Religion

Der er religionsfrihed i Grønland, men den etablerede kirke er den danske national evangelistiske, lutheranske kirke. Der er et utal af andre religioner og sekter i Grønland: katolikker, adventister, baha´i, jehovah´s vidner m.fl. (Litt. 18, p.336)

 

Kristendommen.

Leif den Lykkelige, søn af Erik den Røde, bragte kristendommen med til Grønland omkring år 1000. I 1721 drog den norske missionær Hans Egede til Grønland for at genkristne nordboerne. Han ville have, at grønlændernes kristendom skulle baseres på deres eget sprog. Egede og hjælpepræsten Albert Top fik derfor oversat Fadervor og skrevet salmer på grønlandsk.

Hernnhutterne.

I 1733 sendte Frederik 5. tre hernnhutiske missionærer til Grønland, så de kunne hjælpe Egede i hans mission. Samuel Kleinschmidt der var medlem af den herrnhutiske menighed skrev en oversættelse af den kanoniske bibel i 1893. Brødremenigheden og den danske mission fik da en fælles bibel.

I år 1900 da hele Vestgrønland var blevet kristnet, forhandlede den grønlandske mission med hernnhutterne om overtagelse af deres mission. Den sidste voksendåb skete i år 1934. Den grønlandske kirke blev ledet af en landprovst fra 1953 og en vicebiskop fra 1983. I 1994 blev Grønland et stift med egen biskop. (Litt 10, p.182-198)

Gammel grønlandsk religion.

Inuit havde før Hans Egede og kolonisationstiden deres egen religion. Og en polarinuit har engang forklaret sin tro således:

"Vi tror ikke på nogen Gud således som I. Vi forstår os ikke på de skjulte ting, men de mennesker, som siger, at de gør det, dem tror vi på. Vi tror på vore angakkut, på vore åndemanere, og dem tror vi på, fordi vi gerne vil leve længe, og fordi vi ikke vil udsættes for hungersnød. Vi tror for vort livs skyld og for vor fødes skyld. Troede vi ikke på åndemanerne, ville vore fangstdyr gøre sig usynlige for os; fulgte vi ikke deres råd, ville vi blive syge og dø." (Litt. 16)

INUA og SILA.

Man mente at alting var i besiddelse af en livskraft, inua. Det vil sige, at der bagved alle levende væsner og "døde" ting er en energi. Verdensordenen blev opfattet, som behersket af en særlig inua, SILA. Grundbetydningen af SILA er: "det, der er overalt udenfor huset," men kan også være "luft, vejr, rummet," eller "forstand, fornuft og klogskab." Silas funktion er at sikre at tabureglerne overholdes, ellers "bliver luften vred", og bruger sin magt til at skabe sanktioner i form af naturkatastrofer. (Litt. 1, p.37-34)

Taburegler

Disse regler gjorde at inuit skulle følge et vis handlingsmønster i alt, hvad de foretog sig. Trodsede de tabureglerne blev de isoleret og udstødt af det øvrige samfund. Det var især angakkut, åndemaneren, der viderebragte tabureglerne efter at han havde besøgt dyrene og de overordnede kræfter.

Kvinderne havde ofte ansvaret for tabureglerne overholdelse. Dyrene blev opfattet som skeptiske overfor kvinder, især kunne de ikke udstå menstraution, abort og fødsel. I disse faser blev kvinden betragtet som "uren" og blev isoleret fra samfundet, indtil fasen var overstået. Langt hen af vejen blev tabureglerne ikke overholdt, det var mest i krisesituationer, at man fandt dem nødvendige.

Angakkut (flertal angakkoq)

Inuit kaldte mennesker, der kunne se skjulte ting for angakkut. Hver boplads har haft mindst én angakkut. Kun få var egnede til at blive det, for det krævede en mangeårig uddannelse, der begyndte i barndommen. Et barn kunne selv føle sig kaldet til uddannelsen, eller også blev det udpeget af bopladsen. Angakkoq blev rådført af hjælpeånder, der både kunne være menneske- og dyresjæle.

Kultisk handling

Blev tabureglerne brudt måtte bopladsens angakkut ved hjælp af forskellige teknikker komme i en trance og tilkalde sine hjælpeånder. Dernæst måtte han i sin trance rejse ned til eksempelvis havkvinden, hvor han kæmpede mod hende til "urenhederne" i hendes hår forvandledes til fangstdyr. Derved var den kosmiske orden genoprettet og havkvinden var taknemmelig

Månemanden og havkvinden.

Månemanden blev anset for at være den vigtigste kraft i Østgrønland, mens hans rolle var sekundær i Vest- og Nordgrønland. Månemanden skulle have virkning på frugtbarheden. Hvis månemanden ikke sørgede for at en kvinde blev gravid, mente angakkutten at han kunne hjælpe hende ved at besøge månemanden og bagefter agerer som hans stædfortræder. Havkvinden og månemanden var dyrenes beskytter.