Copenhagen Bears –  nyhedsbrev april 2001 – Nyt nr. 21

Erik Sommer e-mail: eso@mail.dk

 

Kontingent til Copenhagen Bears - Gentofte Rulleskøjteklub

I har alle modtaget RulleNyt nr. 8 fra Gentofte Rulleskøjteklub. Med udsendelsen af RulleNyt følger et giroindbetalingskort, som skal benyttes ved indbetaling af kontingent for 2001. Kontingentet for 2001 er 350 kr. Betalingsfrist er den 15.maj.

 

Gironummeret for Gentofte Rulleskøjteklub er 1-694-9493. Kassereren Anné Johnstad har adressen Ibstrupvej 24, 2820 Gentofte. Hun kan træffes på telefonnummer 3968 0949.

 

Hvis I ikke har indbetalt kontingent til tiden så frafalder jeres licensrettigheder til at spille for Gentofte Rulleskøjteklub.

 

Kontingent til Copenhagen Bears – Østerbro Skaterhockeyklub

På generalforsamlingen i Østerbro Skaterhockeyklub mandag den 26. marts deltog i alt 6 medlemmer af Copenhagen Bears. Det var Erik Sommer, Lars Christensen, Michael Bennedsen, Oliver Sommer, Joshua Karjala Svendsen samt Andreas Bjørklund. Klubbens bestyrelse ser herefter således ud: Erik Sommer (Formand), Lars Christensen (Kasserer), Michael Bo Hagelund, Sune Mikkelsen-Truelsen samt Birgitte Laulund (øvrige bestyrelsesmedlemmer). Kontingentet for sæson 2001 blev fastsat til 200 kr (for såvel aktive som passive).

 

Kontingentindbetaling sker på vedlagte girokort på gironummer 1-678-5865 (Østerbro Skaterhockeyklub). Betalingsfrist er den 15. maj.

 

Kontingentindbetaling til Copenhagen Bears – Østerbro Skaterhockeyklub sker for at dække transportudgifter for kørsel til kampe primært vest for Storebælt. Traditionelt skal vi en gang om året over Storebælt. Det har vi taget højde for i vores budgetlægning. Herudover dækker kontingentindbetaling adgang til at spille indendørs om vinteren i Østerbrohuset.

 

Hvis I ikke har indbetalt kontingent til tiden så frafalder jeres rettigheder til at spille for Copenhagen Bears

 

Note vedrørende kontingentindbetaling

Den samlede kontingentindbetaling for at spille for Copenhagen Bears er således 550 kr. hvoraf 350 kr. indbetales til Gentofte Rulleskøjteklub samt 250. kr. som indbetales til Østerbro Skaterhockeyklub. Den samlede indbetaling på 550 kr. er meget beskeden sammenlignet med andre skaterhockeyklubber.

 

Junior 18 EM for klubhold i Tyskland den 23-24. juni 2001

Vi er udtaget til at repræsentere Danmark ved EM for klubhold i Tyskland lørdag den 23. og søndag den 24. juni. Turen vil blive arrangeret på tilsvarende vis som vores tur sidste efterår til Schweiz. Sidste år kostede turen excl. tilskud fra DRU-Hockey i alt 15.000 kr. Der var 11 spillere og 1 holdleder med på turen (Erik). Vi betalte hver især 1.250 kr. for at deltage  incl. dækning af hovedparten af kostudgifterne. 

 

Udgifterne i år er endnu ikke fastlagt. Den samlede betaling afhænger i høj grad af hvor mange spillere som tager med på turen. Jeg vil på nuværende tidspunkt fastsætte brugerbetalingen til at være 1.000 kr. Vi holder i lighed med sidste år et spillermøde inden afrejse. Når vi kender de samlede udgifter kan den endelige deltagerpris beregnes mere præcist.

 

For de deltagere som medvirker aktivt i ”Sjov sommer arrangementet” i Gentofte vil der være mulighed for at få finansieret deres deltagelse helt eller delvist. I lighed med sidste år vil jeg også kunne tilbyde trappevask som betalingsform. Aftale om de to nævnte aktiviteter sker via kontakt til Erik Sommer.

 

For alle andre gælder det at betaling skal ske til klubbens girokonto gironummer 1-678-5865 (Østerbro Skaterhockeyklub). Betalingsfrist er den 1. juni. Under alle omstændigheder vil jeg gerne have en klar tilbagemelding fra hver enkelt om deres deltagelse i turen. Husk at vi vandt bronze ved EM sidste år.

 

Junior 15 EM for klubhold 2001

Vi er ligeledes udtaget til at repræsentere Danmark ved EM for Junior 15 klubhold. Arrangementet forventes afholdt i Polen i oktober måned. Vi har dog ikke modtaget endelig bekræftelse på arrangementet, men vi forventer snart at kunne give nærmere besked. Spillere født 1984 og derefter forventes at kunne deltage.

 

Træningstider for Copenhagen Bears – Gentofte Rulleskøjteklub

Vi har fast træningstid på banen i Gentofte om fredagen fra kl. 15.30 til 17.00 (evt. længere såfremt banen er ledig – hvad den normalt er). Herudover er der aftalt fælles træning med Wheelers og Frogs hver mandag. I april måned er det fra 18.00 til 19.00 og i maj og juni måned er det fra kl. 20.00 til 22.00. Herudover har vi adgang til banen torsdag aften som er vores normale turneringsdag i indeværende sæson.

 

Hjemmeside for Gentofte Rulleskøjteklub

Vi har i samarbejde med Thomas Mejer fra Gentofte Frogs etableret en hjemmeside for Gentofte Rulleskøjteklub på adressen www.grk.dk. På hjemmeside findes en oversigt over træningstider samt en opdateret oversigt over hjemmebanekampe på skaterhockeybanen på Gentofte Stadion. Der er links videre til hjemmeside for Frogs samt Copenhagen Bears. På hjemmesiden for Copenhagen Bears findes en opdateret oversigt over vores kampprogram samt resultater fra vores kampe.

 

Juniortræner søges

Hvis der er nogen som har lyst til assistere med træning af junior 10, junior 12 eller junior 14 hold i perioden fra midten af april til midten af juni måned så må de gerne henvende sig. Træningen finder sted onsdage 17-19 samt søndage 10-12. Der vil efter aftale blive udbetalt honorar. På nuværende tidspunkt har Andreas og Oliver givet tilsagn om at hjælpe med træning af Junior 8 tirsdage 17-18 samt søndage 9-10.

 

Sjov sommer i Gentofte

I uge 26, uge 27 og uge 31 afholdes der tirsdag, onsdag og torsdag et arrangement for unge i Gentofte Kommune hvor der er mulighed for at spille rollehockey. En række af jer har givet tilsagn om at medvirke. Honoraret for at medvirke i arrangementet vil bliver udbetalt som rejsetilskud m.v.