Dyrlæge Knud Steensborg, Abild Dyreklinik, Århus, har skrevet flg. artikel..
 
 
ISÆR OM PAPEGØJER :
Der findes mange fuglearter med forskellige spisevaner. En god ting er det at kende netop din fugls levested og naturlige behov.
Det er vigtigt at erindre sig, at alle fugle har et stort behov for at kunne bevæge sig.

# BURET :
Principielt gælder det, at intet bur er for stort. Minimumstørrelsen er 1,5 vingefang bredt, 1,5 vingefang højt og 3 meter langt.
Et bur må aldrig være være højere end det er langt - det er dyrplageri.
Fugle hopper ikke op og ned men flyver frem og tilbage !
Undgå malede og forkromede bure - de kan evt. forgifte fuglene.
Nye bure bør altid vaskes, inden de tages i brug for at fjerne metal støv etc.
Bundlaget bør bestå at papir - gerne avispapir. Det giver mange fordele. Det er renligt, man har hele tiden muligheden for at iagttage udseende af fuglens klatter. F.eks. om den har tynd mave.
Vigtigst af alt er det, at man undgår hel eller delvis forstoppelse med sten eller sand - en meget almindelig lidelse hos fugle.
Lidelsen kan kun påvises ved røntgenfotografering.
At stuefugle skal spise sten/grus for at knuse frøene i kråsen er en gammel - meget gammel - skrøne. Vores almindelige stuefugle afskaller frøene inden de spiser dem. Dvs. frøene er bløde og nemme at fordøje.
Duer og høns derimod spiser frø med skal. Derfor har de stenbehovet.
Pindene skal være naturpinde af forskellige tykkelse. Det giver fødderne motion og barken indeholder sunde makronærings-stoffer. Anvend grene fra frugttræer eller bøg.
Uanset hvor mange " fordele " plastikpinde måtte tilbyde, burde de være bandlyst pga. risiko for sår på fødderne.

# FODER :
Generelt skal man sige om fodring, at variation er nøglen til sundhed. Ca. 90 % af danske burfugle lever ikke op til dette krav.
De er frøjunkier ! - De er oven i købet frøspecialister, de vælger kun de frø de kan lide. Ofte solsikkefrø hvis næringsværdi stort set svarer til chokolade. Man skal altid notere sig hvilke frøskaller, der ligger på bunden - her vil junkierne afsløre sig. For hyppige foderskift giver fuglene mulighed for hele tiden at kunne vælge de frø, de kan lide. De bør spise op. Junkierne kommer til at mangle proteiner, vitaminer, mineraler og sundt fedt mens de får for meget af det usunde fedt.
Mange af de almindelige papegøjefugle er mere intelligent end nogen hund og kat. Derfor kræver de utrolig megen opmærksomhed og muligheder for beskæftigelse. Faktisk er de så krævende, at det er et åbent spørgsmål, om nogen fugl bør holdes alene.
At så mange fugle overlever i fangenskab er ikke noget bevis på, at vi passer dem godt. Det er derimod et bevis på, hvor stærke fugle er - de overlever trods for den behandling, vi giver dem.
Til alle fuglearter findes der i dag fuldfoder ( pillefoder ) som trods udseendet er det mest variede og rigtigt sammensatte foder, man kan give. En grov regel hedder ' giv 75 % fuldfoder og 25 % slik, f.eks. grønt, frugt, etc. 

# STORE PAPEGØJER :
25 % frø - gerne mange små
20 - 30 % grøntsager
15 % kornprodukter ( brød, cornflakes, mysli, etc. )
10 % frugt
10 % nødder af forskellige slags
10 % proteinfoder, f.eks. kød, æg, mælkeprodukter inkl. ost.
Knogler er også gode, fordi de er sunde, og fordi de
giver beskæftigelse.
Små papegøjearter skal have 10% flere frø og 10 % færre grøntsager.

# TILSKUD VITAMINER OG MINERALER :
Til denne ovennævnte blanding gives tilskud af vitaminer og mineraler.
Et godt fuglevitaminpulver skal indeholde ca. 10 gange mere A-vitamin end D-vitamin. - D-vitaminet skal være D3-varianten. - Der skal desuden specielt være foliosyre, vitamin E, calcium og selen i rette mængder.
Kom aldrig vitaminer / mineraler i drikkevand ...! Virkningen er så meget kortvarig - efter 1-2 timer er vitaminerne ødelagt. - Du fodrer også vandets bakterier og andre mikroorganismer. Det kan blive katastrofalt for helbredet.
En anden ting er, at mange papegøjearter næsten ikke behøver at drikke.
Anvend altid et pulver der kan drysses over f.eks. frugt, sandkage, etc.

# OM GRØNSAGER OG FRUGT :
Sunde : Broccoli, anden kål, peberfrugt, ærter, bønner, banan, gulerod, hyben, rønnebær, figner, abrikoser, frossen grøntsageblander
( til mennesker ).
Ligegyldige ( slik ) : Æble, pærer, vindrue, agurk, kirsebær, blommer, osv. Alt sammen slik som stort set kun indeholder vand.

# TILSKUDSFODER :
Gives et par gange om igen. Evt. oftere til fugle i fældning, yngleperiode og ved sygdom :
3-4 hele æg ( uden skaller ) + 2 kopper mælk + 1 spiseskefuld rasp.
Sættes i mikroovn i 3 minutter. - Røres rundt - . Yderligere 3 minutter i mikroovn.
Skal have konsistens som æggekage. Vitaminer / mineraler kan evt. blandes her.

Man må jo erkende, at behovene ikke er nøjagtig kendt - og tilskuddene vil jo altid afhænge af den aktuelle fodring.
Fugle på færdigfoder (pillefoder), grøntsager og frugt behøver f.eks. ingen tilskud.
Fugle på hovedsagelig frø skal have tilskud.
Mit foretrukne produkt er "Fugle og krybdyrvitaminer" fra firmaet Diafarm i Vejle.
Kan købes hos mange dyrehandlere og dyrlæger. Det er spec. designet til disse dyr med bl.a. vit.-D3, foliesyre, A-vit og calcium, og så er det fremstillet ud fra rene velkendte danske apotekerråvarer med lang holdbarhed. Mange af de udenlandske produkter er helt uden for al kontrol. Det er et pulver, som drysses over et foder, som fuglene med
garanti spiser ( ikke frø - så forsvinder det med skallerne !).
Uanset hvad der angives på deklarationen, anbefaler jeg som en grov leveregel 1 teskefuld til en amazone pr. uge ( fordelt ).
I mine øjne gives der alt for mange tilskud i store mængder - oftest gives de i drikkevand, som er en håbløs løsning for fuglene og guf for vandets bakterier.

# VAND :
Hertil altid rent vand ... ! - Forurenet vand er den hyppigste årsag til mave- og tarminfektioner.

# ANGÅENDE MAJS :
Naturligvis er jeg ikke ubekendt med, at mange anvender majs, og at mange fugle kan lide det. Majs er utrolig fedende - derfor nævner jeg det ikke. Mange af vores fugle lider i forvejen af vellevned.
Hvede og majs i meget moderate mængder synes jeg er O.K. men vær opmærksom på fuglenes vægt. Fedme hindrer bl.a. gode avlsresultater.

# ANGÅENDE KOGLER etc. :
Jeg anser risikoen for at være minimal. Anvendelsen af naturlige usprøjtede frugter og frø har jeg aldrig set som et problem i DK. - I U.S.A. er de hysteriske.

# NORMAL VÆGT : lys etc.:
Dansk normalvægt på fugle er som regel = overvægt. Danske fugle drøner igennem tilværelsen med speederen i bund 12 mdr. om året. I naturen vil naturens luner fører til forskellige tilbud året rundt.
I mine øjne gør det ikke så meget, om man også i fugleholdet bliver bedre til at ramme disse svingninger m.h.t. kalorietilbud. Der er forskel på de forskellige racers behov.
F.eks. araer og nok også grå Jaco har rimelig store behov for fede foderemner men - pas på. Amazoner har det godt på en langt fedtfattigere kost.

# SPIREDE FRØ :
M.h.t. spirede frø rammer du min kæphest - der findes ingen ting i spirede frø, som ikke kan gives bedre på en anden måde. En næsten umulig fordom at udrydde blandt fugleholdere.
På spirede frø sker der kolossal vækst ( millioner ) af svampe og bakterier, som producerer livsfarlige giftstoffer. Uanset hvad folk siger, så er spirede frø livsfarlige, og som sagt savner jeg stadig at få at vide, hvad spirede frø indeholder, som ikke kan gives bedre på en anden måde.

# LYS :
M.h.t. til lys vil jeg minde om en anden af mine kæpheste - tropiske fugle skal for at være velfungerende have 12 timers lys og 12 timers total ! mørke alle årets 365 dage. Sådan er det tæt på ækvator.
  
Knud Steensborg - dyrlæge 
Abild Dyreklinik, Brabrand
Tilsynsførende dyrlæge Randers Regnskov.

Tilbage til toppen