Indledning      Glucoseregulering     Diabetes I      Diabetes II     Behandling      Diskussion

 

1. Indledning

Sukkersyge er ikke en nylig registreret sygdom, men har været kendt i mere end 4000 år. Navnet diabetes mellitus stammer fra det græske ord diabetes "at passere igennem" og det latinske ord mellitus "honning". (Novo Nordisk, hjemmeside).

Inden for de sidste årtier er sukkersyge steget voldsomt i antal. Den opdeles i to typer, som adskilles ved deres sygdomsforløb. Diabetes type I, IDDM, insulin dependent diabetes mellitus er karakteriseret ved at b -cellerne nedbrydes pga. en autoimmunreaktion og derved forsvinder evnen til at producere insulin. Diabetes type II, NIDDM, non-insulin dependent diabetes mellitus medfører både forandringer i muskel-, fedt- og leverceller og som følge deraf insulinresistens samt en nedsat produktion af insulin i b -cellerne Dette bevirker en forringet glucoseoptagelse i cellerne med et forhøjet blodsukker tilfølge.

Det er ikke helt tilfældigt, hvem der får diabetes type II. Udfra statistiske undersøgelser har man fundet ud af, at 80 % af type II diabetikere er overvægtige, mens de sidste 20 % har en normal vægt. Sygdomsforløbet hos de overvægtige og normalvægtige er også forskelligt. For normalvægtige patienter ses en tendens til at en insulinbehandling hurtigt er påkrævet, mens en tabletbehandling for de fleste overvægtige er tilstrækkeligt. Dette kan tyde på, at de normalvægtige allerede fra fødslen er bestemt til at få en anden diabetes type II end de overvægtige. Livsstilen ser også ud til spille en vigtig rolle for erhvervelsen af sygdommen, siden en så stor andel er overvægtige. (Bækgaard Larsen)

Aldersfordelingen blandt type I- og II-diabetikere er forskellig. Diabetes type II også kaldet "alders diabetes" starter typisk blandt personer over 40 års alderen. Blandt 60-70 årige er det i Danmark ca. en ud af ti, der har sygdommen (Patientvejledning, Diabetesforeningen). Sygdommen begynder ikke pludseligt, men er lang tid undervejs. Hos personer med diabetes type II kan de første tegn på en ændret insulinresistens nogle gange registreres allerede i 5-10 års alderen (Diabetesforeningen), hvilket kunne tyde på en genetisk fejl. Insulinfølsomheden nedsættes gradvist gennem livet, hvilket bevirker, at der ses begyndende fejl i b -cellerne (Petersen og Pedersen). Når insulinproduktionen ikke længere kan kompensere for den forhøjede insulinresistens, kan diagnosen diabetes type II stilles.

Diagnosen diabetes type II stilles udfra glucosekoncentrationen i blodet (tabel 1). De nuværende værdier er ved at blive sænket ifølge WHO. Det vil i Danmark ske i omkring år 2000, for at kunne registrere sygdommen tidligere end før, da den nuværende registrering er meget dårlig (Diabetesforeningen).

Normal glucose konc.

Forhøjet glucosekoncentraion

Diagnostiske kriterier for Diabetes type I-II

Nuværende

Fra 1999-2000

Nuværende

Fra 1999-2000

Faste blodglucose (mmol/l)

3,5-5,5

< 6,7

< 6,1

³ 6,7

³ 6,1

Tabel 1. Diagnostiske kriterier for normal glucosekoncentration, forhøjet glucosekoncentration og diabetes type I og II. (Petersen og Pedersen)

Diagnosen diabetes type I kan konstateres udfra de samme værdier som ved diabetes type II. Den ses hos alle aldersgrupper, men hovedsagelig børn og unge rammes. Tidlige mente man, at det var en sygdom, som udviklede sig hurtigt, men nye undersøgelser har vist, at den kan være 5-10 år undervejs. Når diagnosen diabetes 1 hos børn og unge stilles, går der som regel 1-2 år, før b -cellerne er nedbrudt (MacLaren og Atkinson).

Sukkersyge er i dag blevet en meget udbredt sygdom i den vestlige verden og er i hastig vækst. På verdensplan er ca. 120 millioner mennesker ramt af type 2 diabetes, og inden for 10-15 år menes dette tal at blive fordoblet. I Danmark lider 175.000 personer eller 3,5 % af befolkningen af diabetes, heraf er 155.000 type II diabetikere. Derudover er der mange, der går rundt med diabetes type II uden at vide det. (Novo Nordisk, hjemmeside)

Sygdommen forårsager både psykiske, fysiske og samfundsøkonomiske problemer. Psykisk er det belastende, altid at skulle tænke på hvad, hvor meget og hvornår man må spise og drikke, samtidig med en daglig administrering af medicin. Fysisk, fordi der er en del ting i hverdagen, som skal lægges om. Fysisk er det vigtigt at dyrke motion, og følge en kostplan, da det er med til at regulere glucosemængden.

For samfundet er diabetes en stor økonomisk belastning. Der bliver årligt brugt 2,5 milliarder kroner til behandling, heraf går ca. 10 % til forebyggelse, 10 % til medicin og de sidste 80 % til hospitalsophold. Hvis der yderligere til de 2,5 milliarder lægges tabt arbejdsfortjeneste, pensioner og plejeforanstaltninger, kommer det totale beløb op på 5 milliarder. (Diabetesforeningen).

I det følgende gennemgås detaljeret den normale glucoseregulering, for derigennem at få en bedre forståelse af hvad der forårsager diabetes type II. Endvidere vil vi kort beskrive diabetes type I, for at forstå forskellen mellem disse to. Tilslut vil vi kort gennemgå de nuværende behandlingsformer primært for diabetes type II.