Politik

I 1971 var der for første gang både valg til folketinget og landsrådet. Jonathan Motzfelt og Lars Emil Johansen overtog posterne som formand og næstformand. Moses Olsen blev repræsenteret i folketinget. I 1972 da Danmark skulle stemme om EF-samarbejdet, da stemte 71 % af de deltagende vælgere i Grønland nej. Derfor blev Jonathan Motzfeldts ønske om hjemmestyre vedtaget et par uger efter afstemningen. Det var først i 1979 hjemmestyreloven trådte i kraft. (Litt. 12 ,p.217-224)

Landsting.

Parlamentet, Landstinget har 31 medlemmer og mødes to til fire gange om året i Nuuk. Parlamentet er valgt for en fireårig periode.

Landsstyre

Grønland har egen regering; Naslakkersuisut (Landsstyret), hvor stort set alle beslutninger, der angår Grønlands indre styrelse tages. (Litt. 9, p.18) I 1999 blev hele landet for første gang til én stor valgkreds med 206 kandidatnavne. De syv pladser i landstyret blev fyldt ud af fem medlemmer fra Siumut og to fra Inuit Ataqatigiit. Jonathan Motzfeldt fortsatte som formand for landsstyret.

Grønlands egne anliggender.

Grønland fastsætter selv regler og finansierer disse 17 grønlandske særområder: Grønlands styrelsesordning, styrelsesordning for kommunerne, skatter og afgifter, folkekirken og de trossamfund - der afviger fra folkekirken, fiskeri på territoriet - jagt - landbrug og renavl, fredning, landsplanlægning, nærings- og konkurrencelovgivning - lovgivning om hotel- og restaurationsvirksomhed - regler for alkoholdige drikke og lukketid, sociale forhold, arbejdsmarkedsforhold, undervisning og kultur, erhvervsforhold iøvrigt, sundhedsvæsen, lejelovgivning, vareforsyning, intern passager- og godsbefordring og miljøbeskyttelse.

Fællesanliggender for hele Riget.

Fællesanliggenderne kan kun afgøres i samarbejde mellem Landsting og Folketing. Disse anliggender omfatter bl.a.: udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole, valuta samt hele råstofsområdet. (Litt. 10, p.320-323)

De tre største partier i Grønland:

Siumut betyder "fremad". Partiet er et socialdemokratisk parti, der støtter en blandingsøkonomi. Det er det ældste parti i landet og var kraften bag Hjemmestyrets indførelseog bestemmelsen om at Grønland ikke skulle være med i den europæiske union. Siumut er et patrotisk parti og har været ved magt siden introduktionen af Grønlandsk regering i 1979.

Atassut betyder "samhørighed", med hentydning til det danske kongerige og er et parti, der støtter privat enterprise. Partiet ønsker Grønland med i den europæiske union. Dette parti har været i oppositin i Landstinget, indtil 1995 hvor det dannede regering med Siumut. Partiets medlem af folketinget indgår i Venstres gruppe.

Inuit Ataqatigiit (IA) betyder "the united inuit". Partiet er et socialist-parti, der arbejder for større samarbejde mellem Inuit i Canada, Alaska, Siberien og Grønland. Mange unge mennesker stemmer på dette parti. Partiet har flere gange dannet parti med Siumut.

(Litt. 9, p. 214) (Litt. 18, p.28-29)