Lejlighedssange

 

 

KATTEVERS      ANDET GODT

 

 MAIL    FORSIDE 

 

 

30 års fødselsdag

 (Melodi I skoven skulle være gilde)

 

1   Hvorfor mon nu de fester

i Downtown Algestrup?

Der er så mange gæster,

en stor og blandet hob!

De fejrer Mortens dag

og hejser Mortens flag

- så synger de en sang om Morten, som de holder af.

 

2   Han var en ønskegave

fra den dag, han blev født.

Hans bare, lille mave

- åh, er det ikke sødt!

Måske han har talent

for fodbold og blir kendt,

men da han fik sig en på tæven, så var drømmen endt.

 

3   Som andre raske drenge

var Morten rap til svar

om sine lommepenge,

som vist en femmer var.

Men da en tæge bed

det mest private sted,

da var det slemt og gjorde ondt, så lille Morten græd!

 

4   Da Morten med sin Lea

kom verden rundt med Tvind,

var der jo bare lige det, at

kærlighed gør blind

for andre landes lov:

I Mexico de sov

alene sammen og blev anholdt – det var ikke sjov!

 

5   Hvad skulle han nu være?

Jo, han blev svinedreng.

De var så små og kære,

at en kom med i seng.

Han gav den grisebad

og rigtig grisemad,

så skønt den døde for ham, var den sikkert griseglad.

 

6  Hans omsorg når til alle,

der har hans hjælp behov:

At vaske Mikkels hale

og skifte ble er sjov.

Og legetøj – javel!

Det er jo Mortens held,

at han må låne tingene og lege med dem selv.

 

7   Den baby, vi fik givet,

er voksen, stærk og fri.

Han springer ud i livet

med mod og energi.

Så SKÅL og rejs jer for

en mand på 30 år:

Til lykke Morten Anker Gunnar Pelle Pallesgaard!

 

 

TIL TOPPEN

 

 

VALHALLA-visen

(Melodi: Æbeltoftvisen)

 

1   I Valhalla, der har vi verdens bedste SFO,

der trives børn og voksne med hinanden, kan I tro.

Om morg'nen inden otte er der kun en lille trop,

men hver dag efter skole bliver stuerne fyldt op

med børn, der skifter tøj og finder deres hjemmesko,

og alle hører til et særligt sted i SFO.

 

2   De hemmelige huler, hvor vi hemmeligt kan bo,

er spredt omkring i skoven udenfor ved SFO.

I skolegården kan vi hoppe lidt i elastik

og ta en tur i mooncar. Vi kan osse lege tik.

Og hvis man vil, så man sagtens blive rigtig go

på rulleskøjter og til cirkus her i SFO.

 

3   Bag døren i et puderum sad fire børn og lo

ad gåden, som de lige havde hørt i SFO,

for puderummet egner sig til snak og andre ting;

derinde må man osse kaste puderne omkring,

og hvis det er for voldsomt, så man gerne vil ha ro,

så kan vi altid bygge Lego her i SFO.

 

4   En tryg og sikker hverdag kan man få i SFO,

men vi må osse ha en fest, ja meget gerne to.

Om som'ren er det udendørs med fodbold, is og grill;

familierne kommer (og en hare, hvis den vil).

Til Halloween vi fejrer fødselsdag i SFO

med spøgelser og genfærd og en monsterpædagog.

 

5   Når telefonen ringer, skal der gerne være ro,

men den er svær at finde her i vores SFO.

Det er en mor, der siger, hendes barn skal komme hjem;

et andet barn vil gerne med og lege der hos dem.

Imens skal sytten andre børn i grupper to og to

afsted og følges hjem i rette tid fra SFO.

 

6   Jo, der blir gjort en masse for at bygge rigtig bro

imellem fler' kulturer her i vores SFO.

Det eneste, vi mangler, er et nyt forældreråd,

men snart vil osse dette mål helt sikkert blive nå't,

så vores børn med andre børn i fællesskab kan gro

og altid være glade for at gå i SFO.

 

 

TIL TOPPEN

 

 

Bryllupssang

(Melodi Nu går våren gennem Nyhavn)

 

1   Her er varme, sol og sommer

denne dag i Algestrup.

Hvorfor er det nu vi kommer

sammen i en festlig hob?

Nogen ville sikkert svare:

for at svinge føsdagsflag,

men os kan I ikke narre:

I er blevet gift i dag!

 

2   Morten var en ønskegave

fra den dag, da han blev født.

Og hans lille bare mave –

tro os, Lea, det var sødt!

Han er stadig fuld af charme,

møder verden med et smil;

hvis hans smil får ekstra varme,

er det dig, han smiler til.

 

3   Dengang Morten mødte Lea

og han selv var ung og hed,

kunne alle hurtigt se, at

det var ægte kærlighed.

Når den bryder alle love,

er den sikkert særlig god,

men man må dog ikke sove

alt for tæt i Mexico.


4   Hun blev Algestrups prinsesse.

Morten – han blev svinedreng

med en særlig interesse:

han tog grisen med i seng!

Vi har aldrig hørt, hvad Lea

mente om, at grisen fik

hendes plads og også det, at

den med ham i badet gik.

 

5   Skal vi ses, er det med Lea

tiderne skal tjekkes af,

ikke Morten, for vi ved at

han vil spørge: DEN her dag?

Det er faktisk meget særligt

at det BLEV i dag han kom

og fik sagt et ja så kærligt

og blev Leas ægtegom.

 

6   Ungdomskærligheden holder

til at dele seng og bord,

til at finde nye roller:

’Mikkels far’ og ’Mikkels mor’.

Kærligheden overvinder

alt og varer livet ud

- rejs jer derfor, mænd og kvinder,

SKÅL! for Morten og hans brud!

 

 

 

TIL TOPPEN