De gamle kampstiles rigdomme er med sikkerhed ikke blevet videreført intakte. Hvis de der har tilbøjelighed til at glemme deres lærere, i fremtiden vil holde fast i den viden lærerne har givet videre, da vil vi helt sikkert modtage den sande overlevering.
T'ai Chi indbefatter "Vride sene-" og "Brække knogle-" teknikker. Der er "trykpunkter", "Yin og Yang hånd", "De fem elementers hånd", "Gennemtrænge-knogle teknikker", "hjertestop-hammeren", "Tigerens øje albuen" , "Klæbende bjerg skulderen" , "Mandarin-andens ben", "Snigende greb", og evnen til at "Slå en tyr på den anden side af bjerget".
Her menes ikke bogstaveligt talt at slå en tyr, men at man uden at skade huden, kan påføre indre skader.
Det er uundværligt at lære selvforsvars teknikkerne i T'ai Chi Ch'uan. Elever der hovedsageligt er interesseret i øvelserne, må nødvendigvis også studere anvendelsen af dem. Hvis ikke, vil det hurtigt blive kedeligt og de fleste vil holde op med at træne. At ignorere anvendelsen af bevægelserne, kan faktisk være en hindring for ens fremskridt i at styrke kroppen.
Formålet med at mestre selvforsvarsteknikkerne er ikke at kaste rundt med folk, men at træne disse fantastiske principper med gode venner. Han angriber, jeg neutraliserer, jeg angriber, han følger; bevægelsen flyder uophørligt. Alle former for variationer kan man lave uden at udtømme mulighederne. Hvis man indser at der er uendelige variationer i T'ai Chi Ch'uan, med dansende hænder og steppende fødder, da vil interessen øges dag for dag. Ved træning gennem flere år vil dette fortsætte og uforglemmelig glæde vil styrke kroppen. For at optræne kroppen er det vigtigt at studere anvendelsen, især hvis man forventer at møde rigtige modstandere. Derfor venner, er det absolut nødvendigt at øve anvendelsen af bevægelserne, når man træner T'ai Chi Ch'uan.
T'ai Chi Ch'uan er en indre stil, dette er kendt under navnet "Den Indre Skole". Blandt alle kampstile er den indre den farligste. Når en elev har opnået en vis viden er det af største vigtighed, at han forbliver venlig og blid. Anvend aldrig din fulde styrke til at slå nogen med eller bringe vanære over dine tidligere lærere. T'ai Chi Ch'uan er en indre stil. Hvis stillingerne og de indre principper er rigtigt forstået, da er det T'ai Chi Ch'uan. Hvis de ikke er rigtigt forstået kan det ligne T'ai Chi Ch'uan, men adskiller sig ikke fra de ydre stilarter.
Overleveringen af kampkunst stammer fra to skoler: Wudang og Shaolin. Helt frem til i dag har de forblevet adskilte. Selv blandt dem, der stammer fra Shaolin Templet, er der nu mange forskellige skoler og Wudang Bjerget har også givet sit bidrag. Det er umuligt at påstå, de alle er ens. Hvis vi kun taler om T'ai Chi Ch'uan, så stammer næsten alle skolerne fra Yang Lu-Ch'ans overlevering. For tiden er de delt op i en østlig og en nordlig skole og hver især roser de sig selv til skyerne. Begyndere vil have det meget vanskeligt med at bedømme deres værd. Jeg kan sagtens påstå min stil er den bedste, men hvem kan vide det? Man skal helst være bekendt med de forskellige stillinger. Nogen siger de lægger vægt på kraft, andre siger dygtighed, men uanset hvad kan der kun være tale om ét sæt af principper. Uden den rigtige overlevering kan man ikke forstå T'ai Chi.
I dag findes der mange T'ai Chi Ch'uan stile, og det er vanskeligt for elever at se forskel på en god og en dårlig. Lad mig med al respekt anbefale en metode: Ligegyldig hvem personen er eller hvor overleveringen stammer fra; hvis de kan anvende både blidhed og styrke, slappe af i musklerne og styrke energien, så er det rigtigt. Læg mærke til deres arme, hvis huden er meget blød og knoglerne og musklerne er meget afslappede og tunge, så er det rigtigt. Dette er den almindelige måde at skaffe sig viden om kvalitet. Når det drejer sig om kampmæssig anvendelse, skal man se efter evnen til at kunne anvende T'ai Chi Ch'uans teknikker og stillinger, og til at kunne kaste en modstander men forblive afslappet. Hvis personen bruger styrke og kæmper vildt kan han med lidt held vinde. Men dette er ikke den rigtige overlevering og er faktisk slet ikke et system.
På denne måde er det let for en elev at genkende ægte T'ai Chi Ch'uan.
Når du laver T'ai Chi skal sind, ånd og bevægelsen være fuldt og helt udtrykt.
Hvis dine bevægelser er korrekte og dit sind og din ånd er fuldt og helt udtrykt,
vil du gøre fremskridt meget hurtigt, så du får en ny følelse hver dag.
T'ai Chi elever skal tænke meget grundigt på dette.
Hvis dine bevægelser, dit sind og din ånd ikke er fuldt udtrykt, spilder du din tid og du vil aldrig blive god.
T'ai Chi Ch'uan kan trænes til enhver tid, hvad enten man går, står, sidder eller ligger ned.
Metoden er at man bruger sindet til at få følelsen. For eksempel når du løfter en kop te, så prøv at mærk forskellen på at bruge kræfter til at løfte den, og på ikke at bruge kræfter. Når du går, så mærk letheden og tyngden i dine fødder.
Når du står, så mærk forskellen mellem at bøje og strejke knæene, eller forskellen mellem at bruge kræfter i et ben eller i begge. Prøv at få følelsen med i dine daglige aktiviteter.
Du skal søge den sande T'ai Chi kunst i at øve T'ai Chi bevægelserne. Når du bliver god til dem, vil alt være i orden.
Vil man opnå den ægte kunst, er det bedst ikke at involvere sig i indviklede teorier.
Jeg plejer at sige at før i tiden var folk gode i deres kunst, men folk i vore dage er gode i teorier. Faktisk er det sådan at hvis du overdriver alle mulige indviklede teorier, kan du let blive forvirret, med mindre koncentration på udviklingen af din kunst.
Resultatet er forsinkelse af dit fremskridt.
For at kunne anvende T'ai Chi, må du kende tidspunktet på dagen, terrænet og den menneskelige harmoni.
At kende tidspunktet på dagen betyder, at når du står overfor en modstander, skal du ikke vende mod øst om morgenen, mod syd midt på dagen og mod vest om aftenen. Dette er for ikke at have solen i øjnene.
Metoden med at kende terrænet, betyder at man først skal undersøge området, hvor man står. Hvor meget plads der er, og om der er højdeforskelle. Man høster størst fordel ved at stå lavest.
Metoden med at kende den menneskelige harmoni betyder, at selv om du deltager i en konkurrence, skal du være høflig og ikke miste din værdighed.
Der er to måder at træne kampkunst på. Du kan enten træne sammen med venner, som er ca. på samme alder, eller du kan opsøge en lærer. Med vedholdenhed kan begge veje føre til succes.
T'ai Chi Ch'uan er meget kendt i dag og anerkendes med respekt blandt andre kampstile. Ikke desto mindre har hver enkelt elev sit eget mål. Hvis målet blot er at styrke helbredet, da kan en hvilken som helst lærer anvendes. Hvis målet imidlertid er at lære selvforsvar, er det absolut nødvendigt med en meget dygtig lærer.
Når man træner T'ai Chi Ch'uan, vil det gøre den svage stærkere og forynge den ældre. Hvis man vil have hurtige resultater, skal man undgå tobak, alkohol, sex, få rigelig med søvn og i det hele taget undgå dårlige vaner.
I kampkunst er spørgsmålet om hvor meget en lærer giver videre af sin lærdom, ene og alene afhængigt af eleven, ikke af læreren. Lad mig forklare det kort: I dag værdsætter mange mennesker T'ai Chi Ch'uan og har et inderligt ønske om at træne. Men de er skeptiske om, hvorvidt deres lærer videregiver den sande lære. Inden de overhovedet har startet, er de allerede mistænksomme. Hvad kan man så stille op, selvom man gerne vil dele sin viden?
Der er også mange elever, der opgiver på halvvejen og giver læreren skylden for ikke at ville dele sin viden med dem, uden overhovedet at tænke på at de måske ikke har trænet ret meget. Dette er ment som en advarsel til de der kommer med sådanne beskyldninger mod deres lærer.
Mester Yang var meget åben med at videregive sin viden. Han underviste alle lige. Hvorfor opnåede nogen så meget, og andre lidt?. Det er på grund af forskelle i prioritering, intelligens og opfattelse af undervisningen. Det er også fordi principperne i T'ai Chi er meget dybtgående og ikke kan forstås på èn dag. Der er forskellige stadier man skal igennem, og lærerens metode er at tage trin for trin. At opgive før det højeste niveau, og så beskylde læreren for at være en svindler, er det rene vrøvl. At forvente guldkorn efter nogle få dage med lille indsats, er også urealistisk. Bliv ved at studere, så vil der ikke være nogen grund for læreren til ikke at videregive hans viden.
Reagér hurtigt mod hurtigt.
Nu til dags kender de fleste T'ai Chi udøvere princippet om at aflede en modstanders kraft med blødhed. Men hvis man ikke ved hvordan man skal forholde sig til farlige situationer, kan man stadig ikke aflede et angreb fra folk der træner en hård stil.
Det er klart at hvis din modstander angriber langsomt, følger du blødt og afleder. Men hvis din modstander slår meget hurtigt, kan du ikke gøre dette. Her skal du i stedet anvende et hurtigt forsvar der "brækker" modstanderens slag. Det er ligesom et pludseligt baghold i militær strategi. Den korrekte timing er det øjeblik din modstanders hånd bevæger sig mod dig, men før den rammer. Din hånd skal komme pludseligt og i en skarp vinkel før hans arm er strakt. Det kræver lang tids træning før man kan bruge dette effektivt.
Når man træner T'ai Chi, bør man lave sættet mindst tre gange i træk hver gang. Første sæt er for at strække muskler og løsne leddene, andet sæt er for at rette bevægelserne, tredje gang er for at gøre det med fuld koncentration.
Når du er blevet god, har du den fulde koncentration så snart du begynder at træne. Når du når hertil går din udvikling stærkt.
Du skal søge den virkelige kunnen i træning af bevægelserne. Når man træner den virkelige kunnen skal man ikke beskæftige sig med mærkelige teorier. Faktisk kan der ske det når man overdriver de mange indviklede teorier, at man bliver mere forvirret, med mindre koncentration på at udvikle sig reelt, og ens fremskridt bliver sinket.
"Følg reglerne, bliv fortrolig med reglerne, gennemtænk reglerne, giv reglerne en åndelig betydning og afvig aldrig fra reglerne". "Når man træner T'ai Chi Ch'uan, bør ens sind, ånd og form alle komme fuldt ud til udtryk. Hvis ens form er korrekt og sindet og ånden er fuldt ud udtrykt, vil man gøre hurtige fremskridt, så man får forskellige fornemmelser hver dag. Udøvere bør virkelig indse dette. Hvis ens form, sind og ikke udtrykkes, så er det spild af tid og man vil aldrig opnå succes".
Løsne skuldrene og sænke albuerne: formålet er at undgå at kraften bliver stoppet i ryggen og skuldrene, så den kan komme ud i armene og hænderne. Dette kan ikke undervises mundtligt og må trænes grundigt.
Man må ikke tvinge skuldre og albuer ned, da det vil resultere i stivhed i stedet for fri bevægelse.
Nogle folk siger at man ikke skal løfte vægte og træne rå muskelstyrke, når man dyrker T'ai Chi Ch'uan. Dette er ikke altid korrekt. Før du lærer T'ai Chi er din krop anspændt og du kan ikke bruge den fysiske styrke effektivt.
Efter du har lært T'ai Chi, er hele din krop afslappet og blød, og ch'ien cirkulerer frit i kroppen. Så bliver den rå muskelkraft til virkelig styrke. Din anspændthed skal være væk, men muskelstyrken bevares. Når den rå muskelkraft blokeres i skuldrene, kan den ikke dirigeres ud i hænder og arme.
Muskelstyrken er kapitalen og blødheden er metoden.
Med en god metode, kan man gøre store forretninger med en lille kapital.
Men uden en god metode, er selv en stor kapital ubrugelig.
At sænke ch'ien til Tantian, betyder ikke at man skal presse den luft man indånder ned i maven, men bare at man skal sende lidt opmærksomhed derned.
Når du sender opmærksomhed nedad, vil blodet, som der ofte er for meget af i hovedet, synke ned til hjertet og cirkulere ud i lemmerne, der vil få stor gavn af det og dit helbred vil blive bedre.
Selvom der er indre hårdhed i T'ai Chi, stræber man efter ydre blødhed. Gennem lang tids træning vil du opnå indre hårdhed. Det svære er at begrænse hårdheden til det indre, uden at udtrykke det udadtil. Ved at møde hårdhed med blødhed, kan du neutralisere din modstander.