Blok eller bue:
Falke sidder på blokke. Kort- og bredvinger på buer. Falke har lange vinger, de skal kunne rette ud, uden fare for at de knækker fjerene. Høge holder i naturen mest til i træer, hvorfor buen virker naturligst for dem at sidde på. Det er praktisk også at have en transportabel blok eller bue.
Rammeblok:
Er rar at have. Især for høje personer, der for den utæmmede falk er kæmper, set fra en almindelig blok. Bør ikke bruges til syge eller på anden måde svage falke. Bør ikke foretrækkes for den almindelige blok, da den er til større fare for fjerdragten - og livet, hvis hun skulle ende med at hænge med hovedet nedad.
Transportkasse:
En nødvendighed for falkonerer uden bil. Den skal være lystæt, men ikke lufttæt. Lufthuller bør være nederst på kassen. Falken sættes på et spær, så højt at halen ikke rører gulvet i kassen. Gulvet og spærret beklædes med gulvtæppe med uopskåret luv, så falken kan sidde fast og sikkert. Kassen bør ikke være stor nok til at tillade falken at sprede vingerne eller vende sig.Falkebåre:
Kan erstatte transportkassen i en bil med god bagageplads i kabinen. Oprindeligt kunne falkebåren bæres vha skulderremme, og brugtes til transport af flere falke i marken. I dag ses de fleste som noget bastante modeller, uden skulderremme, kun beregnet til transport i bil. Falkebåren er firkantet eller oval. Har en lægte hele vejen rundt, beklædt med hessian eller tæppe til falkene at sidde på, og enten helt lukkede sider eller vandrette lister mellem benene til at støtte halerne på. Jeg har set en falkebåre lavet så elegant, at den i bilen havde massive sider og tyngde til at stå stabilt, men kunne 'løftes af' i en lettere, bærbar udgave med bare et par smalle lister til støtte for halerne.
Vægt:
Vægten er essentiel i afretningen af falke. Den enkelte falks vægt giver falkonéren et fingerpeg om, hvad han kan forvente af sin fugl den dag. Tidligere tiders falkonérer, var henvist til at føle på 'kølen' af falkens brystben. Det er en teknik som kræver års erfaring og nøje kendskab til den enkelte falk, men som kan være gavnlig at opøve. Erfarne falkonérer kan ses bruge den fra tid til anden. Så sikker og præcis som vægten er den dog ikke. Vægte til falke kan købes, både elektroniske og den mere gammeldags slags. De kan også laves selv. En bismervægt, lidt træ og lidt bly til at afstemme vægtskålene med er alt der kræves. Vægte kan findes på loppemarkeder og hos marskandisere, men kan være lidt dyre. Det er de færdige falkevægte også og er desuden ofte også meget små. Selv foretrækker jeg den gammeldags type med lodder. Der er ikke noget batteri der skal skiftes og ingen elektronik der skal repareres.Badekar:
Et badekar er et ved lov bestemt fast stykke inventar i falkens voliere. Og ganske nyttigt. Enkelte falke flyver ikke uden det daglige bad, og skulle man prøve at få dem til det, mister man dem for altid eller kan være heldig at finde dem igen ved det nærmeste vandhul. Den smule vand de drikker, drikker de af badevandet. Vandet skal selvfølgelig skiftes hyppigt: hver eller hver anden dag alt efter temperaturen. Badekarret vaskes jævnligt med desinficerende og algedræbende midler og skylles naturligvis grundigt igen. Falkens bad skal i følge bekendtgørelsen være det halve vingefang i diameter. Op til fugle på størrelse med en nordeuropæisk vandrefalk (f. peregrinus peregrinus), kan badet være en overskåret 90 l murerbalje. Den er ca 55 cm i diameter. Større falke og ørne kræver desværre nok, at man enten selv må lave eller købe sig til et badekar. Det kan være bekosteligt, især hvis man er nødt til at få det sendt fra udlandet.Handske:
Den traditionelle falkonérhandske laves af dåhjorteskind, men ses også lavet i elg og andet stærkt og smidigt skind. Tykkelsen afhænger de fugle man vil håndtere med handsken. Ét lag er nok til mindre arter som spurvehøg, stenfalk, tårnfalk og lærkefalk. Ét lag med forstærkning bruges til de mellemstore arter op til gerfalk. Dobbelt tykkelse skind evt over hele armen ses til store arter som ørnene. Falkonérhandsken er sædvanligvis langskaftet, hvilket man som begynder hurtigt forstår at værdsætte. En høg sætter sig nemlig ikke altid dér, man vil have den til det. Handsken aftørres dagligt for kødtrævler. Med jævne mellemrum vaskes den jævnligt med en klud eller svamp opblødt i vand med sæbespåner. Når den er tør, smøres den i læderfedt. Handsken må som alt andet skind ikke lægges på en varm radiator. Skindet tørrer ind og mister sin smidighed og styrke. En spøg falkonérer imellem lyder, at man aldrig skal have tiltro til en falkonér med ren og ny handske. Det kan man ellers roligt have. Handsken bør udskiftes, når der er kommet dybe revner eller ridser i skindet. En handske, indsmurt som den bliver i kød og blod, er det perfekte vækstmedium for bakterier og vira. En god idé er det at have en kraftig skindhanske af slagsen man kan købe i mange byggemarkeder i reserve til assistenter og til håndtering af falke med fodbylder. Sådan en handske bør dog kasseres, når falken bliver rask.Falkelokke:
- eller federspiel. Lokken bør hurtigt blive falkens yndlingsudstyr. Hun skal opgive enhver anden aktivitet ved det blotte syn og komme til falkoneren. Lokken bruges til grundtræningen af alle rovfugle, til at bringe langvingerne i jagtkondition, til at kalde falken til sig og til generhvervelse af bortfløjne fugle. Forskellige slags lokker bruges sædvanlig vis til langvinger og til andre rovfugle, alt afhængig af byttet man ønsker at flyve på. Nogle er lavet med pels for at ligne kaniner eller harer, andre med fjer for at ligne de fugle man ønsker at præge falken på.
Falkehætte:
Formentlig det vigtigste stykke udstyr, og samtidig også det folk stiller flest spørgsmål til. En fugl oplever verden gennem sine øjne. Groft sagt eksisterer ting kun for en fugl når de kan ses. Når falken først introduceres for hætten, er hun mere bange for falkoneren end for hætten og accepterer den derfor. Den skræmmende ting - falkonéren - lader til at forsvinde når hætten kommer på og hun falder til ro. Senere hen, når hun er blevet tryg ved falkoneren og hætten, har hun lært at i hætten er der trygt. Når hun konfronteres med noget nyt og ukendt, skræmmes hun måske og må så hættes. Så falder hun til ro. Hun puster sig måske op, ryster sig, og falder i søvn. Alt hvad hun gør, når hun føler sig tryg. Hætter laves efter flere mønstre, hvert lavet til en bestemt art. Den 'hollandske hætte' er designet til vandrefalke, 'Bahreini hætten' til sakerfalken, og den indiske og anglo-indiske til spurve- og duehøg. I dag tager man det dog ikke altid så tungt, hvilken hætte der bruges. Hætten smøres bedst med Ko-cho-line, der ikke i særlig høj grad trænger ind i læderet. Det hjælper til at holde formen på hætten.
Falkonértaske:
I bund og grund er en falkonertaske en taske hængt i en dråle og med lommer på begge sider. De fleste tasker købes dog med adskillige små lommer til kniv, ekstra langrem etc. De store lommer bruges til lokke, opsamlingsstykke og bytte. Falkonertasken er hos de fleste falkonerer idag blevet udskiftet med en vest magen til den man ser brugt af lystfiskere, jægere og fotografer.
Falkesko:
Falkesko bruges til at holde falken med og er bennem drålen i forlængelse af langremmen. Den traditionelle type, fastgøres om falkens ben. En nyere type fastgøres ikke direkte på benet, men er forsynet med en knap, der holder skoen på plads i en lille anordning, man istedet sætter om benet. Denne type, kaldet Aylmer sko efter opfinderen, har nu næsten erstattet den traditionelle type, da skoen kan tages af når falken flyves. Det nedsætter risikoen for at falken hænger fast i de slidser i falkeskoen, drålen fastgøres i.
Langrem:
Svarer til hundens snor; det er her man holder falken fast og tøjrer den med. Nu om dage laves de bedst i nylon/terylene. Se illustration under 'Falkesko'.Dråle:
Drålen bruges som led mellem langrem og falkesko. De to øjer kan dreje uafhængigt af hinanden. Falken undgår sådan at få snoet sine sko og langrem.
Bjælder:
En stor hjælp til at lokalisere en falk ude af syne. Sætttes om fødderne eller i fjerene på ryggen.
Telemetri:
En endnu større hjælp, når falken er kommet langt ude af syne. En lille radiotransmitter sættes på falken. Finder hun ikke tilbage, kan hun spores, og kaldes ned til lokken.Fløjte:
Falken skal lære at associere lyden af fløjten med lokken - og dermed med mad. Det vil få hende til at komme at lede efter falkoneren, hvis hun er ude af syne, men i stand til at høre fløjten.
BORCH'S FALCONRY - english