|
NYE BÆGRE TIL NADVER.
"Dette er Jesu blod"
I dag står der i de fleste danske kirker nogle bægre af sølv eller stål, der ingen relationer har til nadveren som sådan.
Derfor vil jeg give mit bud på nogle vedkommende altervinsbægre, der sætter fokus på selve nadveren og modtagerens oplevelse af nadversituationen.
Jeg har valgt at arbejde med alterbægeret - særkalken, fordi man her får en direkte fysisk kontakt med kirken.
Bægeret skaber opmærksomhed omkring nadveren.
Hvad er det egentlig vi bliver tilbudt ?
Jeg fremprovokerer en sanselighed og følsomhed i nadversituationen.
De skærpede sanser vil sidde helt ude i fingerspidserne, der er noget af det mest følsomme vi har. Med de fingerspidser tager man om nadverbægeret. De sanseindtryk som fingerspidserne formidler videre blandes sammen med synsindtrykket og danner et helhedsbillede - en helhedsoplevelse.
Jeg tror man vil opleve øjeblikket stærkere.
Jeg præsenterer forskellige nadverbægre. Enkle og klare i linierne og tydelige i formen.
Bægerets sider er svagt udadgående, for at bægeret - når man kigger ned i det kan danne en smuk ramme om vinen.
Porcelænets lyse farve understreger vinens karaktér.
Jeg viser forskellige former, fordi jeg synes, at vi som mennesker skal værdsætte den rigdom der er i mangfoldigheden, som jo netop afspejler vor forskellighed.
I bægerets grundidé har jeg arbejdet ud fra cirklen som er et urgammelt menneskeligt symbol for uendeligheden.
Cirklen er hel - er en evig bevægelse
Materialet er porcelæn. Støbt tyndt, så man opnår en gennemskinnelig skærv.
Når man holder om bægeret i kirkens lys, kan man se sine fingre igennem porcelænet.
Bægrene har i porcelænet bevaret en vibrerende kraft og ynde, en dirrende sanselighed.
Bægeret kan ikke stå, det er rundt i bunden. Modtageren af Jesu blod er nødt til at blive stående eller knælende med bægeret i hånden. Man kan ikke sætte det fra sig - skubbe kendsgerningerne fra sig når man selv ikke ønsker eller har lyst til dem længere.
Nadverbægerets yderside står uglaseret. Porcelænets højtbrændte rå skærv har en mat silkeblød overflade.
Jeg vil opnå at ydersiden har samme overfladekvaliteter som ben eller knogler. Det vil på en gang minde om vores forgængelighed og uforgængelighed - om døden.
Bægrenes tynde skærv understreger livets skrøbelighed.
.
Fordi nadveren og korsfæstelsen er så tæt forbundne, har jeg draget korset ind i mit formsprog.
Jeg har valgt at arbejde med kors fra 3 tider:
Det latinske kors, det gamle græske kors og solkorset, som er en kombination af korset og den uendelige cirkel.
Afhængig af bægrets form har jeg arbejdet med et, tre eller fire kors.
Et kors i bunden - Det står som et transparent centrum når bægeret er tomt og ubrugt. Efter brug lægger den sidste dråbe vin sig smukt i korsets relief.
I andre bægre har jeg arbejdet med hhv. tre og fire kors.
Tre kors - som symbol for Tre-enigheden og de tre kors på Golgata.
Fire kors - som billede på de fire elementer - de gl.kirkelige symboler som solkorset er en del af, de fire verdenshjørner, de fire evangelier.
Jeg håber, at denne introduktion har givet jer lyst til at afprøve bægrene, og at de vil bidrage til debatten omkring kirkens ceremonielle konventioner.
S.N.
|
|
