BørreBlog ... arkiv

Lillejuleaften

2006-12-23

.. blev holdt i DGL med sammenrend af Julies pukkelryggede og mine forældre. Det var premiere for min mor og Julies mor sammen, og jeg tror, det gik fint. Klanerne ser hinanden an og vænner sig gradvist til tanken om fusion.

iTunes kom hele mit katalog af julemusik igennem en to-tre gange, kattene foretrak klogeligt at holde sig så langt væk fra mennesker som muligt, Julie lavede hyggelig risengrød næsten helt på egen hånd, og Jais skræmte livet af Steffi med husets kranium (som venligst har udlånt billede til dette indlæg, da ingen andre af aftenens fotos blev rigtig repræsentative).

(Nej, det er bare en dårlig undskyldning for at få den gotiske blog, jeg altid har ønsket mig..)

Hjælp. Jul

2006-12-21

I et tidligere indlæg her på siden lovede jeg at vende tilbage med gaveidéer. Jeg har ladet det summe i mit baghoved et par dage nu, men kan ikke rigtig komme på andet end film. Min DVD-samling består fremdeles primært af min storebrors aflagte, så der er rigeligt med rum til at komplettere. Jeg har samlet en liste over de mest oplagte ønsker ...

Julie flytter ind

2006-12-19

Tre vognlæs fulde har min far kørt fra Nordvest til Bryggen i dag, og vi har stadig mindst to til gode i morgen. Allerede har vi slæbt og pakket rigeligt, og vores lejlighed står nu ufremkommeligt fuld af inventar og flyttekasser, der over de næste dage gradvist skal integreres i hjemmet. Julie flytter ind.

Jeg glæder mig enormt til at se hende indrette sig. Kvinder har jo et særligt center i deres hjerners frontallap, det anterolaterale domicile plexus eller simpelt hen "indretningscenteret", der er propfuld af NESTING og motoriske programmer for ophængning af pynt og til-hygning af værelser. Alt det får man med i pakken, og vupti, inden længe lever man i et rigtigt hjem (tm), frem for ungkarlehybelet.

Jeg havde nattevagter i weekenden, urologisk på Herlev og neurokirurgisk på Riget ("det er meget svært at komme ind der"). Jeg har beregnet, at jeg skal forberede to til tre hovedspørgsmål om dagen fra nu af, hvis jeg skal komme forsvarligt gennem pensum inden eksamen.

The Dawn of Darwinian Medicine

2006-12-15

Var med mine forældre og Julie i Tivoli i går aftes for at se på juleudstillingen. Det var smadderhyggeligt! Meningen var, at Julies mor også skulle have været med, så hun endelig kunne få truffet min mor (min far har hun mødt allerede), men hun fik for travlt med sit stressende arbejde. Æv.

I dag var jeg til symposion om evolutionsbiologi, "What and why medical doctors need to know about evolution" fra kl. 9-13 med Lasse og Rasmus. Panum havde et par ildsjæle fra USA på besøg for at fortælle os om, hvad et evolutionært perspektiv kan gøre for at belyse eksistensen og meningen med sygdomme og svagheder i menneskekroppen. Det var ganske udmærket. Kl. 13-17 havde jeg så neurofysiologiøvelse, hvor vi bla satte strøm til hinandens nerver for at se musklerne spjætte og måle på de elektriske felter i den forbindelse.

Derpå sov jeg. Og nu står den om en times tid på James Bond i Empire bif med Julie.

Småting jeg bør ordne:

• Gå forbi "Sssh vi syr" på Bryggen og få min frakke syet ind.
• Gå forbi en optiker og få den hersens brille jeg behøver.
• Finde på julegaveidéer. I'll keep you posted on that. Det skal lige rystes lidt rundt derinde. 

1½ årsdag

2006-12-13

I dag har Julie gidet have mig i præcis 1½ år. Det fejrede vi ved at mødes på Vesterbro Torv og spise lækker, fin kinamad på restaurant Yans Wok. Cykelturen fra Bryggen derud skulle være ganske kort over den nye, lysende bro ved Fisketorvet (rute i blå streg):

Jeg valgte så - begavet med min families gode gener for stedssans - at dreje til venstre ved Fisketorvet, hvor den blå streg ellers foreskriver et højresving. Min alternative rute (rød streg) fandt så langt sydpå som til Sjællandsbroen, før jeg på Julies mobiltelefoniske råd opgav min idé om at syd var nord, indhentede mine egne spor og tog den ad Enghavevej til Vesterbrogade ...

Det var sjask-regnvejr, iskold blæst og ingen vanter eller hue. Men Julie var god til at trøste mig, havde kendis-spottet "Huxi Bach" (eller noget i den stil), maden var god, og jeg elsker hende, så alt er fint.

Julepakkerne der eksplumderer

2006-12-12

Jeg bliver nødt til at anbefale alle at følge med i den sindsoprivende julekalender på min gode ven Stefan Holms blog.

In the chair

2006-12-11

Jeg afprøver lige foto-mulighederne. Billedet er fra svigermors lejlighed.

Slut med skære-oplevelsen, men hvad er oplevelse egentlig?

2006-12-11

Afsluttede dissektionskurset i dag kl. 8-11, cyklede hjem i sindssygt vinterblæsevejr og tog en lur til 16:30. Vågnede for lidt siden.

For dem af jer, der ikke ved, hvad jeg mener med body/mind-problemet (hvis løsning jeg kom for skade at nævne tidligere som en af mine ambitioner) skal jeg prøve at sammenfatte kort:

På den ENE side har vi den fysiske verden, hvor ting tilsyneladende adlyder fysiske og kemiske love. Det menneskelige legeme, hjernen indbefattet, er en fysisk ting og dermed undergivet disse love. Vi kan ganske vist ikke i praksis beregne hvordan et menneske vil opføre sig i alle detaljer, men i teorien og med en tilstrækkelig stærk computer kan vi - og der vil ikke være overraskelser! Der kendes INGEN kendte undtagelser fra den regel, at al adfærd er muskelaktivitet som følge af nerveaktivitet, som følge af elektrokemiske forandringer i de involverede celler. Mekanismen kan i princippet beskrives helt til det teoretisk fysiske niveau.

På den ANDEN side ved vi fra os selv, at der findes sådan noget som BEVIDSTHED eller OPLEVELSE slet og ret. Oplevelse er noget ganske andet end ting; oplevelse har kvaliteter som "behagelig", "intens" og "subjektiv". Det eneste, vi kan sige fysisk om oplevelse, er åbenbart, at erfaringsmæssigt kan den korreleres tæt med hjernens fysiske tilstand: En bestemt påvirkning af hjernen giver en bestemt påvirkning af oplevelsen.

Men - og dette er problemet - der er ikke nogen som helst fysisk grund til, at hjernen skulle følges ad med oplevelse.
Der er ikke nogen grund til, at en hjerne fysisk set skulle være priviligeret frem for en kampesten, når det gælder dette mærkelige "oplevelse".

Oplevelse passer umiddelbart ikke ind i den naturvidenskabelige verdensorden. Synd for denne, kan man så sige, men den naturvidenskabelige verdensorden er jo en udtømmende forklaring på alt, hvad der SKER i verden, så den kan vi ikke bare opgive. Man kan som et oplysende tankeeksperiment forestille sig en verden uden oplevelse, altså en verden uden behag, subjektivitet, intensitet og alt det, der ikke desto mindre ville ligne vores på en prik, hvor mennesker fortsat ville leve sammen, skrive kærlighedsdigte og gå i krig, simpelt hen fordi fysikkens love dikterer deres celler, der dikterer deres væv, der dikterer deres kroppe det ... Ingen ville kunne se forskel. Ingen adfærd kræver oplevelse, blot neurokemi.

Oplevelse er altså en mærkværdig meningsløshed, en besynderlig overflødighed i vores verden. Så HVAD er oplevelse? Hvorfor findes oplevelse? Hvorfor er oplevelse så elusiv?

Dét er altså problemet. Jeg har tidligere nærmet mig det fra den filosofiske synsvinkel (bevidstheden; humanistisk fakultet), nu tager jeg en tørn fra den naturvidenskabelige synsvinkel (hjernen; Panum). Et sted håber jeg at mødes med mig selv på halvvejen.

(Denne fremstilling prøver at udstille problemet i dets nøgenhed og springer derfor visse tiltag i retning af en løsning over, som endnu er kontroversielle eller vanskelige at forklare. Men se evt enw.dk)

Hvor er mine briller?

2006-12-10

Overnattede i svigermors lejlighed i nat efter hyggelig jule-thai-middag med Julie, Julies mor, Jais og onkel Ole, der er en hyggelig fætter (sludder: onkel), når han ikke lige giver sig til at tale om hans fortid som Dansk Folkeparti-stemme.

Til optik-øvelser på Panum for et par dage siden var jeg prøveklud, og fik konstateret, at mine linser er 0,75 dioptrier for stærke. Jeg er med andre ord nærsynet, og så er det jo ikke så underligt, at jeg begynder at have lidt besvær med at sidde bagerst i Lundsgaard-auditoriet ... 0,75 lyder jo ikke af så meget, men omregnet til et fjernpunkt på 1,3 meter (1 delt med 0,75) lyder det nærmest uhyggeligt! ... Jeg kan ikke se ting skarpt, før de kommer inden for 1,3 meters afstand!

En veninde fra mit hold var så sød at give mig et par kontaktlinser (hun bruger også -0,75), så nu er det bare med at hoppe ud i det en dag hvor jeg tør ...

I aften skal vi til middag hos Kevin og Stine. Så der venter os hyggesnak om gamle danske love og splatterfilm, og lækre mad i rigelige mængder. For min samvittigheds skyld bør jeg prøve at få styr på de 12 hjernenervers forløb først.

Studieplanen!

2006-12-09

Et kort vue over denne blog fortæller mig, at den langt fra er så navlebeskuende og medicinerorienteret som den kunne være. Der er sikkert også flere af dens faste gæster (dvs min mor), der til daglig undrer sig over, præcis hvad det er, jeg går og laver i en større sammenhæng, hvad jeg har bedrevet det sidste 1½ års tid, og ikke mindst: HVORNÅR BLIVER JEG FÆRDIG??!

Derfor følger nu, på utallige uudtalte opfordringer:

GUIDE TIL MORTENS MEDICINSTUDIUM

Lægestudiet ved Københavns Universitet, Panum-instituttet varer 6 år, fordelt på 12 semestre. Efter bestået 6. semester kan man kalde sig bachelor. Det er i høj grad sådan, at første halvdel af studiet omfatter basale, biologiske fag, der handler om det raske, normale legeme, og undervisningen er teoretisk, forelæsninger og holdundervisning, mens anden halvdel er klinisk, dvs foregår på hospitalernes forskellige afdelinger, og handler om sygdomme, diagnostik og behandling. Jeg er nået til 3. semester, som jeg (forhåbentlig) afslutter i januar 2007, hvorved jeg altså er 25% færdig.

Oversigt over fagene på de første 3 semestre:

• 1. semester
• Basal humanbiologi: Et introducerende fag, der giver et crash-course i hele legemet. Det omfatter anatomi og fysiologi (læren om organers funktion) svarende til sygeplejeuddannelsens niveau.
• Medicinsk kemi: Grundlæggende inorganisk og organisk kemi, der primært tjener som forberedelse til den biokemi, der optræder senere på studiet. Niveauet svarer til gymnasiets "kemi på højt niveau" (A-niveau), plus visse yderligere elementer, fx kinetik (læren om hastigheden hvormed kemiske processer foregår), der har direkte relevans for farmakologi. Undervisningen indbefattede bla. en række øvelser i laboratoriet, komplet med rapportskrivning som vi kender det fra gymnasiet.
• TAS (Tidlig Almen Medicin og Sundhedspsykologi): Her skulle vi lære noget om psykologi og kommunikation. Igen var niveauet cirka svarende til gymnasiets psykologi. Der var obligatoriske holdtimer, hvor en alment praktiserende læge og en psykologi fortalte historier og anekdoter fra det virkelige liv. Teorien handlede mestendels om patient- og behandlerroller, sygdomsadfærd, placebo, paternalisme og den slags. TAS strakte sig over 1. og 2. semester og blev afsluttet med en mundtlig eksamen. Det er nu afskaffet som fag og erstattet med diverse andre kurser på de første semestre, som Rasmus i øjeblikket slider sig igennem.
• En del af TAS-forløbet hed TPK (Tidlig PatientKontakt), og bestod i, at vi ved lodtrækning fik tilskikket hver en patient (min i Frederiksværk), som vi så skulle besøge et antal gange og øve os i at kommunikere med, hvorefter vi skulle skrive en opgave. Ganske overflødigt, hvis man fx også tager FADL-vagter, men sikkert udmærket for dem, der kommer lige fra gymnasiet.
• Vores læge-lærer var flink og tilbød os også at tage os med på lægevagt, så det fik jeg også prøvet (en aften i taxa med besøg hos mestendels lungesyge og kontaktsøgende ældre). Der kunne dog godt have været lidt mere action - det var efter sigende en usædvanlig stille aften, øv.
• 2. semester
• Cellebiologi: Hele 2. semester bestod af eet kursus, underopdelt i fire fag. Der var een afsluttende skriftlig eksamen, tilsvarende opdelt i fire afsnit. Alt handlede om cellen generelt, og de grundlæggende celletyper specifikt (fx muskel- og nerveceller). En celle er et helt mikrokosmos i sig selv, og især i de senere år er man virkelig nået langt i kortlægningen af de komplicerede, outer-worldly mekanismer, der holder sådan en fyr kørende. De fire dele var:
• Biokemi: I laboratorieøvelser fik vi prøvet ting som at "køre geler", splejse gener og diverse rutineundersøgelser. Teorien handlede om replikation og transskription af DNA, regulering af proteinsyntese, transport- og signalmekanismer. Springet i abstraktionsniveau fra organisk kemi til biokemi er ganske højt! Faget er ret nørdet, og faglitteraturens illustrationer meget farverige. Det er en lego duplo-verden.
• Biofysik: Dette fags kryptiske titel dækker reelt over grundlæggende fysiologi for nerveceller og muskelceller. Det var mest med at forstå de rent elektriske og elektrokemiske forhold omkring en cellemembran, som spiller så stor en rolle for disse cellers funktion. Meget matematisk præget.
• Histologi: Dette betyder "vævslære", og gik ud på at kigge i mikroskoper på små, fine snit af forskelligt væv, og kunne forstå, hvad man ser. Væv ser nemlig ud på meget karakteristiske måder, alt efter hvordan cellerne fordeler sig i forskellige lag, og hvilke stoffer man bruger til at "farve" præparaterne.
• Genetik: Giver sig selv. Fokus var på diagnostisk genetik, dvs.: Hvad svarer man et par forældre, der kommer med et stamtræ og siger: Er det sikkert for os at få børn?
• 3. semeter
• Metodekursus: Første måned af dette i forvejen hårdt pressede semester er gået med en række redskabsfag:
• Statistik: Fordelinger og stikprøver, t-test og chi²-test, p-værdier og konfidensintervaller
• Epidemiologi: Læren om statistiske undersøgelser, der har med sygdom og behandling at gøre. Kliniske forsøg, risikofaktorer, kohortestudier, etc.
• Videnskabsteori: En lille smule filosofi. En underholdende type fra KUA (mit tidligere studiested) var ude at fortælle lidt om etik og paradigmer.
• Organkursus 1: Den eksamen, jeg afventer. Mundtlig, et hoved- og et bispørgsmål. Undervisningen foregår hyppigt i den såkaldte VÅDE STUDIESAL i Panums kælder, et sted med baljer fulde af formalinpræserverede kropsdele og hoveder, man kan tage op og stå og pille i. Lidt hyggeligere er timerne i KLINISK ANATOMI, der foregår 12 mand i en lille halvcirkel, hvor vi lærer at mærke ting på os selv og hinanden (= palpation), og øver simple undersøgelser for løshed i leddene og den slags. Men det er også her på 3. semester, jeg har haft det berygtede DISSEKTIONSKURSUS, hvor vi på 30 timer (jeg mangler stadig 3) skiller en død mand/dame i småstykker, under creepy udsugningsrør, med reb til at binde lemmer fast, instrumenter indfedtet i underhudens fedt, roterende save der brøler og hamre og mejsler der klinger i salen .. Et vue over sådan en sal - når man et øjeblik frigør sig fra det faglige og tager de anatomiske nørdebriller af - hører nok til det mest bizarre, jeg har set i mit liv! Men der er ikke tid til at tage det ind eller vise det fra sig, 3. semester er SINDSSYGT presset, pensum er enormt og tempoet voldsommere end noget, jeg har prøvet før. Der er virkelig en VERDEN til forskel mellem humaniora (filosofi og religionsvidenskab i al fald, som jeg har erfaring med) og medicin. Pensum-elementerne på kurset er:
• Bevægeapparatets anatomi: Legemets knogler, ligamenter, led, muskler og sener, samt tilhørende kar- og nerveforsyning. En ordentlig mundfuld! Hver muskel skal identificeres med udspring og insertion, nerveforsyning og virkning. Hvert kar og hver nerve skal kendes, med dens forløb ind og ud mellem andre strukturer. Alle typer bevægelser skal kunne analyseres. En delmængde af det her svarer til hvad fysioterapeuter lærer på flere år.
• Hovedets og halsens anatomi: Flere muskler, kar og nerver, slimhinder og andet godt. Mundhulen, næsehulen, bihulerne, svælget og struben. Komplicerede strukturer ..
• Neuroanatomi: Hjernens og centralnervesystemets grundlæggende anatomi. Svært stof, svært at billedliggøre 3d-forholdene mellem kerner i hjernemassen ..
• Øjets og ørets histologi, anatomi og fysiologi: Hvordan ser vi? Hvordan hører vi?
• Neurofysiologi: Grundlæggende, makroskopiske ting som hjernens rytmer, søvn, hukommelse, etc.
• Embryologi: Læren om fosterets udvikling til menneske. Tilføjer den tidslige dimension til anatomien: Her har vi en hånd, og nu kender vi den i alle bestanddele, men hvad kommer dens bestanddele egentlig af? Strukturerne i mellemstationerne mellem befrugtet æg og færdigt individ har skam også navne, og dem skal vi også kende.

Tidligere (før sådan noget som 2000, tror jeg) delte man undervisningen i pensum efter FAGENE: Anatomi, fysiologi, biokemi, etc. I hvert fag lærte man så, hvad faget havde at sige om alle kroppens organer.
Nu om stunder (med den studieordning jeg er på), deler man pensum efter ORGANSYSTEMERNE: Bevægeapparatet, hjerte/kar, respiration, fordøjelse, etc. For hvert organsystem lærer man så, hvad alle fagene har at fortælle om det!
Det skulle så forestille at give bedre læger, fordi de forskellige fag bedre integreres. Men jeg ved ikke ...

Hvad mangler jeg så? Jo

• Resten af den teoretiske bachelordel (4.-6. semester) vil gå med at komme de resterende organsystemer rundt anatomisk og fysiologisk. Her skulle især NYRERNE være en udfordring - meget komplicerede organer, faktisk. Spændende? Ja, faktisk.
• Første del af studiets anden, kliniske halvdel (7.-9. semester) har fokus på de grundlæggende kliniske fag medicin og kirurgi. Dem ved jeg ikke alverden om endnu. Der vil dog desuden blive introduceret de manglende basale fag, såsom patologi (læren om sygt væv og syge processer; faget med de ulækre lærebøger), farmakologi (læren om lægemidlers klassifikation og virkning), mikrobiologi (læren om bakterier og vira) og immunologi (læren om immunsystemet, faktisk en del af fysiologien).
• Sidste del af studiet (10.-12. semester) er en ROTATION i specialerne, hvorved man kommer ud og arbejder med og lærer sig neurologi, neurokirurgi, psykiatri, retsmedicin, oftalmologi (øjet), otorhinolaryngologi (ørenæsehals), dermatovenerologi (hud- og kønssygdomme), gynækologi, obstetrik (fødsler) og pædiatri (børn). Man har desuden noget, der hedder "akut patient", og hvor det gælder at handle hurtigt. Eksaminerne er, så vidt jeg har forstået, ofte af typen med hospitalsseng og figurant (skuespiller).
• Så kan jeg aflægge løftet (to personer må komme med som gæst: far og mor) og kalde mig læge.
• Så gælder det TURNUS, måske 1½ år, måske kun 1 år (der er kræfter i gang med at korte det ned). Her trækker jeg et nummer og skal så muligvis flytte fra hus og hjem til Skagen. Sådan er vilkårene, og yderområderne sætter stor pris på den gratis arbejdskraft. Det gælder ½ år på en medicinsk afdeling, ½ år på en kirurgisk og et ½ år i almen praksis (hvilket jeg glæder mig til og håber på at de bevarer, for det bliver min eneste chance for at prøve familielægerollen).
• Dernæst skal der arbejdes som RESERVELÆGE i nogle år, mens man samler point til at kunne komme i gang med en speciallægeuddannelse.
• .. og en sådan tager så yderligere ca. 5 år. Jeg er mest tændt på neurologi (fordi jeg synes hjernen er superspændende), men også neurokirurgi trækker, og hvis jeg skulle vælge flere specialer ville jeg supplere med psykiatri og måske almen medicin (specialet der kræves for at blive praksislæge). Min gode ven Staffan anbefaler anæstesiologi, der umiddelbart lyder kedeligt (narkoselæge anyone?), men faktisk er karakteriseret ved meget vægt på fysiologi (der jo er herligt), og vidtgående kompetencer til traume- og intensivopgaver (også kendt som: baabuu baabuu).

Til sidst: Karriere-ting jeg har på tapetet, i stikordsform:

• Få en prøvetur i lægeambulancen
• Arbejde for Læger uden Grænser et fattigt sted i Afrika (hvilken helt anden verden!)
• Tilegne mig viden om alternativ behandling og hellige mig bekæmpelsen af det
• Gå FADLs parallelle karrierevej (sygeplejevikar, ventilatør, stikker, kardiologiassistent, dialyseassistent, lægevikar)
• Forske i hjernen og revolutionere psykiatrien
• Løse body/mind-problemet i filosofien

Lægeserier til masserne

2006-12-08

En uundværlig og integreret del af medicinstudiet er naturligvis de amerikanske lægeserier, man studerer hjemme på sin futon i kærestens arme, så her følger uomgængeligt en kort CRASH COURSE oversigt over de vigtigste:

• E.R.: Denne serie var kun værd at se, før man blev opmærksom på, at der fandtes andre. På den anden side synes jeg, jeg har bemærket afsnit, der slet ikke lignede de gamle jeg har set, hvor trussetyv George Clooney og ham den unge, nørdede, goofy Wesley-type definerede handlingen. Måske er der noget at komme efter alligevel? I'll keep you posted ...
• Scrubs: Hands down vinderen af konkurrencen. Sitcom uden dåselatter, meget korte afsnit, mange sæsoner, lårklaskende morsom til tider, altid værd at se for dens behagelige karakterer og deres arketypiske interaktioner, centreret omkring de unge, nyudklækkede læger og sympatiske drengerøve J.D og Turk. Som serien skrider frem, udvikler den sig i nogen grad fra sitcom til drama, men uden at tabe meget ved det. Hovedpersonens verdensfjerne fortællerstemme og indlagte fantasi-sekvenser er et kup, ligesom den præcise og morsomme karakteristik af medicinere vs. kirurger (nørder vs. jocks). Og så vinder serien jo alt andet upåagtet ved at have Dr. Cox, den arrogante-men-afholdte motherfucker med manisk mimik og rapkæftede irettesættelser - faderfigur og idol for en hel generation af stud.med'er ...
• Grey's Anatomy: Ambitiøs, selvhøjtidelig og umorsom, men til tider rudimentært spændende. Denne serie så jeg før Scrubs, men efter at have set Scrubs og derpå fulgt op med lidt mere Grey's, ser man, hvor tydeligt der er tale om et plagiat - bare mestendels uden charmen og humoren. Fair is fair, en del af min uvilje bunder sikkert i, at denne serie er så utvetydigt skrevet for kvinder i kvindeperspektiv. Scrubs fulgte primært en drenge(røvs)gruppe med dens påhæng af kønssmåforvirrede piger og kærester, men i Grey's følger man en fnidrende, karriere-mindet, narcissistisk og inderligt umoden gruppe unge kvindelæger med påhæng af bøsseven og evige romantiske relationer til de åh så lækre ældre kirurger med bølget hår og rough, troubled minds (de omtales i gruppen med navne som 'McDreamy' og 'McSteamy'). Det kan være lidt øv, når man udmærket kender de fremadtordnende perfekte piger fra Panum til daglig, hvor de fylder biblioteket og studiesalene. Tilføj hertil, at serien er så godt som uden sygeplejersker, medicinere eller overhovedet andet end kirurger, at der ikke går et afsnit uden replikken "alright people, let's save some lives!", at de mandlige skuespillere er de største flødeboller på jorden, og ja, det står skidt til. Når jeg alligevel gider se serien, er det som sagt fordi DRAMAET ofte leverer. Serien har her den liv-og-død-kant, som Scrubs ind i mellem famler efter, men ikke når i samme mål.
• House: Denne serie er et spin-off af de populære videnskabsfolk-efterforsker-kriminalgåde, det vrimler med for tiden (CSI gange mange, Criminal Minds, Numbers, Bones, etc etc), blot med sjældne sygdomme i stedet for mordgåder. Den står og falder med Dr. Houses figur, der er forpint af smerter i benet og sjælen, hader alle mennesker og fyrer sarkasmer af på bestilling, mens han bedyrer at han hader patienters svaghed og kollegers uvidenhed osv - alt den slags vi synes er så sjovt - og så har han naturligvis alligevel et hjerte af guld (øv). Resten af hans staff er papfigurer, og man skal bære over med, at de bruger meget af afsnittene på alt fra at bryde ind hos patienter og pårørende for at skaffe spor (noget den sorte på holdet er særlig god til, I kid you not!), rende rundt i biokemiske laboratorier for at kalibrere centrifuger, og sidde vagt hos patienter natten over for at, ja, hvem ved, måske forhindre dem i at tage deres iltmaske af (FADL dækker ikke vagter i USA). Jeg har kun set en halv sæson, men er blevet lovet, at det skal blive bedre. Indtil videre foretrækker jeg faktisk Dr. Cox, hvis jeg SKAL vælge en arrogant serielæge til forbillede.
• Green Wing: Sitcom på hospital af holdet bag Smack the Pony. Jeg har kun set et par afsnit, men de var ekstremt morsomme. Hvem kan ikke få sig en sund griner over en kirurg og en anæstesiolog, der bliver uenige om, hvem af dem der er den "andens" når de opererer? Meget af humoren og handlingen er bortset derfra ikke så hospitalsfokuseret, men det kan jo være fint nok, ikke mindst, hvis man har Grey's overload ..

Status

2006-12-08

Jeg er alene hjemme. Julie og hendes lillebror Jais serverer for en julefrokost på deres mors arbejdsplads(!). Rasmus hænger længe ud på Panum disse dage. Jakob er andetsteds (og flytter i øvrigt ud om godt en uge). Jeg går og venter på et opkald fra FADL, der gerne skal finde en nattevagt til mig et sted, så jeg i fred og fordragelighed og ren hospitalsluft kan få læst noget neurofysiologi og -histologi. Min seng er alt for behagelig til at jeg kan få noget læst uden at være på nattevagt, og læsning på Panum er udelukket på dage med obligatorisk fremmøde kl. 8 om morgenen (midt om natten) - efter sådanne tre timer skal jeg lige hjem og på hovedet i seng.

Men det værste er nu den selvmedlidenhed, der skyldes, at jeg ikke får min mad serveret i dag ... Så nu gør jeg voksenheden en god gerning og går ned og køber ind i den lokale Brugs.

Startskud

2006-08-23

Jeg kan ikke finde ud af PHP og bryder mig ikke stort om alle de genvordigheder, man tilsyneladende skal døje med, hvis man vil holde sig en blog et af de "etablerede steder". Derimod har jeg altid været glad for simpliciteten i (så godt som) håndlavet html, Fixedsys og klare farver på sort baggrund.

Derfor bliver nu dette tørre stykke privatæstetik min altmodische approach til bloggeriet. Vi får se, om det bliver til noget.

Jeg modtager gerne kommentarer. Send dem til Morten Børre Nielsen.