Tilbage til startsiden
Startsiden

 Send e-mail til HJVK6385
Send e-mail

Send en besked (virker selv om du ikke har e-mail)
Send besked

Forrige side ] Næste side ]

Indeks

 

Klik her, hvis du hellere vil læse om organisationen punkt for punkt

Organisation

Hvad er kompagnier, delinger og grupper ? Kompagniet er den enhed på ca. 100 mand, som du optages i. Kompagniet består alene af frivilligt personel fra menig mand til kompagnichefen.

Kompagniet er inddelt i delinger (ca. 30 mand) og grupper på ca. 9 mand.

Du optages i et kompagni, som sørger for din uddannelse, men din daglige "omgangskreds" er i gruppen. Her har du en gruppefører, som tager sig af dig.
Der er ca. 550 kompagnier på landsplan, og kompagnichefen er kaptajn.

Hjemmeværnskompagni 6385 hører geografisk til Københavnsområdet.
Hvad er distrikter ? Hjemmeværnsdistriktet er det sted, hvor kompagniet bl.a. kan få støtte til at arrangere øvelser og uddannelser.

Personalet her er fastansatte officerer (uddannet på Hærens Officerskole) og kontorpersonale.
Der er 36 distrikter på landsplan, og distriktslederen er major.

"Vores" distrikt ligger i Fabriksparken i Glostrup.
Hvad er regioner ? Regionerne administrer distrikterne, og fastlægger endvidere retningslinier for kompagnierne.
Der findes 6 regioner og Bornholms Værn, og regionschefen er oberstløjtnant eller oberst.

"Vores" region dækker en stor del af Nordsjælland, og har til huse på Kastellet i København.
Hvem leder hjemmeværnet i det daglige ? I fredstid ledes hjemmeværnet af Hjemmeværnskommandoen.

Denne består af en stab, en inspektør for hver af de tre værn i hjemmeværnet (hær, marine-, og flyve) og en hjemmeværnsledelse.
Hjemmeværnskommandoen holder til på Kastellet i København.
Hvem er chef for hjemmeværnet ? Hjemmeværnsledelse har to "medlemmer", der begge er chefer for hjemmeværnet :
  • Chefen for hjemmeværnet, som er generalmajor.
    Han har det militære ansvar for hjemmeværnet, herunder dets uddannelse
  • Den kommiterede for hjemmeværnet, som er en civil person udpeget af folketinget.
    Han er ansvarlig for information om hjemmeværnet og skal bl.a. forsøge at skabe accept af hjemmeværnet i samfundet.