Uddannelse
|
Hvilke uddannelser skal jeg gennemføre ?
|
Omfanget af uddannelsen
afhænger af den funktion, du får.
Der er dog nogle grundlæggende træk, som er fælles for forløbet af uddannelser.
Du skal/kan genemføre :
- grunduddannelse
(hvis du ikke har aftjent værnepligt)
- funktionsuddannelse
(hvor du uddannes til din funktion)
- enhedsuddannelse
(hvor du uddannes sammen med din gruppe)
- supplerende frivillig uddannelse
(her kan du selv vælge frit mellem uddannelser)
Derudover findes befalingsmands og specialuddannelser. |
| Hvordan gennemføres uddannelserne ? |
For at svare på det, deles
uddannelsen i to typer :
- Brevskolekurser
- "Til-stede"-kurser
Brevskolekurserne løser du hjemme og sender til hjemmeværnsskolen.
"Til-stede-kurser" gennemføres som aften-, weekend- eller (i sjældnere
tilfælde) ugekurser. Den normale varighed er en-to aftener og en weekend for et kursus.
Kurserne afholdes normalt ikke længere væk end Sjælland, men kan også holdes i
kompagniets lokaler. |
| Grunduddannelse |
Grundskolen varer 8 dage og afholdes i Jægerpris.
Du skal kun på grundskole, hvis du ikke har aftjent værnepligt.
På grundskolen uddannes du til at kunne gøre tjeneste som frivillig i hjemmeværnet.
Du lærer bl.a. at betjene og skyde med dit våben, at færdes i terrænet og at yde
førstehjælp.
Din skydeuddannelse afsluttes dog hjemme i kompagniet.
Du skal gennemføre grundskolen senest et år efter, du har skrevet kontrakt med
hjemmeværnet.
I modsat fald opsiges din kontrakt øjeblikkeligt. |
| Funktionsuddannelse |
Når du har gennemført grunduddannelsen med tilfredsstillende resultat,
skal du aftale med din gruppefører, hvilken funktion du skal have i gruppen. Du kan
f.eks. blive maskingeværsskytte, sanitetsmand (førstehjælp), hundefører eller
....
Du skal nu uddannes til at kunne varetage de opgaver, som din funktion kræver.
Længden og antallet af kurser varierer meget afhængigt af funktionen, men kan normalt
gennemføres indenfor et år. |
| Enhedsuddanelse |
Når din grund- og funktionsuddannelse er gennemført, er du uddannet til
at handle som soldat, men kun som enkeltperson. Derfor skal du nu uddannes sammen med
din gruppe, så I lærer at arbejde sammen som én enhed..
Kompagniet afholder selv disse enhedsuddannelser, hvorefter det afprøves på
øvelserne.
Disse enhedsuddannelser gentages jævnligt, da gruppen fra tid til anden har til- og
afgang af personel. |
| Vedligeholdesesuddannelser og supplerende frivillig uddannelser |
Nu hvor du er uddannet som enkeltperson og sammen med din enhed, er der
frit valg mellem en masse uddannelser. Du kunne måske tænke dig at blive uddannet til
en anden funktion, uddannes på vores radioer, eller har du evner som finskytte ? Så er
kurserne der.
Din gruppefører vil hjælpe dig med at finde de rigtige kurser, og sikre at du også
vedligholder din uddannelse. |
| Befalingsmandsuddannelser |
Når du har gennemført dine uddannelser og været i Hjemmeværnet et
stykke tid, melder lysten sig måske til at være befalingsmand. Din kompagnichef vil
så tage en samtale med dig og aftale et uddannelsesforløb, såfremt du kan anbefales og
er egnet som befalingsmand.
Du vil så blive uddannet på Hjemmeværnsskolen til befalingsmand eller - i
sidste ende - officer.
Lederuddannelsen kan også anvendes udenfor hjemmeværnet. |
| Andre specialuddannelser |
Hjemmeværnet kan udover dette tilbyde en række specialuddannelser, så
som
- hundefører
- patruljetjeneste
- instruktør
- ... og meget mere
Der er ingen, der hindrer dig i at tage uddannelser - det skal blot stemme overens med
den funktion, du har. |
| Hvordan hænger uddannelserne sammen ? |
På de forrige sider er groft skitseret det ideelle uddannelsesforløb. Da
du har andet arbejde at passe end Hjemmeværnet, er det meget sandsynligt, at der byttes
rundt på nogle af uddannelserne.
Dog skal din grunduddannelse altid gennemføres før andre uddannelser.
Alt dette vil din gruppefører hjælpe dig med, især i starten, hvor det kan virke
lidt uoverskueligt. |