Grib demokratiet!

Efter at have gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på Holbæk Seminariums 4 årgange besluttede vi at invitere 2 af seminariets studerende Marlene Rohde Nielsen 97,4 og Brian Horst Nielsen 99,4 til en snak om politik, demokrati og engagement.. Spørgeskemaundersøgelsen viste en klar tendens hos de studerende til ikke at engagere sig i DSR. Spørgsmålet er, om denne tendens også afspejler sig i de studerendes engagement i livet på seminariet, interesseorganisationer, lokal- og landspolitik samt EU-politik.

Mens Marlene har været medlem af en interesseorganisation, har Brian aldrig været det. Han begrundede dette med, at han i sin hverdag aldrig har oplevet, at det hjalp at være medlem af en sådan organisation.

Marlene var tidligere aktivt medlem af det Konservative Folkeparti, men har meldt sig ud, da hun ikke længere har tid til at arbejde aktivt for partiet. Brian har aldrig været medlem af en politisk organisation og begrundede dette med:"Jeg har aldrig været særlig interesseret i politik, og jeg har egentlig altid haft det på den måde, at så længe der ikke sker noget, som kommer på tværs af mine egne planer, så gør det ikke noget, at der sker ting, som går en lille smule ud over det, jeg kunne forvente".

Begge de studerende har stemt til såvel kommunale- og amtskommunale valg som folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, i det omfang de har været stemmeberettiget. De er enige om, at man bør stemme og dermed give sin mening til kende, så man får valgt nogle repræsentanter, der har en mening, man kan stå inde for. Derudover tilføjede Marlene:"Jeg mener, at vi bør sætte pris på at leve i et demokratisk samfund. Vi bør sætte pris på de muligheder, det giver, og det er bl.a. retten til at stemme". Adsputgt om relevansen i at deltage i afstemninger omhandlende EU svarede Brian :"Jeg mener, at det er vigtigt, at man som borger i Europa, borger i EU, går ind og tager den smule ansvar det er, at give sin mening til kende, at man signalerer, hvilke holdninger, man gerne vil fremme, også i EU".

Både Marlene og Brian fremhævede vigtigheden af, at man som borger i et demokratisk samfund engagerer sig i det politiske liv, i det mindste ved at afgive sin stemme:"……det er jo sådan set det demokratiet bygger på, at man skal deltage, og at man har mulighed for det".

Adspugt om deres egne forventninger ved studiestart til at gå ind i DSRs arbejde, meldte begge klart ud, at de ingen forventninger havde haft til dette. Mens Brian mente, at denne mangel på forventning bygger på nogle dårlige erfaringer, som han tidliger har gjort sig i forbindelse med elevrådsarbejdet på folkeskolen og gymnasiet, hvor han ikke følte, at der blev lyttet til elevrådet, svarede Marlene, at hun ikke har følt nogen grund til at gå ind i DSRs arbejde, da hun i stor udstrækning er tilfreds med seminariet. Ingen af de to har i deres studietid forsøgt at få medindflydelse på seminariet enten via DSR el. uafhængigt af DSR. Hverken Marlene el. Brian mener, at man har pligt til at involvere sig i DSR. Det må være op til den enkelte studerende at træffe det valg. Dog synes begge to, at det er udmærket at DSR findes.

Ingen af de to havde ved studiestart nogle deciderede forventninger til seminariets studiemiljø. De havde heller ikke ved studiestart gjort op med sig selv, hvor meget de ønskede at deltage i dette. Brian deltager i de fester, der afholdes på seminariet. Derudover benytter han sig af de idrætstilbud, som udbydes på seminariet. Marlenes deltagelsesfrekvens i forbindelse med sociale arrangementer på seminariet er ikke høj:" Jeg deltager på den måde, at jeg deltager i det, som jeg selv mener, at jeg kan få noget ud af, det som har min egen interesse.Jeg er med, når det kan betyde noget for mig selv" …… Derudover svarede hun:"Jeg engagerer mig i de mennesker, som jeg mener har nogenlunde de samme interesser i studiet, som jeg har".

Begge de interviewede har en stemmeprocent på 100%. Dette gør sig ikke gældende for den del af den danske befolkning, som er stemmeberettigede. I henhold til de nedenstående tal, som stammer fra Statistisk Årbog 1998, kan vi konkludere, at det ikke er alle stemmeberettigede danskere, der er enige med Marlene og Brian i vigtigheden af at benytte sig af den demokratisk funderede ret til at stemme. Stemmeprocenten ved kommunalvalget d. 18/11 1997 var på 70,1%, mens dette tal for det amtskommunale valg, som afholdtes samme dato, var 71,4%. Der sker en væsentlig stigning i stemmeprocenten, når man kigger på valgdeltagelsen i forbindelse med folketingsvalget d. 11/3 1998, hvor stemmeprocenten var på 86,0%. Det er generelt for den danske vælgergruppe, at deres valgdeltagelse er højere i forbindelse med folketingsvalg end ved kommunale- og amtskommunale valg. Dog er frekvensen af danskernes valgdeltagelse klart lavest i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, hvor stemmeprocenten ved valget d. 9/6 1994 var på 52,9%.



Interview med Marlene Rohde Nielsen hold 97,4.
-Er du eller har du været medlem af en interesseorganisation ?
Jeg har været medlem af Amnesty International, men jeg er det ikke mere, og det ved jeg egentlig ikke helt, hvorfor jeg ikke er.
-Er det på grund af pengene ?.
Nej det er det ikke, men jeg havde en periode, hvor jeg syntes, det var noget, der interesserede mig meget. Det var noget, jeg godt ville arbejde lidt for, men den trang har jeg ikke mere.

-Var du aktivt eller passivt medlem af Amnesty International ?.
Jeg var passivt medlem.

-Det vil sige, at du indbetalte dit kontingent, og det var det ?.
Både og. I den organisation fungerer det på den måde, at man kan skrive til nogle forskellige diktatorer og regimer, og det gjorde jeg lidt, men ikke i voldsom udpræget grad.

-Er du eller har du været medlem af en politisk organisation ?.
Jeg har været, men jeg er det ikke mere. Jeg var medlem af det Konservative Folkeparti.

-Hvorfor er du ikke medlem længere ?.
Jeg synes ikke rigtig at jeg har tid mere.

-Var du aktivt eller passivt medlem af det Konservative Folkeparti ?.
Jeg var aktivt medlem.

-Hvordan udmøntede denne aktivitet sig ?.
Jamen det udmøntede sig på den måde, at jeg var med i det arbejde, der foregik i foreningen. Jeg arbejdede for det politiske i foreningen.

-Hvor mange gange har du haft mulighed for at stemme til kommunalvalget ?.
Det må have været et par gange, ja to gange.

-Har du stemt begge gange ?.
Ja.

-Hvorfor stemte du ?.
Den første gang var jeg medlem af vælgerforeningen, og derfor syntes jeg i den grad, at det var min pligt at stemme, og nu synes jeg egentlig stadigvæk, at det da er noget, man bør gøre i sit lokalsamfund.

-Marlene må jeg spørge dig, hvad du stemte?. Jeg går udfra at du, da du var medlem af det Konservative Folkeparti, stemte konservativt ?.
Ja, jeg stemte konservativt både første og anden gang.

-Hvor mange gange har du haft mulighed for at stemme til Folketingsvalget ?.
Det kan jeg faktisk ikke rigtig huske, men de gange jeg har haft mulighed for det, har jeg stemt.

-Hvorfor har du stemt ?.
Ligesom jeg mener, man bør være aktiv i lokalpolitikken, så mener jeg, at det er vigtigt, at man også er aktiv inden for landspolitikken.

-Nu siger du aktiv, det er så ved at afgive sin stemme ?.
Ja aktiv på den måde, at man giver sit politiske besyv med. At man stemmer på en person, som man ønsker skal varetage sine politiske interesser.

-Må jeg spørge, hvad du har stemt til Folketingsvalget ?.
Der har jeg stemt konservativt.

-Hvor mange gange har du haft mulighed for at stemme til et valg omhandlende EU. Det drejer sig så om afstemningerne om Maastricht aftalen og valg til parlamentet ?.
Jeg har stemt til begge afstemningerne om Maastricht aftalen, og så vidt jeg husker, har der været to valg til parlamentet. I hvert tilfælde har det været sådan, at jeg har stemt til alt, som jeg har haft mulighed for at stemme til.

-Hvordan har du stemt med hensyn til Maastricht aftalen ?.
Jeg har stemt ja både første og anden gang.

-Kan du huske, hvad du har stemt til parlamentsvalgene ?.
Det kan jeg faktisk ikke, men jeg tror nu egentlig nok, at jeg stemte på CD til det sidste parlamentsvalg.

-Marlene, hvad er din begrundelse for at afgive din stemme til en EU- afstemning ?.
Jeg mener, at vi bør sætte pris på at leve i et demokratisk samfund. Vi bør sætte pris på de muligheder, det giver, og det er bl.a. retten til at stemme.

-Hvor vigtigt, mener du, det er som borger i et demokratisk samfund at engagere sig i det politiske liv ?.
Jeg mener, at det er meget vigtigt, for det er jo sådan set det hele demokratiet går ud på, at man skal være med, og at man har mulighed for det.

-Hvilke forventninger havde du ved studiestart til din egen deltagelse i og omkring DSR ?.
Jamen det havde jeg sådan set ikke nogen forventninger til. Jeg er ikke så politisk aktiv, at jeg har lyst til at gå ind i hvad som helst.

-Hvordan kan det være, at du ikke havde nogle forventninger til at gå ind i DSR arbejdet ?.
Jeg er sikker på, at jeg, hvis jeg var kommet til et seminarium, hvor jeg mente, at alting var galt, og at det skulle være anderledes, ville være gået ind i sådan noget som DSR. Men jeg er egentlig i stor udstrækning tilfreds med tingene her på seminariet.

-Har du nogensinde forsøgt at få medindflydelse uafhængigt af DSR ?.
Kun på klasseplan i forbindelse med debatter om, hvad vi skal beskæftige os med i de enkelte fag, men derudover nej.

-Er det simpelthen fordi, du føler, at der ikke har været grund til at gå på barrikaderne ?.
Nej ikke ligefrem på barrikaderne, der er da altid småting, som man godt ville ha' var anderledes, men lige frem at gå på barrikaderne og melde sig ind i en hel masse, det synes jeg ikke, jeg har haft brug for.

-Mener du, at man som studerende har pligt til at involvere sig i DSR ?.
Nej det mener jeg ikke, jeg mener ikke, at man på det område har nogen pligt til noget som helst. Jeg mener, at det er udmærket, at DSR findes, hvis det kan føre til noget, men jeg mener ikke, at der er nogen, som har pligt til at involvere sig i DSR.

-Hvilke forventninger havde du ved studiestart til seminariets studiemiljø (f.eks. studiegrupper og fælles arrangementer) og din deltagelse i dette ?.
Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvad jeg havde af forventninger til seminariets studiemiljø, for jeg var ikke rigtig klar over, hvad det indebar. Og jeg havde heller ikke nogle videre forventninger til min egen deltagelse i det.

-Men deltager du så i fællesarrangementer, studiegrupper og lignende nu ?.
Ja jeg deltager på den måde, at jeg deltager i det, som jeg selv mener, at jeg kan få noget ud af, det som har min egen interesse, så jeg er med, når det kan betyde noget for mig selv.

-Hvordan synes du, at det sociale studiemiljø er på seminariet ?.
Jeg synes at kunne huske, at det, da jeg startede, blev slået op til at være meget mere end det egentlig er. Jeg kan huske, at rektor den første dag talte om hvilket herligt studiemiljø, der var på seminariet. Det er da meget muligt, at der er et godt studiemiljø på seminariet, men jeg har ikke rigtig taget del i det, hvis det er der.

-Hvordan kan det være ?.
Det synes jeg ikke, jeg har haft behov for, jeg engagerer mig i de mennesker, som jeg mener har nogenlunde de samme interesser i studiet, som jeg har, men udover det synes jeg ikke, jeg har behov for f.eks. at benytte studiecafeen.

-Hvor vigtigt mener du, det er, at man som studerende tager del i det sociale liv på seminariet ?.
Jamen jeg mener, at det er vigtigt, at man tager del i sit studie, og hvis det så indebærer, at man bliver nødt til at tage del i det sociale liv, jamen så skal man da selvfølgelig gøre det. Hvis man har lyst til det, så er mulighederne åbne, men jeg mener ikke, at et socialt samvær kan være rart, hvis man skal tvinges til at deltage i det.

Se også interviewet med Brian Horst Nielsen, hold 99,4.