra Odense.

Junior 18 (sæson 1999-2000)
Copenhagen Bears vandt sin tredie DM titel og den første i junior 18 rækken med en finalesejr over Albertslund Gladiators.

Senior 3. division (sæson 2000-2001)
Copenhagen Bears har for første gang tilmeldt sig seniorturneringen. Vi er startet i 3. division. Vi fører rækken efter den første halvdel af turneringen er blevet afviklet.

EM for junior 18 klubhold 2000
Copenhagen Bears deltog sammen med Rungsted Rage i EM for junior 18 klubhold. Vi blev placeret som nr. 3 efter sejr på 8-3 i bronzekampen over Vic Rhinos fra England. De følgende spillere deltog: Bo Meincke Rasmussen (målmand), Joshua Karjala Svendsen (målmand), Andreas Bjørklund, Michael Bennedsen, Casper Dall-Hansen, Oliver Sommer, Kim Meng, Christian Snejstrup, Jonas Kretzschmer, Sune Mikkelsen-Truelsen, og Michael Bo Hagelund.

Juniorlandshold 2000
Vi havde 6 spillere med på juniorlandsholdet. Der deltog ved EM i England i august 2000. Spillerne var: Bo Meincke Rasmussen (målmand), Andreas Bjørklund, Michael Bennedsen, Casper Dall-Hansen, Oliver Sommer og Michael Bo Hagelund.

Goddag og farvel 2000
Vi har sagt farvel til Charles Thomassen, Dannie Hansen og Andre Ankerstad. Vi har sagt goddag til Bo Meincke Rasmussen, Casper Dall-Hansen, Jacob Pedersen, Kim Meng og Dan Andersen.

DRU-Hockey's bestyrelse
Erik har siden november 1999 været medlem af DRU-Hockey's bestyrelse. Harry Hansen er DRU-Hockey's formand. Erik har funktion som sekretær.

Turneringsaktivitet for sæsonen 2001
Vi afslutter senior 3. division i foråret 2001.
Vi spiller med i junior 18 DM turneringen i foråret 2001. Her kan spillere fra årgangen 1983, 1984 og 1985 deltage.

Junior 18 EM for klubhold 2001
Copenhagen Bears spiller Junior 18 for klubhold den 23-24 juni i Tyskland. Vi deltager sammen med Albertslund Gladiators.
Vi kan stille op med de spillere som vandt Junior 18 DM i 2000 dvs. spillere fra årgangene 1982-1985.

Sjov sommer i Gentofte 2001
Vi har aftalt med Gentofte Rulleskøjteklub, at en række af klubbens spillere kan få tilskud til rejseudgifter ved at undervise i sommerferien. Det drejer sig om uge 26, uge 27 og uge 31.

Juniorlandsholdet 2001
Danmark deltager ved junior EM i Tyskland den 15-16 september. Landsholdstræner i år er Jørgen Kryger Andersen med Michael Lauridsen fra Vikings som assisterende træner. Spillere fra årgang 1983, 1984 og 1985 kan være med.

Junior 15 EM for klubhold 2001
Der bliver sandsynligvis afviklet et EM for junior 15 klubhold. Turneringen forventes at finde sted i oktober måned. Copenhagen Bears og Ugly Duckling er udtaget på baggrund af placeringerne i Junior 15 DM i sæsonen 1999-2000. Årgangene 1984, 1985 og 1986 forventes at kunne deltage. Mere herom senere.

Læs mere på Copenhagen Bears startside (http://users.cybercity.dk/~buu1695/oshk.html).