Erhverv:

Den offentlige sektor er stor i forhold til landets produktion. Næsten halvdelen af de 30.000 jobs er i den offentlige forvaltning, og de høje lønninger dér, gør det svært for private firmaer at etablere sig. (Litt.9, p.203-204). Man kan i avisen Sermitsiaq læse den 30. marts 2000, at Josef Motzfeldt lægger op til liberalisering af samfundet. Ifølge ham skal det ske ved, at det offentliges engagement i erhvervslivet skal begrænses mest muligt. Og det er vist forståeligt for:

I 1998 havde Hjemmestyret følgende virksomheder: Atuakkiorfik a/s (boghandel), Great Greenland a/s (garveri og pelsfabrikation), Greenland Tourism a/s (turisme-promovering), INI a/s (udlejning af huse og ejendomme), KNI Pilersuisoq a/s (bygdeforsyning og oliesalg), KNI Pisiffik a/s (dagligvarehandel og anden butikshandel), Mittarfeqarfiit (lufthavnsvæsen), Nunatta Naqiterivia a/s (bogtrykkeri), Nukissiorfiit (el, vand- og varmeforsyning), Q-data (edb), Royal Arctic Line a/s (skibstrafik), Royal Greenland a/s (fiskeindustri), SULISA a/s (erhvervsudvikling), Tele Greenland a/s (postvæsen og telekommunikation). Hjemmestyret har også aktieposter i Grønlandsbanken, Grønlandsfly, Grønlands Rejsebureau, råstofselskabet Nunaoil, mineselskabet Platinova og tapperiet Nuuk Imeq.

Fangst

Fangstens betydning for indbyggerne:

90% af fiskerne anvender egne produkter i husholdningen, og næsten halvdelen af fangerfamilierne spiser egen fangst hver dag. Herudover ligger betydningen af fangererhvervet i forsyningen af hjemmemarkedet, idet hovedparten af befolkningen spiser grønlandske produkter flere gange om ugen. En undersøgelse fra Canada viste at næringsværdien i den mad, der blev stillet på bordet hos de selvforsynede fanger, lå langt over næringsværdien end ved en kost baseret på importerede varer sydfra.

Ressourcegrundlag for fangererhverv.

Den arktiske flora og fauna er for det meste præget af en lav arts diversitet. Alligevel kan man godt sige at ressourcegrundlaget for fangererhvervet i Grønland er righoldigt, eftersom det spænder fra fangst af store havpattedyr til fangst af sæler, fisk, fugle og landpattedyr.

Sælen, det vigtigste fangstdyr

Sælen er det vigtigste fangstdyr, for den forsyner fangerfamilierne med kød til eget forbrug og til salg på brættet.(Det grønlandske marked). De fine skind forhandles med Great Greenland eller private systuer.

Blåhval, pukkelhval og grøndlandshval er fredede ifølge IWC´s bestemmelser og hjemmestyrets bekendtgørelser.

Antihval og sælkampagnerne er skadelige for fangerne

Antihval – og sælkampagnerne verden over har sat præg på fangernes hverdag og skabt en usikkerhed m.h.t fremtiden. Sælskindseksporten har været i krise siden, Brigitte Bardot i 1977 beskyldte fangere for at "kølleslagte" baby-sæler. Kampagnen var rettet mod New Foundland. Grønland jager kun voksne sæler. Priserne på sælskind er stadig meget dårlige. (litt. 8, p.48)

På et internationalt miljømøde i Florida, USA var ICC´s delegation blevet overrasket over en udstilling, som et amerikansk ministerium stod for. Af udstillingen fremgik det, at handel med sæler og bjørne var forbudt internationalt og USA, da disse dyrearter var truede. Efter flere dages forhandlinger lykkedes det ICC at korrigerer påstanden. (Litt.2, p. 64-72)

Øget international konkurrence

Den øgede internationale konkurrence gør det svært at tilgodese ikke eksportgivende erhverv som fangererhvervet. Sælskind til pelse, er nemlig en negativ, idet det offentlige må bidrage med 525 kr. pr. skind. De grønlandske pelse skal konkurrere på verdensmarkedet med lignende produkter. Bortset fra skindproduktionen går sælen som produkt kun til hjemmemarkedet. Der er også konkurrence med andre arktiske fangersamfund f.eks på renkød fra Canada, som kan fås i Grønlandske butikker.

Litt. 2, p. 64-72)

Fiskeri

Rejen, vigtigst for fiskeindustrien

Fiskeriet er for tiden det eneste erhverv i Grønland af økonomisk betydning. Godt 90% af landets eksport kommer fra fiskeindustrien. Royal Greenland har en omsætning på næsten 2.5 mia. kroner. Da prisen på rejer faldt på 20% fra årene 1995-97, gav det firmaet store underskud. (litt. 9, p.203)

Grønlands erhvervsliv er meget sårbart. Som følge af klimaforværringer er det tidligere hovederhverv, torskefiskeriet for længst en saga. Reje- og hellefiskeri er i dag de største eksporterhverv. Men forekomsterne er på retur, grunden er en intensiv udnyttelse. ( litt. 10, p.331)

Erhverv:Turisme

Udviklingen indenfor turismen.

De første charterflyvninger til Grønland fandt sted i 1950'erne til Kuluksuk i Østgrønland og Narsarsuaq i Sydgrønland. Grønlandsministeriet nedsatte i 1969 et turismeudvalg, der konkluderede at turismen næppe ville udvikle sig betydeligt i den nærmeste årrække. Det kræver tid at øge hotelkapaciteten, skabe uddannelse indenfor turist-erhvervet og forbedre transportmulighederne

I 1973 og 1984 blev der udgivet to rapporter, og det blev besluttet i Landsstyret, at turismen ikke måtte påvirke miljøet og det kulturelle liv på en negativ måde.

Indtil starten af 90'erne har omfanget af turismen ligget på 3-7.000 turister årligt. Til sammenligning var der 450.000 turister på Bornholm i 1996.

Hjemmestyret bestilte i starten af 90'erne et konsulentarbejde, og i denne rapport anbefales det, at Grønland udvikler turismen til et bærende erhverv indenfor en ti års periode. Det medførte, at Hjemmestyret dannede Greenland Tourism i 1992, hvis ledelse primært består af vellønnede forretningsfolk fra den danske turistbranche. Greenland Tourism står for produktudvikling, organisering, planlægning og markedsføring af turismen. Det politiske mål er at have godt 60.000 turister og en indtjening på 500 mio. kr. Men konsulentfirmaet Hoff & Overgaard, Sulisa a/s og økonomen Lise Lyck mener, at dette mål er urealistisk. Sulisa a/s og konsulentfirmaet regner med henholdvis 22.000 og 33.000-35.000 turister i år 2005. (litt. 9, p.197), (litt.13, p.18) (litt.19, forord)

Grønland hører til blandt de lande i verden, der satser mest på turismen målt som andelen af BNP pr. indbygger. Turismen har i løbet af 90'erne figureret med op til 50 mio. kr. på finansloven i direkte og indirekte bevillinger. (Litt. 14, p.1-4) Og i en rapport fra Sulisa anslås det, at Grønlands Hjemmestyre støtter hver turist med 2.000 kr. (Litt.9, p.197)

Dyre flypriser

Dyrt er det også. På trods af SAS ikke længere har monopol på ruten koster en returbillet Danmark-Aassiaat f.eks 12.000 kroner, mens en tur fra Aasiaat i midt/nord til Nuuk, vil stå en grønlænder i det samme, som en dansker kan komme på luksusferie i Afrika for.

Der er afsat 1 mia. kroner til anlæg af nye landingsbaner til fastvingede fly, således at den dyre helikoptertrafik minimeres. (Litt. 8, p. 50)

Natur som koncept.

Det er især naturen Grønland ønsker at sælge i sine turistreklamer. Og det er forståeligt, idet nutidens turister har en øget interesse for at opleve uberørt natur. De polare områder hører til de mindst påvirkede naturområder i verden, så Grønland kan formentlig blive et ligeså populært rejsemål som Alaska, Svalbard og Antarktis. (Litt. 14, p.1)

Men det afhænger af Grønlands ry i omverdenen, og derfor også af om grønlænderne vil yde noget for at naturen fremstår uberørt...

Overtrædelser af landets regler om beskyttelse af naturressourcer.

Det er i høj grad lykkedes Grønland overfor omverdenen at skildre sig selv, som en befolkning der lever i pagt med naturen og udnytter dens ressourcer som led i en ældgammel kultur. I Grønland møder den natur-interessede en anden virkelighed. Her vil turisten højst sandsynligt opleve overtrædelser af landets egne love til beskyttelse af naturresourcerne. Eksempelvis sælges en totalfredet fugl på det grønlandske marked. (Litt. 4, p.43-44)

Hundeslæde overfor snescootere.

Når øko-turister kommer til Grønland, vil de ofte gerne køre med hundeslæde, men en sådan oplevelse kan ødelægges af støjende snescootere. Turismen skulle være det, der fastholdt slædekørerne til fortsat at bruge deres slæder, men meget tyder på at snescooterne erstatter hundeslæderne. Greenland Tourism har også givet autorisationer til snescooterturisme, så den traditionelle kultur Greenland Tourism ønsker at vise turisten, er selskabet selv ved at udrydde.

Turisme og grønlænderne.

En stor del af den grønlandske befolkning føler, at de ikke selv har indflydelse på turismen, for dem der styrer turismen er folk udefra. Disse folk udefra betragtes af mange, som nogle der blot kommer og lægger restriktioner på snescooterkørsel og jagt. Dette strider mod grønlændernes mentalitet, at det er alles frie ret at øse af naturens ressourcer. Så grønlænderne mangler en motivation til at ændre deres indstilling. (Litt. 14, s. 1-4)

Mere kunsthåndværk

Den øgede turiststrøm har medført, at andre småindustrier er begyndt at skyde op. Især indenfor souvenir-branchen er der sket en markant udvikling. Der er kommet butikker, som sælger grønlandske redskaber og kunsthåndværk. Kunsthåndværk og husflid er igen begyndt at blomstre op. Der er f.eks opstået små kommunale eller private skindsystuer i de fleste større byer. (Litt. 10, p.334)