
CCR5 & CXCR4
Det har vist, at nogle mennesker ikke kan smittes med hiv-virusset. Denne
form for resistens opstår fordi nogle mennesker, ca. 1 procent af Danmarks
befolkning, mangler en af de to receptorer på deres celler, der skal til for hiv
kan inficerer dem.
Når hiv- viruset støder ind i en CD4-celle (hjælpe-celle), kommer det
i kontakt med cellen ved at klistre sig fast til CD4-molekylet på cellens overflade. Men
det er ikke nok til, at hiv kan slippe ind i cellen. Det har brug for en
hjælpereceptor, som det kan bruge til at smelte sammen med i cellen. Derfor er proteinet
i virusets overflade spaltet i to: Den ene del klistrer virus fast til cellen og binder
til kemokin-receptoren, og den anden del trænger derefter ind og smelter virus og celle
sammen, så viruset slipper ind i cellens indre.
Vores celler har en række forskellige kemokin-receptorer. Hiv benytter
sig især af to - CCR5 og CXCR4. Viruset kan smitte de celler, hvor der både findes CD4
og CCR5 eller CXCR4 på cellens overflade.
De første mange år, hvor immunforsvaret er i stand til at holde
hiv-infektionen under kontrol, bruger virus kun CCR5 som hjælpereceptor. Men på et
tidspunkt, hvor man udvikler AIDS, bliver virus ofte i stand til også at bruge CXCR4.
Denne receptor sidder både på de modne CD4-celler, som CRR5 også sidder på, men
også på de stamceller der producerer virus. Viruset kan derfor nu angribe så at sige
ved roden. Derved svækkes immunforsvaret meget hurtigere end tidligere i processen.
CCR5 kan undværes
Nogle mennesker mangler på grund af en fejl i deres gener
CCR5-receptoren. De er immune over for de fleste typer af hiv-virus, som smitter gennem
CCR5-receptorerne. Men de er sunde og raske, så man kan tilsyneladende sagtens undvære
CCR5-receptorerne, sandsynligvis fordi andre kemokin-receptorer har overtaget CCR5´s
opgaver. Derfor har man, siden CCR5´s betydning for hiv infektionen blev opdaget,
arbejdet på at udvikle stoffer, der kan blokere CCR5. siger Thue Schwartz.
Det er umuligt at blokere CCR5 100 pct., men AOP-RANTES kan gøre jobbet
rimeligt godt, og i øjeblikket arbejder medicinalindustrien på at udvikle en pille, der
kan ligesom AOP-RANTES, siger Thue Schwartz.
Også i forhold til CXCR4-receptorerne har man i 1997 udviklet flere nye
stoffer, der kan blokere for hiv. De er mindre end AOP-RANTES og er derfor mere
pille egnede. Men de er heller ikke færdigudviklet: De er endnu ikke effektive nok, og man
kender ikke bivirkningerne ved at blokere CXCR4-receptorerne.
Thue Schwartz´s gruppe forsker også i stoffet vMIP, der er en kemokin,
som Herpes Virus 8 bruger til at blokere alle kemokin-receptorer. Dermed sættes
immunforsvaret ud af funktion, fordi cellerne ikke længere kan kommunikere med hinanden.
B.la. derfor giver Herpes Virus 8 hiv-patienter hudkræft (kaposis sarcom).
Immunitet blandt befolkningen
En del hvide mennesker, de såkaldte kaukasiere mangler CCR5-receptoren,
og de er dermed naturlige immune over for de fleste typer hiv-virus. Men også hos
asiatere og afrikanere ser man dette fænomen, og de er derfor sandsynligvis også immune,
siger biokemiker, Cand. Scient., Jesper Eugen-Olsen, Hvidovre Hospital.
En forskel er der dog. For mens der for kaukasiernes vedkommende er tale
om en gendefekt, mangler de øvrige folkestammer CCR5 på grund af en mutation.
Cirka 50.000 danskere har arvet CCR5-gendefekten fra begge forældre, og
de er derfor immune over for de hiv-vira, der trænger ind i cellen gennem
CCR5-receptorerne. 15-20 procent har kun arvet gendefekten fra den ene af forældrene og
er derfor i næsten lige så stor risiko for at blive smittet som resten af befolkningen.
Men der går længere tid, inden de udvikler AIDS. Man regner med, at gendefekten er
opstået for 4000 år siden, muligvis som beskyttelse mod en hiv-lignende virus, der
dræbte store dele af befolkningen, siger Jesper Eugen-olesen.
Ikke helt immun
Immuniteten er dog ikke 100 pct. for den ene procent af befolkningen,
der mangler CCR5. De kan godt smittes af nogle sjældne virustyper, der kan opstå på et
sent stadium i infektionen, og som bruger cellernes øvrige kemokin-receptorer til at
trænge ind i cellen. Men i udgangspunktet er virus ikke rettet mod at finde andre
receptorer, siger Jesper Eugen-olesen. Han peger på, at man måske kan udnytte den
naturlige beskyttelse mod udviklingen af AIDS, som 20 pct. har i kraft af et defekt
CCR5-gen til at finde nye måder at intervenere mod hiv på.
Medicin uden bivirkninger ?
I øjeblikket er Jesper Eugen-olesen i gang med at undersøge 100
årige
danskere for at vurdere, om tilstedeværelsen af eller manglen på CCR5-receptorer har
nogen betydning for menneskers helbred. Det tyder indtil videre ikke på, at der er nogen
forskel.
Derudover undersøger han også, hvilken betydning receptoren har. Det
sker ved at stimulere celler i laboratoriet med kemokinernes signaler. Det ser ud til, at
CCR5 fungerer som en motorvej, der fører direkte ind i cellen. Og det ser ud som om, der
ikke er nogle problemer i at blokke den eller slå den ud med et lægemiddel, som er fri
for de bivirkninger, vi kender fra proteasehæmmere og nukleosid-analoger. Man lever
tilsyneladende fint uden CCR5, fordi andre kemokin-receptorer overtager dens opgave, siger
Jesper Eugen-olesen.
Kilde: KursHiv 1/Februar 1998/5.årgang