BORCH'S
FALCONRY - english
Spørgsmål 401-404:
J.nr. SN 1996-301-0191
Den 1. april 1997
Spørgsmål nr. 401
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt Skov- og Naturstyrelsen har hjemmel i jagt- og vildtforvaltningslovgivningen til at tillade fangst og aflivning af gråspurve ved hjælp af falke.
Svar
Jeg henviser til Skov- og Naturstyrelsens notat af 21. februar 1997 "Anvendelse af rovfugle i forbindelse med indfangning af gråspurve i lagerhal", som jeg den 7. marts 1997 har sendt til udvalget, og hvori der nærmere er redegjort for de juridiske, herunder hjemmelsmæssige overvejelser vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmål nr. 402
Vil ministeren redegøre for omfanget og resultaterne af den kontrol, som Skov- og Naturstyrelsen har udført på rovfugle og ugler, avlet i fangenskab i Danmark i 1995 og 1996?
Spørgsmål nr. 404
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt DNA-analyser har kunnet afsløre slægtskabsforholdet blandt de rovfugle, der holdes i fangenskab af danske falkonerer.
Svar
Jeg kan til besvarelse af de to spørgsmål henvise til Skov- og Naturstyrelsens notat af 3. marts 1997 "Status for administration af reglerne om hold af rovfugle og ugler i fangenskab", som jeg den 10. marts 1997 har sendt til udvalget.
Spørgsmål nr. 410
J.nr. SN 1996-301-0026
Den 6. maj 1996
Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte henvendelse af 1. april 1996 fra Ørnens Verden vedrørende hold af rovfugle.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
»I forbindelse med forhandlingerne om den nye lov om jagt og vildtforvaltning, der trådte i kraft den 1. april 1994, blev det vedtaget, at der skulle ske en bedre beskyttelse af rovfugle. I den forbindelse blev muligheden for at give tilladelse til falkejagt afskaffet. Samtidig var det forudsat, at mulighederne for at holde rovfugle i fangenskab skulle indskrænkes, og at der skulle føres en skærpet kontrol med de eksisterende hold af rovfugle.
Disse hensigter er udmøntet i bekendtgørelsen om hold af fugle i fangenskab (nr. 216 af 21. marts 1994). For så vidt angår kontrolaspektet er det bestemt, at alle eksisterende hold af rovfugle og ugler skal godkendes, og at dette sker, når alle fugle i holdet er mærket med en mikrochip, og der er taget blodprøve af fuglene. Det er, som nævnt i brevet af 1. april 1994 fra Frank Wenzel, en meget restriktiv og ressourcekrævende kontrol.
Processen med mærkning og blodprøvetagning er nu afsluttet i første omgang, og styrelsen har indledt arbejdet med på stikprøvebasis at få analyseret nogle af blodprøverne med henblik på at fastslå slægtsskabsforhold mellem fuglene.
Så vidt styrelsen forstår brevet fra Frank Wenzel, har han ikke nogen indvendinger imod kontrolproceduren, og det er da også styrelsens opfattelse, at arbejdet med at mærke fuglene er forløbet på udmærket måde.
Som nævnt var det også hensigten at begrænse mulighederne for at holde rovfugle og ugler i fangenskab. I bekendtgørelsen er dette udmøntet derved, at det er forbudt at etablere nye hold af rovfugle og ugler af de arter, som forekommer naturligt i Danmark, og som er nævnt i bekendtgørelsens bilag. Etablering af hold af andre mere eksotiske arter kræver tilladelse.
Det var forudsat, at de rovfuglehold, som lovligt var etableret ved lovens ikrafttræden, kan fortsætte som hidtil. Styrelsen har fortolket dette således, at disse hold fortsat kan bestå, og at de kan suppleres med fugle af de arter, som allerede findes i holdet. Derimod kan holdet ikke suppleres med nye arter, medmindre det er arter, som ikke forekommer naturligt i Danmark.
Her er så vidt ses den væsentligste forskel mellem styrelsens opfattelse af lovens forarbejder og Frank Wenzels. Efter styrelsens opfattelse kan Frank Wenzels virksomhed, Ørnereservatet, fortsætte den lovlige aktivitet, som den havde på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. april 1994. Men det vil være i strid med forudsætningerne, hvis man tillod nye i Danmark naturligt forekommende arter af rovfugle i Ørnereservatet. Ud fra en lighedsbetragtning ville dette skulle gælde alle rovfuglehold, som fandtes ved lovens ikraftræden. Konsekvensen heraf ville kunne blive, at der kom væsentligt flere rovfugle i fangenskab, end tilfældet var ved lovens ikrafttræden.
Frank Wenzel mener derimod, at eftersom det før lovens ikrafttræden ville være lovligt at supplere holdet med nye »danske« arter, må det også være lovligt efter lovens ikrafttræden. I modsat fald er der sket en indskrænkning i mulighederne for at drive Ørnereservatet som en rentabel virksomhed.
De citater, som Frank Wenzel anfører i brevet, er fuldt korrekte. Set i lyset af formålet med reguleringen finder styrelsen dog ikke, at citaterne kan tages til indtægt for hans fortolkning. I den i denne sammenhæng helt centrale del af miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 fra Miljø- og Planlægningsudvalget hedder det: »Det fremsatte lovforslag forhindrer i princippet ikke fortsættelsen af Ørnereservatets virksomhed...«. Skov- og Naturstyrelsen har fortolket dette således, at Ørnereservatet kan drives videre nøjagtig som hidtil. Der vil endda være mulighed for at udvide aktiviteterne, eksempelvis ved at anskaffe flere fugle af de arter, som Ørnereservatet havde ved lovens ikrafttræden, og afholde flere flyveopvisninger. Til orientering kan det oplyses, at der på Ørnereservatet nu findes ca. 70 rovfugle fordelt på 6 arter.
For så vidt angår Frank Wenzels bemærkninger om, at styrelsen skulle tillade andre rovfugleholdere aktiviteter, som nægtes Ørnereservatet, er dette ikke korrekt. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives tilladelse til at fremvise fuglene kommercielt, at sælge dem o.s.v., behandles efter de gældende CITES-regler, og der gøres naturligvis ikke forskel på de enkelte rovfugleholdere.
Sammenfattende kan det konkluderes, at det er rigtigt, at Danmark for så vidt angår spørgsmålet om hold af rovfugle har en lovgivning, som er strengere end de øvrige EU-lande. Men dette har også været hensigten og er i øvrigt ikke i strid med EU-retten.«
Spørgsmål nr. 569-573
J.nr. SN 1996-301-0058
Den 5. juli 1996
Spørgsmål nr. 569
Vil ministeren tilsikre, at Ørnereservatet, jf. de politiske tilkendegivelser i forbindelse med jagtlovens vedtagelse, kan drives videre som i de sidste 17 år. Det indebærer blandt andet, at nye danske rovfuglearter kan tilføres med henblik på at skabe den fornyelse, der er en afgørende forudsætning for videreførsel af reservatet?
Spørgsmål nr. 570
Vil ministeren tilsikre, at Ørnereservatet og Fredensborg Falkonergård får dispensation til at importere rovfugle af arten Rød Glente (milvus milvus), der indgår i forevisningsprogrammer?
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 410, alm. del - bilag 859, er formålet med de nye regler om hold af rovfugle at begrænse mulighederne for at oprette nye hold og for at udvide eksisterende hold.
Indledningsvis synes jeg, der kan være god grund til at understrege, at der naturligvis ikke gælder særlige regler for Ørnereservatet og Fredensborg Falkonergård. For de to virksomheder, som for alle andre hold af rovfugle, gælder, at de kan fortsætte i den form, de lovligt havde, da jagt- og vildtforvaltningsloven og bekendtgørelsen om hold af fugle i fangenskab trådte i kraft den 1. april 1994. For så vidt angår den nærmere forståelse af hvad dette indebærer, kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 410.
Der blev heri bl.a. anført, at et rovfuglehold ikke kan suppleres med nye arter, medmindre det er arter, som ikke er naturligt forekommende i Danmark. Da Ørnereservatet og Fredensborg Falkonergård ikke ved lovens ikrafttræden havde Rød Glente, der er en dansk rovfugleart, vil de heller ikke kunne få tilladelse til at udvide holdet med denne art.
Hvis man tillod dette for disse to virksomheder, ville det ud fra en lighedsbetragtning også skulle gælde for andre rovfugleholdere, hvilket vil betyde, at der ikke sker den indskrænkning i mulighederne for at holde rovfugle i fangenskab, som var forudsat ved lovens vedtagelse.
Spørgsmål nr. 571
Kan ministeren bekræfte, at indskrænkningen af mulighederne for at holde rovfugle i fangenskab medfører en bedre beskyttelse af de vilde rovfugle, jf. ministerens svar på spørgsmål 410, alm. del - bilag 859?
Svar
Folketinget forudsatte ved jagt- og vildtforvaltningslovens vedtagelse, at indskrænkningen af mulighederne for at holde rovfugle i fangenskab ville medføre en mindsket interesse for sådanne fuglehold og dermed indirekte en forbedret beskyttelse af de vilde rovfugle. Der er ikke siden kommet oplysninger, som giver anledning til at antage andet.
Spørgsmål nr. 572
Kan ministeren bekræfte, at der hvert år gives tilladelse til drab på mere end 100 rovfugle i Danmark samtidig med, at der nægtes privatpersoner og de af Justitsministeriet godkendte oplysningsvirksomheder tilladelse til at erhverve enkelte opdrættede fugle af samme arter?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
"Skov- og Naturstyrelsen har i 1995 i medfør af bekendtgørelsen om vildtskader givet følgende tilladelser til regulering af rovfugle:
Regulering af rovfugle ved fasanudsætningspladser:
23 tilladelser til regulering af 29 duehøge og 3 musvåger.
Tilbagemeldt reguleret: 14 duehøge.Regulering af rovfugle i indhegninger med fjerkræ, ved dueslag m.v.:
16 tilladelser til regulering af 10 duehøge, 5 spurvehøge og 3 musvåger.
Tilbagemeldt reguleret: 1 spurvehøg og 1 musvåge.Regulering af fugle af hensyn til luffartssikkerheden i og omkring lufthavne:
2 tilladelser uden fastsættelse af max. antal til regulering af fugle, der er til fare for luftfarten.
Tilbagemeldt reguleret: 10 tårnfalke.Regulering af duehøg af hensyn til urfuglebestanden:
1 tilladelse uden fastsættelse af max. antal til regulering af duehøg på Ulborg statsskovdistrikt.
Tilbagemeldt reguleret: 11 duehøge.Sammenfatning:
39 tilladelser til regulering af 50 rovfugle, resulterende i regulering af 16 rovfugle.
3 tilladelser til regulering af rovfugle uden fastsættelse af max. antal, resulterende i regulering af 21 rovfugle.
De nævnte rovfuglearter indgår hverken i Ørnereservatets eller Fredensborg Falkonergårds fuglehold, og de to virksomheder har heller søgt Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse til at erhverve fugle af disse arter."
Spørgsmål nr. 573
Jf. ministerens svar på spørgsmål 410, alm. del - bilag 859, er den strengere danske lovgivning om hold af fugle i fangenskab ikke i strid med EU-retten. De danske regler betyder blandt andet, at virksomheder som f. eks. Ørnereservatet nægtes tilladelser til erhvervelse af visse danske rovfuglearter på trods af, at de opfylder betingelserne for handel, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82. Der er tale om en handelshindring for lovligt producerede varer. Den danske lovgivning er dermed i modstrid med EU's regler på trods af, at der ikke er tale om beskyttelseshensyn. Ministeren bedes oplyse, med hvilken EU-retslig begrundelse den strengere danske lovgivning er indført.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
"I henhold til artikel 15 i Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 om gennemførelse i Fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Washington-konventionen) kan medlemsstaterne fastsætte strengere nationale regler for naturligt hjemmehørende arter end fastsat i forordningen. Dersom en medlemsstat agter at anvende denne bestemmelse, skal den straks underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe.
Udkast til bekendtgørelsen om hold af fugle i fangenskab blev under henvisning hertil notificeret for Kommissionen den 5. november 1993. Da dette ikke medførte nogen reaktion fra Kommissionen, blev bekendtgørelsen underskrevet af ministeren den 21. marts 1994.
Det er derfor Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at den strengere danske lovgivning om hold af rovfugle i fangenskab er i overensstemmelse med EU-retten."
BORCH'S
FALCONRY - english