1. Indledning
Sukkersyge er ikke en nylig registreret sygdom, men har været kendt i mere end 4000
år. Navnet diabetes mellitus stammer fra det græske ord diabetes "at
passere igennem" og det latinske ord mellitus "honning". (Novo
Nordisk, hjemmeside).
Inden for de sidste årtier er sukkersyge steget voldsomt i antal. Den opdeles i to
typer, som adskilles ved deres sygdomsforløb. Diabetes type I, IDDM, insulin dependent
diabetes mellitus er karakteriseret ved at b
-cellerne nedbrydes pga. en autoimmunreaktion og derved forsvinder evnen til at producere
insulin. Diabetes type II, NIDDM, non-insulin dependent diabetes
mellitus medfører både forandringer i muskel-, fedt- og leverceller og som følge
deraf insulinresistens samt en nedsat produktion af insulin i b
-cellerne Dette bevirker en forringet glucoseoptagelse i cellerne med et forhøjet
blodsukker tilfølge.
Det er ikke helt tilfældigt, hvem der får diabetes type II. Udfra statistiske
undersøgelser har man fundet ud af, at 80 % af type II diabetikere er overvægtige, mens
de sidste 20 % har en normal vægt. Sygdomsforløbet hos de overvægtige og normalvægtige
er også forskelligt. For normalvægtige patienter ses en tendens til at en
insulinbehandling hurtigt er påkrævet, mens en tabletbehandling for de fleste
overvægtige er tilstrækkeligt. Dette kan tyde på, at de normalvægtige allerede fra
fødslen er bestemt til at få en anden diabetes type II end de overvægtige. Livsstilen
ser også ud til spille en vigtig rolle for erhvervelsen af sygdommen, siden en så stor
andel er overvægtige. (Bækgaard Larsen)
Aldersfordelingen blandt type I- og II-diabetikere er forskellig. Diabetes type II
også kaldet "alders diabetes" starter typisk blandt personer over 40 års
alderen. Blandt 60-70 årige er det i Danmark ca. en ud af ti, der har sygdommen
(Patientvejledning, Diabetesforeningen). Sygdommen begynder ikke pludseligt, men er lang
tid undervejs. Hos personer med diabetes type II kan de første tegn på en ændret
insulinresistens nogle gange registreres allerede i 5-10 års alderen
(Diabetesforeningen), hvilket kunne tyde på en genetisk fejl. Insulinfølsomheden
nedsættes gradvist gennem livet, hvilket bevirker, at der ses begyndende fejl i b -cellerne (Petersen og Pedersen). Når insulinproduktionen ikke
længere kan kompensere for den forhøjede insulinresistens, kan diagnosen diabetes type
II stilles.
Diagnosen diabetes type II stilles udfra glucosekoncentrationen i blodet (tabel 1). De
nuværende værdier er ved at blive sænket ifølge WHO. Det vil i Danmark ske i omkring
år 2000, for at kunne registrere sygdommen tidligere end før, da den nuværende
registrering er meget dårlig (Diabetesforeningen).
|
Normal
glucose konc. |
Forhøjet
glucosekoncentraion |
Diagnostiske
kriterier for Diabetes type I-II |
Nuværende |
Fra 1999-2000 |
Nuværende |
Fra 1999-2000 |
Faste blodglucose (mmol/l) |
3,5-5,5 |
< 6,7 |
< 6,1 |
³ 6,7 |
³ 6,1 |
Tabel 1. Diagnostiske kriterier for normal
glucosekoncentration, forhøjet glucosekoncentration og diabetes type I og II. (Petersen
og Pedersen)
Diagnosen diabetes type I kan konstateres udfra de samme værdier som ved diabetes type
II. Den ses hos alle aldersgrupper, men hovedsagelig børn og unge rammes. Tidlige mente
man, at det var en sygdom, som udviklede sig hurtigt, men nye undersøgelser har vist, at
den kan være 5-10 år undervejs. Når diagnosen diabetes 1 hos børn og unge stilles,
går der som regel 1-2 år, før b -cellerne er nedbrudt
(MacLaren og Atkinson).
Sukkersyge er i dag blevet en meget udbredt sygdom i den vestlige verden og er i hastig
vækst. På verdensplan er ca. 120 millioner mennesker ramt af type 2 diabetes, og inden
for 10-15 år menes dette tal at blive fordoblet. I Danmark lider 175.000 personer eller
3,5 % af befolkningen af diabetes, heraf er 155.000 type II diabetikere. Derudover er der
mange, der går rundt med diabetes type II uden at vide det. (Novo Nordisk, hjemmeside)
Sygdommen forårsager både psykiske, fysiske og samfundsøkonomiske problemer. Psykisk
er det belastende, altid at skulle tænke på hvad, hvor meget og hvornår man må spise
og drikke, samtidig med en daglig administrering af medicin. Fysisk, fordi der er en del
ting i hverdagen, som skal lægges om. Fysisk er det vigtigt at dyrke motion, og følge en
kostplan, da det er med til at regulere glucosemængden.
For samfundet er diabetes en stor økonomisk belastning. Der bliver årligt brugt 2,5
milliarder kroner til behandling, heraf går ca. 10 % til forebyggelse, 10 % til medicin
og de sidste 80 % til hospitalsophold. Hvis der yderligere til de 2,5 milliarder lægges
tabt arbejdsfortjeneste, pensioner og plejeforanstaltninger, kommer det totale beløb op
på 5 milliarder. (Diabetesforeningen).
I det følgende gennemgås detaljeret den normale glucoseregulering, for derigennem at
få en bedre forståelse af hvad der forårsager diabetes type II. Endvidere vil vi kort
beskrive diabetes type I, for at forstå forskellen mellem disse to. Tilslut vil vi kort
gennemgå de nuværende behandlingsformer primært for diabetes type II.
|