Kompagniet
|
| Velkommen |
Her kan du bl.a. læse lidt om kompagniet, hvor vi har lokaler, og hvordan
du får kontakt med os. Du er velkommen til at søge om optagelse (husk, at vi holder
til i Københavsområdet), stille spørgsmål eller komme med kommentarer/forslag til
denne hjemmeside.
Du kan også få tilsendt mere materiale om hjemmeværnet.
Du kan maile på hjvk6385@post.cybercity.dk
eller benytte en af de andre metoder, der er nævnt senere. |
Hvor holder kompagniet til ?
|
Vi har kompagnilokaler på følgende adresse :
Rigensgade 9
1316 København K
Lokalerne benyttes til de fleste af kompagniets arrangementer.
Geografisk dækker kompagniet området ved Brønshøj, Husum, Tingbjerg,
Nordvest-kvarteret og dele af de tilstødende områder. |
| Hvordan får jeg kontakt med kompagniet ? |
Du kan maile til os på hjvk6385@post.cybercity.dk
DETTE ER DEN BEDSTE METODE !
Mail læses mindst en gang om ugen.
Du kan ringe til distriktet og lægge besked :
43 42 40 00 (læg besked til 6385)
Du kan sende post til følgende adresse :
Hjemmeværnskompagni 6385
c/o Hjemmeværnsdistrikt København
Fabriksparken 26
Postboks 1334
2600 Glostrup
Du kan også ringe til vore kompagnilokaler :
33 36 42 28 (svares kun, når der er åbent)
|
| Hvad kan jeg lave i kompagniet ? |
Der er mange muligheder, og der lyttes i stor grad til dine egne ønsker,
fordi du skal have lyst til at deltage. Så,
der er plads til dig, uanset om du :
- er 18 år eller "lidt ældre"
- har været værnepligtig eller ej
- er mand eller kvinde
Der er brug for aktive folk i felten, men også for nogle af de, der holder hjulene i
gang med de praktiske ting.
Kompagniet er ikke - endnu - et af de store, så du har stor mulighed for at forme din
egen fremtid i kompagniet. |
| Hvordan optages jeg i kompagniet ? |
Du kontakter os og beder om en optagelsessamtale
hos hjemmeværnskompagni 6385.
Du skal helst gøre dette på e-mail til kompagniet
eller ved at ringe til vores hjemmeværnsdistrikt (tlf. 43 42 40 00).Husk at du helst
skal bo eller arbejde i Københavnsområdet for at kunne optages hos os.
Du kan også bede om at bede optaget andre steder, hvis du måtte ønske det.
Hvis du bor andre steder i landet, kan du se, hvor du "hører til" på hjemmeværnets hjemmeside. |
| Hvem leder kompagniet ? |
Det gør kompagnichefen, som har det overordnede ansvar for hele
kompagniet. Han planlægger og afholder øvelser, udnævner befalingsmænd o.s.v.
Til at hjælpe sig har han :
- en næstkommanderende, som bl.a. er ansvalig for uddannelsen i kompagniet
- en kommmandobefalingsmand, som administrerer personeloplyninger
- en våbenmester, der er ansvarlig for kompagniets militære materiel
- en skydelærer, der skal uddanne personellet til at kunne skyde
- en informationsleder, der skal hverve og informere i og udenfor kompagniet
- flere befalingsmænd, der har kommandoen over enheder af forskellig størrelse
fra grupper (ca. 9 mand) til delinger (ca. 30 mand)
|
| Hvad er kompagniets historie ? |
Kort fortalt har Hjemmeværnskompagni 6385 eksisteret siden Hjemmeværnets
oprettelse i 1949. Kompagniet har ført en omskiftelig tilværelse, idet det i de
første år hørte til på Rentemestervej under distrikt 68.
Herefter blev kompagniet underlagt distrikt 63, og har flyttet flere gange siden, men har
nu lokaler i Vanløse.
Den 1. maj 1999 blev distrikt 63 nedlagt som et led i effektivisere driften af
hjemmeværnet.
HJVK 6385 blev derfor underlagt det nye Distrikt København, som har til huse i
Fabriksparken i Glostrup.
Kompagniet har haft 6 chefer siden oprettelsen i 1949, de 3 forrige chefer forretter
stadig tjeneste i kompagniet som menige medlemmer. |
| Hvad betyder 6385 ? |
Det er en talkode for kompagniets tilhørsforhold :
- 6 betyder hjemmeværnsregion 6
- 3 betød hjemmeværnsdistrikt 3 (i region 6)
- 85 er kompagniets nummer
(Vort kompagni hed engang 6805. Da distrikt 68 og 63 blev lagt sammen, "arvede"
vi 8-tallet, som sat sammen med 5-tallet gav "85")
Alle hærhjemmeværnskompagnier følger i øvrigt dette princip for nummerering. |
| Hvad betyder kompagniet mærke ? |
Flere kompagnier har et mærke, som bæres af personellet på uniformen. Hjemmeværnskompagni 6385 har to mærker :
- et i dæmpede farver (til kampuniformen)
- et i klare farver (til paradeuniformen)
Vore kompagnimærke symboliserer forsvarsviljen og tilhørsforholdet til lokalområdet.
Du kan se kompagnimærket (og hele forklaringen) her. |