Hvis du støtter fanklubbens formålsparagraf og
ellers har gennemlæst vores vedtægter er det ikke
noget større problem at blive medlem af "Schwarz-Gelbe Dänen". Alle
videre oplysninger om medlemskab af Skandinaviens eneste Borussia Dortmund
fanklub findes nedenfor den tyske information om medlemskab.
(den danske medlemsformular er længere
nede på siden)
Som dansker med interesse for medlemskab af "Schwarz-Gelbe Dänen" har
du mulighed for to typer medlemskab: aktivt medlemskab eller passivt
medlemskab. Her nedenfor kan du se hvad du konkret får for dit kontingent:
|
- Aktivt medlemskab -
|
- Passivt medlemskab -
|
|
årligt kontingent:
200,- kr.
(ved indmeldelse senere end 1. januar
betales 100,- kr.)
- mulighed for at komme med på
fanklubbens ture til såvel hjemme- som udekampe.
- ingen betaling af gebyrer ved billetbestilling, det påtager
"Schwarz-Gelbe Dänen" sig.
- personligt medlemskort m/ billede.
- én årsgave i form af en BVB-fanartikel.
- mulighed for køb af "Schwarz-Gelbe Dänen" merchandise.
|
årligt kontingent:
75,- kr.
(ved indmeldelse senere end 1. januar
betales 37,50 kr.)
- personligt medlemskort m/ billede.
- én årsgave i form af en BVB-fanartikel.
- mulighed for køb af "Schwarz-Gelbe Dänen" merchandise.
|
Der er mulighed for at starte ud som passivt medlem,
og så fra starten af en ny sæson blive aktivt medlem. Det passive medlemskab er
bl.a. en mulighed for de lidt yngre medlemmer, der måske ikke lige har de
økonomiske midler til at tage med på ture o.s.v. Så du kan altid starte ud med
at blive passivt medlem af "Schwarz-Gelbe Dänen".
Betalingen af det årlige kontingent opkræves d. 1. juli hvert år og skal
overføres til fanklubbens danske konto (den nødvendige information findes
på medlemsformularen). Bemærk at der ved indmeldelse senere end 1. januar blot
skal betales 50 % af de ovenstående kontingenter (d.v.s. 100,- kr. for aktive
medlemmer og 37,50 kr. for passive medlemmer).
Har ovenstående fanget din interesse og har du lyst
til at blive medlem skal du blot udskrive medlemsformularen, udfylde den og
sende den tilbage til formanden sammen med et pasbillede, og derefter overføre
kontingentet til vores konto. Du vil senest én måned efter afsendelsen modtage
én BVB-fanartikel og dit personlige medlemskort (der kan dog gå lidt længere
tid hvis du i forvejen skal med på en af fanklubbens næste ture).
Medlemsformularen finder du ved at benytte nedenstående link:
"Schwarz-Gelbe
Dänen" medlemsformular (medlemsformular.doc)
Desuden kan du finde en protokol fra den
stiftende generalforsamlingen via nedenstående link:
Stiftende
generalforsamling, protokol (protokol.doc)
En protokol fra den ekstraordinære
generalforsamling afholdt søndag d. 12.01.2003 kan findes via nedenstående
link:
Ekstraordinær
generalforsamling, protokol (protokol2.doc)
En protokol fra den årlige
generalforsamling (2003) afholdt søndag d. 27.07.2003 kan findes via
nedenstående link:
Årlig
generalforsamling 2003, protokol (protokol3.doc)
Har du spørgsmål angående medlemskab af "Schwarz-Gelbe Dänen" er du
velkommen til at henvende dig til formanden.