Efter at Mester Tungs far Tung Hu-Ling døde, begyndte Mester Tung at undervise et sæt af stående øvelser, som han kaldte Tai Chi Gong. I den periode, hvor Tung Hu-Ling var syg, kunne han ikke gå. Men det er selvfølgelig klart, at når man har lavet Tai Chi i over 50 år, kan man ikke bare stoppe. Derfor skabte han et sæt af ni bevægelser, som han kunne lave siddende. Mester Tung syntes, at alle kunne have gavn af sættet, og har undervist det siden.
Man må ikke forveksle navnet med Qigong, som er fællesbetegnelsen for kinesiske helbredsøvelser. Qigong betyder Qi-øvelser, Tai Chi gong betyder Tai Chi øvelser. Udtalen er også forskellig: Qi udtales "tji", Chi udtales "dji".
De ni bevægelser i Tai Chi Gong kommer fra det langsomme Tai Chi sæt. Man starter med åbningsbevægelsen fra det langsomme sæt og træder derefter højre fod ud i en lidt bredere, dyb stilling. Derefter følger:

1. Skyhænder.
2. Jadepigen væver.
3. Løft himlen og skub jorden ned.
4. Slå tigeren.
5. Skil hestens manke. 
6. Børst knæ og skub.
7. Dobbelt vind gennem ører.
8. Kryds hænderne.  
9. Skub.

Alle bevægelser laves fire gange.
Man kan lave det hele baglæns igen og slutte hvor man startede. Sættet slutter på samme måde som det langsomme Tai Chi sæt.
Selv om en bevægelse drejer fra side til side, holder man hoften stille, og man skal lægge mærke til, at man har vægten ligeligt fordelt på begge fødder. Overgangen mellem bevægelserne, behøver ikke at være flydende som i Tai Chi sættet, man kan stoppe op og holde stillingen mellem hver bevægelse.
Hvid trane er så forskellig fra det langsomme sæt, at Mester Tung har fundet det bedst at kalde det noget helt andet: Løft himlen og skub Jorden ned, fordi den ene arm skubber direkte op og den anden direkte ned.

Tai Chi Gong huskeremse:

Himlen åbner,
og af skyer væver Jadepigen himlen og jorden.
Tigeren tvinger den vilde hest i knæ.
De to stærke vinde krydser floden,
og skubber båden tilbage til bredden.