The Whisky Homepage


 


fly.to/whiskyheaven


Forside

Whiskyfremstilling

Whiskysauce

Pressen skrev..

Cigarer

En fantastisk middag

Min yndlingswhisky

De bedste links

Se i gæstebogen

Skriv i gæstebogen

 

The Whisky Homepage er lavet af Kasper Bach. Intet på disse sider er copyrighted fra webmasterens side, - han vil dog være glad for en email, hvis noget fra The Whisky Homepage bliver gengivet i f.eks. aviser, datablade e.lign.

bach@kunst.dk

Lidt ekstra godt

Når man nu godt kan li´en god whisky, er man sikkert også interesseret i et godt måltid mad. Og for os whisky kendere er kun det bedste godt nok ;-)

På Det Kgl. Bibliotek i København kom jeg for noget tid siden over en beskrivelse af en klassisk fransk gourmet-middag fra slutningen af forrige århundrede. Den nordiske gæst var Henrik Cavling, senere chefredaktør på Politiken. Han skriver at sådanne middage som regel blev spist i tavshed. Ånden måtte hvile når maven skulle til fest. "Af samme Grund er Dameverdenen udelukket fra de egentlige diners. En Finspiser frabeder sig i en saa alvorlig Time Dameselskab. Blev det ham paatvunget, ville han utvivlsomt foretrække den ældste eller grimmeste Dame; han ønsker ikke sit gode Maaltid forstyrret af Erotik. Bordet skal være stort, med rigelig Plads imellem Stolene. Man sætter sig i Tavshed, næsten lidende - som Mænd der løfter Blikket mod en tung Opgave."

Middagen begyndte med østers og et glas varm vin. Under stigende tavshed fulgte så 2 supper, en af skildpadde og en med skaldyr. Til dem blev der drukket spanske vine af spidse glas. Derefter kom 2 slags fisk, med 2 forskellige saucer, forskellige i farven, og blandet med muslinger og rejer. Det er i saucen den gastronomiske kunst udfolder sig på sit højeste. "Suppen og den hede Vin har smidiggjort de indvendige Organer og forberedte Maven paa dens ophøjede Virksomhed, der yderligere lettes ved en halvtør Bordeauxvin."

Efter fisken serveres 2 entrés - som egentlig betyder forretter! Den ene består af oksefilet med trøffelsauce. Kødet er mørt som smør og stegt på trækul. "Finspiserne kan straks smage, naar det har været over Gasild." Grønsagerne kommer efter stegen: asparges og nye grønneærter fra Algeriet. Så afbrydes middagen med en sorbet. Nogen går ud og tager sig en cigaret i naboværelset - at ryge ved et fint middagsbord er fuldstændigt udannet! Herrerne synes ikke middagen hidtil har været dårlig, men går til bords igen uden synbar begejstring.

Nu kommer der fugl, som er stegt sådan at den stadig er blodig indeni. Den serveres uden sauce, liggende på en skive ristet brød, en såkaldt canapé, som har trukket dens herlige safter ind i sig. "Finspiserne nyder Brødet i ganske smaa Mundfulde og udfylder Kunstpauserne med et Glas Château-Latour. Samtalen, der blussede op ved Stegen, er forstummet, og Finspiserne sidder i stille indadvendte Betragtninger, næsten som om de led af Sult." Hvad slags fugl det er som serveres, røber Cavling ikke - selv ville jeg på dette tidspunkt være tilfreds med en vagtel!

Omsider kommer middagens store clou: en ret med gåselever, tilberedt af kødsky og et slags leverskum med en hemmelighedsfuld salat. Salaten efterfølges af hummer; den blev anset som en lettere ret end kød, og princippet er at man bevæger sig fra det lette til det tungere. Så er der bar franske oste, en masse desserter, småkager, kaffe og "et lille Glas Likør". Nu var det endelig tid til samtalen, og ingen behøver at være i tvivl om hvad franskmænd snakker om i en sådan stund: Det er "en stilfærdig Samtale om de Tilstedeværendes Livretter. Man mindes store Madkendere og dvæler længe ved særligt bemærkelsesværdige Middage. Til sidst bliver Tonen næsten sentimental. Man gaar tilbage til de første Barndomsindtryk og til Barnets naive Opfattelse af en Diner".

Men så kommer det mest fantastiske, og det er helt sikkert ingen overdrivelse: "Jeg troede, at Middagen var forbi, men paa Slaget 12 rejste hele Selskabet sig og marcherede til min Overraskelse hen i Grand Hôtel. Vi gik ned ad den brede Køkkentrappe og befandt os nogle Øjeblikke efter siddende i Kæmpekøkkenet om et mægtigt Træbord. Her dækkede selve Kokken op med fede kraftige Supper, salte, kolde Ting og mægtige Husholdningsretter, som Selskabet straks gjorde vældige Indhug i og skyllede ned med store Glas Genever. Over Rummet hvilte der en sund duft af Mad, og efter Middagen, vi havde indtaget, var Husholdnings-Maaltidet ligesom en Tilbagevenden til Naturen. Den vakte Appetit, ja Hunger! Finspiserne var pludseligt blevet livlige. De krummede Ryggene og fortalte slibrige Historier, idet de huggede i sig af den grove Kost."

Gengivet uden nogen form for tilladelse fra Kjell Arild Pollestads: "Maten er halve føda".