Sundhed
Høj spædbørnsdødelighed og lav levetid.
I Grønland er børnedødeligheden høj og middellevetiden lav i forhold til Danmark. Spædbørnsdødeligheden ligger på omkring 25 pr. 1000 sammenlignet med ca. 7 pr. 1000 i Danmark. Sundhedsforholdene i Østgrønland og det nordlige Vestgrønland er ringere, og her er børnedødeligheden oppe på 40 pr. 1000. Den forventede levealder er 63 år for mænd og 68 for kvinder, hvilket er 10 år kortere end i Danmark.
Hyppigste dødsårsager.
Der er mange sundhedsmæssige problemer; alkoholisme, selvmord, ulykker og kønssygdomme. I 1990'erne var de hyppigste dødsårsager i Grønland; hjertekarsygdomme (23%), kræft (21%), selvmord (12%) og ulykker (10%). Dødeligheden af lungekræft forårsaget af tobak er også stærkt stigende. Fire femtedel af kvinder og mænd er rygere.
Færre tilfælde af åreforkalkning og blodprop i hjertet.
Flere undersøgelser har vist, at grønlændere har mindre åreforkalkning og dødelighed af blodprop i hjertet end befolkningen i USA og Nordvesteuropa. Forskerne forbinder dette med omega-3 fedtsyrer, der findes i traditionel grønlandsk mad såsom fisk og sæl. Men man forbinder også disse fedtsyrer med hjerneblødning og blødning i svangerskabet, som ofte er forekommende i Grønland. Forskerne mener dog, at fordelene ved omega-3 fedtsyre opvejer ulemperne. (Litt. 9, p.132-136)