 |
15. juni 2001.
James er landet.
Jeg mødte James for første gang da han fyldte 1 år. Ruffus og jeg var inviteret til fødselsdag i Sorø, hvor hele kuldet efter Gaia var forsamlet en eftermiddag. Af en eller anden grund husker jeg specielt James.
Det var en herlig dag. Den begyndte godt nok lidt skævt idet jeg på motorvejen mødte to retrievere der var løbet hjemmefra. Desværre kunne jeg kun formå at få den ene ind i bilen. Hun blev afleveret på politigården i Ringsted.
Hos Nils og Bodil travede vi lidt rundt i den nærliggende skov med alle hundene. Ruffus var med som det gode eksempel. Efter traveturen stod den på ost fra et mejeri een af de nye hundeejere arbejder på. Meget god ost. Vi fik en god snak om det meget livlige kuld og mange gode råd gik over bordene.
James har nu været her et par timer - og jeg ville ønske, at jeg kunne huske bare eet af de gode råd, der gik over bordene - for han bliver godt nok en udfordring ;-)))
Der er ingen tvivl om, at han savner sin sidste familie !
16. juni 2001
Sikken en nat. Hver gang jeg vågnede - og det skete ofte, stod der et sekund senere en hund og slikkede mig :-( Vi har været på vor første tur på Vestvolden i et forfærdeligt regnvejr. Trænet lidt indkald og lineføring. Overvejer om han skal have et andet navn. Iglen passer nok bedre på ham - for han suger sig nærmest til en, for lidt opmærksomhed. Hans selvtillid kunne være meget bedre. Jeg mindes ikke at have set en Riesenschnauzer, der bruger alle hvalpens afledninger når der bliver lagt lidt pres på - eller tonelejet går i bas. Høje skrig og ned på ryggen - hmm, det må der laves om på.
17. juni 2001
Denne dag skrives med rødt. Det blev en noget blodig dag. Vi gik tur ret tidligt - meget tidligt - James fulgte mig i dag meget bedre og efter, at jeg havde gemt mig bag nogle træer skærpedes hans interesse for hvor jeg var betydeligt. I løbet af turen jagtede han en kat. Den tog turen op i et træ - og James direkte ind i et hegn. Det kostede så en pæn stor hudafskrabning under øjet.
Det skulle blive værre. I eftermiddag ville vi gå en tur over til Høje Gladsaxe. I Gyngemosen fik han øje på en toy-puddel. Han styrtede straks afsted, og jeg efter, da jeg havde hørt om hans adfærd overfor hanhunde. Nå, jeg nåede derhen og fik fat i ham. Det var en tæve, men det syntes ikke at anfægte ham. Medens vi talte med ejeren konstaterede vi en del blod på vore sko. Sh.. tænkte jeg, bare han ikke har bidt den anden hund. Det havde han ikke. Under opbremsningen hen til hunden, havde James skåret sig på stykket over trædepuderne. Vi måtte afbryde turen og søge hjemad. Her mødte vi en rottweiler-tæve (8 mdr.) som han forsøgte at gå i slagsmål med. Han ved nu at han kan stå på det yderste af bagpoternes tånegle - næsten som et menneske ;-))))
Tror, at han primært er præget på mennesker. Vi kom hjem og han blev bundet af ude på badeværelset, hvor gulvet blev temmelig rødt. Han er nu forbundet og vil i aften få sit første fodbad i sæbespåner. Jeg håber, at blødningen er standset.
Han er i øvrigt faldet meget til ro i dag. Lydigheden er måske ikke så ringe endda, for han kunne kortvarigt gå fri ved fod. Konditionen derimod lader meget tilbage at ønske. Han var helt flad da vi kom hjem - sølle 3 km.
Han er et glad fjollehoved, spiser hvad han får serveret, derudover er han utrolig glad for honningsnitter, medisterpølse og ost. Flæskesvær og chips vil han gerne smage, men de er lidt mærkelige.
18. juni 2001
Kl. 05.15 var det tid at stå op. Efter at jeg var gået på arbejde, underholdte James opgangen en times tid inden han faldt til ro. Hmm - det var første dag - og det bliver sikkert bedre når han nogle gange har konstateret, at jeg kommer tilbage igen.
Modtagelsen var, selvom Eva var kommet hjem tidligere end jeg, overvældende. Hunde kan bare det der med at få en til at føle sig velkommen ;-). Skulle lige teste lidt lineføring, afdækning og halsgivning. Dét har han hørt om før. Den sidder måske ikke lige i øjet, men der er bestemt muligheder, så foreløbig står den på Brugshunde kursus I i Rødovre Brugshundeklub når de åbner for tilmelding. Derefter burde han være klar til et møde med Politihundeforeningen.
21. juni 2001
James underholder stadigvæk. Dét er et problem. Ellers er der ikke mange. I går trænede vi lidt lineføring og afdækning igen. Igen småjusteringer. Men i dag, hmmm. Velkomst ceremonien kostede en 10 cm lang flænge i hånden. Om det var poten eller en hjørnetand er ikke til at sige for hurtigt gik det. Vel nede på vejen besluttede jeg, at vi skulle træne lidt fri ved fod. Opmærksomheden er betydeligt skærpet, når det foregår på et fortov og det forstod han, for det var ikke mange point, der kunne trækkes der. Senere fik jeg ham på plads og lod ham løbe fri. 20 m fra mig fik han kommandoen dæk. Og ikke et øje var tørt. Han faldt som en sten på stedet. Jeg tror, at han blev lidt flov over at blive skamrost.
23. juni 2001 |
 |
25. juni 2001
Kom hjem og mødte en gøende hund igen - hrmf. Vel nede i gården kastede han sig over Trolde (Westie), til hendes store fortrydelse, da hun troede at det var Ruffus (de havde altid været meget glade for hinanden). Frem med cyklen og derudaf. Det klarede han fint. Apporten har han stadig svært ved at finde ud af. Koncentrationen mangler, eller også er det en overspringshandling, at se bort. Vel hjemme igen fortalte min nabo at han havde gøet fra kl. 8.30 til 12.00. Hva' pokker skal jeg stille op. James er ved at få nyt navn. Han skal hedde Thor.
30. juni 2001
Det med det nye navn. Den går ikke. Vi har forsøgt flere dage, at få ham til at sætte lighedstegn mellem Thor og en godbid, ros, kom Thor osv. Næ, James virker, så det må være hans navn. I dag har jeg haft mange gøremål, som afstedkom at jeg måtte forlade lejligheden mange gange. Han gøede stort set ikke - så nu krydser vi tommelfingre. Under morgenturen mødte vi mange af de "gamle" hundeluftere. James kunne håndtere op til tre på een gang. Men da vi nåede op på 8 - tiltede han fuldstændig. Gad vide hvad årsagen er. Her til aften blev det tordenvejr medens vi var ude at gå - og jeg besluttede mig for at løbe hjem.
Det har taget ham en time eller så, at få pulsen ned hvor den hører hjemme. Man ville knap nok kunne høre det på Ruffus, selv ikke på hans gamle dage. Måske ligger James's problem i, at han ikke er blevet socialiseret (læs: tilbragt for megen tid i en løbegård), men det kan være en øretæve fra en anden hund på et eller andet tidspunkt. Hmmm. Når vi møder en hund bag et stakit, benytter vi lejligheden til, at træne at stå overfor en anden hund. Han logrer, piver og viser alle mulige tegn på at ville i kontakt - men så pludselig rejser pelsen sig - og .... Nu 14 dage inde i vort liv sammen, er han som oftes uden snor. Det kræver lidt mere af mig, men giver ham lidt mere frihedsfornemmelse. Han løber sjældent mere end 10-15 meter foran mig og ser jeg en anden hund på afstand er det let, at få ham til at stå eller dække af. Han forbinder endnu ikke kommandoerne med, at en anden hund er i "farvandet" ;-))
PS. Gik min nabo på klingen - og det viste sig at være en "mild" overdrivelse at han havde gøet så længe.
3. juli 2001
I går mødte vi Ruffus's gamle kæreste Sascha. Efter at vi havde talt et stykke tid, faldt James så meget til ro, at han ligefrem lagde op til leg. I dag mødte vi så Sambo. En puddelherre på 4-5 år. Ruffus syntes, at han var OK. Efter at jeg havde mindet James om, at vi ikke ville have for megen larm når vi var ude at gå tur, fandt han sig dydigt i at Sambos ejer Per og jeg fik en snak om Ruffus, som han ikke havde set længe og tænkt en del på. Sambo og James stod vel en 3-4 meter fra hinanden og James fulgte villigt med da vi skulle videre. Sambo gik neden for volden og vi oppe på volden - og Sambo var glemt. Jo, det går rigtig godt nu.
9. juli 2001 - 18. juli 2001
FERIE - der egentlig var planlagt til at vare 10 dage mere, men efter kun 2 dage med sol og masser af regnvejrsdage valgte vi at tage hjem igen. James klarede turen frem og tilbage godt, men vi var så uheldige at komme til at ligge overfor nogle, der havde medbragt en Golden Retriever. Jeg skulle kun skille dem ad en gang, men hver gang en af dem rørte på sig, blev der gøet en del, så der var flere på pladsen der troede at James hedder NEJ JAMES. Nogle englændere på pladsen var lige henne for at at checke forskellen på NEJ på henholdsvis engelsk, hollandsk, tysk og dansk :-( En dag var campingplads-ejerens rimeligt store Bouvier des Flandres på strejf. Jeg nåede kun lige at få James ind i bilen. Så "slagsmålet" foregik "gennem" en rude i bilen. Nå, men ham fik jeg også afleveret rette sted. Ferien var ingen succes. En meget våd hund, et vådt telt og frysende campister er ingen god cocktail. I øvrigt blev vi enige om, at han måtte have tilbragt megen tid i snor for han var ret ferm til at vikle sig ud af den - næsten på instinkt løftede han snart det ene ben, snart det andet, for at undgå at blive viklet ind - hmm. Han er ufattelig svær at få øjenkontakt med - og det undrer mig såre.
Ferien bød dog også på oplivende momenter. Omend han ikke kan finde ud af at springe over et 75 cm højt skilt, kan han med lethed spinge op på en høstak, der er 150 cm høj - og klatre på stablede træstammer går som en leg. På lufteturen var der stablet en del træstammer - vel 10-15 m langt og 3 m højt - og dem klarede han som en "fisk i vandet".
Hov, han lærte også at svømme - og jeg blev meget våd. Har du en hund der dækker på 50 cm vand? - det har jeg - nu!
21. juli 2001.
Mødte Evas nabos tævehunde. Det gik fint. Mon ikke jeg med tiden kan lære ham, at det kan betale sig at vente bare et øjeblik, for at "se" om det skulle være en tæve vi står overfor. Får han ikke "dette øjeblik", går han lige i sulet på de andre hunde, tæve eller ej.
28. juli 2001.
I går legede James med en tæve !
3.august 2001
Alt er ikke sort. James er så småt ved at finde ud af, at der er forskel på hanner og tæver. Han er fortsat af den opfattelse, at andre hanner skal aflives, medens det for tæver forholder sig lidt anderledes. Faktisk er han ved at være ret glad for dem. Dog ikke mere end, at han sætter pris på, at jeg lader ham nærme sig det firbenede dyr han står overfor forsigtigt, så han kan nå, at få færten af dyret han står overfor. Men når han så har fundet ud af, at det er en tæve, bliver han jætteglad. Forleden mødte vi i øvrigt igen familien Flemming Anthony's hund Trolde.
I husker nok, at han den første gang kastede sig over hende (fordi JEG ikke havde set hende før James havde). Næ - denne gang gik vi langsomt frem - og jeg tror, at James nu er lige så glad for Trolde som Ruffus altid har været. Hvem ved, måske bliver Trolde lige så glad for James, som hun var for Ruffus :-)). Ruffus havde nu også let ved at finde kærester. Her på vejen (Hustoftevej) bor en gravhundetæve, og ifølge ejeren var Ruffus den eneste hund, hun ville møde. Vi mødte hende ofte om morgenen, og det var altid en varm begyndelse på en ny dag, at se hende løbe Ruffus imøde.
Tilbage til James. Nu går vi det meste af turen uden snor. Jeg slipper ham når vi har krydset en større vej på turen og lader ham så løbe frit nogle km. Dét har han det rigtig godt med. Han ved hvad et 'fortov' er, 'vente' sætter kadancen lidt ned, ja det er sgu - ups, nemt.
Vi har oftere og oftere øjenkontakt nu. Meeeen, når jeg sætter mig ved hans side, leger brummelege, hvor vi 'slås' lidt på hundemaner eller i øvrigt 'opfører mig forkert' så kigger han væk.
9. august 2001
Søndag var vi ude ved Annegrete og Maurice. Maurice er en 3 år gammel Briard han. Vi gik en tur i skoven, i begyndelsen med nogen pralen fra begge sider, men til sidst stille og roligt. I dag har vi så gentaget succes'en. Denne gang mødte igen Sambo. Efter et minut eller to ænsede de ikke hinanden under hele turen på Vestvolden fra Utterslev Mose. God træning for James, som på mandag begynder at træne brugshundearbejde. Dér får han brug for, at kunne abstrahere fra de andre hunde.
16. august 2001
Så kom dagen, som i det mindste jeg havde glædet mig til. Tænkte at James ville have godt af at cykle til træning. Så det gjorde vi. Vi burde nok have kørt en lang omvej. Han ville meget gerne 'hilse' på de andre hunde på holdet, der i øvrigt ikke er stort - tak for det. Efter at have undgået hvad der måtte være kommet ud af et voldsomt ryk i linen nogen tid, skulle James foretage en rundering. Jeg tog chancen og lod ham løbe uden snor. Ingen problemer. Omend jeg - som følge af de andre øvelser - nu må gå med en støtteforbinding om albuen, ser jeg frem til næste mandag.
I går gik vi vores sædvanlige tur på Vestvolden, hvor jeg altid spejder efter problemer (fordi James går fri). Ved legepladsen, hvor der er opstillet en grill til offentligt brug så jeg nogle gæstearbejdere og lod derfor James løbe videre, men pludselig stod der en hund på størrelse med 3 husholdnings tændstikæsker foran James (det er så 2nd gang jeg har set nogle derudefra med en hund - dét er integration!), nå, men hunden stillede sig op lige foran James og et øjeblik efter var der gang i den. Jeg, 20 meter derfra satte i løb medens jeg råbte beroligende til ejerne (som råbte op). Jeg, at James ikke ville bide hunden, højst klemme ham lidt. Inden jeg nåede derhen lå James da også ovenpå tændstikæsken, som ikke længere var så kry og derfor skreg i vilden sky. Jeg fik fat i James, og vi gik videre, alt medens jeg kunne høre, at den anden hund blev skældt ud, så det kunne høres vidt omkring. Jeg havde det rigtig godt med at kunne rose James for hans håndtering af situationen!!!!
29.august 2001
James har været til cykelløb i Haderslev. Landsmesterskab for unge. Lasse kørte sig ind på en flot 6. plads. James har fortsat lidt svært ved at overskue nye oplevelser og bliver (sikkert som følge deraf) noget støjende. I situationen er han ikke langt fra at blive skænket til husvilde kattes køkken, som kattemad. Heldigvis er min hukommelse kort og når vi igen er hjemme sænker roen sig over ham igen - og han er meget rar at være sammen med. Her til morgen havde min underbo IKKE hørt James da jeg gik til arbejde!!!
5.september 2001
Det er jo sket nogen gange, medens jeg boede sammen med Ruffus, at jeg måtte tilbage efter cyklen, fordi Ruffus havde fået fært af en tæve i løbetid og var blevet 'væk'.
I dag fik jeg forlænget min tur med en time (og hjem efter cyklen, omstille telefonen til 'mobilos' - og vente det værste). Vi gik lidt fri ved fod, og pludselig forsvandt James ned af en skrænt - sikkert fordi han havde fået fært af en ræv (for kattene lå og hvilede sig på Volden kunne jeg se). Jeg råbte og råbte og fløjtede - længe! Efter at have spurgt løbere (som ALDRIG svarer (sikkert fordi de ikke har kræfter til det)), hundeluftere og andre, måtte jeg hjem efter cyklen, og omstille telefonen. På cyklen kan jeg dække et større område på kortere tid.
Jeg fandt James. Han havde fundet nogle indvandrere (som ulovligt gilllede på legepladsen). Han havde lagt sig på nogen afstand fra dem for at afvente ..............
Da jeg fandt ham tænkte jeg, at det er ganske typisk for ham at opsøge mennesker for, at opsøge den sikkerhed han tror han kan finde der.
Det ville Ruffus ALDRIG have gjort.
Ruffus ville have søgt hjem.
Nå, men selv om jeg havde tænkt James hen vor peberet gror nogle gange i løbet af den time der gik før jeg fandt ham, var han meget, meget glad for at 'finde' mig igen.
Du kan sikkert huske, at jeg ville lægge lidt selvtillid på James - OK - det har han nu - hulk.
19. september 2003
Tja - der er gået nogle år siden jeg skrev sidst.
Umiddelbart efter sidste gang besluttede jeg mig for at sige farvel for sidste gang. Jeg havde indset, at James var for vanskelig. Vi gik til Birgitte Dyrlæge for at få den sidste sprøjte. Jeg ved ikke om det var mig eller James, der erkendte et problem, men på vejen derhen opførte James sig 'eksemplarisk' og da vi var nået vel derhen (og Birgitte havde anvist os et rum) svigtede modet og jeg MÅTTE høre om Birgitte havde en alternativ udvej, der var mulig.
James fik 'lykkepiller'. Ikke fordi han på nogen måde ændrede karakter af dem, men turen derhen - et øjeblik fra den ultimative adskillelse - tror jeg lærte både James og jeg et og andet.
James blev 'pillet' af hjemmesiden og ikke fundet 'værdig' til at være sammen med mine andre 'følgesvende'.
Det er han nu. For James har lært det. 
Det begyndte med, at vi trænede det, som jeg fandt var mest irriterende ved ham, nemlig, at han ikke kunne nyde at blive nusset - og i det hele taget rørt ved, for hver gang vi forsøgte, sprang han op - gøede og teede sig.
Det var tydeligt, at han troede, at det ville ende med smerte - så der blev trænet pote- og hale"tramp". Det vil sige, at han blev 'trådt' på halen/poterne - og rost når han fandt sig i det. Det var en stor dag da et dobbelt pote"tramp" blev udført - uden reaktion.
Han opdagede, at der er forskel på tæver og hanhundes duft. Så kunne han lide tæver - og specielt hvis de var i løbetid (det kostede nogle nætters søvnløshed - grrrr). Og OK, han er ikke meget for hanhunde, men hvilken han er det - (forstod du den - han!). Ikke fordi James ikke kan tolerere hanner, der skal bare ikke være en to-benet i nærheden - så respekterer han dem, leger endog med dem (hvis tiden er til det).
Tæver - Ja, der har James vist sig at være en rigtig Riesenschnauzer. Er der blot een i nærheden, der er i løbetid - tømmes hjernen fuldstændigt - og omgivelserne glæder sig til at det er overstået.
7. december 2004
Endnu et år med James. James har stadig energi, som var han eet år. Hyperaktiv er han altid. Vi har på det nærmeste opgivet, at møblerne har sin faste plads. Når James bliver utålmodig - skal jeg ikke snart ud at gå en tur - eller jeg er sulten - tager han sig en "tur" rundt i stuen - og pludselig har han flyttet alt, der stod i vejen for hans 53 kg. Jeg lufter ham stadig uden snor og er aldrig nervøs for, at der skal ske noget uheldigt. Han er flink overfor de hunde han møder. De fleste hanner han kender gider han ikke hilse på - så der går han bare forbi. Tæverne "slipper" ikke så nemt. De SKAL hilse ;-). Harer, kaniner, ræve og råvildt har han dårligt tid til at tage sig af - for der skal snuses. Hmmm. Han kunne være blevet een af de bedste. Hjerne, opfindsom - "and good look".
31. august 2005
James er ikke mere. Denne sommer var det desværre lykkedes ham at kæmpe sig op fra sin vante plads som nr. 4 til 3. pladsen lige før Eva. Det begyndte nok med, at han i nogle dage havde en endog meget tynd mave og derfor kom oftere ud på en lille tur end ellers. Når det hastede peb han lidt og vupti var een af os klar med hundesnoren. Desværre holdt han ikke op med at pibe når han ville opnå noget, og han opdagede hen ad vejen, at det indebar en række fordele for ham, når han blot peb længe nok. På det seneste nærmest hele døgnet. Snart ville han ud i haven - og ind igen, og ud at gå tur - og hjem igen.
James står nok for enden af regnbuen med Buster, Dakota og Ruffus. Jeg håber de lærer ham et og andet! Trist at vor afmagt sendte ham derhen, for han vil trods alt blive savnet af os.
Her er så stille nu ....
| Kennel Klondaike | Dansk Schnauzer og Pinscher Klub |
|---|---|
| Nils & Bodil Jordal Nøkkerosevej 52 2400 København NV Telefon 39 67 17 62 Opdrætter af mere end 80 Dværg- og Riesenschnauer Champions og mere end 26 Internationale Champions. |
 |
