VildtforvaltningskontoretJ.nr. SN
Ref. nec
Den 16. december 1996
Miljøministeriet, departementet har bedt Skov- og Naturstyrelsen oplyse, hvilke muligheder der er i lovgivningen for at lade en falkoner skræmme ravne og krager, som gør skade ved hold af frilandsgrise.
Efter de gældende regler er falkejagt forbudt, og der kan ikke dispenseres derfra, men det er ikke forbudt, at en falkoner flyver med sin fugl, når der ikke er tale om jagt.
En landmand, der har problemer med, at kragefugle tager smågrise eller lignende, kan derfor uden myndighedernes mellemkomst aftale med en falkoner, at denne flyver med rovfugle på landmandens jord med henblik på at skræmme kragefuglene væk. Såfremt landmanden betaler falkoneren for at flyve, er det efter styrelsens opfattelse et kommercielt forhold, som kræver en tilladelse.
Såfremt formålet er at lade rovfuglen slå en krage, er der tale om regulering, hvilket ikke kan ske uden tilladelse fra styrelsen. En sådan tilladelse vil normalt ikke kunne påregnes.
Styrelsen har ingen erfaring med, hvorvidt det at flyve med en rovfugl vil have en skræmmende virkning på krager og ravne. Det vil formentlig kun være hunvandrefalke og muligvis slagfalke, som er store og hurtige nok til at kunne skræmme. Andre rovfugle kan have den modsatte virkning, idet kragerne vil blive gale på disse. Det vil eksempelvis gælde for musvåger.
BORCH'S
FALCONRY - english