|
Om Mester Tung Link til T'ai Chi mester Kai Ying Tungs egen hjemmeside.Man skal allerede have lavet lidt T'ai Chi for at få udbytte af Mester Tungs kurser, derfor henviser vi til en af lærerne på lærerlisten hvis man vil begynde på T'ai Chi. Yang Lu Ch'an (1799-1872) grundlagde Yangstilen. Han lærte T'ai Chi af Ch'en Ch'ang Hsing. Yang Ch'eng Fu (1883-1936) Yang Lu Ch'ans sønnesøn Yang Ch'eng Fu har æren for at have gjort stilen tilgængelig for alle mennesker så den i dag er den mest udbredte T'ai Chi stil. Tung Ying Chieh (1888-1961) studerede hos Yang Cheng Fu i 17 år. Han udgav Yang's T'ai Chi bog og rejste igennem 20 år med ham over hele Kina for at udbredeT'ai Chi. Tung Ying Chieh åbnede i trediverne en skole i Hong Kong og blev T'ai Chi mester i egen ret. Tung Hu Ling (1917-1992) Tung Ying Chiehs søn Huling var kendt for hans lave stillinger og hans eminente pushhands som en af de stærkeste T'ai Chi mestre. Tung Kai Ying (1941- ) er tredje generation af T'ai Chi mestre i Tung familien, der kommer fra Kinas Hopei provins. I Vesten hvor vi udtaler fornavnet først siger vi Kai Ying Tung, (udtales Dung). Hans fornavn Kai Ying, har han fået af sin bedstefar og lærer Tung Ying Chieh. Det betyder "at fortsætte sin bedstefars heltegerninger." Mester Tung begyndte at lære T'ai Chi, da han var syv år gammel og han begyndte at undervise, da han var 15. Da Mester Tung var ung boede han i Hong Kong hvor udfordringer var meget almindelige, fordi mestre tjente penge og opnåede stor ære ved at undervise i kampkunst, men han har aldrig tabt en udfordring. Han bor i dag i Los Angeles hvor han har haft Kai Ying Tung Academy of T'ai Chi Ch'uan siden 1971. Han underviser mange steder i USA, samt i Frankrig, Italien, Sverige og Finland og har undervist i Danmark tre gange om året siden 1984. |
Undervisning i: Langsom T'ai Chi, Yang stil. |