KULTUR:
Grønlands flag.
Grønland fik sig eget flag den 21.juni 1985. Det er kunstneren Thue Christiansen der har tegnet flaget, der forestiller solen, som stiger op over indlandsisen. Farverne rød og hvid blev valgt, så det ikke skilte sig meget ud fra det danske flag. (Litt. 10, p.360)
Kulturhus og foreninger:
Kulturhus
Den 15. februar 1997 blev Grønlands Kulturhus taget i brug. Det er opført i Nuuk for godt 90 mio. kr. Dette multi-kulturhus bruges til udstillinger, koncerter, foredrag, kongresser, seminarer, receptioner og har biograf og café. I 1997 var besøgstallet på 120.000, og det er højt i en by med ca. 13.500.(Litt. 9, p.78)
Fællesforening i Grønland
Grønlænderforeningerne er samlet under fællesforeningen INUIT, der årligt arrangerer tre store fællesarrangementer: sangstævnet Tusa, kultur- og sportsstævnet Napi samt julehilsenen. INUIT modtager støtte fra Grønlands Hjemmestyre til aktiviteter i Danmark. (Litt. 9, p.116)
Grønlanderhusene i Danmark.
Grønlændernes Hus ligger i København, mens De grønlandske Huse ligger i henholdvis Odense, Ålborg og Århus. Husene formidler grønlandsk kultur og fungerer også som kultur- og medborgerhuse for grønlændere. Her kan de få social og juridisk rådgivning. (Litt. 9, p.116)
Kulturnavne:
Listen over Grønlands kunstnere, forfattere og musikere er lang, så her er et lille udpluk:
Kunst
Aka Høegh, Anne-Birthe Hove, Aqigssiaq Møller, Biliam Jensen, E. Zeblonsen,
Ejnar Heilmann, Emil Rosing, Hans Lynge, Kristian Olsen Aaju, Lars Møller Lund,
Otto Lauf, Peter Andersen og Thue Kristiansen.
Litteratur:
Mathias Storch (1883-1957), Albert Nuka (Hans A. Hansen født 1925),
Augo Lynge (1899-1959), Dorthe Nathanielsen (født 1934), Frederik Nielsen (1905-91)
Hans Anthon Lynge - Aaju (født 1945), Hans Lynge (1906-88), Jens Geisler (født 1951)
Jessie Kleeman (født 1959), Jonathan Petersen (1888-1961), Kristian Olsen, (født 1942)
Mâliâraq Vebæk (født 1917), Mathias Storch (1883-1957), Ole Brandt (1918-81), Otto Rosing
Pavia Petersen (1904-43) - Albert Nuka (Hans A. Hansen født 1925), Villads Villadsen født 1916 (Litt.8, p. 63-71)
Musik:
Enok Poulsen, Juaaka Lyberth, G-60, Inuit, Inneruulat, Moqqu, Naneruaq, Niivertut, NuukPorse,
Ole Kristiansen, Piitsukkut, Rasmus Lyberth, Silamiut og Silamusic, Qarsoq, Ulf Fleischer,
Ulo og Zikaza
KUNST
Figurerne
Helt tilbage til den tid hvor Dorset-kulturen var på Grønland, er der blevet skabt menneskelignende figurer, som viste menneskenes tilværelse. De blev oprindeligt ikke lavet med tanke om et kunstnerisk udtryk men skulle derimod tjene et formål. De gamle værker skulle enten bruges i religiøse sammenhænge eller i hverdagslivet eksempelvis under fangst. Den gamle grønlandske kunst har en stor sammenhæng med grønlandsk religion, en udskåret genstand var derfor ikke blot en materiel ting men besad en indre kraft, "inua". De mange kunstværker beskrev højere magter.
Tupilakfigurer
En tupilak var et magisk skabt trolddyr, og i gamle dage fremstillede grønlænderne en afbildning af dette ved brug af knogler og genstande fra en person. Tupillakken lignende ifølge den sydlige østgrønlandske og den vestgørnlandske opfattelse et almineligt dyr, alt efter hvilket dyrs knogler det var sammensat af. I østgrønland var tupilakken derimod et væsen, der lignede flere dyr på én gang.
Tupilakkens datidige funktion.
Tupilakken, afbildningen af trolddyret, blev lavet et hemmeligt sted, og ved hjælp af en tryllevise blev det bragt til live. Den blev så kastet ud i havet. Herefter var det meningen, at denne tupilak skulle ombringe den person, hvis genstande blev brugt ved fremstillingen. Men denne tupilak kunne også finde på at jage sin skaber i stedet. Skete dette måtte fremstilleren gå til offentlig bekendelse og fortælle om sin fremstilling.
Fremstillingen af tupilait har fundet sted, men ikke som de figurer vi kender fra i dag. Det er først for ca. 100 år siden, man turde skære en sådan figur, på det tidspunkt havde den ikke længe nogen magisk værdi.
Maskerne
Maskerne har været brugt både i en rituel sammenhæng og senere som underholdning for børn. Disse masker er ofte meget udtryksfulde, da personenerne der optræder med dem skulle komme i forbindelse med de højere magter. Tilskuerne skulle tilskueren se ting fra en anden verden, end den øjnene kan se. Nogle masker kan være delt i to forskellige ansigtsider, så der opstår to forskellige personligheder.
Billedkunst
Fra midten af 1800-tallet tilføjes tegning, træsnit og akvarel i den grønlandske kunst. Det er stadig kendetegnende for kunsten, at den ikke kun skal gengive omgivelserne, men også "inua" er et bærende tema i kunsten. Den kendteste blandt grønlandske billedkunstnere er Aron fra Kangeq, som skabte nogle træsnit og akvareller, hvori emnerne var mytologi og sagn.
Amuletter
Før den kristne tro forbød amuletter, blev de brugt til at beskytte befolkningen mod alle mulige former for modgang: sygdom, dårlig fangst, ondskab, død m.m. Amuletterne er blevet lavet af perler, træ, knogler, sten, negle, planter og metal. (Litt. 7)
Kunstens tema:
Menneske, dyr og natur er de tre gennemgående temaer i grønlandsk kunst.
Fra 1950’erne og frem til i dag har de østgrønlandske kunstnere udviklet en kunst, der er en sammenkobling af tupilakfigur, åndefigur, fantasivæsen og mystiske figurer. Der er mindst 300 tupilakkunstnere.
De grønlandske kunstværker rummer oftest en handling eller en pointe. Næsten alle grønlands kunstnere er ekspressionister. Nogle skitsere virkeligheden som i naturalisme. Men med tiden er det blevet mere almindeligt at skabe kunst for kunstens egen skyld.
Kunsten ses meget i hverdagen: på plakater, bæreposer, tændstikæsker, frimærker, julemærker, officielle julekort, logoer, menukort i flyveren, kalenderforsider, partiflaget, brevpapir og flaget.
Folkekunstnerne har den meget svære balancekunst at gå, at den store efterspørgsel på souvenirs frister til gentagelser.
Kendte kunstnere:
Hans Lynge
Blandt Grønlands mange kunstnere er Hans Lynge (1906-1988) især interessant. Han var på en række områder foregangsmand. Som politiker havde han tanker om Grønland selvstændighed, og i sin digtning tog han kontroversielle emner op.
Jens Rosing (f.1925)
Jens Rosing har lavet malerier, figurer, film og illustrationer. Han har bearbejdet to bøger på baggrund af den viden hans far og farfar havde indsamlet om sagn fra gammel tid. Disse indsamlede sagn udkom i bøgerne; "Sagn og saga" og "Kimilik." Jens Rosing var især en dygtig tegner og holdt af at tegne dyr i bevægelse.
Aka Høegh
Aka Høegh (f.1947), maler og billedhugger. Hun bragte fornyelse og inspiration ind i den grønlandske kunst. Aka beskæftiger sig med det ubevidste; drømmene. Et andet tema er samhørighed med naturen både i glæde og afmægtighed. (Litt.11 p. 209-226)
Litteratur
Nogle af de vigtigste forfattere indenfor grønlandsk litteratur er: Jonathan Petersen (1888-1961), Frederik Nielsen (1905-1991), Pavia Petersen (1904-1943) Hans Lynge (1906-1988)
Henrik Lund (1875-1948) skrev i et digt fra 1912 om udviklingen, og opfordrer grønlænderne til at tro på sig selv, og på at de kan få noget positivt ud af påvirkningen, der møder dem udefra. Den fik hurtigt status som nationalsang - men bruges side om side med Jonathan Petersens. Henrik Lund var den ubestridte fører i digtningens guldalder i Grønland og betegnes som Grønlands nationaldigter. Ingen har i sin digtning brugt det grønlandske sprog så smukt, smidigt og magtfuldt som han.
Den første roman på grønlandsk blev skevet af Mathias Storch (1883-1957) - en grønlandsk drøm
(Litt.8, p. 63-71)
Mad
Grønlandsk mad er næringsrig.
Grønlandsk kost indeholder alle de nødvendige næringsstoffer - også c-vitamin, som b.la. findes i mattak (hvalhud) og bær. Kød og Spæk fra sæler, hvaler og havfugle indeholder omega-3 fedtsyrer, som virker forebyggende på åreforkalkning og blodprop i hjertet, og som forlænger graviditeten, hvilket er gavnligt for fosteret. Flere undersøgelser har vist at grølændere har mindre åreforkalkning og lavere dødelighed af blodprop i hjeret end befolkninger i nordvesteuropa og USA. Disse fedtstoffer er også medvirkende til hjerneblødning og blødning i svangerskabet, som er hyppigt forekommende i Grønland. Desuden indeholder kødet af fangstdyrene også kviksølv og spækket forureningsstoffer. De fleste forskere er dog enige om, at fordelene ved den grønlandske kost opvejer ulemperne, og de anbefaler, at man fortsætter med at spise så meget, som man har lyst til. (Litt. 9, p.136) En undersøgelse fra Canada viste at næringsværdien i den mad, der blev stillet på bordet hos de selvforsynede fanger, lå langt over næringsværdien end ved en kost baseret på importerede varer sydfra. (Litt. 2, p. 64-72)
Kødsuppe og andre specialiteter.
Rovdyrenes kød, bjørn, ræv og hund skal koges, for stegt bliver disse dyr let lidt branket. Kødsuppen nydes naturel, men ved europæisk indblanding er man gået over til at lave en slags suppe med gryn, suppeurter og alt slags kød.
Det specielle ved det inuit-køkkenet, er vel nok den såkaldte "syltning", d.v.s man putter en sækfuld søkonger ned i en sælhud endnu fuld af spæk, lægger den i depot, og så om foråret eller allerede om vinteren åbner for den stinkende pose, tager fugl efter fugl ved næbbet, stryger fjerene af og æder alt, til man står tilbage med vinge, næb og klør. Eller man sylter en hel sæl. Når retten serveres eller skæres op, stinker det flere kilometer væk og blodet er karmoisinrødt. Syltede hvalrosseluffer, disse halvfordøjede musslinger i hvalrossemaverne og hvalernes hud mattak er specialiteter. Hvalernes hud kaldet mattak spises råt og smager som nøddekerner. Det er fuld af A og C-vitaminer. Sællever spises også råt. Vildrenens og rypernes kød serveres på dansk manér med sovs og kartofler, syltetøj og agurker. (Litt. 5)
Musik
Grønlands første musik er trommesang. På Nationalmuseet i DK findes uanede mængder af trommesange indspillet på lakplader omkring århundredeskiftet Disse sange er kopieret og overført til Grønlands Nationalmuseum i 1993. Et udvalg af trommesangene udkom på cd i 1992 i et samarbejde mellem forskeren Michael Hauser og Pladeselskabet ULO. (Litt. 10, p.366)
I 1970'erne blev det grønlanske pladeselskab Ulo etableret. Sangene dengang var samfundskritiske og en gruppe som "Sume" var dengang stærk optaget af Grønlands frigørelsesproces. Ti år senere omhandlede sangene identitet og kultur. "Siko og Jens´Trio" havde et kæmpe hit med sangen "Kalaallit" - en selvironisk beskrivelse af grønlænderne.
Nuuk-gruppen: "Aalut", bestod af lærerstudernde, der lavede sange udfra sagn og myter. De fik en KODAs Grønlands pris i 1993.
Flere pladeselskabet så dagens lys.
Rasmus Lyberth er i dag den mest kendte grønlandske sanger i Grønland og den øvrige Norden. Rasmus Lyberth fik Hjemmestyrets kulturpris i 1989. I 1998 havde han hovedrollen i Grønlandsfilmen "Lysets Hjerte."
Hans Lynge har en stor plads i den grønlandske kulturhistorie. Han var det moderne Grønlands multikunstner. (Litt. 10, p.367-370)
Nationaldag.
Den 21. Juni er Grønlands Nationaldag og indeholder de kendte elementer fra inuits gamle solhvervsfester; fællesspisning af grønlandsk mad, fælles underholdning med sang, teater, musik og sportslege. Nogle steder i Grønland har man kulturuge op til dagen.(Litt. 10, p.359)