Hvad er Kandida
Svampen kandina er ikke en seksuelt overført organisme, men er naturligt
forekommende i vagina og kan isoleres hos op mod en tredjedel af asymptomatiske
(sygedomsfri) kvinder, mens 3/4 af alle kvinder vil på et eller andet
tidspunkt i livsforløbet få en genital svampeinfektion 40% vil få det
enkelte gange og få procent (<5%) vil få recidiverende (tilbagevendende)
vulvovaginal candidiasis. Svampen adhærerer til vaginalslimhindens epitel
og er i stand til at producere hydrolytiske enzymer, fosfolipase og
andre metabolitter. Foruden inflammatorisk reaktion i vaginalslimhinden
findes i nogle tilfælde ligeledes allergisk reaktion mod nogle af svampens
frigivne produkter. Blandt gravide kvinder med diabetes mellites, kvinder
i antibiotisk behandling eller i længerevarende systemisk steroidbehandling
kan svampene få øgede vækstbetingelser og fremkalde manifest (vedvarende) infektion.
Kvinder med svækket immunforsvar, som blandt andet ses hos kvinder i
immunosuppressiv behandling, cytostatisk behandling eller blandt aids-patienter,
har ligeledes en øget forekomst af svampe.
Symptomer
De typiske symptomer er kløe, brænden, dyspareuni og ekstern dysuri.
Diagnosen er i de fleste tilfælde let, med et typisk hvidt mælket vaginalsekret
og røde vaginalslimhinder. Det kliniske billede er karakteriseret af
svampebelægning, primært i vagina, men også i vulva-området. Belægningen
sidder relativt fast på slimhinden og ved afskrabning ses småblødende
områder af den underliggende slimhinde. De makroskopiske manifestationer
er ofte så karakteristiske, så yderligere undersøgelse ikke er indiceret.
Ved direkte mikroskopi af vaginalsekret tilsat kaliumhydroxid vil man
kunne iagttage svampemycelie.
Behandling
Tilbudet af svampemidler er omfattende og inkluderer blandt andet imidazolderivater
som clotrimazol, micronazol, econazol; azolderivater som fluconazol
og itraconazol og polyen antibiotika som nystatin og natamycin. Ved
en førstegangs diagnosticeret svampevaginitis vil man ofte foretrække
engangsbehandling (flucanazol, 150 mg). Helbredelsesprocenten angives
til mellem 50 og 70%. Ved recidiv bør man foretrække en længerevarende
behandling som for eksempel lokal behandling med vagitorier i syv døgn.
Ved recidiverende menstruationsrelaterede svampevaginitter kan behandlingen
startes før menstruationen og fortsætte 3-4 dage efter ophørt menstruation.
Ved fortsat recidiverende svampeinfektion bør man tænke på underliggende
sygdom som diabetes, immunsuppression eller medikamentel behandling
med steroider eller langvarig antibiotisk behandling. Svampe anses ikke
for seksuelt overførte, hvorfor partnerbehandling som hovedregel ikke
er indiceret. Enkelte mandlige partnere til kvinder med candidiasis
er dog generet af recidiverende balanitis med rødme, kløe og irritation
på glans penis. Disse symptomer kan behandles med en antimykotisk creme.
I en undersøgelse afprøvedes en anden form for behandling. Hos kvinder
med recidiverende (tilbagevendende) Candida-vaginitter reduceres hyppigheden
med en 1/3 ved spisning af 1/4 l yoghurt med Lactobacillus acidophilus
hver dag. Koloniseringen af Candida i vagina aftager tilsvarende. Enogtyve
kvinder undersøgtes og var deres egen kontrol, 6 måneder uden og 6 måneder
med yoghurt
Kilder: © Månedsskrift for Praktisk Lægegerning
· Underlivsinflammationer, Birger Møller , 1998; 76:
side 753-61
· Seksuelt overførte infektioner, Anne-Marie Worm,
994; 72: 699-704
· Yoghurt mod Candida-vaginit, JAMA 1992; 268: 1846
Vagina´s sure miljø
Vagina hos voksne kvinder er som regel svagt sure og besidder betydelige
mængder af polysaccharidet glykogen. Bakterien Lactobacillus acidophilus
fermentere (forgærer) glykogenen og producerer syre. Det er denne proces,
som forårsager den sure tilstand i vaginaen. Før puberteten produceres
der ikke glykogen i den kvindelige vagina og er af den grund basisk. Lactobacillus
acidophilus er på dette tidspunkt heller ikke tilstede i vagina. I puberteten
produceres der glykogen og bakterien finder sig hurtigt tilrette, og
der opstår en sur tilstand. Produktionen af glykogen forsætter indtil
menopausen hvorefter Lactobacillus acidophilus forsvinder fra vagina
og der bliver igen basisk. Samspillet mellem produktionen af glykogen
og tilstedeværelsen af Lactobacillus acidophilus er meget vigtig for
kvinders miljø i vagina. Det er til dels den sure tilstand i vagina,
som forhindre, at der opstår svampeangreb. Svamp som kandida kan ikke
lide sure miljøer, og forhindres derved i at udvikle sig. Problemet
opstår hvis det sure miljø forskydes mod en mere neutral tilstand. Hvis
dette sker, er der pludselig ikke længere nogen barriere, som forhindre
svamp, så som kandida i at brede sig, og der kan nu ske et angreb. Denne
forskydning af pH kan fx ske, fordi kvinderne vasker sig med forkert
sæbe i vagina, så som med shampoo. Ved vask af de intime steder, skal der
enten ikke bruges sæbe eller en sæbe som er meget mild med en let sur
pH.
Kilde: Brock, Biology of microorganisms, Eighth Edition
