Grib demokratiet!

Efter at have gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på Holbæk Seminariums 4 årgange besluttede vi at invitere 2 af seminariets studerende Marlene Rohde Nielsen 97,4 og Brian Horst Nielsen 99,4 til en snak om politik, demokrati og engagement.. Spørgeskemaundersøgelsen viste en klar tendens hos de studerende til ikke at engagere sig i DSR. Spørgsmålet er, om denne tendens også afspejler sig i de studerendes engagement i livet på seminariet, interesseorganisationer, lokal- og landspolitik samt EU-politik.

Mens Marlene har været medlem af en interesseorganisation, har Brian aldrig været det. Han begrundede dette med, at han i sin hverdag aldrig har oplevet, at det hjalp at være medlem af en sådan organisation.

Marlene var tidligere aktivt medlem af det Konservative Folkeparti, men har meldt sig ud, da hun ikke længere har tid til at arbejde aktivt for partiet. Brian har aldrig været medlem af en politisk organisation og begrundede dette med:"Jeg har aldrig været særlig interesseret i politik, og jeg har egentlig altid haft det på den måde, at så længe der ikke sker noget, som kommer på tværs af mine egne planer, så gør det ikke noget, at der sker ting, som går en lille smule ud over det, jeg kunne forvente".

Begge de studerende har stemt til såvel kommunale- og amtskommunale valg som folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, i det omfang de har været stemmeberettiget. De er enige om, at man bør stemme og dermed give sin mening til kende, så man får valgt nogle repræsentanter, der har en mening, man kan stå inde for. Derudover tilføjede Marlene:"Jeg mener, at vi bør sætte pris på at leve i et demokratisk samfund. Vi bør sætte pris på de muligheder, det giver, og det er bl.a. retten til at stemme". Adsputgt om relevansen i at deltage i afstemninger omhandlende EU svarede Brian :"Jeg mener, at det er vigtigt, at man som borger i Europa, borger i EU, går ind og tager den smule ansvar det er, at give sin mening til kende, at man signalerer, hvilke holdninger, man gerne vil fremme, også i EU".

Både Marlene og Brian fremhævede vigtigheden af, at man som borger i et demokratisk samfund engagerer sig i det politiske liv, i det mindste ved at afgive sin stemme:"……det er jo sådan set det demokratiet bygger på, at man skal deltage, og at man har mulighed for det".

Adspugt om deres egne forventninger ved studiestart til at gå ind i DSRs arbejde, meldte begge klart ud, at de ingen forventninger havde haft til dette. Mens Brian mente, at denne mangel på forventning bygger på nogle dårlige erfaringer, som han tidliger har gjort sig i forbindelse med elevrådsarbejdet på folkeskolen og gymnasiet, hvor han ikke følte, at der blev lyttet til elevrådet, svarede Marlene, at hun ikke har følt nogen grund til at gå ind i DSRs arbejde, da hun i stor udstrækning er tilfreds med seminariet. Ingen af de to har i deres studietid forsøgt at få medindflydelse på seminariet enten via DSR el. uafhængigt af DSR. Hverken Marlene el. Brian mener, at man har pligt til at involvere sig i DSR. Det må være op til den enkelte studerende at træffe det valg. Dog synes begge to, at det er udmærket at DSR findes.

Ingen af de to havde ved studiestart nogle deciderede forventninger til seminariets studiemiljø. De havde heller ikke ved studiestart gjort op med sig selv, hvor meget de ønskede at deltage i dette. Brian deltager i de fester, der afholdes på seminariet. Derudover benytter han sig af de idrætstilbud, som udbydes på seminariet. Marlenes deltagelsesfrekvens i forbindelse med sociale arrangementer på seminariet er ikke høj:" Jeg deltager på den måde, at jeg deltager i det, som jeg selv mener, at jeg kan få noget ud af, det som har min egen interesse.Jeg er med, når det kan betyde noget for mig selv" …… Derudover svarede hun:"Jeg engagerer mig i de mennesker, som jeg mener har nogenlunde de samme interesser i studiet, som jeg har".

Begge de interviewede har en stemmeprocent på 100%. Dette gør sig ikke gældende for den del af den danske befolkning, som er stemmeberettigede. I henhold til de nedenstående tal, som stammer fra Statistisk Årbog 1998, kan vi konkludere, at det ikke er alle stemmeberettigede danskere, der er enige med Marlene og Brian i vigtigheden af at benytte sig af den demokratisk funderede ret til at stemme. Stemmeprocenten ved kommunalvalget d. 18/11 1997 var på 70,1%, mens dette tal for det amtskommunale valg, som afholdtes samme dato, var 71,4%. Der sker en væsentlig stigning i stemmeprocenten, når man kigger på valgdeltagelsen i forbindelse med folketingsvalget d. 11/3 1998, hvor stemmeprocenten var på 86,0%. Det er generelt for den danske vælgergruppe, at deres valgdeltagelse er højere i forbindelse med folketingsvalg end ved kommunale- og amtskommunale valg. Dog er frekvensen af danskernes valgdeltagelse klart lavest i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, hvor stemmeprocenten ved valget d. 9/6 1994 var på 52,9%.



Interview med Brian Horst Sørensen hold 99,7.

-Er du eller har du været medlem af en interesseorganisation ?
Nej, det har jeg ikke, og det er jeg heller ikke.

-Hvordan kan det være, at du ikke har det ?
Det har jeg ikke været fordi, at jeg i min hverdag ikke har oplevet, at det hjalp at være medlem af en sådan organisation.

-Er du eller har du været medlem af en politisk organisation ?
Nej, hverken er eller har været.

-Hvordan kan det så være, at du ikke har det ?
Jeg har aldrig været særlig interesseret i politik, og jeg har egentlig altid haft det på den måde, at sålænge der ikke skete noget, som kom på tværs af mine egne planer. Så gjorde det ikke noget, at der skete ting, som gik en lille bitte smule ud over, hvad jeg kunne forvente.

-Hvorfor valgt du at stemme ?
Jeg mener, at man har en pligt til at stemme som borger i det danske samfund, man har en pligt til, at give sin mening til kende, for ellers har de repræsentanter, vi har valgt ikke nogen mulighed for at vide, hvor befolkningens sympatier ligger, og hvilke ønsker befolkningen har.

-Hvor mange gange har du har mulighed for at stemme til folketingsvalg ?
Aldrig.

-Hvis du havde haft mulighed for det, ville du da vælge at stemme ?
Ja, det tror jeg, at jeg ville.

-Og med hvilken begrundelse ?
Stadig den samme begrundelse, at man skal give sin mening til kende, og det er vigtigt, at man får valgt nogle repræsentanter, der har en mening, man selv kan stå indefor.

-Har du haft mulighed for at stemme ved valg omhandlende EU ?
Ja.

-Var det et parlamentsvalg ?
Ja, det var det vel.

-Og stemte du ?
Ja.

-Hvorfor ? Fordi det her EU drejer sig jo egentlig ikke bare om Danmark, det drejer sig jo om hele EU.
Ja, det gør det. Jeg mener igen, at det er vigtigt, at man som borger i Europa, borger i EU, går ind og tager den smule ansvar det er, at give sin mening til kende, at man går ind og siger, at det her er i hvert fald det jeg mener. Hvad alle andre mener, det må de også gerne gå ind og sige, men sådan har jeg det, og det er den mening, jeg gerne vil have igennem, det er den mening, jeg gerne vil fremme også i EU.

-Må jeg spørge dig, hvad du stemte ?
Det må du da gerne, jeg stemte radikalt.

-Hvor vigtigt mener du, som borger i det danske samfund, at det er at engagere sig i det politiske liv ?
Jeg mener, det er vigtigt, at man i hvert fald deltager i de afstemninger, der er ude i befolkningen. Jeg mener egentlig også, at der er godt, at der er nogle der engagere sig i de politiske partier og det politiske system.

-Så skifter vi lige lidt retning, det bliver nogle spørgsmål omkring seminariet her. Hvilke forventninger havde du ved studiestart til din egen deltagelse i og omkring DSR ?
Ingen.

-Hvordan kan det være, at du ikke havde nogle forventninger om at deltage i DSR ?
Det har noget at gøre med mine tidligere erfaringer med elevråd på gymnasiet.

-Hvad er det for nogle erfaringer ?
Det er, at vi havde bl.a. både på min folkeskole og i mit gymnasie, der havde vi nogle temaer oppe omkring brandøvelser, som vi gerne ville have gennemført, og det havde vi i en lang årrække, og det lykkedes os ikke at få gennemført de her brandøvelser. Det vi egentlig fik ud af det var - det vi gerne ville have en decideret øvelse, hvor der var en alarm der gik i gang, og vi prøvede igennem, hvad det var man skulle forholde sig til, hvordan man skulle gøre. Men det eneste der kom ud af det var sådan et stykke A4 papir med en brandinstruks i tilfælde af brand - gør det, det og det - og det var ikke lige det vi havde ønsket os.

-Dvs. du føler overhovedet ikke, at der er nogen mening i at melde sig i DSR, du føler ikke, at man bliver hørt ?
Nej, jeg føler ikke, at man bliver hørt, nej.

-Og det har du ikke ændret holdning til ? efter dit korte ophold her på seminariet ?
Nej, det har jeg ikke.

-Har du nogensinde søgt at få medindflydelse uafhængigt af DSR ?
Nej, det har jeg ikke.

-Hvordan kan det være ? Har der ikke været noget, du sådan har følt, at du burde blive hørt i ?
Næ, egentlig ikke.

-Mener du, at man som studerende har pligt til at involverer sig i DSR ?
Ikke nødvendigvis, det kommer an på, hvad man vil med sit studie, om man mener, at studiet fungerer godt, som det gør nu, eller om man gerne vil have ændret nogle ting. Og jo mere man gerne vil have ændret, jo mere skal man engagere sig, selvfølgelig skal man også engagere sig for at opretholde det nuværende niveau, men man skal ikke overdrive den der, det der engagement i seminariet.

-Hvilke forventninger havde du ved studiestart til seminariets studiemiljø - og når jeg taler studiemiljø, så er det f.eks. studiegrupper og fællesarrangementer osv ?
Jeg havde nok egentlig en forventning om, at det var rimelig individuelt præget, at der ikke var så meget gruppearbejde, som der havde været i gymnasiet og lærerne ikke støttede så meget op - og tog sig meget hånd om en, som de gjorde i gymnasiet, at man selv måtte tage ansvar for egen læring.

-Men når vi taler studiemiljø, så taler vi selvfølgelig også om det sociale liv på seminariet. Hvad for nogle forventninger havde du til det, inden du begyndte uddannelsen?
Jeg havde egentlig ikke nogle decideret forventninger til sociale aktiviteter.

-Så havde du heller ikke nogle forventninger til, om det var noget, du ville deltage i og ligge vægt på og blive en del af ?
Nej, egentlig ikke.

-Hvor vigtigt mener du som studerende, at det er at tage del i det sociale liv på seminariet ?
Det kommer igen an på, hvad det er, man vil med sin uddannelse - om ens mål er at udvikle sig meget som person eller om ens mål er decideret at få den uddannelse, det er at blive lærer, eller hvad ens målsætning er. Hvis man ønsker at udvikle sig meget som person, så skal man selvfølgelig engagere sig meget i det sociale liv og støtte meget op omkring de arrangementer, der bliver afholdt.

-Deltager du selv i arrangementer og det sociale liv ?
Ja, til dels. Dvs. at jeg er ikke inde på lederplan, jeg deltager ikke i bestyrelser i nogen af de foreninger, der er her, men jeg deltager som aktiv.

-Hvad er det f.eks. ?
Det er f.eks. de fester, der bliver afholdt, og det er i de idrætstilbud, der ligger på seminariet.

Se også interviewet med Marlene Rohde Nielsen, hold 97,4.