BørreBlog!

Ny adresse

2007-03-07

Jeg er ked af at skulle jage sådan med jer, men nu bliver jeg altså nødt til at skifte adresse på bloggen igen ..

Sagen er den, at jeg snart (i dag om alt går vel) modtager min Mac, og så kan jeg ikke længere opretholde den her old school-løsning, jeg må overgive mig til Blogger eller en anden stor koncern, ellers får jeg ingen cred i Mac-miljøet, og det er det vigtigste i verden.

Men bare rolig! Jeg har forsøgt at rekonstruere dette her superfede layout så vidt muligt, og på den nye adresse vil I også kunne lægge kommentarer (kom an, Kevin), få RSS-feeds (tror jeg nok), permalinke og alt den slags, der betyder så meget for det lille, udsøgte publikum.

I skal altså herind: http://b0rre.blogspot.com/

Farvel og tak for denne gang HERFRA.

Ungeren blir

2007-03-03

Skal vi blive enige om at undre os over folk, der mener, at urolighederne bør ÆNDRE noget som helst politisk?
Folk, der "har mistet sympatien".
Folk, der taler om, at "NU kan der i al fald ikke komme noget på tale".
Som om sagen nogensinde handlede om, at de unge skulle gøre sig "fortjent" til en godbid?

Hør her: Der ER et sociopolitisk problem, det består i at give plads til nogle unge, der vil dyrke lidt modkultur i fred og ro, og det skal løses, punktum. Dette problem består. Det forsvinder ikke, fordi der brændes biler af, uanset om den ene eller anden side påstår det!

Problemet opstod og voksede, fordi politikere var tåbelige, visionsløse og småtskårne og fordi de tilsidesatte alle realhensyn for at spille op til højrebølgens meningsdannere. Det løb er kørt, så hvad nu?

Ja, resten er blot naturkræfters rasen, oprydning og ærgrelse. Det eneste, der er værd at fokusere på, er forspillet, for det kan vi lære noget af.

Modkultur er en reel størrelse, der skal behandles som sådan, rummes med diplomati og kompromis, ikke nedtromles med regler. Demonstrativt at erklære retsspillet for en tilstrækkelig håndtering af sagen og derved fuldkommen negligere uoverensstemmelsen mellem de unges og det borgerlige samfunds forståelsesramme er en uhyre tåbelighed og arrogance, der kun kan minde os om Foghs indledende håndtering af karikaturkrisen.

Det er uværdigt for voksne mennesker der er betroet ansvar. Børn og utilpassede unge kan man et eller andet sted ikke bebrejde mere end man klandrer stormen for at blæse tagene af vores huse. Nu høster vi som vi har sået.

Læs også her på nabobloggen. Jeg kunne ikke være mere enig.

Man skal være om sig

2007-02-28

Jeg har afbestilt min Mac. Min brors anti-Mac-argumenter har gjort stort indtryk på mig, og jeg kommer nok til at savne 4DOS for meget alligevel.

Spøg til side. Jeg har afbestilt min Mac, men genbestilt den samme dag, andetsteds. Hvorfor? For at spare næsten 2000 kr.

Det viste sig jo pludselig, at Apple sælger maskinerne med 12% rabat gennem en særlig Apple on Campus-ordning, der gælder på Panum og for samfundsvidenskaberne. Men havde jeg da ikke hørt om det?

Jo, jeg havde da. Jeg havde fx bemærket de unge, smarte sælgere, der ind imellem ses pakke hvide legestuer ud foran Lundsgaard-auditoriet og smile til en med dén der coolness, der gør at man tænker 'Radikale Venstre' eller 'Apple' eller eventuelt begge dele samtidig.

Jeg spurgte da også naivt sælgeren i Apple-butikken i indre by forleden:

- Kan man så få det der Apple on Campus..?
- .. hmm mja, nahh.. det er jo ikke så .. det er jo hos Apple..
- (vantro pause) .. Øh, er det her ikke Apple? .. (skotter nervøst til de tusinde æblelogoer i butikken)
- Nej, det her er Humac, vi videresælger Apple.
- Nå, øh, ok .. hmm..
- ... ok, jeg kan informere dig om at konkurrenten giver 6% rabat, og vi giver 2% PLUS en masse service blablabla

Nuvel, jeg accepterede. I forgårs opdagede jeg, at han løj. "Konkurrentens" rabat er 12%. De 6% er bare Apples almindelige studierabat. Derfor bevæbnede jeg mig med Kevins jura og Julies retfærdighedstørst, troppede op i butikken og forlangte at de lod købet gå tilbage.

Butikschefen brummede lidt, sukkede og indvilligede, men ville stadig beholde en tusse af mit depositum til udgifter i forbindelse med lager og transport. Så sagde jeg de magiske ord: "Gælder det også, når der var tale om et køb under FALSKE FORUDSÆTNINGER?"

Det ændrede alt. Jura er magt! I dette tilfælde nok mest jura-ord, men prøv engang, min kære læser, at se væk fra denne blog, ud af vinduet, og brug to minutter på at tænke over, hvor vidt man kan bedrive det her i verden, hvis man blot altid optræder med myndighed og selvfølgelighed, aldrig er i tvivl om sin ret til at være hvor som helst og nyde godt af hvad som helst, eller i det mindste aldrig viser det udenpå. Ja, man skulle være psykopat ...

Men the bad news er naturligvis, at nu skal jeg vente en uge yderligere .. Og det skal du også, far.

Alle de seje blogger om retsvidenskab

2007-02-22

Jeg har bestilt en iMac (den i midten: 20" modellen). Det måtte jo ske før eller siden, at jeg gik Mac ... Nu gider jeg ikke al nørderiet med opsætning af drivere og patchninger af Windows og antivirusprogrammer og hvad PC-brugere ellers får tiden til at gå med .. nu vil jeg nyde noget elegance i mit otium og koncentrere mig om fint indpakkede data: Musik og film, hvad jeg jo hovedsagelig bruger computeren til.

Om en lille uge vil den være hjemme til mig. Og så er der store indflytningsdag. Den er fladere end en fladskærm men med computerdele indeni, superklart og lyst display, gode højttalere indbygget, webcam og mikrofon, trådløst tastatur og mus, slot-in dvd-drev på siden af skærmen og en fjernbetjening, der sidder på siden med en lille magnet (se her). Lækker maskine!

--

I dag fulgte jeg fysioterapien på min afdeling. Jeg er udmærket tilfreds med, at jeg ikke er fysioterapeut.

Jeg havde da en anelse om, at deres arbejde ikke var så spændende som lægearbejde, men det kom nu lidt bag på mig, hvor prosaisk hverdagen egentlig må være for dem. Deres uddannelse går jo i næsten samme detalje med bevægeapparatets anatomi som lægeuddannelsen. For at hjælpe gamle mænd med at kaste en blød bold mellem sig? "Kom så, Inga, helt op til min hånd, du kan godt, flot ja, det var tre ..."

--

Prøv at se, hvilket røre, det har vakt i praksislægers andedam, at der har været snak om at sætte dem til at visitere til skadestuerne. Her, her, her og her er vrede læserbreve. Jeg overvejer almen medicin igen, efter at flere af lægerne på min afdeling i gerning og ord har bevist, at man kan få ansættelse hvor som helst og dermed prøve en masse sjove ting i sin karriere, hvorefter man så kan retirere i en hyggelig praksis på landet. Man kan så bare ikke blive overlæge inden, men måske kunne jeg tage to specialer ...

--

Og hvad sker der for dommere, der afslutter en sag med en moraliserende udtalelse? Jeg har svært ved at tænke mig mere logisk uafhængige størrelser end jura og etik. En jurist dyrker loven, som den nu tilfældigvis tager sig ud. Dygtig jura i Nazityskland var hurtigst muligt at få straffet jøder for at være jøder. Dygtig jura er at frikende skurken, man VED er skyldig, fordi beviserne halter. Etik er det ikke ...

Malo malo

2007-02-20

Jeg går for tiden og overvejer en omvæltning ...

Ja, man er jo i klinik for tiden

2007-02-15

I denne og næste uge er jeg i "Tidligt Klinisk Ophold" som det hedder, på Hvidovre. Sammen med 12 andre stud.med'er, idet vi dog hver har fået tildelt en afdeling per lodtrækning. Jeg, elsket af skæbnen, trak geriatrisk, dvs. gamle mennesker der falder på badeværelset og får demens og inkontinens. Andre fik kedelige sager som ortopædkirurgisk og infektionsmedicinsk, HAH!, som om der var noget sjovt i at deltage i operationer og i at bruge den viden om anatomi og undersøgelsesteknik, vi har erhvervet os på 3. semester, i praksis ...

Jeg vil da meget hellere sidde i fald-ambulatoriet bag en desinteresseret midaldrende geriater, der gennemgår og justerer mistænksomme ældre damers medicin-lister. Især da jeg ikke kender noget som helst til medicin, så navnene bare flyver forbi og hen over hovedet, og jeg kan mærke min hjerne sætte ud, kognitivt modul efter kognitivt modul ... (tirsdag formiddag).

Konceptet fra Panums side er, at vi skal infiltrere afdelingerne, aflure faggrupperne deres hemmeligheder og til slut skrive en lille opgave om arbejdsgang og arbejdskultur, nærmest som var vi "antropologer i en fremmed kultur". Det er naturligvis et dødssygt koncept, synes vi, for vi er unge og oplevelseslystne, og har mere lyst til at se noget blod og nogle indvolde end at rende i hælene på en læge, der skal hen og læse journaler.

Men det bedrer sig. Det bliver faktisk udmærket, ja, faktisk ret godt. Jeg skal da vist ikke klage! For, ser du ..

Efterhånden som jeg klager min nød til flere og flere yngre læger, der for ikke længe siden var i samme situation, forbarmer flere og flere sig over mig og forhandler aftaler på plads med mellemvagter om at have mig som føl, fortæller mig ting og sager og lader mig prøve at få lidt blod på hænderne - og tager mig med på skadestuen! Der tilbragte jeg tirsdag eftermiddag og hele dagen i dag, og DET er et sjovt sted!

Jeg skal bare lige favne det hele først. Al den hektiske aktivitet, smertensskrigene, de angste pårørende, de drengerøvede brandmænd, de målbevidste og stenhårde sygeplejersker, der endnu i mange, mange år fremover vil være sejere og dygtigere end jeg ... Det kan tydelig mærkes, når jeg kommer hjem, hvor mange nye indtryk min hjerne summer med - og iøvrigt hvor uvant jeg er med at være væk fra min kære lejlighed i dagtimerne, for slet ikke at tale om at stå op før solen (.. er gået ned igen).

I går var jeg med til at tømme et knæ, der var svulmet op, for ledvæske, med en SÅ STOR (*gør fagter*) kanyle, der skulle hele vejen tværs gennem knæet, uden bedøvelse, og som trak 80 ml gul væske ud. Der måtte jeg lige sidde lidt ned. I dag var jeg med, da min læge blev kaldt til hjertestop, og fik bagefter at vide, at når den febrilske sygeplejerske råber, at alle der ikke har noget at gøre på værelset skal gå ud, skal man blive, ellers lærer man aldrig noget.

Og hatten af for lægerne, besluttede jeg at tænke i dag. Selv geriaterne, der også har vagter på skadestuen. De er bare dybt professionelle og dygtige, tænker hurtigt, ved en masse, sammenfatter konstant patientforløb i små 1-minuts-præsentationer til hinanden uden at snuble over ordene, holder pårørende underrettet og besvarer opkald fra andre afdelinger og spørgsmål fra det øvrige personale i een strøm, samtidig med at de næsten altid tilgiver mig, når jeg går i vejen for dem.

Sådan vil jeg være, når jeg bliver stor. Jeg ved godt, det er lidt uncool at tænke og skrive, men sådan har jeg det sgu.

I morgen hedder det sig efter planen, at jeg skal skygge plejepersonalet. Det gider jeg ikke. Den slags får man nok af som FADL-vagt. Jeg vil se, om jeg ikke kan luske mig et andet, spændende sted hen. Wish me luck!

...

And now for something competely different:

KEVIN SKAL VÆRE FAR!

Hvor vildt er det ikke? Tillykke, gamle jas.. Og GODT GÅET, som man jo skal sige til fyren i den sammenhæng. Læs med på hans nydelige nye blog, hvor han også blandt andre ting diskuterer argumenter retsvidenskab samt pro et contra udnyttelsen af den moderne medicins tilbud til den gravide ...

Rekonstruktion

2007-02-12

2:00: Rasmus spørger, om ikke jeg snart skal gå i seng, når nu jeg skal så tidligt op i morgen.
2:37: Jeg går i seng og læser. Vækkeuret sætter jeg til 6:30.
3:05: Jeg lægger bogen fra mig og vil sove.
3:40: Jeg kan ikke sove. Irriteret læser jeg videre i min bog.
4:00: Det kan ikke passe, at jeg ikke kan sove. Jeg lægger bogen og slukker lyset.
4:17: Jeg sætter mig hen til computeren og laver en meget vigtig liste over bøger, jeg skal købe engang.
4:51: Listen er færdig og jeg lægger mig igen.
5:00: Jeg kan ikke sove.
5:08: Julie vågner af mine klynk og fortæller mig, at selvom jeg nu kun kan nå en times søvn, eller en halv, eller et kvarter, så er det bedre end ingenting. Jeg skal bare slappe af og glide hen.
5:45: Jeg beslutter, at Julies plan er dum og står op. Hvem behøver også nattesøvn.
6:00: Færdig med bad. Spiser franskbrød og læser Weekendavisens klumme om de fem unge, kvindelige højreteologer, der dominerer kulturdebatten pt.
6:49: Går hjemmefra i den mørke, milde vintermorgen. Satser på mageligt at kunne nå 1A afgang 7:22 fra Stormgade/Tivoli på gåben, i stedet for som planlagt at tage 33 derhen kl. 7:22.
7:13: Når busstoppet. Har glemt pungen. Løber alt hvad remmer og tøj kan holde hjem igen forbi Glyptoteket og hen over Langebro i håb om at kunne tage 33 tilbage kl. 7:22.
7:22: Hjemvender fuldkommen kvæstet af uvant løb, kogrød i hovedet og med værkende hals. Får pungen i hånden af Julie, der er empatisk og sød. Konstaterer, at buschancen er forpasset og anbefales taxa. Deponerer i forvirringen mit nøglebundt på hattehylden. Det skal jo ikke være for let.
7:55: Ankomst i taxa ved Hvidovre Sygehus, hovedindgangen.
8:15: Velkomst og introduktion til det kliniske ophold ved lægelig direktør something something, der taler om tværfaglighed og regioner og byder på brik-juice og crouton. Vi skal vide, at Hvidovre Sygehus er meget glade for glade studerende.
9:34: Opdager, at mit nøglebundt er væk. Beskæftiger alle mine tanker med dette faktum og går glip af vigtige informationer om opholdet.
9:49: Sms'er til Julie om de manglende nøgler. Julie vender om på vej til Sverige for min skyld.
11:00: Kursus i kliniske færdigheder påbegynder: Anlægning af venflon, kateter, sonde, blodprøvetagning, sutur og sugning på fantomer.
11:24: Julie sms'er, at mine nøgler er fundet. Pyyh. Jeg opdager, at kurset faktisk er ganske godt.
15:00: Fri. Tager bus 1A.
15:10: Konstaterer, at jeg tog bus 1A den forkerte vej. Stiger af ved ukendt s-tog-station.
15:20: Tager s-tog.
15:30: Konstaterer, at jeg tog s-tog den forkerte vej. Stiger af og tager s-tog den rigtige vej.
15:40: Kommer i tanke om, at jeg ikke har nøglen og ikke kan komme ind, når jeg kommer hjem. Rasmus tager ikke sin mobil. Julie er på arbejde i Kastrup.
15:41: Drager mod Kastrup.
16:10: Besøger Julies arbejdsplads, der ligger midt på en stor mark ved siden af SAS Flight Academy.
16:20: Venter på bussen hjem på en stor åben mark sammen med piloter fra SAS Flight Academy.
16:40: Hjemme. Spiser pizza fra 7 Eleven. Julie har lagt en trøstegave i form af slikhjerter på mit bord (Julie, du er dejlig).
18:00: Skriver blog og zzzzzzZZZZZZ

Jura er kærlighed

2007-02-09

Jeg går i mine feriedage og sætter mig lidt ind i en disciplin, jeg ellers for kort tid siden ville have forsvoret, at jeg nogensinde ville synes om at tilegne mig viden i, og det er ellers ikke en udmelding, man vil høre ofte fra min side. Jeg taler om juraen.

Oprindelig blev denne bizarre lyst vækket tilbage i min ungdoms vår af en god ven, jeg så en del til dengang, Kevin, der overbeviste modstræbende mig om, at disciplinen jura står i et vist forhold til kultur, historie og omverdensforståelse, tre ting, jeg sætter højt. Tidligere tænkte jeg på jura som udenadslære af paragraffer, der alligevel ændrer sig fra dag til dag (some science!), dyrket af hjerteløse perfektionsmennesker, der hjælper erhvervslivet med at undgå at betale skat til enker og forældreløse.

Det sidste er nu rigtigt nok, men jeg lærte også, at ret§videnskab handler om systematiseren og begreber. Et stykke hen ad vejen samme sag som min ungdomsforelskelse filosofien. Og jeg lærte, at en tilegnelse af disse begreber muliggør en forståelse af embedsmaskineriet, det offentlige og en stor del af erhvervslivets tænkning INDEFRA, ligesom Aristoteles' begreber muliggør forståelse af middelalderens tænkning, etc.

Diskussionerne ligner også filosofiens disussioner, men med den modifikation, at når dommeren slår med hammeren, nullificeres de lærde herrers diskussioner, og sandheden er fundet! Det giver retsvidenskabens objekt, reglerne, den besynderligste ontologiske status i verden, og den slags pikant metafysik kan jo ikke undgå at charmere en og anden. "Der gives muligvis, sandsynligvis en ret til at gøre sådan og sådan, men herom hersker uenighed". Hvor kuriøs er en sådan sæbebobleverden ikke?

Læg hertil, at retspraksis også gælder som retskilde. Kort sagt: Ved at følge retten skaber juristerne den! Og sætter en juraprofessor sig ned og systematiserer et retsområde, skriver han fx et stort, lærd værk om, hvordan offentlige myndigheder i praksis forvalter deres magt, dvs hvilke principper og begreber, der UVIST FOR DEM SELV underligger deres handlinger og fornemmelser, så vil alene den begivenhed, denne systematisering, tjene som retskilde for dette område i fremtiden. Kort sagt: Ved at beskrive retten skaber juristerne den!

Hvor ellers ser man det normative følge så uproblematisk og umiddelbart af det deskriptive? Hvor ellers ser man en institutionsgørelse, lige midt i samfundet, af selve denne i filosofien ildesete slutning? Ikke mange steder, kan jeg fortælle ...

Så for et par dage siden opdagede jeg, at min næsten-jurist-kæreste har deponeret sine gamle jurabøger (en hel reolhylde) i mit nye studerekammer, og så var det jo bare at tage fat på introduktionsbogen. Siden er der kommet et par bøger om retshistorie og juridisk sprog af Kevins arbejdsgiver, herr professor Ditlev Tamm til. Kevin, hvis du er der og lytter - skal vi ikke mødes og snakke jura som i gamle dage?

$undhed

2007-02-05

En vis turnuslæge Cæcilie har skrevet et supergodt indlæg i Ugeskriftet om situationen i sundhedsvæsenet med en opfordring til lægestanden om at tage sig sammen og gøre det klart for befolkningen og politikerne, at patienter dør og fejlbehandles hver dag, ikke på grund af faglig inkompetence (modsat Ekstrabladets hadekampagner) men på grund af en VANVITTIG og GRASSERENDE underfinansiering af sundhedssektoren.

De liberale løver i vores højreregering sælger sig selv som næsten-socialdemokrater, men må i virkeligheden have hede, hemmelige drømme om totalprivatisering og pengepungsstyre af sundhed, ellers kan jeg ikke forklare, hvorfor de systematisk tæppebomber fagområderne medicin, pleje og hjemmehjælp ...

Mine forældres 120 år og min egen anden ungdom

2007-02-04

I går i Herlev gik højtideligholdelsen af mine forældres kombinerede 60-årsfødselsdag for sig. Jeg tror, det blev en god fest for de to, og er glad for, at jeg ved den lejlighed fik sagt et par ting, der skulle siges, og at alle lod til at sætte pris på "ungernes" billed-show.

Jeg kunne også endnu engang konstatere, hvor UTROLIGT meget skin betyder for folks opfattelse af en, og hvordan familiefester er skinnets mekka.

Jeg har jo over en årrække, efter jeg flyttede hjem fra Århus, gennemgået en mindre transmorfose, fra en uplejet, langhåret filosof-boheme, der tænkte og agerede asocialt og ikke bekymrede sig det mindste om sin påklædning eller frisure, til en plejet, korthåret filosof-boheme, der tænker asocialt men agerer socialt og ikke bekymrer sig det mindste om sin påklædning eller frisure, men har en kæreste, der gør, og så læser jeg jo medicin, and what a difference that makes!

Som jeg fik at vide: Nu er jeg jo blevet så herligt NORMAL! Førhen var jeg den her sære snegl, der sikkert ville gro til i bøger og spindelsvæv, men aah hvor det friskede op og iih, nu kan man endda forstå hvad jeg læser og hvad jeg skal blive til. Så smiler jeg sødt og overvejer, om det overhovedet nogensinde går op for den anden, hvilken subtil fornærmelse, der er tale om. Måske burde man aldrig kommentere folks forandring. Min halvfordrukne indvending, at jeg stadig var den samme indeni, blev endda affejet: Nænej, slet ikke, MEGET BEDRE!

Den slags får en jo til at overveje at arrangere en slipseafbrænding.

Men lad os nu se. Jeg har ikke ganske opgivet mit projekt om at forene det dybe og det overfladiske, en prekær balancegang, der ikke mindst beror på, at min søde kæreste hjælper til og styrer det ydre for mig (og det er hun nu engang god og sød til). Måske kan jeg endda finde ud af at udnytte disse nye oplevelser af accept og anerkendelse til noget ...

(In all fairness skal også lige siges, at billedet ovenfor kun er en illustration, og ikke viser omtalte scene.)

Submission

2007-01-29

Læs denne her kronik fra Politiken. Den er morsom læsning og har fat i en række nøgleerkendelser hvad angår køn og ligestilling. Især synes jeg ekspositionen af kvinders seksualitet som fundamentalt ubevidst for dem selv rammer plet.

Mænd er jo meget lige ud af landevejen, de ved nogenlunde hvad der tænder dem og kan (ofte til kvinders forargelse) tale lige ud af posen om præferencer. Kan en mand ikke typisk uden besvær give en kvinde eller en scene en karakter fra 0 til 9?

Kvinder TROR også, de kan matche mænd mod en liste af pæne egenskaber når de går på jagt, egenskaber som det ville være dem til benefice at få ind i deres liv. Men som videnskab og biologi viser klarere og klarere, er der en under-current af politisk ukorrekt seksualitet hard-wired ind i den kvindelige hjerne. Der er masochistiske præferencer for en primitiv, dominerende, erobrende maskulinitet.

Men når det omgivende samfund dyrker modsatte myter, står en god portion kvinder faktisk i fare for aldrig nogensinde at opdage og realisere sig selv, og en god portion mænd for aldrig at tillade sig selv at være mænd. For slet ikke at tale om de små tragedier, der på trods af fuld selvindsigt kan opstå af kønnets iboende komplicerede ambivalens; jeg tænker på den nye klasse af intelligente, veluddannede kvinder, der har så utroligt svært ved at finde en mand, der er mand nok til dem (Sex in the City-syndromet) ...

Tag disse tanker med næste gang du ser Woody Allen eller diskuterer med en humanist.

"I'm mad as hell, and I'm not gonna take it anymore"

2007-01-26

Far har været her og flyttet reoler for os, fra det lille rum (walk-in closet) til Biblioteket (tidligere Kevins/Jakobs værelse). I morgen formiddag vender han tilbage, og så skal vi i Bauhaus og Ikea og jage hyldedele og andet inventar. Vi satser på at få bogsystem og skrivebord klart inden længe.

Jeg har våde drømme om det lille værelse som mit lille klaustrum, en munkecelle med spartansk læsepult og al relevant litteratur inden for arms rækkevidde. Julie er begyndt at skæve skeptisk til mig, når jeg taler om mine drømme for rummet. Hun frygter vist for sit stereoanlægs rettigheder, og hun er ked af, at hendes tøsebord (ca. 40x80 cm) er dømt uanvendeligt til seriøs studeren. Men jeg synes nu hun får frirum på så mange andre punkter angående indretningen.

Bibliotek+Læsesal+Gæsteværelse skal det være. Til overnattende gæster, fx en Staffan, der gerne vil bo her et par dage i eksamensperioden og lige vende lidt fysiologi med mig i ny og næ. Der er sågar afsat plads på væggen til lidt billede, så det ikke blot er bog bog bog.

Aftenen endte vi med at se Sidney Lumets Network fra 1976, en dramatisk vision om tv-mediets udvikling, barbarisering og afhumanisering af sine brugere. Skræmmende fordi den fik ret, that is, for måske ti år siden; i dag er dens dystopi for længst overhalet af the Bush-Disney-Coca-Cola reality show, og filmens billeder, der chokerede det samtidige publikum med deres vulgære leflen, virker kun fremmede på os med det gammeldags interiør og den uvant tanketunge dialog (imagine this: TV2 Nyhederne med fremmedord).

Vi er kommet så langt, så langt ..

4. semester, here I come!

2007-01-23

<-- Morten tager et varmt farvel med sin knoglekasse

Så blev 3. semester veloverstået, og jeg er så småt ved at lande igen. Jeg var oppe i Cortikale funktioner og Hoffmann-refleks-undersøgelse, men nok om det!

Hvor fantastisk at have tid-til-ting igen! At få et liv .. I morgen skal jeg i svømmehallen med Lasse. Blot en af mange ting, jeg har savnet.

Og Julie har genoptaget indretningen, og Staffan går og er eksalteret, vi skal allesammen ud at spise i aften, og radiatorerne er begyndt at virke igen! Everything seems fine ...

Et lille pip ...

2007-01-20

... her på falderebet før eksamen. For et par dage siden (den 16.) var jeg oppe til spot. Det er en eksamensform, hvor vi sluses een studerende ad gangen gennem en række poster i dissektionssalen, hvor der er fremlagt præparater (en dissekeret hofte fx), plancher eller røntgenbilleder/scanninger, på hvilke Anatomisk Institut har markeret strukturer med pile eller bånd i forskellige farver. Man har så 3 minutter ved hver post til at gætte eller deducere sig frem til, hvad de har markeret, før der lyder et højt BÅT som signal til at rykke videre i systemet.

Stress! Ikke mindst når de første par poster er de sværeste (et røntgenbillede af hånden fra siden, en lymfografi på låret, argh).

Bagefter sluses vi ind i et afspærret område på Panum, hvor vi så pænt kan vente i timevis til alle har været turen igennem. Vi må jo ikke kunne sladre til dem, der skal op senere. Det går der en hel arbejdsdag med.

De flittigste har medbragt bøger til læsning, men kan ikke koncentrere sig. Folk sladrer og diskuterer svarene og udbryder skiftevis "pyha!" og "neeeeej, jeg gættede på stella venosa!". Hver halve time dukker et nyt hold op frisk fra spotsalen, og man skal gennem hele møllen igen. Vi er eksalterede og trætte og spiser bananer.

For mit vedkommende gik det nogenlunde, men ikke så godt som jeg kunne ønske. :(

I overovermorgen skal jeg op til den mundtlige del. Dagene går med at speed-læse gennem pensum igen og dække huller.

Derfor har jeg faktisk heller ikke rigtig tid eller overskud til at skrive så meget, heller ikke om

• at jeg var med Julie på det kongelige og se Svanesøen (men det skriver hun om på sin blog)
• at Tina var her og hente kattene og fortælle udførligt om den buddhistiske begravelse, familien Nielsen blev udsat for
• at hun gav Julie en sæbe-blomst som hun blev meget benovet over
• at jeg har fået brev om at jeg er kommet i Tidligt Klinisk Ophold (tm) på Hvidovre, geriatrisk afdeling .. ÆSJ! Det er hvad man får ud af ikke selv at være lidt proaktiv og arrangere sit eget ophold
• at dette begynder allerede næste mandag, den 29., så det er ikke meget ferie jeg får
• at jeg har bestilt en fiks lille iAudio U2 mp3-afspiller, der primært skal bruges som diktafon når jeg studerer (det er ikke let at finde udstyr til det!)
• at Staffan har fået husly hos os i eksamensperioden og af bar høflighed knap tør bruge toilettet
• at Morten, vores fysioterapeut arrangerede et ekstra lille kursus i kliniske undersøgelser af bevægeapparatet, så at jeg snart er en hel ørn til at teste for løshed i knæet og den slags
• at det ved samme lejlighed kom frem, at jeg har en malfungerende neuromuskulær koordination af mine skulderblade (især det venstre), hvilket ikke betyder så meget i praksis, andet end at det er en lille smule akavet for mig at løfte armene over hovedet og tilbage igen ..
• at funktionel anatomi og biomekanik er morsomt og fascinerende, fordi det er uhyre komplekst at analysere gangmønstre og motorik, og derfor så meget desto mere givende når man indser en sammenhæng (aha-oplevelse), og fordi biomekanikken grænser kraftigt op til faststof-fysik, hvilket er matematisk og nørdet og spændende, og kompenserer godt for den her ubehagelige følelse af at være lidt inde på IDRÆTTENS gymnastik-sko-knirkende område
• at vi fik mad fra Thai Herb i går, og det smagte godt, selvom de som sædvanligt var godt en time forsinkede
• at jeg skriver blog som overspringshandling .. tilbage til Bojsen-Møller ..

Bring the folks back home

2007-01-13

Mine forældre var forbi med solbrændt hud og små gaver til os. Rart at se dem igen og konstatere, at de kom helskindede igennem. Når vi sådan sidder og får kaffe midt i gråvejrsbygge- og flytterodet på Weidekampsgade virker deres historier om havslanger og elefantrideture næsten FOR eksotiske.

Tina er stadig derovre. Hej Tina! Synd for dig med hotel-halløjet :( .. Jeg ved, du havde glædet dig til den ferie og omhyggeligt draget omsorg for, at det skulle være helt rigtigt. Sikke noget "skid", som svensken ville sige. Men jeg kan da trøste dig med, at kattene har det godt og glæder sig til at se dig når du kommer hjem ...

Far tog vores gamle spisebord med. De fik begge en kop kaffe fra den nye maskine og var meget begejstrede. Far mindedes en tilsvarende sag fra Demkos kontorer (den har nok været tilsvarende i princip, ikke i design).

Mor gav mig det sidste stik i armen og afsluttede derved mit vaccinationsprogram. Jeg reagerer stadig voldsomt autonomt på nålestik, må stadig "lige sætte mig lidt ned" ... æsj.

Julie sidder inde i stuen og har netop pakket sine orientalske tørklæder ud (souvenir fra Asien). Hun er meget rørt og glad. Sød pige.

Der er spot om tre dage. Jeg satser på at nå lidt øvespot på Panum en af dagene, om det så skal blive kl 3 om natten. Jeg kan komme ind, når blot jeg har studiekort med. Gad vide, om der er til at være for ambitiøse piger på den tørre studiesal på det tidspunkt?

I mit hoved: 'Den ekstraembryonale splanchnopleuriske mesoderm'

2007-01-08

Basal update:

• Jeg var på nattevagter i Hillerød i weekenden, onkologisk (kræft). Folk er meget skaldede der, og det hele er sgu synd for dem.
• Min døgnrytme er i denne periode så off som den har været. Jeg har bla. præsteret at sove til kl. 20 en af dagene.
• Vi var til hyggeligt Hellig Tre Kongers arrangement hos Kevin og Stine med næsten hele deres vennekreds. Kevin gav den som entertainer. On the first day of Christmas, etc.
• Julie har købt en sjov kaffemaskine til os (baseret på kolbe og vakuum). Den må der snarest må komme billeder af.
• Nu først katte:

Forrygende sjov med Bond-tabel!

2007-01-04

Erwin underholdt i dag med stand-up på PH-Cafeen, men det fik Rasmus og Lasse lov at gå til alene, da jeg stadig er noget døgnrytme-udfordret. I stedet så Julie og jeg You Only Live Twice, den femte James Bond-film i rækken. Dem ser vi nemlig for tiden.

Casino Royale i Empire fik os til at genoptage den tråd, vi var begyndt på, da vi så Dr. No for nogle måneder siden. Vi æder det hele råt, 60'er-interiørerne, den ublu sexisme, gadgets og pjat og ikke mindst de pragtfulde titelsekvenser og -melodier. For at fejre dem kommer her bloggens første <table>!

..

Ja, hvad man ikke finder på, når man sidder og bør læse lektier.

Og noget helt andet: Håber min familie derovre i det fjerne har det rart! Det lyder sådan på jeres sms'er. Sikke meget I oplever. Buddhistisk meditation og begravelse, hold da op! Det kunne vi godt misunde jer lidt herhjemme, men ok, I behøver formentlig bare nævne hvilket vejr I har .. det er tilstrækkeligt.

<- feriekatte der putter sig

Columna vertebralis

2007-01-03

Så lod jeg mig alligevel knække. Endda kun et par timer efter sidste indlæg blev skrevet. Morten på mit hold er nemlig fysioterapeut og ikke bleg for at ruske lidt i folk, når det kan hjælpe. Han konstaterede hurtigt, at det måtte være planen, da han så mig troppe op helt skæv til neurofysiologiøvelsen.

Så mens vores underviser sad og rodede med elektroderne for at få EEG'et til at virke i den ene ende af lokalet, anbragte Morten mig i den anden ende på en stol, tog mit hoved under armen, kørte det lidt rundt i alle retninger mens han mærkede på mine hvirvler, bad mig tage en dyb indånding og puste ud, og så: Pop!

Efterfølgende, efter at have siddet lidt helt bleg og rundtosset og kommet mig, kunne jeg konstatere, at det hjalp på både smerte og bevægelighed i nakken.

Dét gjorde mig nysgerrig, så jeg punkede Morten for alt hvad han vidste om de bagvedliggende mekanismer, tog direkte hjem og gav mig til at researche på nettet. Her er noget af hvad jeg fandt ud af:

• Metoden hedder SMT (Spinal Manipulative Therapy) og anvendes af kiropraktorer, osteopater, fysioterapeuter og læger (i prioriteret rækkefølge).
• Der er bred enighed om, at virkningen oftest er midlertidig, og ikke kan vinde noget, man ikke kan få ved andre (mere tålmodighedskrævende) metoder.
• Der er flere teorier på banen om virkningsmekanismen. En teori siger, at man anvender den antimyotatiske refleks til at gennemtvinge en reflektorisk afslapning af den muskel(gruppe), der fastholder det uhensigtsmæssige muskelpanser, ved at udsætte musklens proprioceptorer for en massiv, men meget kortvarig påvirkning.
• Der er oplagt stort grundlag for placebo:
• Man "overgiver" sig til behandleren, der "lægger hænder" på en (klassisk trick) ...
• ... og gør et-eller-andet, der STRAX har en effekt ...
• Den associerede lyd (POP!) alene, ikke? Mange patienter tolker den utvivlsomt i analogi med lyden af at klikke hovedet af en stavblender på plads i maskinen eller noget i den stil. Reelt skyldes den blot kavitation, altså det fænomen at nitrogenholdige bobler dannes meget brat i ledhulens synovia, når den udsættes for undertryk. Lyden kan lige så vel komme fra et ganske rask led.
• En del af mekanismen er garanteret, at tillid til bevægeligheden avler bevægelighed (afslapning), som avler ny tillid til bevægeligheden. Altså den stik modsatte bevægelse af den oprindelige onde cirkel.
• Der ER en vis risiko forbundet ved disse vrid og bræk i halsregionen af hvirvelsøjlen, primært for brud på de små arterier, der forsyner rygsøjle og rygmarv, men det gælder mest ældre, forkalkede patienter, og er i øvrigt en ret lille risiko.
• Kiropraktikken har sin egen pseudovidenskabelige teori, der antager, at alle sygdomme skyldes "subluxationer" af leddene, altså at de går en lille bitte-bitte smule "af led" og skal manipuleres på plads, ellers klemmer de på nerverne og ødelægger signaltransmissionen, hvilket kan føre alle dårligdomme med sig. Problemet er bare, at ingen videnskabelige metoder kan konstatere disse subluxationer eller læderede nervetransmissioner (i modsætning til virkelige luxationer og nerveforstyrrelser, som man i høj grad kan måle præcist på). Undersøgelser af kiropraktorers diagnosticeringsteknik afslører, at de heller ikke indbyrdes er enige. To personer kan ikke uafhængigt af hinanden se samme ting, når den ikke eksisterer. Der er gode links og artikler her, en hjemmeside bestyret af en læge med bekæmpelse af det alternative som hobby og en kiropraktor, der er gammel i gårde og ærgerlig over sammenrodningen af videnskab og fup. Bla. til et par bøger, jeg skal læse når jeg får tid.
• Osteopati er en amerikansk variant, der også er glad for manipulativ terapi, men adskiller sig på to områder:
• For det første afviser de teorien om "subluxationen" og holder sig generelt til "the rule of artery and vein", hvis indhold kort fortalt er, at sundhed forudsætter fuld cirkulation af legemsvæskerne, og at muskelinfiltrationer, kramper, etc kan aflukke blodforsyningen til et område og gøre ondt værre (den onde cirkel jeg har talt så meget om). Det lyder mere besnærende end kiropraktikkens umålelige nerveforstyrrelser (men kan vist også let malkes lidt rigeligt).
• For det andet har de løbende indoptaget den lægevidenskabelige udvikling i deres curriculum, med det resultat, at man i dag i USA kan være læge på to måder, enten som M.D, Medical Doctor, eller som D.O, Doctor of Osteopathy. Begge har fuld licens. Men D.O.s anvender i øvrigt i mindre og mindre omfang deres arsenal af særlige manipulative teknikker, så i dag adskiller de sig primært ved at kæfte op om at de har større respekt for patientens integritet end andre læger. Yeah right.

Nakkenyt: Mit hold er på retur. Det plager mig stadig en smule, men ikke mere end hvad jeg kan leve med, når jeg ved, det går den rigtige vej.

Kattenyt: Harley har ind i mellem gylpet en lille "pels-pølse" op i en lille sø af klar mavesaft. Det er sket tre gange med nogle dages mellemrum. Han virker ellers fuldkommen rask og rørig, spiser og farer omkring, hopper op på klaveret (som vi har tændt af samme grund) og så videre. Vores arbejdshypotese er, at vi børster kattene for lidt, så de spiser mere pels end de er vant til (åbenbart især ham). Lyder det ikke fornuftigt?

Fortsat av - men nu med teorier og handlingsplaner

2007-01-01

Klokken er 5:43 og jeg kan ikke nå at sove før jeg skal op og til den sidste neurofysiologiøvelse, der løber af stabelen i tidsrummet 8 til 12 på Panum. I stedet vil jeg så småt, og uden at vække min søde kæreste, der sover to meter herfra, begynde at stå op og fordrive lidt tid med at skrive på bloggen.

Mit hold i nakken er ikke gået væk. Ikke alverdens nytårskrudt kunne åbenbart forjage dén onde ånd. Så jeg smerter, og i spejlet ser jeg efterhånden helt asymmetrisk ud. Æv for den da også. Jeg har endda konsulteret alverdens eksperter:

Kevin (jurastuderende) mente, at jeg burde smide alt, hvad jeg havde mellem hænderne og age til kiropraktor. Så skulle han nok "skille mig ad og sætte mig sammen igen", og det skulle så hjælpe, angiveligt, åbenbart, somehow. Der har jeg det så sådan lidt, at det skulle jeg da gerne gøre, hvis jeg ellers kunne se nogen anatomisk eller fysiologisk grund til, at det skulle hjælpe at blive sådan vredet i. Jeg udelukker ikke, at der kan være noget om det (selvom det gør mig skeptisk, at kiropraktik ikke på nogen måde er integreret i sundhedsvæsenet, samt at det har ophav i en filosofi, der hævder at alle sygdomme skyldes skæve ledstillinger), men jeg bryder mig ikke om at blive sat under en behandling, jeg ikke forstår.

Janis (sygeplejerske) anbefalede smertestillere og muskelafslappende midler og andre gode ting, der desværre kun er adgang til på hospitalerne, hvis det skal batte noget. Det lød straks noget mere kemisk - og som sådan tillidsvækkende. (Jeg er som bekendt mere til det der "kemi" end det der "natur".)

Winnie (psykolog) mente, at symptomerne var psykosomatiske. Det skal der nok være en del om, men ...

Lena (fysioterapeut) var på besøg i dag (hyggeligt) til løgsuppe og dahl, og hun gav mig en fysiologisk forklaring, jeg kunne forstå og acceptere (som den bedste jeg har hørt indtil videre): Jeg har formentlig ligget i en stilling, hvor jeg

1. har afklemt en arterie, der forsyner noget nakke/ryg-muskulatur med blod og dermed ilt, mens
2. musklen har ligget spændt nogle timer for at bevare stillingen.

Uden ilt har den måttet skifte til anaerob respiration, hvorfor den er syret til i mælkesyre ganske som en marathonløbers ben. Efterfølgende har syren gjort ondt (pH-følsomme nociceptorer), og nogle autonome mekanismer af en art (som jeg glæder mig til at sætte mig ind i en dag) har spændt musklen (og nabo-muskler) op i en art "panser" for at beskytte den mod stimuli, mens andre muskler er belastet af mine uvante hoved- og skulderstillinger, indtil en ond cirkel har etableret sig: De spændte muskelfibre afklemmer blodforsyningen yderligere og vanskeliggør den naturlige "afsyring", hvorfor smerten vedbliver, og jeg bliver irritabel og pirrelig og spænder endnu mere op.

Det er her, den psykosomatiske faktor også indtræder: Det hjælper nok ikke ligefrem at være eksamensstresset oveni. Anyway, kuren må være:

1. Alskens rare ting, der kan virke afspændende og blødgørende, fx massage, udstrækning, piller, varme bade og en beroligende forklaring, der ikke indbefatter overrevne strukturer.
2. Ting, der kan øge blodgennemstrømningen, fx massage, varme eller kulde eller piller. Der er, siger min unge medicinske erfaring mig, næsten ingenting, som øget blodgennemstrømning ikke er godt imod. Pillerne har jeg desværre ikke, så jeg må forsøge at flette de andre ting ind som bedst jeg kan, og se, om ikke lortet går over snart.

..

Jeg burde nok igen være mindre nørdet og fortælle mere om min og Julies nytårsaften, om kattenes vel og påfund, om indflytningsprocessen, etc. Men jeg kan se på min piges blog, at hun er god til at tage sig af alle de "bløde ting" for mig.

Men ok, jeg må da sige, at det var en særdeles hyggelig nytårsaften i svigerfamiliens skød!

Kattene tager jeg snart et billede af og sætter på bloggen, så alle kan se, at de ikke vanrøgtes. Så kan min søster nok bedre slappe af i det fjerne. :)

<-- håber ikke, nogen får mareridt!

For #@/%, min nakke!

2006-12-29

Jeg har ikke meget at takke mit sovehjerte for i disse tider. I går vågnede jeg med en kvæstet skulder- og nakkeregion og smerter, der gjorde det vanskeligt at holde hovedet ret uden at støtte det, og på det nærmeste umuligt at dreje det for at se til venstre. Omtalte sovehjerte havde åbenbart ladet mig sove noget længere end godt var i en eller anden knude af en forvredet stilling.

Det har jeg så gået og hygget mig med i to dage nu. Et jag af smerte i ny og næ, når du i et øjebliks kådhed vender dig eller rejser dig uden to hænder solidt under kæben - det holder dig i gang og er godt for karakteren! (En blog at læsse klynk af på forhindrer den tilsvarende i at blive sejere end du har godt af.)

At dømme efter min nuværende kondition - og klokken er 7:42, så jeg går nok i seng inden længe - lyder prognosen, at jeg vil vågne i morgen med fornyede smerter (sovehjertet strikes again), der dog vil kunne dulmes med et varmt brusebad og måske, forhåbningsvist dampe af i løbet af dagen/natten ...

Så kan jeg måske få noget mere fra hånden. Jeg har ganske vist netop i dag indhentet mit program igen, men det er stramt!

..

Ok. Jeg er en lille smule beklemt ved gårsdagens politiske indlæg. Men sagen er jo den, at jeg længe har tumlet med tanken om at skrive blog, og det af to uafhængige grunde:

• For at lufte tanker af filosofisk og politisk karakter, anmelde film og andet skribleri, der falder mig for.
• For at holde min familie opdateret med hvad jeg går og laver.

Jeg er naturligvis klar over, at publikum for de to slags indlæg ikke har det store overlap. Men min foreløbige konklusion, som Julie støtter mig i, er at dét må man tage med, når man besøger min blog. To separate blogs ville nok være overkill (sagde han beskedent).

Desuden, oprigtig talt: Jeg har en tendens til at give den som den absolut stille mus i sociale sammenhænge, hvor jeg desværre oftere er parat til at rejse mig og stikke af end at blive og ofre modspil til de groteske ting, jeg sommetider må lægge øren til, og da endvidere "det tavse hjerte rådner" som en klog mand har sagt, må konklusionen blive, at jeg ikke OGSÅ her på min blog kan tillade mig at underlægge mig selv min høflige censur.

Jeg har jo nok af meninger om ting. Og du har altid alt-f4.

Ungeren

2006-12-28

Skulle nogen gå og fundere lidt over al den ballade, der raserer omkring Ungdomshuset på Jagtvej og de unge samfundsstøtter, der bebor det, må jeg varmt anbefale Rune Engelbreth Larsens glimrende analyse af situationen. Han var også før balladen på banen med en glimrende oversigt over stedets historie. Til hans modstanderes store ærgrelse kan man ikke sige andet om Rune, end at han forstår at gå ad fontes og give afbalancerede fremstillinger af de emner, han kaster sig over.

Fra artiklen kommer bla. disse herlige udtalelser:

"Der findes i dag ikke belæg for at udråbe Ungdomshuset på Jagtvej som værende et specielt tilholdssted eller base for kriminelle autonome eller andre minoritetsgrupper. Der er i dag ikke belæg for at påstå, at Ungdomshusets brugere er mere kriminelt aktive end andre ungdomsgrupper i København." (brev fra politiet til kommunen, 7. juli 1998)

"Der har i en lang årrække ikke været problemer mellem de unge og politiet. Der kan være en episode i ny og næ, men det er ikke anderledes, end hvad vi ser andre steder i byen." (politidirektør Hanne Bech Hansen den 20. oktober 2006)

Med andre ord: Den officielle begrundelse for at tilbagetage de unges brugsret er bullshit. Hele sagen er oplagt et eksempel på hovedløs, højreorienteret signalpolitik, aggressiv pænhed, der skal profilere karriere-mindede politikere på at turde sige nej til alternative livsformer. De unge "ekstremister" ville egentlig bare gerne lades i fred. Det ville højrefløjens ektremister ikke lade dem, og derpå kan man kende højrefløj fra venstrefløj - det er ikke bare eet fedt!

Kattene overtager og alle er i Østen

2006-12-26

Juleaften blev sikkert overstået i en kun lettere amputeret udgave (julebusk i stedet for juletræ, andepatter i stedet for andesteg, ingen storebror, ingen Juledoom). Jeg overnattede i Ejby og kørte mine rejsestressede forældre til lufthavnen. Ja, den næste måneds tid går for min kære familie med at inspicere de varme lande (Sydøstasien). Jeg misunder dem ikke flyveturen!

Kun alt andet.

Selv må jeg holde fokus på eksamenslæsning og nattevagter. Godt at svigermor er gavmild med at lade mig komme og nasse et måltid i en snæver vending.

Harley og Zaki(e?) er flyttet ind i Det Gode Liv, som denne blogs læsere (hej mor) sikkert er klar over. De nye regler er, at hoveddøren og altandørene kun må åbnes kortvarigt og under skarpt opsyn, og vinduerne på værelserne kun må stå på klem. Så kan vi nemlig deducere, at Harley MÅ være et sted herinde, selvom han måske i dagevis putter sig om i et hjørne bag en skuffe i et halvglemt møbel på et slet benyttet værelse. Desuden skal kattene underordne sig husets øvrige reglement, ikke mjave for højt i dagtimerne og huske at se Deadline om aftenen.

<- en mis jeg fandt på nettet. Den minder mig om Julie