|
Holdets Hjørne: 2011-12 Vi opfordre kraftigt vore modstander til at sende kommentarer til de enkelte referater. De vil så blive vist på siden, hvis de ikke i særlig grad strider mod holdets opfattelse af kampene Klik her for at sende en mail |
|
Kampen ude mod Albertslund vil på ingen måde gå over i champagneholdets historiebøger, da vi fik en øretæve på 14-0 mod et rigtig godt hold, der har trimmet det lidt ekstra frem mod oprykningskampene til Østserien – det havde såmænd ikke været nødvendigt mod os.
Når der ikke kan skrives om vundne kampe, kan der da skrives lidt om vundne sæt, selvom det også er hurtigt overstået, da vi kun vandt 4 sæt. TS/TOMOS et i double, Olsen et mod Jacob og Simon 2 mod Lars, og hvor der endda blev misbrugt en matchbold i 3 sæt – øv.
Holdet bestod af Olsen, TS, TOMS og Simon. Allan er igen en LORT, da han var på tjenesterejse.
Efter kampen var der trods øretæverne en god stemning, og TS snakkede endda om og træne næste sæson – har vi hørt det før?
Den legendariske Tom Rønneberg fik vi selvfølgelig en sludder med, ligesom den gamle Glostrup spiller Poul Johansen (nok 30 år siden) også var i lokalet – hyggeligt med en snak om gamle dage.
Slut for i år.
Gæsteskribent Simon
Kan Tomos hoppe?
Overskriften signalerer det helt store spørgsmål efter champagneholdets kamp mod formand Mao og co. fra København, hvor der stadig er meget stor tvivl i Glostrup hallen og den nærmeste omegn. Tomos var ude i en lang duel mod Klaus Gregersen, som Tomos med sit velkendte presspil havde fået flyttet langt væk fra bordet i noget ballon forsvar, hvor følgende sker:
For nogen af de øvrige spillere ser det ud som om Tomos hopper, andre snakker om at han står på tåspidserne, andre (dem der ikke fulgte med) havde ikke bemærket noget, men som holdkaptajn mener jeg, at tvivlen skal komme Tomos til gode, hvorfor konklusionen må være et mindre hop. Nå men til det lidt mere kedelige – Tomos tabte bolden, da han slog den ud.
Med til historien om kampen mod Klaus der er en rigtig god spiller, skal det nævnes, at Tomos desværre tabte, efter at have haft 3 match bolde – surt for Tomos som spillede rigtig godt og blandt andet kom igen i både 4 og 5 sæt efter at have været bagud med 4-5 point. Tomos fortsatte det gode spil og vandt den sidste kamp – godt Tomos du trængte til at vinde en kamp.
Nå nu skal det hele jo ikke handle om vores lille romtønde, der er trods alt også andre spillere på holdet, nemlig Madsen, Olsen og holdkaptajnen.
Med hensyn til Madsen så er det jo lang tid siden, han sidst har været på banerne, da de gamle ben er blevet repareret. Madsens ben holdt, og han var også meget tæt på at vinde et spil, ligesom han havde trukket nitten i double (Tomos), hvor de kun tabte 11-9 i 5 sæt til formand Mao og makker.
Olsen og Simon gjorde det efter omstændighederne ok., og vandt en kamp hver.
Resultatet blev altså 3-11, men selvom vi ikke rigtig var i nærheden af point, burde vi have vundet et par kampe mere.
Holdets faste tilskuer Peter havde denne hyggelige mandag fået selskab af en gammel kending, nemlig Jens Møn, der kvitterede med at gi’ en omgang senere, på samme både som Madsen der gav debut/comeback øl.
Holdet mangler nu kun en kamp – ude mod Albertslund. Vi er ikke helt sikre på forbliven i serie 1, men det ser fornuftigt ud.
Ved gæsteskribent Simon
Tabertur til Tallinn
Ca. 2. km før bygrænsen til den lettiske hovedstad Tallinn ligger Hollænderhallen, hvor Dragør spiller sine hjemmekampe. Udmattet efter en lang og knastør tur langt forbi lufthavnens sikkerhedstjek og toldfrie afdeling troppede Champagneholdet op og inkasserede en noget stor lussing på 4-10.
Dragør er et noget mystisk og ujævnt hold med spillere af meget forskellig styrke. Hvad den ubesejrede Morten A. får ud af at prygle sine modstandere på dette niveau er svært at vide. Det må være noget socialt i at spille på Dragørs serie 1 hold eller en trang til at vinde sine kampe størst muligt, for der er vist ikke mange spillere i rækken, som har givet ham nogen form for reel kamp.
Det afgørende i kampen var, at vi ikke fik tilstrækkeligt udbytte mod Dragørs tredjesingle, Nøhr, som snuppede to pinde og ligeså afgørende var, at vi tabte begge doubler.
TS fortsatte de gode takter fra Holme-Olstrup med en sikker sejr mod John Alexandersen. Olsen fortsatte sit noget svingende spil med en sejr og Bruno nappede to. Ekskaptajnen Tomos fik ikke udnyttet sin halve hjemmebanefordel og virker noget selvtillidsforladt. Ærgerligt når man ved hvilket niveau romtønden engang imellem kan ramme.
Som ofte når man kommer over i det østeuropæiske, er der godt øl i hanerne og et andet oplivende moment var selvfølgelig at se Tomos på sin irgrønne håndcykel med kun 5 minutter hjem til sin virtuelle lettiske au pair pige.
Genopstandelse
Efter en lang pointløs vandring gennem bordtennisørkenen blev mandag d. 27. februar i sandheden en genopstandelsens aften. Den meget afgørende bundkamp mod Holme-Olstrup blev hevet i land med 8-6, men endnu mere rystende og hårrejsende var genopstandelsen af Peter Meyer! Holdbilerne var ellers på vej mod Ole Michaels gamle stamsted Pilen, men slukkede lamper drev os mod mere vante omgivelser på GB. Og minsandten om ikke Peter Meyer dukkede op iført dame og kasket. Flere år er der gået, siden holdet efter stort set hver kamp mødte en overrislet Meyer på GB, så holdet frygtede, at den gamle Glostrup-spiller var gået til de evige prikmarker. Og frisk så han tilmed ud denne februaraften i 2012.
Genopstandelsen så vi også ved pladen, hvor TS pludselig fik gang i svingarmen og lagde to helt nødvendige sejre i holdskålen. Og det til trods for den gamle mands lumbago, hekseskud, whatever.
Endnu en genopstandelse blev holdet vidne til på GB, hvor Tomos efter endnu en sprutmesse i weekenden nærmest sad rystende, svedende og apatisk på taburetten efter sine kampe. Først da øllet kom i glasset blev snakketøjet og glimtet i øjnene løsnet, og det var med en vis bitterhed, at Tomos måtte tage med direktøren til stationen, før den sidste øl var drukket.
Det var med strikken om halsen, at holdet spillede mod Holme-Olstrup, der stillede med et ungdomshold af svingende kvalitet krydret med en enkelt rutineret Malmkvist og op til flere forældre på sidelinjen. Det resterende kampprogram ser unægtelig lidt besværligt ud, så pointene skulle i hus mod julemandens lærlinge. En lidt rystende start med 0-2 blev vendt til 5-3. Aftenens nøglekampe var TS’ to sejre, der blev vundet i tætte 5-sætskampe, mens Tomos måtte ned i et par andre tætte 5.-sætskampe.
To point, men intet er sikkert. Dog er der noget mere luft til bunden nu, så de øvrige bundhold skal oppe sig, hvis Champagnen ikke skal løse endnu et sæsonkort til serie 1. Peter Meyer har tilsyneladende fornyet sit sæsonkort til GB. Nu mangler vi bare at rende ind i Kim Sommer.
Betalingsringen
Nu når egocentriske bilfascister med en massiv hetz har lykkedes at vælte betalingsringen, så vi københavnere fortsat må kæmpe med bilos og dieselpartikler og 30 minutters køkørsel ned af en 1½ km. lang Jagtvej på trods af komiske Geertsens ”der er ingen trængsel i København” absurde meldinger, så er det måske på tide, at Champagneholdet også lukker sin betalingsring? 1-13 mod et stærkt Roskilde-hold bidrog i hvert tilfælde kraftigt til holdets betalingscirkus, og størrelsen af holdets bødekasse ligner snart emiren af Kuwaits skjulte konti i Liechtenstein.
Roskilde er et tophold, og denne gang havde de oven i købet forstærket holdet med en ung Bøttcher og en ukendt Løyche med rating på over 2000. Spændende blev det aldrig. Bruno reddede holdet fra den ultimative skændsel ved at besejre Løyche. Maleren var i god form, mens champagnens førstemand kaptajn Simon for første gang i umindelige tider måtte gå fra bordet uden sejre.
Generelt må holdet nok fremover overveje at cykle til kampene, nu når bøderegnen falder tungt over samtlige spillere, og nu når de manglende indtægter fra den store betalingsring blandt andet skal hentes hjem ved at stoppe lyssky leasing-fiduser, så vi nu ikke engang kan vide os sikre på at have adgang til direktørens leasede BMW?
Og tanken om at nedsætte bødetaksterne har vel lige så meget valør som et SF valgkampsløfte, selvom voksne mænd i slutningen af måneden må spise makrelguf med ske direkte fra dåsen efter endnu en parade af tabte kampe og sæt. Godt, at man stadig har sine amagerbank-aktier.
Slapt
En kold vinteraften kom bundholdet Fårevejle forbi.
Vestsjællænderne ligger håbløst isoleret i bunden, så man kunne forvente en
relativt klar champagne-sejr. Ikke desto mindre var det magre udbytte et enkelt
point for uafgjort.
Vi kan selvfølgelig brokke os lidt over uheld, at Fårevejle
napper 2-3 kampe med mindste margin i 5. sæt, men bundlinjen er bare, at det er
for slapt. Spillet efter nytår har ikke været godt nok. Indstillingen virker
såmænd fin nok, men resultaterne står lidt i stampe. Et tabt point mod Fårevejle
kan risikere at svie til os i sidste ende, hvor nedrykningsstregen pludselig
materialiserer sig tydeligt.
Ikke for mænd
Måske var spændingsniveauet til Amager-kampen for højt for champagneholdet for, der trippende venter på kommende lørdags julefrokost. Holdet træder da ad nye kulturelle stier og skal deltage i ølsalonen ”Kun for mænd”. Kan dog berolige med, at der serveres øl undervejs.
Der var i dog ikke meget mandigt over holdets optræden på travbanen på Amager denne tirsdag aften. Et sølle 10-4 nederlag til et hæderligt men ikke prangende amager-hold er ganske enkelt for vattet. Bruno, Simon og Olsen tog en pind hver. Tomos er pt. bedst på ski, men doublen med Bruno kom dog endelig tilbage på sporet efter en række miserable præstationer. Simon får efter mange roser på denne side en tur i skammekrogen. Foran 9-5 i femte mod Lausted, der tager timeout og bagefter går direkte til bordet og laver fejlserv. Herefter smider brummeren 7 bolde i træk og taber kampen. Måske burde der også indføres bøder for tabte matchbolde.
Amager-kampene var jo engang noget særligt, men efterhånden er det bare almindelige kampe mod amagers rotationscirkus. Amager har vel brugt 12-15 forskellige spillere og grundlæggende må det være underligt ikke at have et fast hold at spille på? Det er jo de store klubbers privilegium, og reglerne følges, så det er bare at spille mod dem, der møder op.
Resultatet betyder desværre, at holdet alligevel fedtes ind i nedrykningsspillet. Lad os nu se, om holdet ikke på lørdag får et skud testosteron at bygge videre på. Tomos har i hvert tilfælde lovet at møde op i noget orange.
Skuffede forventninger
Det var et tændt Champagnehold, der satte kursen mod Vestegnen en mørk tirsdag aften. Ville vi mon se Helle Thornings barndomshjem og var der ikke gode muligheder for at klemme point ud af Ishøj BTK, som lå placeret lige over os i tabellen?
Ingen af forventningerne gik i opfyldelse. Vi så hverken Helles mor eller Flemming fra Silkeborg og bonen lød på 4-10 efter endt kamp i drengegymnastiksalen.
Kan et 4-10 nederlag føles som en tæt kamp? Egentlig ja. Ishøj har et fint hold, en spiller der hører til blandt de bedste i rækken og tre gode stabile serie 1 spillere. Opskriften på et godt serie 1 hold. Efter doublerne stod det 7-3, men på en god og heldig dag kunne den nemt have stået 5-5. Bruno var tæt på at gentage førsterunde-sejren over Jesper Hovgesen, men måtte ned med mindst mulig margin i femte sæt. Tomos havde eksil-københavneren Ebbesen i sækken, men Rom-Thomsen snørede den ikke. Og Olsen og Simon kunne også have taget den ene double.
Da begge doubler blev tabt, var det som om, at gassen gik af ballonen og Ishøj cruisede til den endelige sejr. Bruno står til en røffel, da han efter at have spillet stort set hele sæsonen uden de store mentale udfald, fik et tilbagefald i sidste kamp mod Blocheren. Simon trækker atter fidusbamsen med to gode sejre og en forbilledlig figtherindsats. Olsen og Bruno tager en hver og Tomos må se hen til skisæsonen. 4-10 lyder af meget, og det kunne som sagt være gået bedre, men Ishøjs sejr kan der ikke pilles ved.
Groggy tophold
De så lidt shaky ud, topholdet fra Hvidovre, da de sad på en perlerække op ad væggen efter to delte doubler og resultatet 5-5 inden de 4 afgørende singler. Skulle de oprykningssultne Hvidovre-bønder virkelig sætte point til mod Champagneholdet fra den nedre del af rækken? Lige på det tidspunkt lignede vildmanden ikke 130 kg ren hygge, som han ellers nok så muntert udråbte, da den store mand halsende blev fanget af Snowmans mærkevare: den følte stopbold.
Champagnen lugtede blod, men de næste tre singler gik ned ad Hvidovrevej, inden Tomos sluttede med en meriterende sejr over Isoylu til slutresultatet 6-8. Lettelsen bredte sig i hvidovre-lejren, og det kunne da også nemt være gået anderledes, da Simon var en matchbold fra at sikre sig aftenens tredje sejr i slutkampen mod unge Bistrup.
Ligesom Simon nappede Bruno 2 gode singler, sammen tog de doublen, mens Bruno ikke var i nærheden af Bo Nørgaard, da han spillede sin sidste afgørende single. Udover Isoylu-skalpen var Tomos meget tæt på sejr over hyggefætteren. Torben måtte nøjes med at lægge en række følte stopbolde. Til gengæld var han stærk på GB, da datoen for julefrokosten endeligt blev trumfet igennem.
Alt i alt et godt udlæg fra champagneholdet på anden halvsæson, selvom en vis bitter sukatsmag blev siddende i munden med tanken om, hvor tæt vi egentlig var på at nappe point fra topholdet. Til gengæld festede de hele natten på Johnnys bodega på Hvidovrevej over den fortsatte førerplacering i rækken.
København-Simon: 11-3
Formand Mao og de øvrige københavnere tog Champagneholdet under kærlig behandling i den gamle remise på Østerbro. Kaptajn Simon var den eneste, københavnerne ikke kunne knække. Tre meriterende sejre til Glostrup-bonden, som har genfundet tidligere tiders storform.
Bruno spillede en rigtig god kamp mod Mao, men blev slidt op. Snowman og Tomos
spillede ganske hæderligt, men det rakte ikke helt.
Den formildende omstændighed bag københavnerspillet er, at caféen serverer mørkt
tjekkisk øl. Her har vi drukket mange store nederlag til København væk. Vi
længes efterhånden efter en ny match mod Københavns para-olympiske stjerner, som
vel er det Københavnerhold, vi har haft bedst udbytte mod. Resten er ombold.
Dragør nedlagt
I en forrygende effektiv rus fik Champagneholdet kvast det ellers stærke Dragør-hold med 14-0 på hjemmebanen i Glostrup. Tomos var klart man of the match med tre gode sejre mod sine bysbørn fra den yderste revle på lorteøen. Et resultat som sikkert vil sende chokbølger gennem rækken og som muligvis kan være et resultat af, at Dragør måtte melde afbud på selve kampdagen.
To point er velkomne, men spil er nu sjovere, så vi håber, at Dragør er klar til returopgøret efter nytår.
HO-HO-Holme-Olstrup
Så passerede Champagneholdet Julemandens værksted i Holme-Olstrup og efter en spændende og god kamp kunne vi konstatere, at vi havde været nogle artige drenge, da vi fik en fin 8-6 sejr som årets første julegave.
Begge hold befinder sig pt. i den nedre region af tabellen, så der var tale om en vigtig kamp. Og det blev en tæt kamp. 2-2 blev efter et lille ryk til 5-3 inden doublerne, som blev delt. Julemandens nisser fik udlignet til 6-6, inden Olsen og Bruno med et par relativt sikre sejre fik løsnet gavebåndet til de to point.
Olsen var tilbage i spillehumør og trak tre fede sejre. Torben sæsondebuterede og trods en god indsats mod Brian Neerup måtte han atter sande den eviggyldige sammenhæng mellem spil og sejre. Bruno fik to pinde i land og både tabte og vandt en match med to bolde i femte efter gode kampe. Dagens kravlenisse var nu engang til kaptajn Simon, der med vanlig robusthed stillede op til denne kamp på det mærkværdige tidspunkt fredag aften, selvom den stod på morgenafgang dagen efter til veteranspil hele weekenden i Randers,
Nisserne fra Holme-Olstrup var i rigtigt gavehumør. Der var gensyn med Pirat-Jacob fra den berømte kamp mod Haslev for adskillige sæsoner siden, hvor den gode Jacob Kofoed fik hevet os med på Piraten i Haslev med Michael Falch i jukeboksen og smægtende ungmøer, der smiskende lagde op til Tomos (dette er sket og er ikke et juleeventyr). Til dagens kamp stillede piraten med mandelgaven i form af en håndfuld kølige øl og med nostalgisk tale om kvinder i Haslev, som tilsyneladende foretrækker små, tykke mænd.
Og så lige en slet undren. En ting er, at Holme-Olstrup kommune ikke giver en ambitiøs bordtennisklub haltid nok, så hjemmekampe skal spilles på en fredag aften. Endnu mere bizart er det, at hallen bliver invaderet kl. 20.30 af 4 midaldrende badmintonmotionister, der småspiller en time for sjov og tvinger turneringskæmpende bordtennisspillere til at blive hurtigt færdige eller indskrænke pladsen voldsomt. Meget mærkelig prioritering og et bevis på, at selv ikke julemanden kan kæmpe mod kommunale bureaukrater.
KrykhusarerChampagneholdet består af 6 spillere. Facit er, at efter 5 kampe har vi haft reserve på i to og til kampen mod Roskilde måtte vi stille med tre mand. Holdet består efterhånden af en blanding af krykhusarer og portvinsdrankere. En melder fra på grund af portvinssmagning – useriøst – en anden er skadet under salsadans – useriøst på et elitehold - og en tredje er bare kronisk skadet og skabsnordmand – ekstremt useriøst.
Vi måtte derfor beklage over for Roskilde med maler Nordkamp i spidsen, at vi stillede med et decimeret hold. Roskilde er svære nok med fuldt hold og med kun tre mand, så det ikke nemt ud. Kampen fusede også hurtigt ud til et klart 3-11 nederlag. Kaptajn Simon spillede en fin kamp med 2 sejre, Bruno hentede en enkelt pind i aftenens mest bizarre forestilling mod Rene Jørgensen. Det er i hvert tilfælde første gang, man har set en mand give op ved stillingen 2-1 i sæt og 10-4 i fjerde sæt vel og mærke i eget favør. Der havde været masser af tænding inden da, men fra denne stilling var det som om boldene bare blev givet bort uden nærmere sværdslag, så Bruno kunne cruise til 12-10 i fjerde og en sikker sejr i femte. Meget socialt. Olsen spillede en glimrende kamp mod Knud, men tabte med meget små marginaler, og så gik gejsten af Olsen i de efterfølgende kampe. Maleren derimod havde tydeligvis ikke sovet, siden sidste kamp, hvor han overraskende måtte ned i to kampe mod Olsen og Bruno og stærkt opsat fik han da også sin revanche.
Nu må se om holdtes krykhusarer kan mande sig op og stille til kamp. Alternativt må grave Kuggy op, ringe til Edmund Andersen og i sidste instans Søren Kanstrup.
Champagneholdet i udkantsdanmarkDa
krybesporets konge på rutineret vis svingede Versoen ud på landevejen, hvor
skiltene siger Svinninge og Hagested og hvor de eneste lysglimt stammer fra
svinebaroners arkitektlamper siddende bøjet over EU-skemaerne til udbetaling af
endnu mere hektarstøtte, vidste Champagneholdet, at nu var de for alvor på
udebane.
Det var dog med en vis stoisk ro, at holdet velforberedt med tyfus-vacciner og
hårdt pumpet med malariatabletter havde sat kursen mod Skolen ved Fjorden i
Fårevejle for at møde rækkens absolutte bundhold. Eneste bekymring var i
realiteten, om vi ville støde ind i Pia’s 4 tykke toldere, for det ville
unægtelig blive svært at overbevise dem om, at al den alkohol, som Rom-Thomsen
havde akkumuleret i mavsen efter en maraton af diverse sprutsmagninger, kun var
til eget forbrug.
Omklædt til kamp var aftenens ubetingede helt Thomas, og minsandten om det ikke
blev aftenen, hvor Thomas knækkede serie 1 koden. Erfarne Dylanologer vil kende
til, at the last waltz var Dylans bands afskedskoncert, men vores egen Thomas
Waltz tog altså en first Waltz, da han efter en række forsøg steppede sig til
sine første serie 1 skalpe i form af to fuldfede singlesejre. Ikke mindst sejren
over Duholm var god og afgørende for, at Champagnen rykkede til 5-3, inden
dødsstødet kunne sættes ind med to sikre double-sejre. Ikke alene vandt Thomas
altså to singler, men han trak også Simon med i en doublesejr. Og så aftvinger
det behørig respekt at stille op med kort varsel til en udekamp i Odsherred,
hvor antallet af biavlere klart overstiger antallet af offentligt ansatte.
Simon alias Kaptajn Fantastic gjorde rent bord i alle sine kampe og Tomos
måtte nøjes med en enkelt. Bruno stod for et andet af aftenens højdepunkter (læs
lavpunkter), da han med en Bruno-classic præsterede to fejlserver i træk på
matchbolde ved stillingen 10-8 og således måtte ”lade sig nøje” med to pinde i
skuffen.
De gæve gutter fra Fårevejle kæmpede godt, men ligesom mange andre oprykkere, må
de sande, at springet fra serie 2 til serie 1 er et Bob Beamon spring, så selv
om de nok skal vinde en række kampe hver især, bliver det nok svært at sætte det
sammen til point i holdtabellen.
10-4 lød den endelige regning på, og holdkaptajnen viste ud over sine sejre og sikre kørsel også formatet ved at stille op med en pose kølige øl, så holdet ud på de små timer atter kunne sætte kursen mod stenbroens trygge rammer efter at have sat to gode og nødvendige point ind på kontoen.
Speedsnak og point
Så har man prøvet det med! Vores egen lille speedsnakker, Tomos, der taler i samme tempo, som andre hyperventilerer, blev sat fuldstændig til vægs af Klasse-Klas fra Amager. Maleren fra Amager taler i en lang, uendelig strøm og trækker vel egentlig kun vejret, når han sover. Rygtet vil, at tsunamien i Thailand og Sydøstasien blev sat i gang, sidste gang Klas startede med at tale efter en vejrtrækning. Under alle omstændigheder stod en paralyseret tavs romtønde uden mulighed for at komme til orde med sine sædvanlige kække bemærkninger.
Samme giganternes kamp udspillede sig i deres indbyrdes kamp, som Tomos tabte knebent i 5. sæt efter at have smidt 10-5 og 10-6 føringer bort i de indledende sæt. En Tomos-classic, som alligevel må høre til i den slemme ende. Når det er sagt, så spillede pseudo-cubaneren en aldeles glimrende kamp med to gode sejre over Lone Hummeluhr og Morten ”hardhitter-smølf” Reimer.
Point kom der på kontoen i dette tidlige bundopgør. Sejren lød på 9-5 efter solidt og effektivt spil af Simon og Bruno, der gjorde rent bord i singlerne. Madsen må sande, at det tager tid at komme i serie 1 omdrejninger, men det er ikke svært at se, at tegningen er der og det kun er et spørgsmål om tid og lidt flere kampe, før der ruller sejre ind i baghånden.
En vis lettelse bredte sig efter sejren, som blev sødet af Mønsk opbakning med tilhørende skummende forplejning. Igen en sjov og god kamp mod de hyggelige amager-folk, og selvom det stadig ringer kraftigt for ørerne er maskingevær-talestrømmen fra Amager nu ganske underholdende.
Comeback til den gyldne baghånd
I en helt anden tidsalder kunne man i Glostruphallen jævnligt opleve et af landets smukkeste baghåndsslag udført af en graciøs slank herre ved navn Jan Madsen. Helt så graciøs og slank er Madsen måske ikke mere, men baghånden lynede stadig ind imellem i Madsens comeback-kamp efter tre års bordtennispause og omkring 20 års Glostrup-pause.Ishøj var modstanderen, og Madsen var i første kamp mod førstemanden Hovgesen ved at levere et opsigtsvækkende resultat, men en 8-4 føring og et par matchbolde rakte ikke helt. Som man ofte ser det, når spillere skal i gang efter en længere pause, er det de små prik og mellemspillet, der ikke sidder fast, men det var ikke svært at se tegningen til noget godt. En enkelt advarselspind skal dog hejses, da Madsen lavede en Snowman på GB ved at love en debutantbajer og så ikke have nogle penge. I stedet trådte pantefogeden til og til Madsens undskyldning skal det dog nævnes, at dankortterminalen var brudt ned.
Ja, der padles rundt i referatet for 3-11 mod Ishøj kalder ikke på ros og klapsalver. Tomos lavede en Tomos-classic mod Fajkowski og smed en kæmpeføring væk, og Olsen havde ikke en af sine helt inspirerede aftener. Bruno var aftenens mand i skysovs med tre gode sejre. Nu kunne det være rart, hvis vi også kunne ramme dagen samtidigt, så der kan trille nogle point ind på kontoen.
Koldstart
Sæsonen blev åbnet helt ude i Hvidovre skøjtehal og med et 4-10 nederlag til følge må vi konstatere, at det var Champagneholdet, der var på glatis.
På trods af at holdet består af 6 spillere måtte vi trække på Thomas Waltz som reserve i vores første kamp. Thomas har stadig en sejr til gode i serie 1, men mod Hvidovres unge komet Adam var der store føringer i afgørende sæt og adskillige matchbolde, så det er vist kun et spørgsmål om tid før Larsen-Cup kometen får sin første serie 1 skalp.
Om Bruno får en skalp er tvivlsomt, selvom han godt kunne bruge lidt dækning på den bare isse, men i kampen i den gamle hjemstavn mod Vildmanden, lynrefleks-Dennis, isoylu og den unge komet var dækningen tyndere end hos MAX bank.
Måske var det unge Thors indflydelse på de to skattefolk Olsen og Simon, som inspirerede dem til en udmærket indsats. Det var i hvert tilfælde dem, som slap bedst fra sæsonstarten. Særligt Olsen var på mærkerne med to gode sejre, men Simon viste også fint spil mod Vildmanden.
Der var da et par kampe til, som kunne have gået vores vej, men også et par sejre, som kunne være gået den anden vej, så alt i alt et forventet resultat mod et af rækkens bedre hold.
Blå røg og sorte tårne – et nyt spillegrundlag
Efter sidste års ørkenvandring og redning af de barmhjertige skrivebordssamaritanere har Champagneholdet brug for en frisk start. Vølven har til dette års forudsigelser imidlertid ikke fået friske indvolde at læse sine forudsigelser i, idet den nye bordtennisportal ikke giver mulighed for at søge i sidste års resultater og finde ud af, hvem der er op- og nedrykkere. Usikkerheden råder, så en del løftebrud kan på den konto forudsiges. Et løfte kan vi dog give: at champagneholdet vil kæmpe sin chance.
Spændende bliver det. Holdet har (sikkert) fået tilgang af den gyldne baghånd, Jan Madsen, der tidligere slog sin smukke baghånd på Glostrupske divisionshold. Direktøren fra Dragør har imidlertid ikke fået luftet battet en eneste gang, så en tilvænningsperiode til holdet må forventes efter flere år væk fra bordet. Eks-holdlederen Tomos kan derimod se frem til tiltrængte lifts til Dragør Spørgsmålet er, hvad det betyder for direktørens sikkerhedsgodkendelse at blive set sammen med gammelstalinisten fra Harevænget og har nogle af dem fået gratis øl på Kaptajn Morgan?
Det er svært ikke at placere Champagneholdet i kategorien af nedrykningstruede hold. Omvendt er rækken måske ikke helt så stærk som sidste år, men mon ikke Champagnen skal spille om at undgå fedtefadet mod Fårevejle, om hvem der stadig går vandrehistorier om iskolde styrtebade fra sidst holdet var på disse malariabefængte kanter. Ishøj, bliver sikkert en anden nedrykningskandidat, selvom de vist er blevet forstærket af Jakob Ebbesen, en glimrende gammel Københavnsspiller. Muligvis vil Holme-Olstrup også skulle slås i bunden, selvom Vølven ikke ved, om de er oprykkere eller nedrykkere. Endelig er der Amager, som er gamle kendinge som Edelbo, Klas, Reimar, Benno Werge m.fl. I den forbindelse vil holdet gerne anmode kassereren om en bevilling til ørepropper, for en hel aften sammen med Klas Dahlbæk svarer nogenlunde til at blive låst inde en uge i Metallicas øvelokale med øret tapet fast til subwooferen. Problemet med at være i pulje med Amager er jo, at de jonglerer med holdene, hvis de kommer i knibe, og Amager har vel spillere til de første 24 serie 1 hold.
Toppen af poppen må være Roskilde med maleren still going strong samt AIF med et utal af gode serie 1 spillere. Herefter kommer København med Mao i spidsen og Hvidovre, som jo er et helt fantastisk stærkt og nærmest uslåeligt hold, der må være kæmpe favoritter mod Champagneholdet (sidste år fik vi hidset dem op til vild kamp ved at forudsige dem som nedrykkere). Dragør er altid op og ned. Stiller de stadig med Morten Adolphsen, kommer de til at ligge solidt i midten – stiller de uden ryger de med i bundkampen.
Vølven vil ikke komme med alle mulige individuelle forudsigelser for holdets spillere, men håbe på, at alle lige gør det et nøk bedre end sidste år, måske sådan ca. 12 minutter. Og så ellers håbe at krykhusaren Snowman får svingarmen i stilling, og at den gyldne baghånd når at blive rettet ind.
Blå røg stiger op fra sorte tårne – her gælder ingen tilbagetrækningsreformer eller forlængede dagpengeperioder. Alle hjælpepakker fejes af bordet, Champagneholdet er klar til en kickstart.