Hvad er kondylomer

Condyloma acuminatum eller kønsvorter/kondylomer er en smitsom, seksuelt overførbar sygdom, der især ses hos de 20-30-årige. Den er hyppigst forårsaget af HPV (Human papillomavirus) type 6 og 11, men andre HPV-typer kan også overføres seksuelt. HPV er en 50-55 nm stor epidermotrope (findes i huden) DNA-virus. Meget tyder på, at HPV efter den initiale infektion kan persistere (være tilstede) sovende med senere mulighed for reaktivering.

Virus overføres ved samleje og ca. 2/3 af de udsatte personer vil udvikle kondylomer inden for 3/4 år. Den gennemsnitlige inkubationstid, fra smitte øjeblikket til der fysiologiske forandringer er ca. 3 måneder. Smitten kan også foregå under fødslen og ved tæt kontakt af ikke seksuel karakter (se kondylomer hos børn).

Hyppigheden af klinisk åbenbare kondylomer blandt yngre voksne er ca. 0,5-1,0%, mens subklinisk dvs. de opdages ikke ved almindelig undersøgelse, samt latent HPV-infektion, hvor kun HPV-DNA (DNA fra virussen) kan påvises i epitelet (huden), forekommer med langt større hyppighed. Patienter med subkliniske forandringer er generelt mindre smitsomme og latent  infektion (ligger skjult), er ikke smitsom. For at undersøge patienter med subkliniske forandringer pensles slimhinden med en 3-5% eddikesyreopløsning, hvorefter der 2-3 minutter senere udvikles hvidlige forandringer tydende på en HPV-infektion. Det er især hos kvinder, hvor HPV-infektion i vagina og/eller på livermoderhalsen viser sig som en subklinisk infektion.

I et typisk dansk klientel med kønssygdomme vil ca. 10% præsentere sig med kondylomer og ca. 20% vil kunne oplyse om tidligere at have haft kondylomer. I tabel 3 ses hvor smitsom  kondylomer er.

 

 

Viral Aktivitet

Klinisk erkendelig sygdom Kondylomer                                       Papuløse eller flade elementer

Smitsom

Subkliniske infektion    Eddikesyrehvide forandringer

Mindre smitsom

Latent infektion                          Ingen histologisk eller klinisk forandringer (HVP DNA i epitelet, huden,)

Ikke Smitsom

  Tabel 3. Hvornår er kondylomer smitsom.

Kondylomer hos børn

Kondylomer hos børn er især lokaliseret til foldet hud i det perianale område og viser sig ved enkeltstående stilkede papillomer (vorter). Erfaringsmæssig har det vist sig, at langt de fleste børn med kondylomer, og specielt børn under 2 år, ikke har været udsat for seksuelt misbrug, men at de enten er smittet under fødslen eller postnatalt ved tæt kontakt af ikke seksuel karakter, fx ved fællesbadning og afvaskning. Dette støttes af, at der i op til 20% af disse kondylomer findes HPV type 2 af verruca vulgaristypen (almindelige vorter, ikke vorter i knøsregionen) og at 30% af fædre og 62% af mødre til disse børn har tegn på HPV-infektion. De nævnte forhold udelukker naturligvis ikke, at enkelte børn kan have været udsat for incest. Fund af kondylomer intraanalt, på vulvaslimhinden, gabende vaginae bør rejse mistanke om seksuelt misbrug, og børnene bør undersøges nærmere for anden seksuel overført sygdom. Det formodes, at børn med det sjældent forekommende larynxpapillom er smittet af HPV type 6/11 inficerede mødre under fødslen.

 

Kondylomer kan forveksles

Ganske hyppigt forveksles kondylomer med små papler, der hos mænd sidder på corona penis, ofte tæt ved båndet på undersiden af penishoved. Andre mulige fejldiagnoser er fundet af anden form for vorter..

Hos kvinder kan HPV-infektion vise sig som en rød skedekatar, der også kan udløses af andre ting fx "Candida"

 

Symptomer

Kondylomer findes næsten altid på kønsslimhinderne, hvor den ses som blomkålslignende mm-store tumorer med fliget overflade, eller som subkliniske forandringer hvor det er muligt i stærk belysning og evt. forstørrelse at se punktformede kar eller ved førnævnte eddikesyretest.  Kondylomer kan blive meget udbredte, og man bør da undersøge for en tilgrundliggende immunosuppressiv tilstand - herunder HIV-infektion.

Den seksuelle overførte HPV-infektion kan have varierende sygdoms forløbs. Kondylomerne kan enten svinde spontant eller forsvinde på den givne behandling, eller være vedvarende i årevis og eventuelt forværres til dysplastiske forandringer (forandringer i huden).

 

Behandling

Førstevalgspræparatet ved behandling af kondylomer er podophyllin spiritus 20% appliceret én gang ugentlig med afvaskning efter 2-8 timer eller podophyllotoxin liniment 0,5% (Condyline, Wartec) appliceret 2 gange daglig i 3 dage, som gentages med 1 uges interval. Sidstnævnte regime er velegnet til hjemmebehandling, men egner sig kun til patienter, der er i stand til at identificere og pensle kondylomerne selv. Hvis kondylomerne ikke svinder efter 3 måneders behandling, bør anden terapi overvejes, fx afklipning (med saks og pincet) ved enkelte veldefinerede vorter, curettering med skarpske, brænding med elektrokaustik eller frysning med flydende kvælstof. Sidstnævnte kan påføres med en dråbe på en vatpind eller med sprayapparat. Ved udbredte vorter som ikke forsvinder ved almindelige behandling, kan vorter behandles med CO2-laser, som er en hospitalsbehandling.

 

Kilder:

Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 1993; 71:545-54  Human papillomavirus (HPV)-infektioner i hud og slimhinder   Carsten Sand Petersen og Kaare Weismann

Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 1995; 73: 1025-6 Kondylomer, Kristian Thestrup-Pedersen