Hvordan ser hiv-smitten ud på verdens plan.

Ud fra nedenstående ses det, at det ikke ser godt ud. Til trods for, at der er blevet gjort en del for at oplyse folk, breder hiv sig stadig med eksponentiel fart. 1999 døde ca. 2,6 millioner af AIDS, det største tal nogen sinde registreret, og det ser ikke ud til det bliver meget bedre i det første år i det nye årtusinde. Afrika er stadig det kontinent som er hårdest ramt, men Indien er nu det enkelt land, som er har flest hiv smittede med 4 millioner. I lande i Øst og Centraleuropa ses også en kraftigt smitte spredning.

 

AIDS tal

Siden aids-epidemien begyndte i 1980-81 er 50 millioner mennesker verden over blevet smittet med det hiv. Over 33 millioner er stadig i live, og sygdommen har krævet ca. 16 millioner dødsofre.

I 1999 døde 2,6 millioner mennesker af aids – det største antal hidtil på et enkelt år. Omkring 5,6 millioner voksne og børn blev smittet med hiv i årets løv.

Afrika syd for Sahara er langt det hårdest ramte område i verden. Det skønnes, at 12,2 millioner afrikanske kvinder og 10,1 millioner mænd i alderen 15-49 var i live med hiv ved udgangen af 1999. 55 pct. af de smittede voksne er  kvinder.

Den forventede levetid steg i det sydlige Afrika fra 44 år i begyndelsen af 1950’erne til 59 år i begyndelsen af 1990’erne. Nu forventes levealderen – som følge af udviklingen på aidsområdet – at falde tilbage til 45 år på et eller andet tidspunkt mellem 2005-2010.

I Zambia vil antallet af forældreløse børn, dvs. børn der har mistet mor, far eller begge, i år nå op på 1,6 millioner, svarende til 34 pct. af alle børn under 15 år.

Indien skønnes at have 4 millioner hiv-smittede. Det er flere end noget andet land.

I Rusland samt visse dele af Øst og Centraleuropa spredes hiv-smitten netop nu med rasende fart (ca. 360.000 smittede). Alene i Moskva blev der i de første ni måneder af 1999 registreret tre gange så mange tilfælde af smitte, som i hele aids-epidemiens samlede årrække.

I Danmark blev det ved udgangen af 1998 beregnet, at godt 4.900 personer siden midten af 1980’erne havde påvist hiv-smitte ved en hiv-test i Danmark. Der var i 1998 registreret 1.753 dødsfalf som følge af AIDS, så ca. 3.200 danskere var da i live med påvist hiv-infektion. Til dette skal der lægges ca. 250, som er det tal som blev fundet i 1999 som førstegangs hiv-positive.

 

Kilder:WHO, UNAIDS, UNDP, Stantens Serum Institut. Politiken Lørdag 8. jan. 2000

 

Kilde: Politiken lørdag d. 08.02.2000