Først
køber De et hus i Skotland - dels fordi Deres whisky ellers
ikke bliver Scotch, dels fordi der i huset skal indlægges vand
fra skotske kilder og bjergsøer (hvilket ville gøre
blikkenslagerregningen uoverkommelig, hvis huset lå i Danmark).
Så
tager De et betragteligt kvantum byg, opbløder byggen i 48
timer, sier vandet fra og anbringer den våde byg på et
køligt gulv i en stor bunke. Byggen vil begynde at vokse og
derved udvikle varme. Derefter laver De en træspade. Med den
vender De byggen ca. hver tredje time; hver gang skal kornlaget
spredes, så det bliver stadig tyndere og derved holder sig
køligt. Korn vokser 24 timer i døgnet; De bliver derfor
nødt til at stille vækkeuret, så De også om
natten kan vende byggen hver tredje time. Denne proces tager kun
elleve dage, og i Deres fritid har De nået at bygge et mindre
murstenstårn med et ildsted nederst, hvalvejs oppe en platform
af trådnet og helt oppe en træ-imitation af en kinesisk
pagode med hul i taget.
Nu
tager De Deres elleve dage gamle byg som i mellemtiden har udviklet
små skud og slået små rødder. Den er på
dette tidspunkt blevet til malt, som på engelsk hedder malt,
og som De forsigtigt skal fordele på trådnettet. Så
laver De i ildstedet et gevaldigt bål ved hjælp af
specielle tørv, som i halvt opløst tilstand er gravet
ud af en mose foråret før og omhyggeligt lagt til
tørre i solskin. Dette brændstof er særdeles
vigtigt, idet tørverøgen giver noget af sin vemodige og
mindevækkende aroma videre til malten, som er under
tørring, og derved til den endelige whisky. Under
tørringen skal malten vendes hver tredje time, da den ellers
bliver branket på den ene side. Desværre vil De opdage,
at arbejsbetingelsende langtfra er behagelige, idet ilden ikke kan
slukkes. De vil også opdage, at røgen i dette
tilfælge ikke er særlig vemodig, men til gengæld
yderst mindevækkende, og at den vil fortsætte med at
vække minder i Deres tøj de næste fire-fem dage.
Efter at have røget malten (og Dem selv) kan De lade ilden
gå ud, og De vil bemærke. at malten nu er tør og
hård. Fra hvert eneste korn fjerner De roden og skuddet, som De
så kan smide ud til fuglene. Derefter formaler De kornene og
kommer dem i varmt vand under kraftig omrøring. Filtrér
væsken, stil den til afkøling i et særligt kar og
tilsæt noget gæt (fås hos bageren på hjørnet).
Væsken
vil snart begynde at boble, og sukkeret i Deres malt vil snart
bliver opslugt af gæret og forvandlet til svag alkohol. Lad
denne proces fortsættes i tre dage, men smag ikke på
produktet. Det kaldes wash og smager rædselsfuldt. Nogle uger i
forvejen har De sendte et løg hen til blikkenslageren; De har
bedt ham om at kopiere det i kobber, og kopien skal være i
overstørrelse, således at den kan rumme dette her
wash-produkt. Nu fylder De løg-kopien op og forbinder dens
øverste del med et proptrækkerformet rør, som
skal holdes nedsænket i rindende vand. Tænd en primus
under kobberkopien og læg mærke til, at det snart
begynder at dryppe ud af enden på proptrækkerrøret.
Når det holder op med at dryppe, tømmer og renser De
kobberløget, der har fungeret som still (d.v.s.
destillationskar). Så putter De produktet af den sidste
destillation tilbage i løget og gentager hele processen.
Produktet
ser mærkeligt ud. Hvis det er lavet i Skotland, hældt
på egetræsfade og opbevaret i tre år - ja, så
har man lov til at kalde de Scotch Whisky. Men da whiskyen i dette
specielle tilfælde er hjemmebrændt, har De ikke lov til
at kalde den noget som helst og i det hele tage må De helst tie
bomstille med det. Produktet er whisky. Måske er den god,
måske er den dårlig - ingen kan vide, hvordan produktet
fra et nyt destilleri bliver, før det er fremstillet, lagret
og tilsmagt. Og de forskellige former for stills giver forskellige
slags whisky. Men hvis De gerne vil lave noget i retning af de store
mærker inden for Scotch Whisky, mangler De endnu at fremstille
en skotsk kornbrændevin, nemlig en grain-whisky, der skal
blandes (til en såkaldt blend) med Deres malt-whisky. Og
naturligvis skal De også lade produktet ligge meget
længere end de tre år loven fastsætter som minimum.
Grainwhisky
ejer intet af den robuste styrke, der kendetegner en god maltwhisy.
Den er temmelig splejset af krop; -den smager ikke af ret meget, men
har en mild og blomsteragtig bouquet. Den laver - hovedsagelig ved
hjælp af sort magi - i store destillerier. Ved fremstilling i
småportioner duer den hverken til det ene eller det andet. Og
da Deres kone (eller mand) sikkert meget gerne vil have sig frabedt,
at De laver hele huset om til et destilleri, kan De lige så
godt afskrive forsøget allerede nu. Det vil altså sige,
at selv efter alle disse anstrengelse og selv efter at have ventet i
årevis er Du ude af stand til at fremstille en whisky, der blot
tilnærmelsesvis kan måle sig med de store mærker
inden for Scotch Whisky. Derfor; skynd Dem hellere hen til den
nærmeste whiskyforhandler og køb intet mindre end f.eks. :
Teacher´s
Highland Cream
(Teksten
til ovenstående er fra et lille hæfte som jeg fandt i
min afdøde farmors gemakker, - der er tale om en reklame
udgivelse fra whisky mærket Teacher, - derfor denne anbefaling,
- den er ikke et udtryk for min personlige smag!!)
Men,
men, men, - hvis De "landede" på denne whisky for at
få lidt seriøse information om whisky, kan Vi (mig)
naturligvis også klare dette.
Hvad
er maltwhisky?
Det
er med maltwhisky, som det er med vin. En god maltwhisky er kun sin
egen (single malt), dvs. den kommer fra et bestemt destilleri og har
sin egen særegne smag. En god slotsaftappet vin er også
særegen med karakterfuld smag etc. Heroverfor står
papvinen, en ubestemmelig blanding af vin fra hele Europa. Den smager
også derefter.
Maltwhisky
er udsat for den samme behandling som vin i pap i de såkaldte
"blendede" whiskies. Det smager af whisky, det ligner
maltwhisky, det er billigt, men har man først smagt
singlemaltwhisky, ved man bedre.
De
kendeste blendede whiskies er Johnny Walker, Ballantines og Chivas
Regal. De kendeste singlemalts, Glenfiddich, Glenmorangie og Glenlivet.
Ligesom
vin er maltwhisky forsynet med en aldersbetegnelse. I
modsætning til vin, lagrer man maltwhisky ikke efter den er
påfyldt flaske. For at et destilleret produkt må kalde
sig "scotch-whisky", skal det være lagret i mindst 3
år på fad. Står der ikke alder på en etiket,
er man altså kun garanteret en alder over 3 år. Læg
mærke til, at Glenfiddich ikke har nogen aldersangivelse
på etiketten!
Maltwhiskies
fra området syd for Glasgow er lavlandswhiskies og måske
knap så karakterfulde i smagen, men det er svært at
generalisese. Smag Dem frem.
Amerikansk
whisky (Bourbon) er fremstillet med tilsætning af majs,
hvilket giver en "parfumeret" smag.
Canadisk
whisky er en blanding af Scotch og Bourbon.
Japansk
whisky er fremstillet som Scotch whisky (kopi).
Irsk
whisky har mindre maltindhold end Scotch whisky, hvilket giver en
lettere smag.
Da
man jo ikke nødvendigvis behøver at være et
orakel for at skrive lidt om whisky, har jeg tilladt mig at afskrive
ovenstående fra en lille reklamefolder.
Advarsel
Jeg
har her tænkt mig at komme med en lille reklame for mit stamværtshus,
KRUT´S
KARPORT
en
skøn lille oase i København, der absolut er et
besøg værd for whiskyelskere
.gif)
