BORCH'S
FALCONRY - english
Ethvert fag har sin terminologi, og således også falkejagten. Dette er en fortegnelse over de falkonérudtryk og -ord, der findes bevaret i det danske sprog, nye udtryk brugt af danske falkonérer, samt enkelte udenlandske, der endnu ikke har fundet et dansk udtryk. Falkejagt er en dynamisk sport, og der udvikles til stadighed nye teknikker og nyt udstyr, hvorfor jeg enkelte steder har forsøgt at lave danske navne til disse. Om de vil finde brug vil tiden vise. De kan genkendes på at være skrevet i kursiv. Andre steder har jeg blot anført det engelske, da det er dét der har fundet anvendelse af danske falkonérer. Endelig har nogle populære udtryk om rovfugle fundet vej til listen.Ordlisten er henvendt til den almindeligt interesserede, men også til nye som erfarne falkonérer, som ikke andre steder kan finde en samlet fortegnelse over falkejagten's danske terminologi, og således ofte ender med at anvende de engelske betegnelser. For at lette begynderens anvendelse af den danske terminologi ved samtidige studier af engelsksproget litteratur, findes de hyppigst anvendte engelske betegnelser, hvor der findes et engelsk udtryk i parentes efter de danske ord.
Falkejagten er en meget gammel sport. Flere af de omtalte teknikker og begreber er utidsvarende og bruges ikke i moderne falkejagt. Jeg har alligevel valgt at medtage dem da der ingen andre steder findes en komplet fortegnelse over falkejagtens terminologi.
* * *
A
Accipiter: Latin for en genus af rovfugle. De "ægte" høge - eller "kortvingerne". (eng.: accipiter, short-winged hawk)
Afstejle: (verb.) Om jagtfugl - fortrinsvis falk, som anbringer sig i luften over bytte. Af tysk - aufsteilen. (eng.: make its point)
Alphanet: (n.) Tuneserfalk. Underart af lannerfalk - f. biarmicus erlangeri.
Altaifalk: (n.) Altai-saker. (eng.: altai falcon, altai saker)
Altai saker: (n.) Altaifalk. Underart af sakerfalk - f. cherrug altaicus. Stor falk nært beslægtet både sakerfalk og gerfalk. Er gennem tiden regnes som selvstændig art f. altaicus menzbier - og som underart af gerfalk. (eng.: altai falcon, altai saker)
Ankelremme: (n.) Korte læderremme, som sættes om jagtfuglens tasser ved brug af Aylmer sko. Har et øje, hvorigennem Aylmer skoen trækkes.
Anvarter: Tysk - anvarten. 1. (n.) Falk der hænger højt i luften over falkonéren. 2. (verb.) Om langvinges venten i luften over falkonéren, ventende på at vildt rejses. (eng: wait on)
Aspergilliose: (n.) Asper. Svampe-infektion i luftvejene.
Asper: (n.) Kort for aspergilliose. (eng.: asper)
Aviator: (n.) Falkonér. Af latin avis, fugl.
Aylmer sko: (n.) Falkesko som kan tages af jagtfuglen under træning og jagt og vil således nedbringe risikoen for at jagtfuglen vil hænge fast i en gren betragteligt. Består af en læderrem med knap i den ene ende og slids i den anden. Enden med slidsen trækkes gennem øjet på ankelremmen og gøres fast til drålen. Knappen hindrer skoen i at glide gennem øjet. Har de fleste steder fuldsrændig afløst den traditionelle falkesko. Opkaldt efter opfinderen - englænderen Guy Aylmer. (eng.: aylmer jess)
B
Bal-chatri: (n.) Fælde til indfangning af rovfugle til brug for falkejagt af orientalsk oprindelse. Hindi - udtales "ball'-chu-tree" og betyder "barn's paraply" p.g.a. den karakteristiske form de oprindelige bal-chatri'er havde. Disse bestod af et kuppelformet net, påsat små fine løkker rovfuglen's kløer kan vikles ind i. Kuplen tjener samtidig som høgekurv. Rovfuglen vil slå efter herdfuglen og få fangerne viklet ind Iøkkerne.
Bavon: Falkonérernes skytshelgen. Skt. Bavon blev ifølge legenden uskyldigt dømt til døden for tyveriet af en grønlands-falk 1ste oktober, år 655. Blev i sidste øjeblik reddet af tilsynekomsten af en hvid falk.
Beizjagt: (n.) Falkejagt. Af tysk Beize, oprindeligt baizzen, at bide. (eng.: falconry)
Binde til byttet: (verb.) At gribe bytte med fangerne og holde det - enten på jorden eller i luften. (eng.: bind)
Bjælde: (n.) Falkebjælde. (eng.: bell)
Bjælderem: (n.) Rem til fastgørelse af bjælde til jagtfugl's tasser. (eng.: bewit)
Blok: (n.) Falkeblok. (eng.: block)
Bue: (n.) Høgebue. (eng.: bow-perch)
Buenet: (n.) Net til indfangning af rovfugle. Forsynes med en lokkefugl i høgekurv. Buenettet er forsynet med en kraftig fjeder, hvor de to halvdele er sat sammen. Når disse "klappes sammen", spændes fjederen. Høgekurven stilles, hvor den sammenklappede halvdel af nettet vil dække når det klapper ned. Når rovfuglen slår høgekurven, trækker falkefængeren i en line fastgjort en lås på fjederen og buenettet klapper ned over rovfuglen. (eng.: bownet)
Bukser: (n.) Fjerbeklædningen på rovfugles mellemfodsben.
Buskhøg: (n.) Tornskade. Brugtes før i tiden ved indfangning af falke i falkelejerne i Holland, Norge og Nordsjælland. (eng.: shrike)
Buteo: Latinsk for en genus af rovfugle: musvågefuglene. (eng.: buzzard)
Bære: At flyve bort med bytte; enten fra jorden når falkonéren nærmer sig, eller efter et vellykket slag. Er uønsket hos en afrettet jagtfugl men er instinkt hos visse arter og således svært at undgå. (eng.: carry)
C
Caddie: (n.) Den som bærer falkebåren til, fra og under jagten. Af engelsk - cadger, caddie.
Catcher: (n.) Falkebåre, ketcher. Af engelsk - ketcher eller ruse. Træramme til at bære flere falke på under jagten. (eng.: cadge)
Chaps: (n.) Stykker af blødt kraftigt skind, der fastgøres omkring høgens ben.. Bruges i USA på kort- og bredvinger, der bruges til egernjagt. Beskytter høgens ben mod bid.
D
Dho-ghazza: (n.) Hindi - udtales "dtho-gudga". Fælde til indfangning af rovfugle til brug for falkejagt af orientalsk oprindelse. Betød oprindeligt "to arm-længder" - den sædvanlige længde af et dho-ghazza. Betyder idag "2 m". 1-1,5 m højt og 2 m langt net forsynet med en lokkefugl. Dho-gazzaen står ret op og klapper ned over rovfuglen når den slår efter herdfuglen.
Dragt: (n.) En catcher med så mange falke der er plads til - ca. seks.
Dråle: (n.) Leine. Dobbeltringe af stål. Den ene ring er fæstet til skoene, den anden til langremmen. Af tysk - drillen, dreje omkring. (eng.: swivel)
Dækfjer: (n.) De to midterste halefjer, som ligger øverst og således 'dækker' over de andre. (eng.: deck feathers)
F
Falconidae: Latinsk for en genus af rovfugle: falkene. (eng.: falcon)
Falk: 1. (n.) Betegnelse for medlem af genus falconidae. (eng.: falcon) 2. (n.) I falkonéren's terminologi tillige betegnelse for hunnen af en af de langvingede arter. Ses dog indimellem også fejlagtigt brugt om høgehunner. (eng.: falcon) 3. (n.) Populær og fejlagtig(!) fællesbetegnelse for falke, høge og ørne afrettede til jagt. (eng.: hawk)
Falkebjælde: (n.) Lille rund bjælde af messing- eller sølvlegering, ca. 10-20 mm i diameter, fastgjort til jagtfuglen's hale eller ben med en bjælderem. Lyden af bjælden bruges af falkonéren til at lokalisere en jagtfugl, som under jagten er kommet ude af syne. (eng.: bell)
Falkeblok: (n.) Rund træblok, normalt 30-40 cm høj med metalring om fod. Tjener som ståplads til falk og ørn. (eng.: block)
Falkebue: (n.) Fejlagtig betegnelse for siddebue, antagelig fremkommet ved, at man tidligere ikke skelnede mellem falke, der står og høge, der sidder.
Falkebåre: (n.) Catcher. (eng.: cadge)
Falkegård: (n.) Falkoneri. Sted hvor man har og træner rovfugle til jagt, og alle remedierne nødvendige hertil. Tidligere hørte hertil også stalde til heste og boliger for personalet.
Falkehus: (n.) Bygning med en eller flere volierer / falkekamre, vejerum, etc. (eng.: mews)
Falkehætte: (n.) Hætte af læder til at beskytte jagtfuglen mod synsindtryk, som kan forskrække den. Findes i flere varianter af forskellig geografisk oprindelse og forskellig pasform til de arter, som hyppigst anvendes i oprindelsesregionen. Således findes indiske, anglo-indiske, arabiske og hollandske hætter. (eng.: hood)
Falkejagt: (n.) Jagt med afrettede rovfugle. (eng.: falconry)
Falkekammer: (n.) Voliere - rum til anbringelse af jagtfuglene i fældnings-tiden og om natten. Oftest ment som et af flere i et større større falkehus. (eng.: mews)
Falkeleg: (n.) Lyrisk betegnelse for de discipliner der involveres i hold af, træning af og jagt med rovfugle.
Falkeleje: (n.) I gammel tid permanent anlagt fangststed for falke. I Danmark havde man falkelejer på Halsnæs, Kongens Enghave, Rødby, Køge Kro, Vemmetofte, Gaunø, og Odsherred.
Falkelokke: (n.) Kunstigt bytte, enten fuglelignende læderkrop med påsatte fuglevinger (federspel), eller pelsklædt læderkrop lignende et lille pattedyr (kaninlokke). Brugt af falkonéren til træning og tilbagekald af jagtfugl. (eng.: lure)
Falkelægte: (n.) Lægte &endash; Ståplads for falke. Horisontalt anlagt lægte anbragt omtrent i skulderhøjde over jorden. (eng.: perch)
Falkesko: (n.) Læderremme fastgjort til benene (tarsi) på jagtfugle. Traditionelle falkesko er i ét stykke og kan ikke umiddelbart tages af under flyvning. Aylmer sko er lavet til at tages af under flyvning af jagtfuglen. (eng.: jesses)
Falketand: (n.) Tand. Horntap på falkens overnæb.
Falkevæsen: (n.) Falkejagt som institution. (eng.: falconry)
Falkonér: (n.) Aviator. 1. I gammel tid betegnelse for betjente på et falkoneri, f.eks. falkonérdreng, -svend, -mester, overfalkonérmester. 2. I nutiden betegn-else for enhver udøver af jagt med afrettede rovfugle. (eng.: falconer)
Falkonérdreng: (n.) I gammel tid betegnelse for lavest rangerende betjent på et falkoneri.
Falkoneri: (n.) 1. Sted hvor man har og træner rovfugle til jagt, og alle remedierne nødvendige hertil. Tidligere hørte hertil også stalde til heste og boliger for personalet. 2. Falkejagt. Betegnelse for al jagt med afrettede rovfugle. (eng.: falconry)
Falkonérknude: (n.) Knude, der gennem århundreder har været benyttet af falkonérer til fastgørelse af jagtfugle til deres siddeplads. Falkonérknuden har den fordel over andre knuder til dette formål at den kan bindes med den frie højre hånd alene og således med en fugl på hånden. (eng.: falconers knot)
Falkonérsvend: (n.) Fra gammel tid betegnelse for udlært 'menig' falkonér på et falkoneri.
Falkonérmester: (n.) Fra gammel tid betegnelse for højtrangerende falkonér på et falkoneri.
Falkonérhandske: (n.) Traditionelt venstrehændet handske, lavet i kraftigt hjortelæder til beskyttelse af falkonérens hånd. Laves i ét eller to lag læder, evt. med forstærkning (saddel), alt afhængig af hvilke rovfugle, der skal håndteres med handsken. Forsynes traditionelt med kvast (tassel) til fastgørelse i bælte. (eng.: gauntlet, falconers glove)
Falkonértaske: (n.) Dobbeltsidig jagttaske, fastgjort i bælte eller skulderrem med svirvel, sådan at den hurtigt og let kan vendes. (eng.: falconers bag)
Falkonérvest: (n.) Vest med adskillige ofte meget store lommer. Alternativ til falkonértasken. Af nutidig oprindelse. (eng.: falconers waistcoat, hawking vest)
Falkonet: (n.) Han af lærkefalk (f. subbuteo) eller dværgfalk (f. columbarius).
Fangere: (n.) Rovfugl's kløer. (eng.: talons)
Fangklo: (n.) Rovfugles store bagudvendte klo. (eng.: hind talon)
Federspel: 1. (n.) Falkelokke. Fuglelignende læderkrop med påsatte fuglevinger. Af tysk - federspiel, fjerspil. (eng.: lure) 2. (n.) Falkejagt på fuglevildt.
Feldeggsfalk: (n.) Den største af lannerfalken's underarter &endash; f. biarmicus feldeggi.
Fingerbid: (n.) Lille stykke skært kød brugt til belønning eller opmuntring af jagtfuglen. (eng.: tidbits)
Flug: (n.) Kobbel. Et par falke afrettede til at kunne jage sammen. (eng.: cast)
Fod: (n.) Fanger. Den afrettede høgs tæer. Høgen har fod, hvorimod falken har 'hånd'.
Frit følge: (adv.) Om fritflyvende kort- eller bredvinget høg som følger sin falkonér gennem terrænet fra siddeplads til siddeplads afventende at bytte rejses. (eng.: follow on)
Fritte: (n.) Lille rovdyr i familie med væselen. Bruges til kaninjagt i samarbejde med de kortvingede høge. (eng.: ferret)
Fuld kro: 1. (n.) Jagtfuglen har fået et stort måltid. (eng.: fully cropped, gorged) 2. (adv.) At give fuld kro er at give jagtfuglen en stort måltid. (eng.: crop up)
Fække: (verb.) Gnubbe næbbet mod lægte eller anden siddeplads med det formål at aftørre madrester og spyt. Sangfugle gør det ofte, rovfugle kun efter at have spist. (eng.: feak, freak)
Fælde: (verb.) At skifte fjerdragt: Rovfugle skifter fjerdragt hver sommer. (eng.: moult)
G
Gerfalk: (n.) Skandinavisk jagtfalk. (falco rosticulos). Varianter af denne kendes som grønlandsfalken og islænderen. (eng.: gyrfalcon, gyr)
Grønlandsfalk: (n.) Jagtfalk (falco rosticulos) fra Nordgrøndland og den øvrige polarkreds. Har en næsten hvid fjerdragt. Af enevoldskongerne ofte an-vendt som presentfalke. (eng.: greenlandic gyrfalcon, white gyr)
GPS: Global Positioning System. En transmitter på falken sender signaler til kommunikationssatelitter, der videre-sender oplysninger om position til en computer, der med GPSS software på et kort kan vise jagtfuglens nøjagtige position. Nøjagtigheden er indenfor et par meter. Tillader præcist at kunne bestemme en jagtfugls position.
Gul knop: (n.) Trichomoniasis. Sygdom i hals og mund hos fugle. Ofte tillægges især duer at være bærere af sygdommen, men den er ikke begrænset til duer. (eng.: frounce)
Gylp: (n.) De ufordøjelige dele af en rovfugls måltid; knogler og fjer/pels, som gylpes op 12-20 timer efter måltidet. (eng.: casting)
H
Habigt: (n.) Duehøg. Af tysk - habicht. (eng.: goshawk)
Hack: (n.) En tid de oftest opdrættede unge jagtfugle får i det fri, inden de trænes. Oftest af én til fire ugers varighed. Deres flyveegenskaber forbedres dramatisk i denne periode. (eng.: hack)
Hack-box: (n.) Det lille skur eller en kasse, hvor falkonéren kan skjule sig i eller bag på en hack-platform.
Hacke tilbage: (verb.) En rovfugl der at forskellige årsager har været i menneskers varetægt f.eks p.g.a. fangenskabsopdræt, sygdom eller brug til falkejagt, sættes bedst tilbage i naturen gradvist. Fuglen sættes ud på en hack-platform, hvor den kan hente mad hver dag indtil den opnår jagtsucces i naturen og således har vist at kunne klare sig selv. (eng.: hack back)
Hack-platform: (n.) Hack-box. Platform placeret højt over jorden hvor rovfugle hackes fra.
Haggert: (n.) Benævnelse for voksen rovfugl uanset art, indfanget til brug for falkejagt, oprindeligt efter fuldendt træning. Muligvis af tysk - Hacker, en som hakker. (eng: haggard)
Halsband: (n.) Af tysk. En snøre hængt løst over den øverste del af ryggen på en accipiter, og foran vingerne. Brugt til at slippe høgen efter særligt hurtigt startende vildt. (eng.: halsband)
Herdfugl: (n.) Lokkeduen i høgekurv v. indfangning af rovfugle.
Herdvogel: (n.) Herdfugl.
Himle: (verb.) Tårne. Fuglevildt forfulgt af en falk, kan stige næsten lodret op i forsøg på flugt. (eng.: ring)
Hob: (n.) Fritte-han. (eng.: hob)
Hop til hånden: (n.) Teknik til kondi-tionstræning af jagtfugle. Fuglen sættes på en lav siddeplads og springer op til falkonérerens fremstrakte hånd for en fingerbid. Dette gentages sålænge falkonéren ønsker det. (eng.: jump-ups, high jumps)
Hungerspor: (n.) Synlige linier på tværs af fjerene. Skyldes chock under fældningen, eller at den fældende rovfugl på et tidspunkt under fældningen har fået for lidt ernæring. (eng.: fret marks, hunger traces).
Hungerstriber: (n.) Hungerspor.
Hybrid: (n.) Krydsning af to arter, med det formål at bringe de bedste egenskaber fra forældrefuglene frem i afkommet. Af latin - hybrida, bastard.
Hække: (v.) At yngle. Af tysk - hecken, yngle. (eng.: breed)
Hækketid: (n.) Fuglenes yngletid. Af tysk - hecken, yngle.
Hætte: 1. (n.) Falkehætte. (eng.: hood) 2. (verb.) At påsætte hætten. (eng.: hood, hood up)
Hættesky: (verb.) Om jagtfugl som søger at undgå at hættes, og følgelig sidder uroligt på hånden under forsøg derpå. (eng.: hood-shy)
Høg: 1. (n.) Tidligere generel betegnelse for rovfugle - falke såvel som egentlige høge. Fugle af arten, der nu kendes som accipiter, var de første man herhjemme afrettede til jagt i tidlig jernalder (ca. år 500). Lægmanden kunne dengang ikke skelne mellem de forskellige rovfuglearter, så da man senere også begyndte at afrette langvinger til jagt, kom betegnelsen til at dække over begge familier. Denne praksis uddøde efterhånden som falkejagten gik af mode. (eng.: hawk) 2. (n.) Fugle af arten accipiter. (eng.: hawk, accipiter)
Høgebue: (n.) Bue, siddebue. Polstret buet træ- eller metalstok for høgen at sidde på. (eng.: bow-perch)
Høgebur: (n.) Høgekurv. Bur med indsat levende due (Herdvogel), der skal lokke rovfugle til buret. Buret er omspændt med et stort buenet, som udløses, når rovfuglen slår ned efter duen.
Høgegarn: (n.) Garn til fangst af rovfugle.
Høgekurv: (n.) Høgebur. Bur med indsat levende due (Herdvogel), der skal lokke rovfugle til buret. Buret er omspændt med et stort buenet, som udløses, når rovfuglen slår ned efter duen.
Højjagt: (n.) Højflugtsjagt.
Højflugtsfugle: (n.) De arter af rovfugle, hvis flugt sædvanligvis finder sted højt over jorden. Det betyder dog ikke nødvendigvis at de kun kan benyttes til højjagt.
Højflugtsjagt: (n.) Højjagt. Jagt med falk på højtflyvende byttedyr såsom kragefugle, lærker og stære, o.s.v., der alle ved falkens angreb stiger meget højt (himler). Tidligere jagedes hejrer, traner, glenter ved højflugtsjagt. Se også "lavflugtsjagt".
Hånd: (n.) Den afrettede falk's tæer. Falken har "hånd", hvorimod høgen har "fod".
I
Indjage: (verb.) Indflyve en jagtfugl til jagt første gang. Af tysk - einjagen. (eng.: enter a hawk)
Indstille: (verb.) Vænne jagtfugl til at slå et bestemt slags bytte. Af tysk - einstellen. (eng.: enter to)
Impe: (verb.) Pode, Imponere. Af latin - imponere, sætter på. (eng.: imp)
Imponere: (verb.) Pode, Impe. Genpåsætning af knækkede fjer. Af latin - imponere, sætter på.
Islænder: (n.) Jagtfalk (falco rosticulos) fra Island og Sydgrønland. Har en meget lys fjerdragt. Af enevoldskongerne ofte anvendt som presentfalke. (eng.: icelandic gyrfalcon)
J
Jagtgeil: (verb.) Jagtivrig, i yarak. Om jagtfugl. Af tysk - geil, overmodig.
Jangoli: (n.) Arabisk eller indisk navn for det som i Europa er kendt som 'halsband'.
Juvenilis: 1. (n.) Ung rovfugl (i ungfugledragt) uanset art. 2. (verb.) Om ung rovfugl. Latin - juvenilis, ungdommelig.
K
Kaste: 1. (verb.) Man "kaster" en falk af hånden, for at give den en bedre start. Lavflugtsfugle, dvs oftest høge "slippes". (eng.: throw off, cast off) 2. (verb.) At holde høgen svøbt i et klæde for at hindre vingernes bevægelser. Bruges i mange situationer: Ved påsætning af sko, podning af fjer, dyrlægeundersøgelser, -behandlinger, o.s.v. (eng.: cast) 3. (verb.) At gylpe. (eng.: cast)
Ketcher: (n.) Catcher. Falkebåre. Af engelsk - cadge. (eng.: cadge)
Kileben: (n.) Fugles lårben.
Kirkefalk: (n.) Gammel betegnelse for tårnfalk (falco tinnunculus). (eng.: kestrel)
Kobbel: (n.) Flug. 1. Oprindeligt et par falke afrettede til at kunne jage sammen. 2. Nu oftest brugt om to eller flere jagtfugle af samme art, der flyves sammen; således hyppigst om Harris' høgen. Af latin - cupula. (eng.: cast)
Kortvinge: (n.) Betegnelse for de kortvingede "ægte" høge (accipiter). (eng.: short-wing, short-winged hawk)
Kro: (n.) Udvidelse af spiserøret hos rovfugle. Graden af fyldning antyder for falkonéren hvor meget høgen har spist og hvor meget mere den skal have for at nå den ønskede flyvevægt til næste dags flyvning. (eng.: crop)
Kroppe: (verb.) At give en jagtfugl at æde. Af tysk - kröpfen. (eng.: crop, gorge)
Køkkenmester: (n.) Duehøg. Hen-tyder til duehøgen's tidlere status som pålidelig kilde til vildt til det middelalderlige borgerkøkken. Duehøgen sad her ofte i køkkenet. Af fransk - le cuisinier.
L
Lahore: (n.) Provins i det nuværende Pakistan, som har en stærk tradition for falkejagt. Før i tiden var falkonérudstyr - især bjælder herfra - og især det fra Lahore, anset som det bedste der fandtes.
Langrem: (n.) Jagtfuglens rem. Forbinder sko med jagtfuglen's siddeplads - hånd, lægte, blok eller bue. (eng.: leash)
Langvinge: (n.) Betegnelse for falk (falco), uanset art. (eng.: longwing, long-winged hawk)
Lavflugtsfugle: (n.) De fugle, hvis flugt sædvanligvis sker i lav højde over jorden.
Lavflugtsjagt: (n.) Jagt med afrettede rovfugle på lavtflyvende fuglevildt, f.eks. fasaner, agerhøns, etc., og hårvildt, f.eks. ræv, hare, kanin, etc. Se også "højflugtsjagt".
Lavjagt: (n.) Lavflugtsjagt.
Leine: (n.) Dråle. (eng.: swivel)
Lippert: (n.) Juvenilis. Ung rovfugl (i ungfugledragt) uanset art, fanget efter nytår.
Lokke: 1. (n.) Falkelokke. (eng.: lure) 2. (verb.) At kalde jagtfuglen til sig ved brug af falkelokken. (eng.: lure)
Longe: (n.) Tynd snor, som under den tidlige flyvetræning bindes fast i jagtfuglen's dråle. (eng.: creance)
Lufte: (verb.) Vejre. Når jagtfuglen sidder på sin blok eller bue uden for falkekammeret/volieren i det fri. (eng.: weather)
Lurendrejer: (n.) Falkonér. Af hollandsk - lorrendraaier, gavtyv, upålidelig person. Opr. lorren - falkelokke, draaier, en der "drejer" eller betjener lokken.
Lægte: (n.) Falkelægte. (eng.: perch)
M
Make-hawk: (n.) Engelsk udtryk fo ældre og erfaren jagtfugl, der flyves i flug med yngre og uerfaren jagtfugl, for at denne kan lære af den ældre.
Mellemrem: (n.) Et stykke læder indsat mellem sko og dråle. Er forbundet med skoene og bliver hængende ved disse når langremmen løsnes. Bruges til kortvinger, da disse er livligere på deres siddeplads og kan behøve lidt mere spillerum end falkene.
Milan: (n.) Glente. (eng.: kite)
Milvus: Latin for genus af rovfugle: glenter. (eng.: kite)
N
Nattesæde: (n.) Fugles nattehvileplads i træer.
Nede ad vinden: (adv.) Nedvinds. Om jagtfugl, der befinder sig en given afstand fra falkonéren i retning modsat vindretningen. (eng.: downwind)
Nedvinds: (adv.) Nede ad vinden. (eng.: downwind)
O
Oppe ad vinden: (adv.) Opvinds. Om jagtfugl, der befinder sig en given afstand fra falkonéren i vindretningen. (eng.: upwind)
Opsamlingsstykke: (n.) Skært stykke kød, der tilbydes jagtfuglen i bytte for det slagne bytte, således at den forlader byttet og træder op på falkonérens hånd. (eng.: pick up piece)
Opvinds: (adv.) Oppe ad vinden. (eng.: upwind)
Ostringer: (n.) Falkonér, som holder og træner accipiter-racer. Af latin - Astur, det oprindelige generiske navn for duehøg, og fransk - ostricier. (eng.: austringer)
Overfalkonérmester: (n.) I gammel tid betegnelse for højest rangerende falkonér på et falkoneri.
P
Parabuteo: Latin for genus af rovfugle: Harris høge. (eng.: Harris' hawk)
Pluk: 1. (n.) Rovfugles ædeplads, oftest en sten eller et træstød, hvor resterne af de fangne (slåede) fugle henligger. 2. (n.) Dét en rovfugl har 'plukket' af af et bytte og altså ikke ædt (fjer, etc). (eng.: plucking)
Presentfalk: (n.) Falk, som enevolds-kongerne brugte som gave til andre fyrster. "Islændere" og "grønlandsfalke" var særlig attråede, p.g.a. deres lyse fjerdragt. Havde stor udenrigspolitisk betydning da disse kun ynglede inden for Kongeriget Danmarks grænser.
Pode: (verb.) Impe, imponere. Genpåsætning af knækkede fjer. (eng.: imp)
Pudse sig: (verb.) Pudsning og indfedtning af fjerdragten med afsondringer fra en kirtel nederst på ryggen. (eng.: preen)
R
Rappel: (n.) Beskrives af Reinhardt som en "konstig Lokkedue" - altså en falkelokke. (eng.: lure)
Redefugl: (n.) Falk taget som unge direkte fra reden. Svarer omtrent til vore dages opdrættede ungfugle. (eng.: eyass, nestling)
Rejse: (verb.) At jage eller skræmme bytte ud på åbent land eller i luften så jagtfuglen kan jage det. Det er vigtigt at falkonéren gør dette når hans jagtfugl står i en favorabel position med gode chancer for succes. (eng.: flush)
Remme: 1. (n.) Bjælderemme. (eng.: bewits) 2. (n.) Rieme. (eng.: braces).
Rieme: (n.) En af de remme, der lukker og åbner hætten. (eng.: braces)
Rimpe: (verb.) Teknik hvormed den utrænede jagtfugls øjne lukkes ved, med en fin silketråd, at sy øjenlågene sammen. Blev forladt med indførelsen af falkehætten. Gjort rigtigt skadede det ikke høgen og gjorde ikke ondt men accelererede tilvænningen til menneskers nærvær. (eng.: seel)
Ringe: (verb.) 1. Himle, tårne. (eng.: ring) 2. At mærke fugle med en ring om benet for at kunne følge trækvejene. (eng.: band)
Rovtøj: (n.) Folkelig betegnelse for rovfugle og rovdyr. Af tysk - Raubzeug.
Ryste sig: (verb.) Fjerene rejses og fuglen ryster sig og lægger langsomt fjerene på plads. Fælles for alle fugle. (eng.: rouse)
Ræk: (n.) Falkelægte med ræktøj.
Ræktøj: (n.) Nedhængende klæde på lægte til beskyttelse af jagtfugl når denne springer af.
Rød shahin: (n.) Underart af berberfalk - f. pelegrinoides babylonicus. (eng.: red-naped shahin)
Rødfalk: (n.) Juvenilis. Falk taget i juvenil fjerdragt i dens første leveår. (eng.: red falcon)
Rødhøg: (n.) Juvenilis. Høg taget i juvenil fjerdragt i dens første leveår. (eng.: red hawk)
S
Saddel: (n.) Det sted på den behandskede hånd, hvor jagtfuglen sidder bedst - over tommelen på den vandret holdte underarm, når tommelen holdes opad. Handsken er ofte forstærket over dette sted.
Sakerfalk: (n.) Slagfalk (falco cherrug). Af latin - sacre, hellig. (eng.: saker)
Schuhu: (n.) Stor hornugle eller efterligning deraf. Brugtes tidligere som lokkefugl ved visse former for falkejagt på musvåger, glenter og kragefugle, samt ved indfangning af rovfugle.
Sejl: (n.) En rovfugls vinge. (eng.: sails)
Siddebue: (n.) Bue, høgebue. (eng.: bow-perch)
Skarp: (adv.) Jagtgeil. Jagtfuglen har appetit, men er ikke decideret sulten. Udviser jagtivrighed. (eng.: sharp-set)
Sko: (n.) Falkesko. (eng.: jesses)
Sky-trial: (n.) Amerikansk konkurrenceform, hvor specialopdrættede og -trænede duer slippes, hvorefter trænede falke kastes af hånden efter dem. En ofte spektakulær "jagt" følger, hvor duen oftest undslipper. "Jagten" bedømmes udfra særlige kriterier og gives point herefter. Praktiseres også enkelte steder i Sydeuropa.
Skæg: (n.) De små fjer som sidder under en rovfugl's næb.
Skægstribe: (n.) Den lyse stribe i fjerdragten på siden af hovedet på falke.
Slag: (n.) Om øjeblikket, hvor jagtfuglen får kontakt med bytte eller lokke.
Sletfalk: (n.) Vandrefalk. Navnet hentyder til vandrefalkens almindelighed som jagtfugl; "slet og ret...". Af tysk - schlecht, enkel.
Slippe: (verb.) At lade en høg flyve, ved synet af bytte. Ved jagt fra hånden "slippes" lavflugtsfugle - oftest høge, hvorimod falke "kastes" af hånden. (eng.: slip)
Slå: (verb.) Om jagtfugles forsøg på fangst af bytte. Bruges ofte om øjeblikket hvor jagtfuglen får kontakt med byttedyret. (eng.: stoop)
Sok: (n.) En lidt snæver rørformet indretning af et let, gerne lidt elastisk, tekstil med en åbning til hovedet. Brugtes til at holde en friskfanget rovfugl's vinger indtil kroppen, så fjerene ikke skadedes. (eng.: sock)
Sort shahin: (n.) Underart af vandrefalk - f. peregrinus babylonicus. (eng.: black-naped shahin)
Sortfalk: (n.) Rødfalk. Juvenilis. Falk taget i juvenil fjerdragt i dens første leveår.
Springe af: (v.) Flaksen eller flyven af hånden eller anden siddeplads. Holdes herunder tilbage af sko, dråle og langrem. Af tysk - Springen. (eng.: bate)
Sten: (n.) Småsten givet falken at sluge. Gavner fordøjelsen ved at rense tarmkanalen for belægninger. Vilde fugle bruger også rangel. (eng.: rangle)
Stenfalk: (n.) Dværgfalk (falco columbarius) (eng.: merlin)
Strigiformes: Latinsk for en genus af rovfugle: uglerne.
Stød: (n.) Slag. Jagtfuglen's slag mod bytte. (eng.: stoop)
Sur kro: (n.) Sygelig tilstand med irritation og betændelsestilstand i kroen. (eng.: sour crop)
Svans: (n.) En jagtfugl's hale. Af tysk - Schwanz, hale. (eng.: tail, train)
Svøb: (n.) Svøb, den nylig tagne eller kastede jagtfugl holdes i for ikke at komme til skade. (eng.: sock)
Styrefjer: (n.) De store fjer på fuglens hale.
T
Tagarot: (n.) Berberfalk (falco pelegrinoides ).
Tage gren: (verb.) Træe. Om jagtfugle, der sætter sig i træer. (eng.: take stand)
Talgen: (n.) Terzel.
Tand: (n.) Falketand.
Tarser: (n.) Tasser.
Taser: (n.) Tasser.
Tassel: 1. (n.) Kvasten på falkonérens handske. 2. (n.) Tertsel. (eng.: tiercel)
Tasser: (n.) Rovfugl's fødder.
Telemetri: (n.) Pejleudstyr der bruges til lokalisering af jagtfugle, der under forfølgelse af vildt er kommet ud af falkonérens syns- og hørevidde. Jagtfuglen påsættes en lille radiosender om det ene ben eller i en halefjer. Falkonéren medbringer en håndholdt modtager. (eng.: telemetry)
Tertsel: (n.) Af tysk. Oprindeligt hannen hos racer af vandrefalk og senere også præriefalk. Nu ofte brugt om hanner af alle arter. (eng.: tiercel)
Terzel: (n.) Tertsel.
Tiring: (n.) Engelsk udtryk. Hårde eller seje, overvejende ufordøjelige dele (knogler, sener, pels og fjer) af bytte, givet jagtfuglen at bide og flå i, snarere end til ernæring.
Trichomoniasis: (n.) Gul knop . (eng.: frounce)
Trimme næb: (verb.) At klippe og slibe jagtfuglens næb. (eng.: cope)
Træe: (verb.) At tage gren. Om jagtfugle, der sætter sig i træer. (eng.: take stand)
Trækfalk: (n.) Rovfugl fanget på sit første træk mod syd. Således en ungfugl i immatur fjerdragt og endnu ikke et år gammel. Regnes af mange som værende idéele jagtfugle. (eng.: passager)
Træningshætte: (n.) Let falkehætte til dressur. Først når falken var afrettet, fik den en rigtig falkehætte. (eng.: rufter hood)
Tuneserfalk: (n.) Alphanet. Lannerfalk - den i Tunesien forekommende underart f. biarmicus erlangeri.
Tæmme: (verb.) Overvinde rovfuglen's frygt for mennesker og blive accepteret som partner. (eng.: man)
Tør: 1. (adv.) Om fjer som er udvokset og derfor ikke længere er blodfyldt. Fjerskaftene på de store fjer er hærdet. Angiver fuldbragt vækst hos redefugle. (eng.: hardpenned) 2. (adv.) Om fugl hvis fjer alle er udvokset. (eng.: hardpenned)
Tårne: 1. (verb.) Himle. Fuglevildt forfulgt af falk, kan stige næsten lodret op i forsøg på flugt. (eng.: ring) 2. (verb.) Om tårnfalkens "hængen" i luften ved jagt.
U
Udfarvet: (adv.) Siges om fugle, der har overstået fjerskifte og fremtræder i adult fjerdragt.
V
Varvel: (n.) En ring hvor skoene fastgøres og langremmen trækkes igennem. Brugtes før drålens indførelse. De var ofte lavet af sølv og havde ejerens våbenskjold indgraveret. Sko og langrem blev ofte sammenfiltret ved jagtfuglens bevægelser på blok og bue ved brug af varvel.
Vasket kød: (n.) Kød som er blevet opblødt i vand og derpå vredet så en del af næringsstofferne og dermed også energiindholdet er reduceret. (eng.: washed meat)
Vejre: (verb.) Lufte. Når jagtfuglen sidder på sin blok eller bue uden for falkekammeret/volieren i det fri. (eng.: weather)
Vest: 1. (n.) Læderanordning med løkker af tynd line lavet til montering på herdvogel. Bruges ved indfangning af rovfugle. (eng.: (pigeon-) harness) 2. (n.) Falkonérvest.
Vildfang: (n.) Falkeunge taget i nærheden af reden, efter den er begyndt at jage for sig selv sidst i juli eller august. (eng.: ramage hawk)
Vække: (verb.) At holde en utrænet jagtfugl vågen. En tidligere brugt metode til at lette tæmningen af af vilde fugle. (eng.: wake)
Våd: 1. (adv.) Om fjer som stadig vokser og derfor er blodfyldt. (eng.: in the blood) 2. (adv.) Om fugl, hvis fjer stadig vokser og derfor er blodfyldte.
W
Weihe: (n.) Glente. (eng.: kite)
Y
Yarak: Jagtgeil. Indisk udtryk for en synlig ivrighed hos rovfugle efter at jage. Afsløres ved fuglens postur. Tydeligst hos racer af accipiter, buteo og hos ørne.
BORCH'S
FALCONRY - english