Økonomi

Bloktilskud

Grønland er afhængig af det danske bloktilskud på 2,5 mia. kr., hvilket svarer til, at Danmark giver hver indbygger i Grønland 45.000 årligt. Økonomen Lise Lyck har i en undersøgelse fra 1986 påvist, at ved at Danmark køber service og varer i Danmark, så går størstedelen af tilskuddet tilbage til Danmark. Litt. 8, p. 50)

Offentlige eller private firmaer.

Den offentlige sektor er stor i forhold til landets produktion. Næsten 30.000 jobs er i den offentlige forvaltning, og de høje lønninger dér, gør det svært for private firmaer at etablere sig. (Litt.9, p.203-204) OECD anbefaler en kraftig liberalisering, der betyder udenlandske investorer, åbning for udenlandske virksomheder, reformer i fiskeriet og bedre uddannelse. Man kan i avisen Sermitsiaq læse den 30. marts 2000, at Josef Motzfeldt lægger op til liberalisering af samfundet. Ifølge ham skal det ske ved, at det offentliges engagement i erhvervslivet skal begrænses mest muligt.

Tilskud eller produktion.

Det grønlandske samfund har gennem de seneste årtier gennemløbet en kulturel, social, økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, der har medført ændringer af levevilkårene, som andre befolkninger har haft generationer til at tilpasse sig. De seneste års udvikling har betydet økonomiske og politiske problemer i Grønlands bestræbelser på at etablere en bæredygtig udvikling. En bæredygtig erhvervsudvikling, der sikrer økonomisk vækst og samtidig er i overensstemmelse med ressourcegrundlaget og miljøet, indebærer, at den nuværende afhængighed af overførselsindkomster i de arktiske egne brydes og erstattes af en produktionsudvikling baseret på menneskelige ressourcer og naturgivne ressourcer. (Litt. 15)

Fisk, mineraler og turister.

Dette er de tre områder, grønlandske politikere vil have økonomien til at hvile på. Om nogle få år vil råstofudvinding kunne supplere fiskeriet, som på nuværende tidspunkt er det eneste erhverv af økonomisk betydning, med godt 90% af landets eksport.

Der er en aftale om fundet af olie og mineraler i Grønland. De første 500 millioner kroner, der kommer ud af et eventuelt fuund, skal deles mellem Grønland og Danmark og resten skal der forhandles om. (Litt. 18, s.36-37)

Turisme

I disse år gøres meget for at udvikle turismen i Grønland. Regeringen satser på, at der i år 2005 vil være omkring 60.000 turister årligt, og at det vil kunne skabe jobs til 3.000. (litt.18, p.56-57)

I konsulentfirmaet Hoff & Overgaards rapport om Grønlands turisme fra 1991-2005 er man kommet frem til, at Grønland kan udvikle en turisme i størrelsesordenen 33.000-35.000 (Litt.19, forord)

Dette mål 33-35.000 turister, mener økonomen Lise Lyck fra Handelshøjsskolen er urealistisk, da det nødvendiggøre kapital og arbejdskraft, der ikke synes fremsakkefligt på kort sigt. (Litt.13, p.18)

Det uafhængige Sulisa a/s har regnet på antallet af turister, og fortsætter væksten med samme hastighed som i 1995-97, da vil man have godt 22.000 turister i 2005 og en indtjening på 210 mio. kr.) Det politiske mål er 61.000 turister og en indtjening på 500 mio. kr. Sulisa anslår også at Hjemmestyret støtter hver turist med et beløb svarende til 2.000 kr. (Litt.9, p.197)