Dansk-Jydsk Blood Bowl League

DJBBL Hall of Fame

Velkommen til Dansk Jydsk Blood Bowl League's Hall of Fame. Her æres de spillere, hold og andre personer, organisationer samt eksistenser generelt, som på den ene eller anden måde har haft stor og varig indflydelse på DJBBL.

Besøg DJBBL's galleri af helte og skurke. Hop direkte til spillere, hold eller andre berømte og/eller berygtede celebriteter.


Spillere

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Ramsplit Headkruncher Berserker Grudgebearers Long Beard 4 3 2 9 Block, Thick Skull, Tackle, Dirty Player, Pro, Dodge, Diving Tackle
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
12 0 0 0 23 1 51
Optaget 02/11/99. Ramsplit Headkruncher blev ved en fejl kåret som SPIKE! Magazine Player of the Year efter turneringen i 1999. På trods af, at Dirty Hairy havde opnået flere stemmer ved afstemningen, lykkedes det pengemændene bag Grudgebearers at få leveret dværgeguld nok til, at det alligevel blev Headkrunchers navn, der blev hamret ind i marmorpladen i Hall of Fame. Men til Headkrunchers forsvar skal det siges, at han bestemt er værdig til titlen.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
D'Sean Zinnup Loren Lashers Catcher 9 2 4 7 Block, Dodge, Sure feet, Catch, Side Step
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
6 0 10 0 1 0 32
Optaget 24/08/99. D'Sean Zinnup var en af de helt store lysende stjerner i DJBBL. Igennem sin karriere på det sagnomspundne Wood Elf hold, Loren Lashers løb han ethvert forsvar over ende og scorede nærmest efter behag. Således var han ved sin død topscorer i ligaen og den 3. højest rangerende spiller i DJBBL. Zinnup var også den første spiller i DJBBL, som kunne noteres for et ægte hat trick.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Zordax Nuln Bad Boys Starplayer 4 5 2 9 Block, Mighty Blow
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
9 0 0 0 4 0 Starplayer
Optaget 09/10/99. Siden Benjamin the Dark One hjalp Zordax med at flygte fra Nulns Flugtsikre Fængsel spillede den store muskelmand for Benjamins hold, Nuln Bad Boys. På grund af den megen styrketræning, som han fik i fængslet, var han et helt naturligt valg til Line of Scrimmage, og her befandt Zordax sig godt. Selv sorte orker måtte knæle foran Zordax. Men en dag mødte han nogen, som var ondere end ham selv og hans hold, og det blev hans skæbne.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Lothar Sturmbringer Middenheim Manglers Starplayer 8 4 4 8 Block, Dodge, Leap, Sprint, Sure feet
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
3 0 2 0 0 0 Starplayer
Optaget 04/10/98. Lothar blev optaget i HoF som led i sin debut i DJBBL, og dette må betragtes som et spontant udtryk for den begejstring hans tilstedeværelse umiddelbart vakte (Random Event). Offentligheden ved meget lidt om hans fortid, men han har tydeligvis tidligere spillet som professionel i en anden liga i The Old World. Med sit store talent og ukuelige mod er han en uvurderlig anfører for Middenheim Manglers. Lothar Sturmbringer er stadig aktiv i DJBBL.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Uncle Festor Ghostriders Ghoul 8 3 4 7 Dodge, AG+1, MA+1, Leap
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
8 6 7 0 1 0 29
Optaget 09/03/00. At kalde Festor sympatisk vil nok være at overdrive, men bruger man adjektiver som eksempelvis hurtig, adræt, taktisk eller kannibalistisk, så vil langt flere straks kunne genkende stjernespilleren Festor. Eller Onkel som han kaldes blandt sine mange mindreårige fans. Det er ingen underdrivelse, at Uncle Festor sagtens kan hamle op med selv skovelvernes Wardancere.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Talen Moose Hunters Catcher 7 3 3 7 Block, Catch, Diving Catch, Side Step, +1MA
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
5 1 5 0 0 3 31
Optaget 24/01/2000. Som alle vikinger er Talen en voldsom tackler, men han har til publikums begejstring valgt at bruge en del af sin energi og sit naturtalent på at score mål. Han griber tilsyneladende alt, og han synes at blive hurtigere og hurtigere. Talen er topscorer for Moose hunters.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Lotsateef Ramstein Headhunters Blitzer 6 3 3 9 Block, Mighty Blow, Stand Firm
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
7 0 2 0 2 2 20
Optaget 26/09/99. Denne talentfulde orkblitzer fik midt i sin karriere spillet og truet sig vej til Hall of Fame. Blandt de mange orker på ligaens tre orkhold skiller Lotsateef sig ud ved at være utrolig dygtig - også rent taktisk. Som anfører for Ramstein Headhunters har han efter en problemfyldt start ført sit hold frem til den ene succes efter den anden. Nogle gange i målscorerens rolle, andre gange på Line of Scrimmage ansigt til ansigt med modstanderen.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Riddeler Weed Bitsches Lineelf 7 3 4 8 Block, +1 MA
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
16 1 1 0 4 2 22
Optaget 15/10/99. Ingen ved rigtig, hvorfor Riddeler fra mørkelverholdet, Weed Bitsches blev optaget i Hall of Fame. Pludselig var han der bare. De fleste snakker om sort magi. Berettiget eller ej, så må man lade denne skumle og blege spiller, at han spiller en form for Blood Bowl, som publikum elsker. Altid med fuld tryk på de beskidte kneb og aldrig mere end et par meter fra de grove tacklinger på line of scrimmage.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Stummy Bommer Shepherds Beastman 6 3 3 8 Horns, Block, Dirty Player
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
4 0 0 0 2 2 14
Optaget 28/11/99. Ligaen er fyldt med dirty players, men få har en så særegen stil som Bommer. Blandt dommerne regnes han for at have dannet sin helt egen "skole", hvad beskidte tacklinger angår, og hans tilløb ledsages altid af publikums forventningsfulde og blodtørstige brøl. Når først han har sin mand i jorden, så bliver han der - indtil han bliver udvist eller offeret bæres fra banen.

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Elleman The He-Shrimps Lineman 6 3 3 8 -
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
2 0 0 0 0 1 5
Optaget 11/11/99. De fleste spillere bliver optaget i Hall of Fame på grund af deres store talent eller fantastiske karriere. Men ikke Elleman. Denne spiller var rimelig anonym i sin debut, men udemærkede sig i sin anden kamp i DJBBL ved at omkomme så voldsomt, at han efterfølgende blev kåret som kampens bedste spiller. Et enigt tribunal valgte derefter at optage Shrimp-spilleren i H.o.F. for at belønne hans "indsats".

Navn Hold Position MA ST AG AV Skills
Laphroaig Elvandar Roadrunners Wardancer 8 3 4 7 Block, Dodge, Leap, Mighty Blow
Statistik Kampe Comp. TD Int. Cas. MVP SPP
2 0 0 0 1 1 7
Optaget 26/06/00. Efter at publikum i lang tid havde måttet nøjes med det kedelige spil, som dværge, orker og lignende tonser-hold kunne levere, var det en glædelig forfriskning at se det nye Wood Elf-hold i ligaen, Roadrunners. Wardanceren Laphroaig blev modtaget med åbne arme af publikum, og han viste da også storspil i sin første kamp. Det blev hurtigt et folkekrav at få den talentfulde elver optaget i Hall of Fame.

De objektive kriterier for, at en spiller efter endt karriere optages i Hall of Fame, er en status af starplayer (min. 26 SPP). Derudover er det helt op til DJBBL's hovedbestyrelse at tildele spillere denne ære. Tilbage til toppen.


Hold

Holdnavn Race P W D L Score Cas. FF TR Max TR
Highlife Halflings 9 0 1 8 2 - 23 13 - 53 3 85 114
Optaget 30/04/00. Halflingerne fra Highlife er hædret med en plads i Hall of Fame som det mest smadrede og udryddede hold i DJBBL's historie. I kun ni kampe har Highlife måttet indkassere ikke færre end femten dødsfald blandt spillerne, som har været modige og dumme nok til at stille op mod de seriøse hold i ligaen. Med en skadesliste så lang som en wardancers hår ville Highlife være i stand til at stille med otte spillere til en eventuel næste kamp, men coach Half A. Chance har været klog nok til at stoppe dette sindsyge - men underholdende - foretagende.

Holdnavn Race P W D L Score Cas. FF TR Max TR
Loren Lashers Wood Elves 16 14 1 1 43 - 13 31 - 53 14 235 238
Optaget 02/11/99. Loren Lashers behøver ingen nærmere præsentation. De er et af de Oprindelige Tre hold, som startede DJBBL. Skovelverne har vundet og vundet, og skulle også blive de første egentlige mestre i ligaens historie, da de vandt SPIKE! Magazine Cup 1999. Lashers fortsætter korstoget mod dårlige Blood Bowl-hold, og de får mere og mere vanskeligt ved at finde modstandere, som ikke løber skrigende væk ved tanken om at blive løbet over ende af mesterholdet.

De objektive kriterier for, at et hold kan blive optaget i Hall of Fame er, at det - når det trækker sig fra ligaen - på et tidspunkt har haft en team rating på mindst 200. Derudover er det helt op til DJBBL's hovedbestyrelse at tildele hold denne ære. Tilbage til toppen.


Andre

Dommer Foggit Fairplay
Optaget 01/08/00. Fairplay har igennem sin karriere dømt flere Blood Bowl kampe end nogen anden dommer, og dommerhvervet er som bekendt ikke ufarligt i DJBBL. Ingen ved helt nøjagtigt, hvor mange gange den gode Fairplay er blevet jagtet af en rasende folkemængde efter en upopulær dom, men de mange rygter om hans død er - heldigvis - voldsomt overdrevne. Alligevel har en gruppe velhavende købmænd fra Altdorf på et tidspunkt ladet sig gribe af stemningen og har stiftet Foggit Fairplays Mindefond. Men Foggit er altså fortsat aktiv i DJBBL... til stor glæde - og fortrydelse - for de mange fans.

Der er ingen objektive kriterier for optagelse indenfor denne kategori af Hall of Fame. Optagelse er helt overladt til DJBBL's hovedbestyrelses subjektive vurdering. Tilbage til toppen.



Siden er sidst opdateret - Webmaster