Faderskab


Gifte forældre
Hvem anses som far til barnet?
Hvem kan rejse faderskabssag?
Hvem træffer afgørelse om faderskabet?
Ugifte forældre
Hvem anses som far til barnet?
Hvem kan rejse faderskabssag?
Hvem træffer afgørelse om faderskabet?
Reglerne om faderskab

 

Gifte forældre

Hvem anses som far til barnet?

Når et barn fødes af en kvinde, som er gift på det tidspunkt, som i børnelovgivningen betegnes som avlingstiden (dvs. i det tidsrum, hvor barnet kan være undfanget), vil ægtemanden som altovervejende hovedregel blive anset for at være far til barnet. Dette gælder også, selvom ægteskabet er ophævet før fødselstidspunktet.

Det betyder, at hvis der ikke anlægges retssag om faderskabet, får ægtemanden uden videre status som retlig far. Ægtemanden kan dog frifindes for faderskabet, f.eks. hvis det kan bevises, at moderen har haft samleje med en anden inden for den periode, hvor barnet er blevet avlet, såfremt det må antages, at den anden mand er far til barnet.

Levede ægtefællerne separeret i avlingstiden, eller var samlivet mellem dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, får ægtemanden kun status som retlig far, hvis det bevises, at ægtefællerne i avlingstiden har haft samleje med hinanden.

Selv om et sådant samleje bevises, kan ægtemanden dog frifindes, f.eks. hvis moderen inden for avlingsperioden også har haft samleje med en anden mand, der må formodes at være far til barnet.

Hvis barnets mor har giftet sig efter avlingstiden men inden fødselstidspunktet, vil ægtemanden som udgangspunkt blive anset for at være far til barnet. Hvis der rejses faderskabssag, vil ægtemanden dog kun blive betragtet som far, hvis han efter de regler, der gælder for børn født uden for ægteskab, ville blive anset som far til barnet.

 

Hvem kan rejse faderskabssag?

Faderskabssag kan anlægges af ægtemanden, moderen, barnet eller en eventuel værge, der er beskikket for barnet. Sag skal normalt anlægges forholdsvis hurtigt efter, at barnet er født.

 

Hvem træffer afgørelse om faderskabet?

En gift mand bliver normalt uden videre far til de børn, hustruen føder, men han kan dog rejse sag for at anfægte faderskabet.

Var ægtefællerne i avlingstiden separerede, eller var samlivet mellem dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, skal ægtemanden dog ikke uden videre anses som far. Han har, uanset om hans faderskab fastslås eller ej, mulighed for at anlægge faderskabssag ved retten og få prøvet, om han er barnets far. En sådan ret til at få faderskabet fastslået har også en mand, som har indgået ægteskab med moderen efter avlingstidens udløb, selv om moderen rejser en sag for statsamtet og angiver, at en anden end ægtemanden er faderen.

 

Ugifte forældre

Hvem anses som far til barnet?

Når et barn fødes af en ugift kvinde, gælder der ikke nogen formodning for, hvem der er far til barnet. Det gælder, uanset at kvinden bor sammen med en mand.

Som far til barnet anses kun den mand, som barnets mor har oplyst er far til barnet, og som over for statsamtet har vedgået sig faderskabet, eller den mand, som af retten er blevet udlagt som far til barnet.

En ugift kvinde skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for kommunen, amtskommunen eller statsamtet oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Det gælder også, selvom hun lever i papirløst ægteskab med barnets far. Undladelse af at afgive oplysningen straffes med bøde. Den ugifte kvinde kan dog søge statsamtet om fritagelse for at oplyse, hvem der er far til barnet.

Faderskabet anses for fastslået, hvis den mand, som moderen oplyser er far til barnet, over for statsamtet - i form af en såkaldt anerkendelse - accepterer at være far til det pågældende barn. Faderskabet kan anerkendes enten under et personligt fremmøde i statsamtet eller i en skriftlig erklæring. Manden skal, inden han anerkender faderskabet, have modtaget vejledning om, hvilke retsvirkninger en anerkendelse har og om, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene.

Hvis manden ønsker at anerkende faderskabet skriftligt, skal dette ske på en særlig blanket, og hans underskrift skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt bevidner underskriftens gyldighed og dateringens rigtighed samt, at underskriveren ikke er umyndig eller under værgemål efter værgmålslovens § 5.

Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet, henviser statsamtet sagen til afgørelse ved retten. Det samme gælder, hvis det er oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i øvrigt findes betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af faderskabet.

Lægger retten til grund, at moderen kun har haft samleje med en mand i avlingsperioden dømmes denne mand som far, med mindre der foreligger omstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets far.

Har moderen inden for avlingstiden haft samleje med flere mænd, dømmes den ene, hvis der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham end af en anden.

 

Hvem kan rejse faderskabssag?

En faderskabssag kan kun rejses af barnets mor, af barnet selv eller af en værge for barnet. En mand, som mener at være far til et barn, kan med andre ord ikke rejse faderskabssag.

 

Hvem træffer afgørelse om faderskabet?

Det vil i almindelighed være det statsamt, hvor barnets mor bor eller opholder sig, der skal behandle faderskabssagen.

Barnets mor skal give oplysning om, hvem der er - eller kan være - barnets far til kommunen, socialforvaltningen eller statsamtet. Oplysninger herom kan endvidere gives til den læge eller jordemoder, som har bistået ved fødslen. Faderskabssagen vil herefter automatisk blive sat i gang.

Ansøgningen om fritagelse for at opgive, hvem der er barnets far, kan sendes til det statsamt, der behandler faderskabssagen. Meddeler statsamtet moderen afslag på en ansøgning om fritagelse for at opgive faderens navn, kan hun klage over afgørelsen til Civilretsdirektoratet.

Hvis barnets far ønsker at anerkende faderskabet under et personligt fremmøde, kan dette ske enten i det statsamt, der behandler sagen, eller statsamtet på det sted, hvor han bor eller opholder sig. Han kan endvidere anmode om, at han anerkender faderskabet under personligt fremmøde i et andet statsamt.

 

Reglerne om faderskab

Reglerne om faderskab findes i børneloven, se lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995, som ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995. I medfør af loven er udstedt bekendtgørelse nr. 650 af 18. september 1990 om behandling af faderskabssager m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1130 af 13. december 1996.

I retsplejelovens kapitel 42a findes endvidere regler om retternes behandling af faderskabssager.

I betænkning nr. 1350/1997 har Justitsministeriets Børnelovsudvalg foreslået reglerne om faderskab gennemgribende ændret.

Justitsministeren har den 9. februar 2000 fremsat forslag til ændring af reglerne om faderskab i form af en ny børnelov (lovforslag nr. L 197). Samtidig har ministeren som følge af bl.a. dette forslag fremsat lovforslag nr. L 198 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.  På baggrund af denne betænkning har justitsministeren den 4. februar 2000 fremsat lovforslag nr. L 197 til børnelov og det tilhørende forslag nr. L 198 til lov om ændring af retsplejelovens og forskellige andre love.