Befolkning

Ordet eskimo er den hvide mands betegnelse for de folk, der levede langs kyster fra Beringsstrædet til Østgrønland. Ordet stammer fra koloniseringens begyndelse, og i Grønland og Canada er ordet nedladende og erstattet af inuit, der betyder menneske. Eskimo betyder formentlig: "dem der spiser råt kød." (Litt. 9, p.12)

De fleste grønlændere bruger betegnelsen Kalaalit, grønlænder, om sig selv. (Litt. 9, p.7)

Den oprindelig befolkning.

Inuit-folket stammer oprindeligt fra Asien, hvor de er beslægtet med det mongolske folk i Øst- og Nordasien. De er indvandret over en landbro, der har forbundet de to kontinenter i sin tid. Gennem de 6.000 år de befolkede kysterne har de udviklet skindbåde, fangstudstyr, hundeslæder, isfangstteknik, dragter, boliger og opvarmningsmetoder. (Litt.9, p.27)

De levede af dyrene og var et vandrefolk. Først omkring år 1000 blev kajakken eller skindbåden bragt af Thule-folket til Grønland.

Inuitterne havde tradition for fangstdeling, udveksling af gaver, arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, konebytning og alle disse traditioner har haft stor betydning for deres overlevelse. (Litt.9, p.11)

Indbyggere i dag.

Grønland har 56.076 indbyggere (januar 1998) hvoraf 49.644 er født i landet, resten er tilflyttere især fra Danmark. En statistisk beregning forudser, at der vil være 58.204 indbyggere i 2007. 30.000 er fordelt på byerne Nuuk (13.000), Qaqortoq (3.487), Manitsoq (3.872), Sisimiut (5.445), Aasiaat (3.389) og Ilulissat (4.625). Resten (9.770 bor i mere end 100 bygder. Tallene er fra 1. jnanuar 1998. (Litt. 18, p.22-23)